hævnen raser i mig
han kan være den mest søde, dejlige, frække, sjove, elskværdige mand, men han kan lige pludselig forvandle sig til den mest modbydelige, ignorende, konflikskye, egoistisk, følelseskolde dumme skid....han har gjort mig psykisk fortræd mange gange og nu kan jeg ikke tåle ham længere, men mærkeligt, så er jeg stadig forelsket i manden...
mit hovede er ved at sprænges af raseri, jeg har for første gang i mit liv haft lyst til virkelig at tage hævn, skrive at han er den største lort, sådan som han er overfor mig, at han ikke kan være ordentlig far og kæreste overfor mig, kun altid tænker på sig selv, skider mig et stykke og jeg kan ikke stole på ham....men hvad nytter det, han griner sgu da bare ad mig....
jeg kan ikke tænke på andet end at han er så modbydelig overfor mig, hvordan kan et menneske være så egoistisk....
Jeg har haft en del kærester i mit liv, men jeg har endnu aldrig som nu været så hævntørstig...han bliver ved med at love mig noget som ikke holder stik...jeg har ødelagt mig selv, jeg burde for længe siden været skredet, men jeg har været låst fast, ikke kunne forestille mig, hvad han mere havde fantasi til at udsætte mig for....
men det har været lumsk, han har ikke slået mig, ikke taget stoffer, og vist nok heller ikke været mig utro, men alt andet...
jeg synes ikke jeg kan komme videre i mit liv, jeg står i stampe, den eneste måde jeg jeg gøre mig fri af ham og hævne mig er, at jeg ikke vil hilse på ham mere, ikke snakke med ham i byen, så han rigtig kan blive til grin...
hvor er det svært for mig at forestille mig, at mennesker virkelige kan være så modbydelige, jeg kan ikke med min fornuft begribe, at han gør det med fuld overlæg , for han vil mig det jo ihh så godt, men hans væremåde viser noget helt andet....
hvad kan jeg gøre?
mit hovede er ved at sprænges af raseri, jeg har for første gang i mit liv haft lyst til virkelig at tage hævn, skrive at han er den største lort, sådan som han er overfor mig, at han ikke kan være ordentlig far og kæreste overfor mig, kun altid tænker på sig selv, skider mig et stykke og jeg kan ikke stole på ham....men hvad nytter det, han griner sgu da bare ad mig....
jeg kan ikke tænke på andet end at han er så modbydelig overfor mig, hvordan kan et menneske være så egoistisk....
Jeg har haft en del kærester i mit liv, men jeg har endnu aldrig som nu været så hævntørstig...han bliver ved med at love mig noget som ikke holder stik...jeg har ødelagt mig selv, jeg burde for længe siden været skredet, men jeg har været låst fast, ikke kunne forestille mig, hvad han mere havde fantasi til at udsætte mig for....
men det har været lumsk, han har ikke slået mig, ikke taget stoffer, og vist nok heller ikke været mig utro, men alt andet...
jeg synes ikke jeg kan komme videre i mit liv, jeg står i stampe, den eneste måde jeg jeg gøre mig fri af ham og hævne mig er, at jeg ikke vil hilse på ham mere, ikke snakke med ham i byen, så han rigtig kan blive til grin...
hvor er det svært for mig at forestille mig, at mennesker virkelige kan være så modbydelige, jeg kan ikke med min fornuft begribe, at han gør det med fuld overlæg , for han vil mig det jo ihh så godt, men hans væremåde viser noget helt andet....
hvad kan jeg gøre?