Jeg hader min stedsøn

Ja jeg får nok en opsang af flere herinde, men det må jeg tage som det kommer.
Problemet er at jeg simpelhen ikke kan klare min stedsøn på 9 år.
Bare lyden af hans stemme er nok til at få mit blodtryk op.
jeg har prøvet at se positiv på det, prøvet at finde et eller andet ved ham som jeg kunne holde af , men der er intet, han er bare en pestilens i min verden.
MEN hvad fanden gør jeg, det er jo ikke drengens skyld at jeg er flyttet sammen med hans mor, har i nogle foreslag til hvordan jeg kommer videre.

Hvis hans mor er det værd er det alt som betyder noget.

Andre kan man så bare IKKE med.
Og du er desvære i den sidste situation. Og det gør dig ikke til en skidt person.
Men det kan ikke undgåes at drengen mærker du ikke kan lide ham.
Jeg har desvære ikke noget råd. Så jeg håber der er en anden der måske kan hjælpe dig.
Eller hvad med at prøve at spørge her?
http://sammenbragte-familier.dk/forum/viewforum.php?f=2&sid=34aae8147e8f59654edf4302fb55de40
Jeg googlede sammebragte børn da jeg fandt denne sidde.

Stakkels jer.
Jeg ved nu ikke hvem det er mest synd for, men synd og skam er det!
Din stedsøn har ikke valgt dig som stedfar og kan heller ikke vælge dig fra!
Hans mor må have det rædselsfuldt, for hun kan vel næppe undgå at vide at du decideret ikke kan snuppe hendes søn?
Det vil under alle omstændigheder skabe en trykket stemning hos jer.
Hvordan kan man IKKE snuppe en 9 årig? Det forstår jeg simpelthen ikke!
Hvad med om du forsøgte at sætte dig lidt ind i drengens baggrund, hvad har der været og ikke været i hans fortid som du måske kan byde ind med? Har du mulighed for at se ham som den 9 årige dreng han er´, sætte dig ind i hvad der sker i en 9årigs liv, hvad de har brug for, hvad de interesserer sig for og om der mon kunne være noget, du kunne udfylde for ham, sammen med ham? At finde et fællesskab om noget, tror jeg vil være både et must men også en god måde at udvikle et livsvarigt venskab på. Tænk ikke bare på her og nu, tænk længere frem i tiden, til når han engang er voksen og i tiden frem til da. Hvordan vil du så gerne betragtes af ham❓Som hans fortrolige og gode trygge, rare, sikre ven, een han værdsætter og holder af, een han også vil huske at være noget for, til den tid ?
Er du selv en person som "andre" godt kan li ?
Kunne du måske også være det for ham, måske bare at være et godt menneske i hans liv?
Samtidig vil du nok også høste en god portion kærlige tanker fra hans mor,for når hendes barn har det godt, så har hun det godt og modsat. Blod vil altid være tykkere end alverdens kildevand!
Krydser fingre for dig/jer
Sunlolly.

Hej Sunloly
Ham her er så ikke ene om at ikke kunne lide et barn. Vi mennesker er ikke lavet til at uden problemer at kunne lide alle mennesker. Der med også børn. Det er ikke retfærdigt. Men sådan er verden skruet sammen.
Jeg ved det, fordi jeg har oplevet at han ikke er den eneste. Der er andre end ham. Der kan være forskellige årsager. Nogen forståelige andre ikke.
Jeg synes du skriver ret fornuftigt. Men den med du ikke kan forstå at han ikke kan døje drengen. Ja det fortæller mig at du heldigvis ikke har stiftet bekendtskab med det før. Men virkeligheden er mere nuanceret og du har så heldigvis været forskånet for den del af verden. Uanset hvor uretfærdig den er.
Knuss 🙂
NB jeg spiser personligt ikke børn. Deres knogler stikker sådan høvlens meget. Så hellere en lækker oksebøf med bagt kartoffel og en lækker bearnaice. 😃 [(:] 😃 [(:] 😃
Men sovsen du, den er god. 😉

Husk han skal være der, du kan være der og tar man barnets hånd tar man moderens hjerte.

