jeg er ved af gå amok

hvordan kan det være at min kæreste siger at han elsker mig og alt det siht men aldrig giver mig opmærksomhed og vil være samme med venner og mig vær weekend hvorfor ikke alene, jeg har gået fra ham et par gange på grund af det og vær gang siger han at han nok skal lave om på det, men det bliver svært for han har et stort behov for sine venner det ok hvis man er single at være så meget samme med dem men ikke når man bor sammen og er kæreste på fuldtid. hvordan får jeg ham til at gøre de ting uden jeg skal blive ved med at sige det til ham. er en forelsket nok eller skal jeg gå. vi har været samme i 17 måndere. hjælp mig til at bliver en lykkelig pige jeg har brug for en der har lysten til at være alene med mig

hvor gammel du er... :o)
Derefter skal jeg nok komme med nogle råd til dig. :o)
Kajsa

næsten 20

Må jeg præsentere en af livets store lorter: Han er som han er og sådan bliver han ved med at være! Du må ikke tro at du kan ændre ham og hvis det endelig skulle lykkes, er han jo ikke sig selv og den person du forelskede dig i. Han vil ikke være lykkeligt og det vil smitte af på dig i længden, selvom det vil føles fedt i starten. Sorry....

Desværre må du nok se i øjnene, at du ikke kan lave om på ham. Sådan er det med os drenge...
Vi elsker jer, og vil gerne være i forhold med jer. Det er så skønt i starten. Men hen ad vejen bliver I kvinder altså noget så kedelige. Det er bare langt sjovere at hænge ud med vennerne. De brokker sig ikke over alle mulige petitesser, og over, at de ikke får opmærksomhed hele tiden.
Så pige... Find en kedelig mand, én uden venner.
Han er nemmere at præge, og har ingen gøremål uden for hjemmet. Hans eneste formål med livet, er at forkæle sin kvinde.

skal vi så gå fra jer... fordi vi keder jer, hvis man virkelig kan lide hinanden..

er f...... glad for jeg ALDRIG er rendt ind i dig!!
Hvis det er den indstilling du har til kvinder, at de er sjove spændende i starten, og derefter er det brugt kød..ja, så siger jeg bare tak!!
Håber den kone der finder dig, kan få rettet lidt op på dine selvglade meninger!

Fortsat god sommer

Men så kunne det være en ganske god ide, at finde en, der er mere lig dig selv og det du har brug for -
Held og Lykke
guller

En der ikke behøver hænge sammen med
"vennerne" hver eneste weekend. For det
er meget vigtigt, at se på hvilke venner den
type mænd tiltrækker. Venner som skal fylde
deres liv ud, og skabe hele deres identitet. Ellers
ville de jo være røv kedelige, at være sammen med.

Om I så skal gå fra os... I det ovenstånde tilfælde vil jeg mene ja. De 2 folk vil ihvertfald få meget svært ved at kombinere deres ønsker. Han vil være med vennerne, hun med de 2 alene. Hun kan sætte ham stolen for døren, og sige enter er det mig eller dem! Måske bøjer han sig for presset, og bliver hjemme. Bliver han lykkelig af det? Næppe. Hun kan håbe på, at han med alderen mister behovet for omgang med gutterne. Men hun kan vente længe, og måske forgæves. Det bliver hun næppe lykkelig af.
Næh, hun skal droppe ham, og finde sig en familie-orienteret fyr. Og bygge på det i stedet. Han bør finde sig en mere udadvendt pige, måske en karierre-kvinde. ...
Pointen i dette er, at det er vigtigt at finde en partner med samme interesser. Man kan nok være forskellig, men kun til en vis grænse.
Og så er der også lige det med følelserne - og her bliver det for alvor kompliceret... :-/

Hvis du var rendt ind i mig, havde du da hurtigt sorteret mig fra, med min attitude!
Jeg betragter bestemt ikke kvinder som brugt kød, tværtom har jeg stor respekt for det modsatte køn. Jeg kigger i øvrigt kun efter den eneste ene...!
Nej, pointen var, lidt ironisk pakket ind, at man skal være kræsen i valget af partner. At man ikke bør blive i et forhold, hvor forskellen er SÅ stor. At der ikke er noget galt i at bryde ud af forholdet, når 'musikken' ikke længere spiller.
Alt for mange par kører krisen ud i det absurde, og skilles så som nærmest fjender. Giv dog hinanden noget space, også i ensomhed. Og kan man ikke få det som man vil - så må man da videre.
Ønsker dig ligeså en dejlig sommer. :-)

Hej...
jeg har selv været ude for noget af sammen, men ikke i den grad som du er...
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er og hvor lang tid siden det er i er flyttet sammen... men 17 måneder er jo ikke lang tid man har været sammen, selv om det kan føles sådan...
For mig lyder det til at han har brug for noget frihed, for det lyder som om du er med hver gang han er sammen med sine venner...
så jeg synes du skulle prøve at lade ham være sammen med sine venner alene en gang i mellem og så skulle du måske prøve at lade være med at give ham så meget opmærksomhed, som det lyder til du gør... jo mere du stiller krav til ham om at du vil være alene med, jo mere stiller han sig på bagben..
Så jeg synes at du kostbar i et stykke tid, men selvfølgelig men omtanke... prøv om du kan lade som om du skal en hel masse eller gør en hel masse, så han føler at du ikke har tid til ham på samme måde som før, for så bliver du interessant igen...
Det er ikke altid nok at man elsker hunanden, hvis man ikke kan få de andre ting til at fungere...
Jeg håber du kan bruge mit råd til noget....

..mere indgående. Det er mere det Martin antyder/ikke skriver, som er det væsentlige. Jeg kan som mand sagtens se sandheder i det Martin skriver.
Jeg påstår dermed ikke at I kvinder er kedelige. Men når man er en meget aktiv person, så bliver ens livsmåde amputeret i en grad, når man går ind i et forhold, at kvinden efter en tid ikke selv kan genkende den fyr hun forelskede sig i.
Der er ikke den ting I vil undlade at gøre for at få os "i garnet". Og har I så langt om længe det, så starter I omgående med at ændre på os. Kritisere vort behov for at se vennerne osv osv. Og lige pludseligt er VI de kedeligste hængerøve i jeres øjne, og så bliver vi droppet
Giv os dog frihed under ansvar. Det er jo ikke fordi vi hopper på den første den bedste kvinde ude i byen, vi vil bare være sammen med gutterne.
Og lur mig om ikke I stiller krav med hensyn til jeres "pigeaftener"? Men det er jo noget andet, for så er det jo jeres interesser der skal dyrkes. I mine øjne er forskellen dog ens.