Jeg frasagde mit barn dets far

For cirka 6 år tilbage frasagde jeg mit barn at se yderligere til sin far (min eksmand) i resten af drengens barndom.
Jeg tog det fulde ansvar for min dreng, og at her i mit og drengens liv var der ikke plads til drengens far. Faderen havde vist sig uværdig som forælder og jeg besluttede, at det ikke længere var i mit barns tarv at fortsætte kontakten som intentionen i samværslovgivning lægger op til!
Den eneste mulighed, jeg gav faderen for at komme i kontakt med mig eller sin søn, var/er et mobilnummer.
Min beslutning dengang var rigtig. Det ser jeg tydeligt i dag og jeg holder fast i min beslutning til min dreng når myndighedsalderen!
Min beslutning har haft store omkostninger for mig personligt på det følelsesmæssige plan, men har også været det eneste rigtige at gøre for drengen. Som forælder har man pligt til kun at kigge på barnets tarv, også selvom det indebærer fravalg af anden forælder og personlige følelsesmæssige omkostninger!
Der er nogle forældre/mennesker, der desværre ikke har nogen eksisterende omsorgsevne for andre, det må vi som samfund sande og ikke tro, vi kan lovgive os ud af det!
Det er en smuk tanke med deleforældremyndighed og at et barn skal kende begge sine forældre, men når/hvis det bliver på bekostning af dette barns mangel på fremtidsmuligheder og selvværd, er det ikke i barnets bedste(tarv).

hvad der er det rette ?
Du er jo ikke objektiv i denne sag. Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det så er det altid børnene det går ud over når forældrene skilles. Jeg er ikke så sikker på at det du har valgt er det rette men kender jo heller ikke sagen i bund.
Jeg har bare aldrig forstået at voksne mennesker der skilles kan være så egoistiske og selvoptaget som mange (ikke alle) er.
Det signal du sender (til dit barn) kunne vel også være at faren ikke er ok ... børn skal ikke inddrages i sådanne sager. Børn elsker deres forældre ubetinget og sætter deres egne behov i baggrunden for de voksne hvis det er nødvendigt. De er altså super loyale og skal derfor beskyttes og ikke indblandes i voksensager.

Det er et godt indlæg du hr skrevet der.
Jeg mener, som udgangspunkt, at et barn har krav på begge sine forældre hvis de vel og mærke er i live. Men jeg har også et barn meget tæt på mig, som absolut ikke har haft glæde af den tvungne omgang med sin far.
Det er vigtigt at man ikke, i iveren efter at tilpasse sig "Foreningen Far" og alle de andre gode organisationers råd, bare vender det døve øre til og giver den ret til alle forældre, for det er virkelig ikke alle der bør have kontakt til deres barn.
I det tilfælde jeg kender, er "far" ofte aggressiv og voldelig. Han har tævet både mor og barn i drengens tidlige år, men statsamtet tog ikke sagen alvorligt ved skilsmissen og afgørelse om samværd, fordi drengen var for lille til selv at give forklaring om det.
I en lang periode efter skilsmissen havde faderen (efter eget valg) ikke samværd med drengen, men dukkede så pludselig op igen for at lege far.
Han har siden (i 4-5 år nu) vandret ind og ud af drengens liv efter humør. Det ene øjeblik vil han gerne være far og afbryder så kontakten fordi det er "for hårdt at sige farvel når besøgende slutter". Det næste øjeblik rejser han udenlands i lange perioder og holder ikke kontakt, og i andre perioder er han så aggressiv at drengen er bange for ham.
Men loven siger jo at han har ret til samværd! Så det får han altså.
Han ved udemærket (som med moderen i sin tid) hvordan han skal skade drengen uden at det rigtig kan ses og han kører psykisk terror på ham i lange perioder, hvilket har resulteret i mange psykiske og sociale problemer for drengen. Hans mor er stemplet i skole og fritidsordning som "dårlig mor" og det på trods af at hun kæmper alt hvad hun kan.
Selvom der ligger indtil flere rapporter fra familiens læge og en psykolog, som fraråder samværd så har han fortsat ret til det hver anden uge. Den eneste trøst er, at han stadig i lange perioder ikke bruger sin "ret".