Det må DU gøre noget ved.
Hvad ville der ske for dig om din kæreste (drengens mor) sagde, så er det slut?
Grunden til, at jeg er hård er, at jeg selv er vokset op hos min far, som fandt en kvinde, som havde 2 mindre børn. Min far var en vat nisse, som i øvrigt sagtens kunne slå hårdt.
Uden overdrivelse voksede jeg op som Askepot, eller som en fugleunge, der blev skubbet ud ad reden.
I dag betyder min far INTET. (han døde i 1999), men han var en dårlig far for mig. Hvis man ikke kan lide børn, så få ikke nogen. Det er så let bare at lave børn, men det er svært at være forældre åbenbart.

Du glemmer vist at her er tale om en voksen mand som har valgt at være i et forhold til en kvinde, som altså også er mor til et barn!
Det vidste han, da han i sin tid gik ind i forholdet!
Synd at børn overhovedet skal opleve at stifte bekendtskab med voksne mennesker der af een eller anden grund ikke "er til børn"....hvor kan jeg forarges over at voksne mennesker kan have så lidt omtanke i hovedet, hvis de med den viden, alligevel indgår i en relation hvor børn findes!
Det må jo være den der erkender at evnerne til børn mangler, som har et problem i den retning, og ikke barnet som forhåbentligt har bevaret tilliden til omverdenen, om at være både ønsket og elsket. Hvem har retten til at fratage nogen den selvopfattelse ?
Kunne ikke dy mig, for et opstød!
Sunlolly.

NEJ, jeg glemmer ikke, det er en voksen mand, jeg vender situationen på hovedet, for at få denne voksne mand til at se det fra et barns synspunkt.
Om papforælderen er en voksen mand eller en voksen kvinde er jo i sagens natur ligegyldig her.
Men er det en voksen holdning fra en papforælder at hade papbarnet?

Sorry Askepot, mit seneste indlæg var ikke ment til dig, men svar til flaks, fik vist bare lagt det forkert ud.
Ser din pointe fint og tydeligt 🙂
Sunlolly

Tilføjelse til trådstarteren:
Find ud af dit problem evt. med en terapeut, for det er dig der ER problemet her.
Al den forståelse om kærlighed i nogle af indlæggene i denne tråd er helt malplaceret. Der er ingen kærlighed, når du har nogle personlige problemer, som du tager med ind i dette forhold.
Jeg er ikke hård, men har på egen krop været UDSTØDT af en papmor.

RE: Sunlolly
Hej tak, det er klart. Vi kom vist igen til at skrive samtidigt.. 😃

Man kan altid finde en løsning på alt.du ved hvad du gik ind til da du traf den kvinde,som havde en søn ,hvis jeg var den kvinde som havde den søn , som du ikke ken med så synnes jeg det er tiden at du stoppe det forhold, til den kvinde,som jeg regner medat det er hendes søn der kommer i første række, det vil min søn gøre ved mig, så stop tiden mens den er sådan. [???]

Kvinder tror man skal synes om alle børn, men sådan er det bare ikke.
Mænd synes ikke altid at børn er fantastiske. Faktisk synes mange mænd at de er p.... irriterende. Jeg vil altid foretrække en kvinde uden børn..... det er en kæmpe fordel, hårdt men desværre sandt.
Du skal have tak for din ærlighed, jeg tror mange stedfædre går rundt med samme følelse som dig.

helst en uden børn.
Synes du skal sige forholdet op inden hun gør det, eller hendes søn bliver stor nok til at give dig en omgang klø.

Se for fanden og komme ud af det forhold.......................

Du skriver ikke hvorfor Du ikke kan klare ham.
Er han uopdraget og helt uden for pædagogisk rækkevidde hvor så moderen enten ikke kan eller ikke vil gøre noget, vil han have sin egen far igen 24/7 eller er han "bare" hamrende jaloux ?