Jeg har intet liv -er jeg den eneste?

Jeg er en fyr i starten af 30´erne og jeg er efterhånden ved at indse at jeg ikke har noget liv.
Jeg kommer hjem fra arbejde. Får noget at spise og går i bad. Sætter mig foran computeren, glor lidt fjernsyn og går i seng. Sådan går hver dag, dag ud og dag ind.
Jeg har ingen venner at gå i byen med, og ingen kæreste.
På et tidspunkt tænkte jeg at der må da være andre der har det sådan, jeg kan da ikke være den eneste? Men det er efterhånden ved at gå op for mig at det er jeg.
Jeg har prøvet lidt internet-dating, men det fejler altid, dels pga. mine manglende sociale kompetencer, som jeg mere eller mindre har lidt af hele livet og som netop aldrig bliver udviklet fordi jeg lever så ensomt, og dels fordi jeg er bange for at blive droppet, hvis folk finder ud af jeg er ensom.
Er jeg den eneste der har det sådan? Jeg kunne godt tænke mig nogle venner der havde det på samme måde, som forstår hvordan det er at være i sådan en situation som jeg er. Men hvor finder man sådan nogle, og findes de i det hele taget? Jeg føler ihvertfald ret meget at jeg er den eneste...

Jeg står også i samme situation som dig..
Ud over at jeg går i skolen..
ellers det samme rutine :(
Du kan evt. arbejd på deltid på 30 timer eller sådan og dyrk din hobby ved siden af.. :)

Jeg forstår udemærket hvordan du har det.
Jeg er kun 23, men har haft en lidt svær barndom, der har resulteret i social-angst. Derfor har jeg meget svært ved at møde andre og tale ordentligt med dem jeg møder.
Jeg hev mig selv op og fik taget en uddannelse, den værste tid i mit liv. Nu arbejder jeg på nathold på fabrik som ufaglært.
Kommer hjem, går i seng, står op, sidder foran computeren, ser en film eller lignende, indtil jeg skal på arbejde igen.
Har et par veninder, som jeg taler med regelmæssigt, men de bor langt væk, så det er sjældent vi ses.
I fredags tog jeg faktisk i byen alene for første gang og havde en helt fantastisk aften. Gav lidt mod på livet igen.
Men sidder stadig med fornemmelsen af at det aldrig går i orden. At jeg resten af mit liv vil være asocial og altid beklage mig over at jeg ikke har det sjovt, ikke har nogen venner, og ikke får oplevet de ting jeg altid gerne har villet opleve.

men hvad med at få nogle interesser. Du er jo bevidst om det ikke er fedt og vil gerne ud af det. Du er den eneste der kan få dig ud af det. Begynd at træne eller tag ud og besøg nogle venner. Lav en plan sæt dig nogle mål og kom igang.

det lyder da rigtig rigtig slemt, og jeg blev helt trang om hjertet af at læse det. Men du kan noget, som mange sikkert ikke kan, - du kan se den er gal ! ja, den er endda gruelig gal, og det må du gøre noget ved, ellers ender du jo på bunden af Sortedamssøen, for ingen mennesker kan holde til et liv som det, du beskriver.
Men du har jo prøvet flere ting kan jeg også forstå, og nu kommer så den klassiske kommentar : Har du prøvet det godt nok❓Gik du ind i sagen med hele din sjæl❓næh, det tror jeg ikke du gjorde, for så var der da kommet et eller andet ud af det,
Du er også bange for at folk skal blive nervøse eller lige frem bange for din ensomhed, også det er rigtigt set, for man vil nødigt komme til at hænge på nogen. Men trods tidernes kulde viser det jo, at vi stadig forstår, at andre mennesker kan have det skidt.
Nogle mennesker er imidletid, som du beskriver dig selv, og det er ikke altid kun de andres skyld, at man er ensom, faktisk skyldes det oftes en selv. Du sender ubevidst signaler om ensomhed, og dem er der ikke ret mange der kan lide.
Men jeg har et lille råd til dig, om det er et godt råd, må du selv afgøre. Det kommer her.
Køb en sweatshirt eller lignende, der kan trykkes noget på dvs. den skal være ensfarvet.
På den får du trykt JEG ER ENSOM på den ene side og JEG ER LYKKELIG på den anden, hvor de to tekster skal være afgør du selv. Ingen vil kunne lade være med at reagere på disse tekster. På den måde kommer du da i kontakt med nogle menmnesker og du får lejlighed tll at snakke med dem om dit problem - Og så skal du bare se ! Jeg er sikker på, at de mennesker der reagerer, er folk som dig selv. For du er IKKE den eneste!
Held og lykke

bestemt ikke. Jeg bor alene med min søn og vi har bestemt heller ikke meget selvskab i vores liv. Hvor er du fra?? Måske vi kunne lave en aftale med noget mad og noget? er selv 34 år og søn på 10. Vestsjælland. Kom igen hvis du har lyst-ss