Det er svært at forholde sig til det skrevne, når man ikke kender sagen fra begge sider; altså fra barnets mor OG far!
Du har da uden al tvivl gjort det bedste for barnet - FOR DIG! Hvad med barnet? Hvorfor skal det have "huller" i sin barndom i forholdet til faderen? Jeg har næsten altid, medmindre det drejer sig om pædofili og/eller incest, ment, at et barn har krav på BÅDE sin mor og far.
Jeg synes, for barnets skyld, at du skulle revurdere tingenes tilstand.
Sjipper

Egentlig mangler jeg lidt facts....
Det var dit valg, men hvordan skete valget? Valgte du at få dit barn og få skrevet på dåbsattesten, at faderen var ukendt, eller gik det gennem amtet, at du fik den fulde forældremyndighed, hvor faderen ikke har ret til at se sit barn?
Men du har ret i, at det er en smuk tanke mht. deleforældremyndighed og et barn skal kende begge sine forældre, men grundlæggende mener jeg til enhver tid, at et barn har ret til at kende begge sine forældre - om ikke andet, så bør det ikke hemmeligholdes for barnet, hvem den ene forældre er - også selvom vedkommende måske ikke har sammenkvem.
Vælger den ene forældre at hemmeligholde oplysninger om den andem forældre, synes jeg den forældre der hemmeligholder den anden, er en stor egoist, der kun tænker på sig selv og ikke lader det stå åbent overfor barnet at afgøre om han/hun vil vide, hvem der bliver hemmeligholdt.
Måske er det i barnets tarv, at barnet ikke har noget med den ene forældre at gøre, men i tilfælde af forholdet går i stykker mellem forældrene, er jeg af den overbevisning, at det kun i ganske få tilfælde, at denne vurdering er objektiv ... og dermed reelt er i barnets tarv.

Så er det man spørger....hvorfor valgte du en "uværdig" mand som far til dit barn???

- grænsen for, hvor dårlig en ide det kan være, at et barn har kontakt med en forældre.
Der er andet end incest som god begrundelse for at fratage en forældre rettigehederne til et barn. Nogle børn er så uheldige at de end ikke overlever deres barndom, p.g.a en idiotisk forældre uden fornemmelse for ansvar.
- Lad være med at komme og fortælle mig at det er barnets tarv altid at have kontakt til begge forældre. Nogle er simpelthen for ringe og direkte forbudt for børn. Og sådan skal det være.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der er det rette set i et fremtidsperspektiv....men vi har lov til at formode og lave troværdige beregninger på allerede sikre fakta!

Jo, jeg er objektiv. Det ved jeg med sikkerhed.
Nej, du kender ikke sagen til bunds. Du har naturligvis kun "hørt" en flig.
Jeg har aldrig sendt et signal om, at faderen ikke er OK. Børn skal ikke inddrages i forældrenes sag. Det er vi enige om! Jeg lader tingene tale for sig selv.
Min dreng var vidne til, at hans lidt ældre bror på det nærmeste blev kidnappet ud af vores hjem. Den historie havnede i Landsretten og herfra ved min søn og jeg jo alt om, hvordan det videre gik med broren hos faderen. Jo, det er samme far og stadig kun en flig af en lang, lang "historie".

men du sætter en debat igang nu .... *G* ... altså jeg tror på dit ord.
Men det sidste afsnit du svarer giver anledning til nye spørgsmål. Det vil jeg lade ligge.
Det vigtigste er vist hvad du gerne vil debatere med dit indlæg ?

Giver jeg ikke en skid for. Det var lige præcis den forening der i sin tid fortalte faderen, hvordan han skulle "sikre" sig. Der har været ufattelig mange sager efter min hvor faderen har fået overflyttet forældremyndighed ved at forsvinde en rum tid med samværsbarnet. Jeg håber fan... der er blevet sat en stopper for det. Det går kun ud over barnet/børnene at nogle forældre vil gøre ALT for at sikre deres forældreværdighed.
Ved du hvad der også står i loven: At man ikke kan tildele samværsret til en forælder, der har forældermyndighed!! Lige præcis den formulering har jeg diskuteret med myndighederne, så den stadig giver genlyd.
Jeg ved jeg har skånet min dreng for mange ting ved at "nægte" ham "adgang" til sin far.

Det var jo det jeg påpegede i første indlæg: Man skal altid høre en og samme sag fra to sider. Måske vi ville få et andet "verdensbillede", hvis faderen kom med sin version!
Sjipper

Jeg er mor til to børn - uden kontakt til deres biologiske far. samværet fungerede ikke og det gik klart ud over børnene. Jeg afbrød kontakten og han valgte ikke at kontakte statsamtet - det er nu 3 år siden.
Mine børn har heldigvis fået en rigtig god far i min nye mand, og de har valgt at kalde ham far. samtidig har de fået en bonus støresøster, som de er rigtig glade for.
Jeg er samtidig lige blevet færdig som jurist, med speciale i familieret. Så jeg kender reglerne og ved, at det ofte er forældrenes rettigheder der kommer først. I teorien skal barnets tarv veje tungest, men fakta er, at myndighederne jo ofte ikke kender hele historien og giver forældrene alt for lang snor. Jeg syndes eks. ikke det er rimeligt, at en forælder bare kan droppe sit barn og få samvær 4 år senere, for så bare at droppe kontakten igen efter 1 år.....
Hovedreglen må være, at det som regel er bedst for barnet at se begge forældre, men det bør også være nemmere at fratage de forældre retten som ikke fortjener titlen mor eller far. Barnet skal komme først.

er objektiv med hensyn til den slags! -Det forekommer aldrig!

