Censurerende close-up: kropssproget ude hvor kragerne vender ?

TV udsendelser hvor der er to tre debatterende deltagere og hvor kameraføringen generelt er indstillet på konstant close-up, foregår der vel indirekt en censur af deltagernes kommunikative udtalelser; hvis det passer at 90 af kommunikationen i debat og dialog er kropssprog; tilgengæld er der så et stort potentiale for at fokusere på mimik, og de der andre hovedbevægelser der er blevet noget almindelige ogdet er da irriterende eller hvad at se så tæt på en eller anden experts/debatørs panderynken . . . .
Også i en del film er der det der❓narcisitiske close-up . . denne påtvungne spejlings-situation der visuelt manifesteres i produktet ?

Den største del af kropssproget kan aflæses i ansigtet, det er jo nok derfor de fokuserer der.
Venlig hilsen Borge

Egentlig aner man jo måske ikke hvad man selv/andre siger, hvis man ikke kan læse det lokale kropssprog , måske er det derfor det er svært med integrationen for tilflytterne i visse provinsegne.

Det er en bredt brugt teori, baseret på en test foretaget af Albert Mehrabian, professor i psykologi ved UCLA, at 7% af en samtale er selve indholdet, 38% er stemmen (rytme, pauser, pitch mm.) og at de resterende 55% udgøres af kropssproget.
Testen har, tilsyneladende nogle "fejl", og derfor kan man ikke udelukkende sige, at det hænger sådan sammen.
En anden teori, som aspirerende advokater benytter sig af, siger at op til 15-20% af en sagsfremførelse er indholdet, men de sidste 80-85% fordeles på stemme og kropssprog.
Hvad giver så mest mening?
Opfatter vi mennesker de tre ting adskilt fra hinanden, eller hænger de uløseligt sammen?
Vil indholdet blive opfattet forskelligt ved forskellige ansigts- og kropsholdninger?
Er indholdet ligegyldigt, så længe vi kan opfatte meningen ved bare at kigge på den der talers krop og ansigt?
Jeg vil mene at stemmeføringen har stor betydning, måske lige så stor som kropssproget. Hvis stemmeføringen er kedelig, stemmen er lav, talen langsom eller andet, så mister jeg koncentrationen og får ikke indholdet med.
Kropssproget er, for mig, en slags stemningstillæg, dvs. hvilken værdi der kan lægges til indholdet.

Når sproget med indhold fremføres på tvmediets skærm se og lytter man almindeligvis , man reflekterer så meget mere hvis man oplever et billede hvor man kan overskue den talende , end man reflekterer ved kun at betragte ansigt og høre de udtalelser der fremføres- derfor er closeup en asocial censur ! [s][s][s]
Også fordi man tilegner sig viden og ved at man forbeholdes indsigt i den generelle kropsholdning og gestaltik opnår man en begrænset viden og dermed en begrænset færdighed og kompetencereferenceramme . . .
Og hvad er det for noget med de der hovedryk som nogen står og gør i løbet af et interwiuw . . . . (hvad signalerer de❓hvad signalerer diverse løftede øjenbryn, truttetruttemund, skæve læber . . . ??????- visuelt er det forvirrende og mystisk at betragte!)