Manden skriver jo, at han INGEN venner har, og så skriver du, han skal tage ud og besøge nogle venner.
*....*

Det var et eksempel ... og såvidt jeg forstå arbejder manden såååååå har han da vist nogle bekendte i hvert fald

på internettet for personer, der er i samme situation. Så er jeg sikker på, du hurtigt får venner og kommer ud af din ensomhed.

eller tåbelige svar, som manden efterlyser.

.. der ikke kan læse hvad jeg skriver pus

Her har du et godt tilbud Nolife. Snup det. Get a life!

Hvor bor du?
Hvis du bor omkring Århus, Kunne vi jo tage ud til vandet og fiske?
Det er da en start!..

Jeg tror der er rigtig mange der har det ligesom dig. Jeg lever også i en trummerum men ikke så slem som din dog.
Hvis du har lyst kan du sende mig en mail på lushpapaya@hotmail.com
vi har tit fredags bar på mit studie og der er masser af friske mennesker. Det kan du ihvertfald starte med.
håber vi snakkes

Så derfor skal du ikke miste modet - der er også venner & kærester til dig! (bare se på trådende over denne - der er allerede folk som rækker hånden frem!) Du skal tage/gribe chancerne en gang imellem, og det vil give bonus - tro mig! Du skriver ikke hvor at du er fra?!
Har du overvejet at ses med en eller flere af dine kollegaer en fredag aften i ny & næ? Det er folk du ser hver dag, og man kan mange gange få nye sider at se af folk - når man ser dem udenfor jobbet... Prøv evt. en cafe/bar aften, en af de aftener hvor Danmark skal spille landskamp i Oktober - jeg prøvede det selv med et par kollegaer i foråret - ved vores sidste kamp mod Lichtenstein, var vi pludselig 20 fra jobbet - hvoraf ca. halvdelen ikke kunne fordrage fodbold, men de havde fundet ud af at vi andre morede os... Er selv den ganske generte type, men når man får taget hul på bylden, så kan det let give bonus! Hvis du bor i hovestadsområdet - kan du evt. hører om der er nogen af kollegaerne som vil med på Kulturnatten, som snart står for døren, der burde være rige muligheder for at finde noget som kan interesserer dig selv og andre...
Så op med humøret, og prøv dig frem - evt. kontakt nogen af os herfra trådene - også det kan jo blive positivt ;O) (og vigtigst af alt - tro på dig selv, hvis ikke selv gør det, så kan det også blive svært for andre at gøre det... Så du skal op over kanten, og vise at du er en god person, som andre kan have nytte af - ligeså vel som at du kan have nytte af dem!)
Held og lykke herfra - og find smilet frem, så skal verden nok komme til at smile til dig også.
Mange Hilsner
/Mr. Mick

du savner, søger, føler dig ensom. Folk skriver til dig men du svarer ingen. Det er så ikke så slemt kanjeg forstå. Det mindste du kunne var da at svarer dem der er så søde at række en hånd ud til dig...

Jeg er fra København. Undskyld jeg får svaret noget sent, men de har flyttet mit indlæg. Men det kan da godt tænkes. Har du ene email så jeg kan kontakte dig?

Er det første jeg kommer i tanke om med dit indlæg.
Du må ud og finde den art du tilhører i stedet for at sidde bag skærmen og pive.
Så ud med dig
Løvemor

herinde for "ensomme". Kan ikke huske hvad profilerne hedder, men skal prøve at finde dem.
Jeg kender to der havde det sådan. Og jeg lærte dem faktisk at gennem gennem frivilligt arbejde og svømning.
Jeg lavede noget for Amnesty International på et tidspunkt og der var mange sociale aktiviteter. Han havde meldt sig som frivillig oversætter og dukkede op til disse sociale aktiviteter.
Pudsigt nok er han så begyndt på samme studie som mig :-) Han er kommet noget efter det sociale og har fundet ud af, at en næsten 100% sikker måde at få venner på er, at være initiativtageren til at få folk fra arejde eller studie med ud til nogle øl.
Den anden har jeg mødt gennem svømning. Hun anede ikke hvad fanden hun skulle fordrive sin tid med, når det ikke arbejde og var bare nærmest blevet socialt doven. Vi fik hende hevet ud af den onde cirkel, selvom det tog lidt tid :-)

Jeg håber nogle af disse eller andres råd kan bruges. Man må dog nok mange gange se i øjnene, at selvom man prøver og det nok skal lykkes, så tager det tid. Det er svært at komme ud af. Jeg ved det fra jeg var start teenagerne. Der blev jeg mobbet meget og det er sværere at komme om på den anden side efter sådan en tur. Men det kan som sagt godt lade sig gøre :-)

På med vanten, jeg håber det aller aller bedste for dig :-)

"Stasia" og "Anemone".