Er det din egen vurdering?
Kender flere eksempler på at moren har valgt faren fra. Flere af disse drenge har senere i livet kastet had over moren tilgengæld.

Jeg vil gerne debatere det med: Et barns ret til at kende begge sine forældre for enhver pris og som det eneste etisk rigtige!
Lovgivningen lægger mere og mere op til at det er en forælderret - legitimerer det dog ved at sige, det er en børneret.
Gu er det ej en børneret. Der vil altid være børn, for hvem denne ret ikke er til deres tarv.
Børn er ikke store nok, til at kunne overskue konsekvenserne af en sådan formulering. Det må vi som voksne ansvarlige gøre!
Ingen børn skal lovgives til at "kende" begge deres forældre, når det sidenhen viser sig at være depraverende for deres menneskelige udvikling.
Den lovgivninng om fælles forældermyndighed giver tabere end før.
Ikke alle forældre er egnet som forældre og det kan vi altså ikke lovgive os ud af!

Jeg har været vanvittig heldig fordi min mor fandt en mand som adopterede mig og 110% har været min far. Min biologiske kender jeg ikke og i dag vil jeg ikke kende ham. Men som dreng var det noget forvirrende at vide, at man har en far til derude, som man ikke kender. Selv begrænset samvær vil være det bedste i mange tilfælde, hvis forælderen ikke har meget alvorlige problemer.

Herligt at læse at du tager hånd om dit barn....
Jeg giver dig min fulde støtte.
Det tog statsamtet 10 år at indse at mit barns far ikke var en far med stort F.
Endelig kom en jurist til, som virkelig tog sagen i sin hånd og inviterede min datter til en samtale - efter at have indbudt hendes far inden da (han kom ikke, svarede ikke på brevet ).
14 dage efter denne samtale med min datter, kombervet - som både jeg og min datter så frem til : XXXX har hermed mister al samvær med sin datter....
HVilke festdag...!
Hun ser ham, når HUN vil. Hun ringer til ham - han ringer IKKE til hende.
Han har forresten ALDRIG spugt en eneste gang til HVORFOR det er blevet som det er blevet. Han har aldrig nævnt det med et ord........ligegyldighed ??? Tjaaa.
Dette var en ultrakort version af en lang historie...ville bare give dig min støtte.
Hilsen
Mor til en dejlig datter på nu 13 år.

Du har fuldstændig ret. Det er forældrenes rettigheder, der kommer først forklædt som om "det er i barnets tarv".
Gu er det ej i barnets tarvv og mange gange også et spørgsmål om Rettens Magelighed, når en sag når dertil!
Held og lykke til Jeres familie. Det glæder mig for dine børn.
Her har vi det også godt. Jeg har ind imellem kontakt til min Højesteretsadvokat fra dengang.....fortæller ham lidt om, hvordan det går her i huset og hvordan min søn trives. Det glæder ham at høre.

altså nogle børn vil senere i deres liv have et stort behov for at kende deres baggrund andre vil ikke.
Jeg er bare bange for at uden den omtalte lovgivning bliver det forældrenes beslutning alene. Forældrene er altså ikke objektive og det kan derfor meget vel blive deres stridighed der bliver omdrejningspunktet. Set fra den ene forældre er det den anden der er galt på den og omvendt.
I sager med misbrug/misrøgt osv er sagen en ganske anden. Men ganske almindelige mennesker (far og mor) har begge noget at skulle ha sagt. Derfor er det forældrenes indbyrdes forhold der skal plejes. De skal tvinges til samarbejde mener jeg og leve op til det ansvar de påtog sig ved at blive forældre. Det kan aldrig være forældrene der skal vudere barnets tarv (nu tænker jeg på almindelige skilsmisser hvis man kan sige det) men pyskologer, læger, pædagoger osv.
Jeg kender ikke lovgivningen godt nok til at give dig ret eller uret .. prøver blot at give min mening tilkende

Når kvinden ikke længere er forelsket i barnets far?
Når faderen ikke gør nøjagtigt efter kvindens hoved?
Når han ikke tager i Tivoli med ungen 3 gange på en sæson?
Når han er kommet til at se til anden side, fordi kvinden ikke gider sex?
Når svigermor er kommet forbi fire gange på en uge?
Ja, hvad er far med stort F

Sjipper

Meninger er altid velkomne.
Min søn ved godt, hvor han kommer fra. Vi snakker/omtaler nogen gange tiden sammen med hans far.På en naturlig måde, synes jeg. Det er slet ikke tabu.
Det er trods alt de første 10 år af hans liv! Jeg kan ikke se nogen grund til at fornægte de år.

