Jeg føler mig så isoleret!!

Jeg er så ked af det.. Mit liv er så kedeligt!.. Jeg kan næsten ikke holde ud at være sammen med min kæreste! Han er så kedelig!!! Jeg føler mig så dum, ustimuleret og fanget! Min kæreste og jeg er så forskellige! Jeg har undertrykt mine interesser, og mit liv alt for længe for noget jeg troede jeg ville have! Ville have tryghed men ofrede for meget for den... Sidder her og føler mig så indespæret, min krop er fyldt med frustrationer. Jeg føler mig dum fordi jeg kun har debateret de samme emner de sidste 6 år kan dårligt nok formulere mig mere..! føler mig ustimuleret fordi jeg ikke for noget modspil! Føler mig fanget fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal komme ud af det!
Min kæreste er en rigtig god mand, og en fantastisk far. Han er altid hjemme, og er aldrig ude at more sig uden mig.. Han støtter mig altid 100 procent og giver mig altid ret..!! Hvis jeg er utilfreds med noget ændrer han sig.. Han ville helt sikkert være en perfekt mand for mange kvinder.. men han er ikke for mig! Han er ligesom en dør eller robot.

Få det frem i lyset, måske har han det på helt samme måde. Ingen er tjent med det du beskriver der.

med ham om det mange gange. Han ved godt hvordan jeg har det... Han vil ændre sig, men han forstår bare ikke at det ikke er det jeg ønsker... det gøre ham bare mere til en "robot"...

- du finder ud af, hvad du ønsker dig, så den stakkels mand ikke skal rende rundt som tankelæser.
- Jeg ville nu også mene at det var bedre DU forandrede nogle ting end han gjorde. Det er jo dig der har problemet.

bestemt heller ikke får mig. Sådan en type som du beskriver, har jeg levet sammen med.
Til sidst havde jeg lyst til, at stikke ham en på hovedet, bare for at se om jeg ville få en reaktion, eller om han ville vende sig om og sige undskyld.
Om du skal gå fra ham eller ej, kan jeg ikke afgøre, I har jo også børn.
Men du skal ud og have nogle indput uden for hjemmet. Meld dig til nogle kurser, hvor du kan møde andre mennesker og diskutere/tale med. Det hjælper, også på ordforrådet. Kender godt situationen, hvor man helt har glemt, hvordan man formulerer sig.

sige det bedre.. det er fuldstændigt sådan jeg har det.

ham altid hvordan jeg har det.. så han behøver ikke at være tankelæser

at blive sammen med ham?
Eller kæmpe for det? For så skal i da begge to, men især dig, da tage dig kolossalt sammen, inden du bryder helt sammen mentalt.
Hvis ikke du har nogle forslag til ham om, at i kan prøve at foretage jer noget sammen. Noget der er sjovt, hygge. ferier med input, så må du da komme ud af det.
Det går ikke, at du bare sidder og tænker, hold da op hvor er han kedelig. Gør du det, og ikke tager fat i dig selv, ser i spejlet og siger, er jeg virkelig så kedelig, så jeg skal have det sådan, så sker der bare ingenting. Og det er meget lidt. Tag dig sammen og sig, til dig selv og ham, det her det gider jeg ikke, det driver mig til vanvid. Sig til ham, at hvis i ikke foretager jer noget sammen, må i prøve at gøre noget hver for sig. Har du ingen veninder du kan tale med det om, som har nogle interesser som du også kunne deltage i?
Det er jo direkte livstruende at have slet ingenting sammen.
Har han altid været sådan? Eller er det den daglige trummerum, der er gået hen og blevet sådan.
Husk hvad du forelskede dig i, og fortæl ham det, for det er rigtig, han kan ikke læse dine tanker. Jeg har mange veninder, som er irritable på deres mænd, fordi de ikke, som de siger, opfylder deres behov. Men når jeg går dem på klingen, så har de aldrig fortalt mændene hvad det er de føler er galt og skal ændres, før de har det godt.

- Hvorfor skal han høre på det? Er det festligt? Han er ikke ansvarlig for om du er lykkelig eller ulykkelig. Det er du!

Hvis han siger ja til alt hvad du siger, så er det jo bare at melde dig til aftenskole kurser, foredrag med mere, og meddel så hvornår han skal passe børnene.
Altså, hvor svært kan livet være, med en forstående mand.
Hvis du er ked af i ikke har samme interesser, så er problemstillingen en hel anden. Sådan noget tager tid at erkende.

hvordan jeg har det. Jeg har flere gange prøvet, at gå fra ham, men han bliver bare så ynkelig! og jeg for så ondt af ham...Han har jo heller ikke nogen venner.
Vi er bare så forskellige, og jeg har undertrykt mit liv alt for længe. Jeg elsker at gå ud og rejse, og han vil bare sidde der hjemme..Jeg savner noget kultur. Før jeg mødte ham havde jeg så mange venner, men han var meget jaloux på mit liv før ham, og jeg var ung og dum, så jeg droppede alt for hans skyld!! Jeg er fanget og kan ikke komme ud af dette forhold! Folk der kender os ved godt hvorfor....

og intet af det nogen skriver til dig for dig til at reagere. Hvad vil du egentlig? At I er forskellige skulle ingen betydning have, når han ifølge dig selv, er som smørcreme i din brystlomme og endda tilbyder at forandre sig - forandre sig til hvad?
Nej putte, kom op ad stolen. Indrøm du ikke gider og hold op med at give ham skylden. Den ligger hos dig selv og dermed også ansvaret for forandringen.

Har lyst til at smække dig! Ved du hvorfor? Ikke fordi du har det sådan, helt forståeligt men fordi du GIVER HAM SKYLDEN for dit EGET liv.
Du har selv valgt at blive gift med ham, og at få barn med ham. Du spredte selv benene og tog ringen, din egen skyld.
Seriøst gik det aldrig op for dig det her noget før? Han er for kedelig for dig, fint nok men var han da spændende før?
Indrøm det overfor dig selv: du har virkelig dummet dig her, mere kan du ikke dumme dig medmindre du blev fanget med kokain af politiet.
En ting vil være hvis i bare var kærester, ingen børn, ægteskab men nej du købte løgnen som er ægteskab og "de dejlige børn!!! =D" og er total fanget nu.
Hvad kan du gøre? Du kan stå op for dig selv og gøre noget ved det, ellers leve dit kedelige liv ud.
Og i 6 år har du vidst det her? Og gjort intet? Hvor svag kan du være? Hvordan kan du se dig selv i spejlet efter du har skuffet dig selv så meget?

hvad laver du her inde!??

men er fulkomment enig.
ud over det med volden hehe
dit liv, dit ansvar.
Vi begaar alle fejl, og vi maa alle leve med det eller lave om paa det.
er han saa perfekt, saa goer noget ved det, du kunne jo fx selv proeve at blive lidt mere spaendende.
det kunne jo vaere at han keder sig lige saa meget over dig.
goer noget ved det, carpe diem..
*jaja plat, ved det.
men det er altsaa sandt alligevel.