Tror dog at "Stasia"s liste kun er for piger, men er ikke helt sikker

De råber på hjælp, men når nogen prøver at hjælpe på alle mulige måder, så er der som regel ikke én der får svar.
Man kan håbe at denne er anderledes og lige skal mande sig op til at se svarene eller bare først er hjemme i aften eller i morgen :-)

Eneste minus er dog, at jeg personligt selv ville være for genert til at gå alene i byen. Ville foretrække at gå på bar bare med et par andre og få et par øl og så kan man "dele sig op" senere, hvis man finder et scoringsobjekt :-)

svarer han da på et af indlæggene :-)

Hej, find ud af hvad der interesserer dig/gør dig i godt humør, find forening o.l. hvor du er sammen med andre OM DET/NOGET. Uden noget fælles, bliver det så hudløst eller alt/intet. Bliv besøgsven for at komme op i socialt gear, og gamle mennesker eller fysisk handicappede har tit gode råd og erfaring, når det sociale er svært. Single-rejser, single-ture - gåture med Dansk Vandrelaug osv hvor man kan snakke lidt eller meget eller slet ikke, bare gå sammen. Vær hjælpsom, det gør glad at bidrage med noget, kæresteforhold kan aldrig udgøre det hele, så kræver man for meget af hinanden, så venner uanset alder er også vigtige. Frivilligt arbejde er tit sjovt og giver fællesskab.

Uhh. Det er sort ud !

Kender godt din situation. Jeg er selv i starten af trediverne og har tit selv fundet tilværelsen ulideligt fastlåst: Få venner, ingen kæreste og meget få muligheder for at møde andre mennesker.
De ting har dog ændret sig noget med tiden, da jeg på et tidspunkt erkendte at det var nødvendigt for mig at ændre mine alt for indgroede handlingsmønstre, for at kunne ændre mit liv.
Et sted du selv bør starte er at forbedre din selvtillid i forhold til andre mennesker, og så være, rent ud sagt, skide ligeglad med at der måske er nogen, der finder dig sær. Hvis du bund og grund at opfører dig ordentligt over for andre, samtidig med at du står ved den person du er, kan det ikke gå galt.
Det kan hjælpe at gøre noget godt for dig selv. Køb noget nyt tøj i en anden stil end du plejer. Få noget andet hår end du plejer. Kort sagt start bør du starte i det små med at gøre ting du ikke plejer.
Visualiser at dit liv forandrer sig derhen hvor du gerne vil, og fortag så de nødvendige ændringer.
Det med kvinderne kommer helt automatisk når blot du hviler i dig selv.

Du er en mand, og i Danmark er der forskel imellem mænd og kvinder. Det sociale og offentlige netværk er fintmasket når det gælder kvinder og stormasket når det gælder mænd. Prøv at se på gadehjørnerne, det er mænd, der står der. Krisens korshærs fedtekældere, 95% af gæsterne er mænd. Dobbelt så mange mænd begår selvmord. Der er noget der hedder mødrehjælpen, ikke fædrehjælpen. Hvad har dit problem med børn at gøre? Her er noget omkring 1/4 af danske mænd. : http://fpn.dk/liv/article1078444.ece
Mit råd til dig. gå ind på www.thaikisses.com find dig en smuk thaikvinde. Hvis du har haft arbejde i et år i træk, kan spare 56.000kr sammen, og har en lejelighed med to værelser. Så få dig en kone fra Thailand, få dig nogle børn med hende, og en mening med livet. Tillige, kunne du måske slå et slag for dine og dine kommende sønners rettigheder som mænd. Fordi mænd, har det generelt dårligt, i Danmark.
Du ved, man siger, modstand gør dig stærk eller knækker dig. I Danmark er de stærkeste mænd, og de svageste er mænd. Mænd har mere modstand, i systemet Danmark, vi må klare os selv, bed om ligestilling, tak. Dine politikere, skal sku interessere sig for, at du er ensom.

Ensomhed er bredt udbredt i den vestlige kultur; ingen tvivl derom. Men der er tale om en tabubelagt tilstand, som får folk til at gyse. Jeg er selv et ensomt menneske, og selvom jeg kender andre, er der ingen, jeg er blot relativt tæt på.
Så - du er ikke alene. Slet, slet ikke.