Hvis min søn, når han bliver voksen har lyst til at kontakte sin far, finder jeg det ganske naturligt, men indtil da, bestemmer jeg, at min søn skal have sin skolegang,fisketure, efterskole, uddannelse, selvværd osv. som den dejlige dreng og menneske han er. Han skal have et liv uden forældersvigt og bristede fremtidmuligheder. En hverdag som flest andre unge mennesker i hans alder.
Heldigvis er de fleste skilsmisser "almindelige" og her er lovgivningen kun et plus for barnet.
Desværre er der en part af skilsmisser, der ikke er "almindelige" og derfor kan man ikke bruge en lovgivning, der kun gør ondt værre.
Se lige mit svar til denne mand!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=1041769
Din mening er rigtig velkommen, det skal du vide.

mine børn ser ikke deres far. Min dengang 10 årige datter sagde til ham at hun var sur på ham fordi han løj, og han svarede: Så har vi ikke mere at tale om....Året forinden havde hun ringet til ham og sagt : Hej det er A......, og han svarede: Hvem A......!!!!! Og han mente det sgu. Hvor mange kender han der hedder det samme som sin datter????

for at tage ham til udlandet eller hvad????

ikke vide om den person er "værdig" til at være far før der kommer børn til. Man kender ikke altid sin partner så godt som man troede man gjorde...

er nu 12 år, men allerede da hun var ca. 10 år sagde hun: Mor det kan også være ligemeget med far, for der er ikke meget far i ham. En far er en der er der når man er ked af det, eller man falder og slår sig.......Det er meget godt gået af et barn på 10 år....Hun har en tvillingebror, og han er bare ligeglad han har valgt ham fra for længe siden...

Nej ikke til udlandet.
Ring du til Foreningen Far og tag en snak med dem om, hvordan det er muligt at omgåes lovgivningen. De er især "gode" til at rågive forældre, der ikke har forældremyndighed!

mig ikke. Mine børns far er muslim, og jeg har i mange år været bange for at han skulle tage dem så da de var mindre var det noget med en stor havelåge med hængelås på for at de kunne være sikre i haven. Nu er de efterhånden blevet store men man er vel aldrig for stor til at blive en god muslim efter hvad han har sagt tidligere. De har aldrig været alene med ham. I statsamtet mødte jeg stor forståelse da jeg ringede og spurgte om de ville give ham samkvem hvis han søgte. De sagde at det ville de højst sansynligt, men det kunne jo være at hans brev blev væk, eller gemte sig i en bunke.....Jeg er rigtig glad for at børnene ikke ser ham, men nu er min datter begyndt at snakke om at ville se sine søskende, og det synes jeg er for tidligt...

det ene svar er vel lige så godt som det andet!
Lad os sige, han så godt ud!
Hvordan folk påtager sig forælderværdigheden, ved man da ikke med sikkehed, førend de er blevet forældre, gør man?

man jo bare håbe at man har udfyldt forældrerollen til fulde

Set i bakspejllet er det er en risiko, jeg yderst velvilligt påtager mig.

kan man "få fat" på dem på anden måde, end ved at hænge hængelås på havedøren.
At bruge søskende som "våben" er en måde!
Jeg ved det er hårdt, men jeg synes, det er alt,alt for tidligt for din datter (10 år) at skulle se sine små søskende. Det er mindst 5 år for tidligt!
Hvor længe tror du din muslimeks. er om at få din datter ind i folden? Jeg vil tro ½ års tid!....og når først hun er inde i folden, følger tvillingbroderen med.
Det ved du, sådan er det med tvillinger! Båndet til sin tvilling er stærkere end båndet til sin forælder!
Sig til din datter, at når hun fylder 15, vil du hjælpe hende med kontakten til sine mindre halvsøskende!Vil det måske være en mulighed for, at hun kan få en barndom uden den slags spekulationer og at du får roen til at få hende gjort mere voksen?
Jeg synes det er hårdt for dig, moc, at være mor i sådan en situation. Jeg føler med dig. Jeg ved, hvad det kan føre med sig af ulykkeligheder.

Men uanset om du har fuld forældremyndighed har du altså ingen juridisk ret til at holde faderen væk fra barnet.
Faderen har muligvis opført sig dårligt med det formål, at få dig til at bede ham holde sig væk fra barnet, for så kunne han give dig skylden for ikke at være far for barnet. For hvis han virkelig ønskede at være far for barnet havde han ikke givet op, men gjort krav på sin samværsret.

........den mand der står ved sit ansvar !

Jeg tror ikke! Jeg ved!.....
og jeg benytter mig af alle smuthuller(+ lidt flere) i lovgivningen til at holde faderen væk fra min søn! Jeg gør det i bedste stil og kun med sigte for mit barns tarv!
Jeg modtager "børnebidrag" hver måned og modtog konfirmationsbidrag, 2 måneder efter hans konfirmation, da jeg ansøgte i Statsamtet om det!
Jeg har al muligt ret til at holde faderen væk fra mit barn, jeg skal ikke have hans "klamme fingre til at rode" i mit barns tarv!
Jeg ved, hvad der er godt for mit barn. Faderen ved blot, hvad der er godt for ham selv!
Jeg er stolt af min søn. Han fortjener det bedste og det bedste, det er det, jeg giver ham. Lovgivningen kom desværre til kort i mit tilfælde, så jeg tog over og satte selv dagsorden for min søns tarv.
Er der nogen, der uselvisk vil se på et barn gå til grunde?
Lovgivning eller ej!
Det kaldes også Damage Control

Jeg påstår ikke at du ikke har gjort det rigtige. Men jeg vover at påstå at faderen også SELV har fravalgt at tage ansvar for sit barn, for hvis han virkelig ville se sit barn, ville han ikke give op og det ville lykkes ham at få samvær -uanset din holdning.
Han har bevist at han ikke vil tage sit ansvar, for ellers havde han aldrig acccepteret dit valg og han har dermed bevist at det er HANS valg!

sådan beskytter man sit barn

Nej, jeg tror ikke, jeg har misforstået. Det var ene og alene mig, der satte grænsen.
Jeg har på en og samme gang tovtrukket med advokater, Statsamter(to styk), Indenrigsministerium, myndigheder(cpr og folkeregister), Politi, PPR og `Tilsyn med Kommunerne´ om at respektere og håndhæve min forældremyndighed og mine grundlovssikrede rettigheder, som også indbefatter i mit tilfælde navne og adressebeskyttelse til drengen bliver 18, og jeg har tilbudt mange instanser og personer at blive en overskrift i avisen, hvis der blev krummet et hår mere på min søns hoved!
Du er slet ikke klar over, hvor mange papirer og "krav" jeg har liggende. Det nærmer sig nok en "Tamilsag". Faderen kan sprælle, han kan stampe, han kan gøre lige, hvad han har lyster. *In his dreams*
Vi har det godt, nu på 6 år. Det har vi også fortjent efter en så hård kamp om retfærdighed.

med alt det du skriver, altid et svar parat og gode formuleringer ;))

- set en resolution fra amtet hvoraf det fremgår at samværet mellem faderen og barnet er ophævet?
- Jeg spørger dig, fordi det af dine indlæg tyder på, at kun hvad du selv oplever er det gældende.
- Jeg kan fortælle dig, jeg har set to af slagsen, der ikke er udfærdiget på faderens initativ.

- mener du seriøst at et forældrepar, hvor tingene fungere indfor det vi kalder "normalområdet" ikke kan gennemskue, hvad der er barnets tarv? Hvis det er forstået korrekt, mener jeg du har særdeles uret. Selvfølgelig ved vi da, hvad der er bedst for vores unger.

- at mulige fædre, du er stødt på, på din vej, så¨er du en af de meget beskyttede.
- Heldigt for dig.

Jeg taler altså ikke kun om hvad jeg oplever, men om måden der arbejdes på, på statsforvaltningen. Kender en voldsdømt far som er psykisk syg og vil bortføre barnet til sit hjemland og har svigtet barnet i 3 år, som netop har fået samvær (ca 2 uger efter han søgte) selvom moderen argumenterede imod sammen med sin advokat.
Jeg selv har ringet ind og spurgt om hvor grænsen går, og fik svaret at der ikke er nogle grænse. Ikke engang 5 års grænsen bruges længere.

Jeg forstår det bare det ikke....er måske lidt tungnem....men det er vel ikke så enkel en beslutning at bringe børn i verden? Har du ikke selv et ansvar for hvem du gør det med? Måske at lære manden at kende først? "han ser godt ud!....lad os få børn" Hvordan synes du selv at det lyder? Jeg kan bestemt ikke at få ondt over at du fravælger ham bagefter, da han viser ikke at kunne finde ud af være far...men jeg synes det er inden at filmen knækker. Og den med at det er et uheld eller pludselig passion, og ups og jeg troede, holder ikke. Der findes metoder nok at undgå graviditet på. Du har selv valgt manden til din barn, så piv ikke over det bagefter.