- den eneste i verden der er ensom, den der ensomhed er jo et grundvilkår, på et eller andet dybere plan. Hvad med at finde en meditationsgruppe af en art? Man er sammen med andre mennesker, mens man vender blikket indad og lærer at anskue ensomheden og livet fra nogle helt andre vinkler, du ku få nogle redskaber at komme videre med. Bare et forslag :-)

Skriv dog til Anne_g som er nr 3 øverst af dem der har svaret dig!! Der melder sig jo en pige der kender præcist hvad du snakker om.

Mit liv er stort set ligesom dit. Der er bare den forskel, at jeg intet arbejde har. Jeg er sygemeldt med en dårlig fod og har diabetes/sukkersyge. Min kæreste gennem længere tid har lige slået op. Jeg føler mig ufattelig ensom, og min lejlighed føles utrolig kold efter at være blevet alene.
Jeg er ca. på din alder, og jeg synes også det er svært at finde nye venner, men jeg kæmper...deraf navnet ladyfighter. Man bliver bare så træt af at kæmpe, det udmatter, men jeg vil ikke gi op. Det må du heller ikke, og det tror jeg heller ikke, at du gør. Hvis vi gør det, opnår vi jo bare slet ingenting.
Jeg vil gerne vove at påstå, at jeg har lidt venner, men det er skrøbelige venskaber, for det er igennem min eks-kæreste, at de er opstået. Vil de se mig nu? Er de stadig mine venner? Desuden har de også altid så travlt med deres eget. Jeg har en god veninde på Fyn, men hun er for langt væk til at komme forbi til te og kaffe. Hun er desuden også lidt af en navlepiller, og taler tit før hun tænker, men hun er meget hjertelig alligevel.
Det kunne være rigtig fedt med nogle flere gode venner.

Du er ikke den eneste, nej, faktisk er der rigtig mange i din (og min) situation derude. Desværre er vi mænd nok ikke så gode til at stå ved tingenes tilstand og få fingeren ud. Og nogle gange er det hele bare for uoverskueligt at gøre noget ved selv. Jeg er som sagt selv i samme situation, og jeg vil rigtig gerne dele min email ud: manden.m.anden@gmail.com. Skriv hvis du har lyst - og det gælder også alle andre der skulle have lyst til at lære en mand på 33 år at kende!

hej med dig. mit navn er louise cheri. jeg er 19år, er meget moden af min alder. tro mig, jeg har aldrig i mit liv haft sådan et trist ensomt liv. sidder og kigger ud af vinduet hver weekend med tårer i øjnene, og misunder alle dem som skal i byen sammen eller til fest. jeg har dog en kæreste og en lille søn. det er den eneste grund til at jeg lever, ellers havde jeg hængt mig selv, hvis jeg skal være ærlig. jeg står op om morgenen hver eneste dag, ser min kæreste tage på arbejde. går i bad, spiser mad. handler.. handler igen... og handler igen. prøver at handle så mange gange om dagen som jeg kan bare for at komme ud. i weekenderne når min kæreste er på arbejde, sidder jeg bare og drikker tomheden væk, har medlidenhed med mig selv. min kæreste og min søn er de eneste i verden. mit liv er gået i et evigheds hak. laver det samme hver dag. jeg kan desværre ikke nævne et eneste navn på en ven/veninde jeg her... ejer ikke en eneste. er så ked af det. ensomheden gør så ondt i min sjæl.. kærlig hilsen louise.

så kan du lære det bare fordi du ikke har nået liv :)😉

jamen jeg er da også ensom,.. men noget jeg selv har valgt,..
jeg har mange gange tænkt: nu det nok, og gjort noget ved det,.. og så er jeg desvære bare kommet til samme konklution igen:


personligt ser jeg kun 2 typer menesker der ude... røvhulerne, og dem der ikk har fundet ud af de er det endu... folk har så trævlt med at lyve, gøre dem selv vigtige eller bare køre folk ned for deres egen morskab skyld..
jeg troede sku det kun galt folkeskolen,.. men nu er jeg 27, og ser det stadig vær dag...
stod det til mig droppede ham der mester-GUD en stod fed bombe på planeten og udryddede alle os mennesker,.. vi er den eneste race der der på den måde kører vores egne ned... og så smadret vi lige ozonlaget oven i for sjovs skyld... væk med os, la aberne udvikle sig og se om de er mere heldige næste gang.

om det er rigtigt ved jeg ikke... men fuck jeg gad godt at leve for 100-200 år siden,.. udadtil virker det som om de havde mere ære,.. men det er nok kun udad til,..


forbliv du bare ensom, du går sku ikk glip af det store...