Du tror det er løgn, selv jeg tror det er løgn, men det er muligt at miste sit barns kærlighed!
Det skete for min eksmand. Han mistede vores datters kærlighed før han mistede min!
Sidste møde jeg havde med vores sagsbehandler, sagde hun sagsbehandleren, som ellers er en klog kone. "Det må da også være svært ikke at se sin far, for et eller andet sted inderst inde elsker du ham jo stadig!" Min datter kiggede på hende og sagde så lige så tørt, "Hvis jeg et eller andet sted dybt inderst inde elsker ham, så kan jeg i hver tilfælde ikke mærke det!"
Mere er der vist ikke at sige til den sag vel?
Løvemor

Har faderen - din eksmand kæmpet for sin ret til at se sin søn?
har i også være i amtet og hvor mange børnesagkyndige undersøgelser har i skulle igennem? 6 år er lang tid, der kan ske ufattelig meget.
Løvemor der har været det samme igennem med min datter nu 10 år.

Med en mand der sidder og vrænger ansigt af dig, mens du sidder sammen med sagsbehandlere og psykologer!
Hvor gerne du end vil, kan du ikke samarbejde med psykopater! Men det er vel også dem du beskriver, som kommer ind under alkoholikere og misbrugere?
venligst Løbvemor

Fornemmer jeg!
Din eksmand er sandsynligvis psykopat, og barnet har intet ud af at være sammen med ham. Jeg har det nøjagtig på samme måde i forhold til min datter! Hun er glad og tryg ved at være sammen med mig og sine venner og familien på min side. Hvorfor spolerer noget der går godt?
Min datter kan til enhver tid ringe til ham hvis hun vil, men det har hun slet ikke lyst til. Hun har vidst lang tid før jeg, at manden ikke var OK, så hun har sagt fra.
Men det er svært for ham og omverdenen at forstå. Har jeg ret? Det skal være moderens skyld, ellers er det for ubegribeligt, det skal være dig eller mig der er en smatso eller en led mær, ellers kan folk ikke fatte at barnet ikke skal se sin far!
Løvemor

I "vores" tilfælde, har jeg netop modtaget den endegyldige dom fra familiestyrelsen. De giver statsforvaltningen medhold i at barnet har ret til ikke at se sin far, på baggrund af hendes egne udtalelser!
Jeg bruger hans kamp til at give min datter det at han i det mindste kæmper for at få samvær med hende. Det er vigtigt på længere sigt, at hun ved at han har gjort hvad der stod i hans magt.
Rent faktisk har jeg ikke gjort andet end at fraråde samvær, ladet ham salv, hans advokat og min datter om at klare resten!
Løvemor

enige kvinderne kan blive om, at de ved hvad der er "rigtigt" og "forkert"... de kan umuligt tage fejl eller handle efter egen vinding, nej de er totalt neutrale og gør kun hvad der er til barnets bedste... Haha, det må sgu være en joke!
Der findes ikke mere egoistiske og partiske personer end mødre! -Det er et faktum!
Usædvanligt at se hvor stor tiltro disse mødre har til deres egen dømmekraft... der er ingen slinger i valsen... the joke of the year!

Her har vi måske en forsmået mand?

At beskytte sit afkom mod farer, så er mødre de bedste til at forsvarer dem, tag endlig ikke fejl.
Og så ser jeg ikke at du kommer med noget konstruktivt bud, du har måske en historie der skille sig ud eller?
Løvemor

hvis du mener din ex mand er så uegenget til at hver far, hvorfor fanen vaglt du at hav ikke men 2 børne sammen med ham!!! det under mig bare.

der er ikke noget værre end en far der sidder og tuder ligesom du gør over sin situation. Børnene vælger jo ikke en far fra hvis han er helt fantastisk. De fædre der er blevet valgt fra har selv bedt om det.

omvendt svar når det her indlæg handler om et mor som har vaglt at barn ikke skulle se hans far?????? og hun har nok god grund håber jeg!! ellers bliver hun skurk når barnt er voksen og er gammel moden nok til selv bestem. og ja jeg er en mor og har selv prøve at blive skilt og desværre det er altid de små som betaler prisen for de voksens dumhedder;(

så er vi jo enige

men en mand der har fået lov til at gøre dig gravid må du vel også kunne samarbejde med.
Om ikke andet så for barnets skyld

Jeg ved ikke hvilken en af delene du er, men du læser ikke hvad skrevet står. Du har vist heller ikke læst yderligere kommentarer fra min hånd.
Jeg fortæller med al mulig tydelighed at manden er psykopat, og af samme årsag plus et hav af andre, som min datter helt sikkert vil skrive en bog om, når hun bliver voksen, vil hun ikke se ham mere!
Det har intet at gøre med at man kan lave børn, det kan enhver idiot vist finde ud af dyr som menneske.
Der er kun en ting at stille op med en psykopat, far eller ej, LØB for livet!
Løvemor

Ved ikke hvad du er af de to ting
Men subjektiv er du vist .... som jeg tidligere har nævnt er det tit forældrene der skal behandles. Du kan sagtens kalde din eksmand det du vil men I bliver nødt til at finde ud af det. Jeg vil og kan ikke tage stilling i din sag kun fortælle dig at jeg stadig mener at det er jer to der skal finde ud det ... sorry

Fordi jeg fortæller at man er blåøjet eller naiv, hvis man tror man kan finde ud af det med en psykopat, giver dig ikke ret til, ej heller i dette forum, at kaste mudder.
Tør jeg spørge hvilke af mine udtalelser giver dig anledning til at tro, at jeg er ansvarsløs eller umoden?
Jeg mener personligt, at den mor der startede tråden sikkert har gjort det rigtige, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været en hård kamp for hende at komme så langt. Hendes glæde ved at se sin søn trives, er hendes værk. Ligesom det er mit værk at se min datter trives.
Det gør os ikke til ansvarsløse, umodne mødre, der kun er ude på at skade faderen, men tvært imod til ansvarsbevidste mødre, der ved hvad der er godt og specielt hvad der ikke er godt for vores børn.
Hav lidt respekt, eller kom med noget vi kan bruge til noget i stedet for det blåøjede højromantiske sludder.
Løvemor

Jeg aner ikke hvad din historie går ud på og vil blot gentage at jeg ikke kan eller vil købe din subjetivitet. Men nu var det dig der skrev på mit indlæg og ikke omvendt.
I voksne har ansvaret og så er jeg ligeglad med om I hader hinanden. Det er min mening og den ændre du ikke ved at gøre mig til et eller andet.
Tror ikke vi bliver enige så held og lykke fremover

Husk at præge ungen med en masse mande-had camoufleret som velmenende støtte. Fortæl ofte om din kamp med faderen. Kald ham gerne "psykopatisk", når chancen byder sig.
Hvis I har en pige, så efterlad hende med illusionen om at mænd er hunde og kvinder er gudinder som fortjener alt i livet. Vær også hendes veninde mere end en mor, et er altid godt.
Hvis I har en dreng så spil offer konstant, overvåg ham og styr ham med dn martyr-rolle. Lad ham bare finde sin maskulinitet i selskab med vennerne i teenageårene.

tit og ofte at i kvinder skriver, MIT BARN
Det er jo ikke jeres barn, i har kun halvdelen af det, i smutter med JERES BARN fra et forhold, hvorfor gør i dog det, der skal stadig ( nomalt ) to til at lave et barn, så du kan ikke fravælge barnets far, du er en meget strid kvinde, som kun tænker på sig selv, du har ingen tanke for barnet som faderen.
I sager hvor i dvs. dig og barnets far ikke kan finde ud af sammen, bruger i alle tænklige kneb, for at barnet og det's far ikke skal være sammen, det er en meget beskidt måde at føre krig på.
Hvad der er årsag til at du har gjort som du nu har, det ved jeg jo ikke noget om, så derfor har jeg skrevet det bredt, om de ting i gør forkert i et brudt forhold.

Jeg ville gøre alt for at mit barn ikke kom til dets far. Mit barn er hos mig men da jeg har sclerose og kan gå hen og blive meget meget syg så må jeg jo give barnet til hans far. Det ville jeg være rigtig ked af. Det har og er altid mig der gør alle de praktiske ting med barnet. Jeg har oplevet hans far hente i dagplejen en gang og 3 i børnehaven. Nu går barnet i skole og der cykler det selv frem og tilbage. Det er mig der sørger for lektierne er klaret, maden er købt ind, er sund og varrieret, mig der sørger for at barnet er rent og pænt, får klippet hår, renset øre, mig der går til lægen , til tandlægen, mig der er til møderne på skolen da faderen ikke gider sådan noget pis(siger han) Mig der hjælper med kørlsel når de i klassen skal noget, mig der holder fødselsdagene, mig der krammer, putter i seng, sørger for lommepenge til barnet, mig der bager med ham, mig der henter og bringer når vennerne er sammen et sted.Jeg vil sige jeg er mor med stort M.
Hans far hygger i hans weekend, der bliver ikke læst lektier, maden får de når det passer dem og slik og sodavand er der bare til at tage af oma.
Mit(eller) vores fælles barn er grunden til at jeg får benene ud af sengen om morgenen og kommer i gang med morgenmaden, barnets skyld vi kommer så meget us og der er mange venner her. Kort sagt: havde jeg ikke mit barn hos mig vil sclerosen æde mig op og stolen kalde på mig. Kan ikke leve uden mit barn er ved min side. Det har altid været sådan og det skal de bare blive ved med.
Hvordan kunne du da give dit barn fra dig. Var du syg??

Eller ville du gerne modtage det fra drengens far?

- det er barnets. Jeg synes det fremgår klokkeklart af "navnet". Men det er da vist en misfoståelse, der er mere en sejlivet.

- Tillykke med din eksamen. Det bliver rigtig godt, når du kommer til at fungerer. Håber holdningen smitter.

Til barnet og jeg indrømmer at min datter kunne ikke have gået til ridning og sang eller komme i SFO uden det sølle bidrag fra faderen. Der burde ikke herske tvivl om, når man har børn alene, så er det nådigt sluppet økonomisk med godt 1000 kr. om måneden! Staten giver faktisk mere det synes jeg er tankevækkende!
Løvemor

Men hvis hun mener at hun og kun hun helt alene er god for barnet, skulle hun også have æren at at forsørge barnet alene.
Lidt ligesom de der vælger at bliver eneadoptanter. De kan ikke få de særlige børnetilskud til enlige forsørgere, for de har selv valgt at være alene.

Det værste jeg ved er kvinder der hindrer deres børn i samvær med børnenes fædre. I er en skamplet for kvindekønnet, og jeg kan kun beklage på mit køns vegne, at der findes eksemplarer som dig.
Stakkels din søn, at du sådan hindrer ham i samvær med hans far. En dreng har brug for sin far.
Forvent at han vender dig ryggen når han bliver 18 år, og får kontakt med sin far. Så finder harn ud af hvilken so du har været og så er det slut med dig.

- at standpunkter som dit altid bliver fremsat af "anonym" det var måske en godt ide at du gik ind i en dialog med os der er uenige med dig, men det fordre, vi ved hvem vi "taler med"
- Kom igen og argumenter for det synspunkt! Hvis ikke man kan forvente mødre beskytter deres børn, det bedste de har lært, hvem er ungerne så henvist til? Tilfældighedernes spil?

- Hvis det rent faktisk viser sig at moderen er UDUELIG???
- Hvis hele venner kredsen + hendes bekendte sir' at hun ikke stimulere barnet og ikke aner hvordan et barn skal opdrages?
- Hvis det viser sig at moderens priotering er: "MIG SELV" + "MIG SELV" + "MIG SELV" + "MIG SELV" også på 5 pladsen kommer datter?
- Moderen bruger tv'et, til at hun kan få ro til at ringe til kæresten eller endnu værre, datteren ville ikke være stille, så sætter moderen hende ud i opgangen, så hun kunne få ro til at ringe!!!!!!!
- Min kammerat havde hentet min datter, for vi skulle fejre hendes fødselsdag her, så 2 1/2 dag senere afleverede han hende igen, og det første moderen spurgte om "Må jeg ikke godt låne din tlf. for jeg skal have fat i min kæreste!!! Ikke noget med at give datteren et velkomst kys & kram.(Min kammerat var RYSTET)
- Hvis det er vigtigere at hun får taletid til hendes mobil, end datter??
- Hvis et par af pedagoerne fra tøsens gamle vuggestue sir' til faderen at de ved hvor barnet har det bedst (og det er ved mig!!?)
- Hvis det rent faktisk har vist sig at barnet er gået yderlig 1 år tilbage i udviklingen, efter moderen har taget hende med sig?
- Hvis der er så meget mere der viser sig at moderen ikke forstår datters signaler?
Er jeg så ikke objektiv, og tænker ikke på barnets tarv, ved at starte en rets sag hvor jeg forlanger at få den fulde forældre myndighed????

- ville jeg da støtte dig i din forældremyndighed.
- hvad venter du på?

du synes, jeg er usympatisk!
Hvad skal jeg egentlig bruge det til?

det til!!
Det skal bruges til det samme som de øvrige indlæg, hvor der gives udtryk for holdninger!

men når en anonym kalder mig for en so,uden at kende "historien", tager jeg ikke vedkommendes holdning seriøs.
Så er der lukket af for al debat og kun åbnet op for mudderkastning.

et par små ting jeg skal have til at falde på plads, men endelig har jeg fået den længe ventet akteindsigt ved moderens kommune og fået ALT, det er s** ****** læsning, sådan så mine nakkehår rejser.
Nu mangler jeg lige et par personlige ting, og så lader jeg lavinen rulle.
Skal nok holde jer informeret.
Er der forøvrig nogen der ved hvordan man kommer i kontakt med foreninginge far (eller hva den nu hedder???)