14tilføjet af

Jeg har mødt en pige *Update 2*

Hejsa
Her følge lige et tredje indlæg, i sagaen😉De to første indlæg kan læses her:
1. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=437380
2. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=443210
Suk! Hvorfor skal det være så svært? Gid den rutschebane med sine op og nedture ville holde en pause.
Der er næsten gået 14 dage siden mit indlæg, og der er da sket lidt af hvert siden! Sidste uge skulle jeg ud og bowle, og jeg glædede mig helt vildt, fordi det var vores fælles veninde + hendes kæreste (min ven) som havde inviteret, og planen var at det kun var os 4 som skulle afsted. Det var jo liiidt svært, ikke at komme til at tænke på det som en form for date. Pludselig fik vi dog en femte person med, men det var en af mine kammerater, så det gjorde mig egentlig ikke noget.
Under bowlingen, kom jeg til at sidde og kigge på hende når hun havde ryggen til, og jeg blev bekræftet i at hun har en nærmest magisk tiltrækningskraft🙁Aftenen var hyggelig, og vi talte også sammen, men der var absolut ingen flirt i luften. Vi skulle tidligt op, så det blev ikke nogen sen aften.
Det blev efterhånden onsdag i denne uge, og jeg gik stadig og prøvede at samle mod til at invitere hende ud (ja, jeg er åbenbart sindsyg genert på det område) - Jeg sad og talte med to udestående venner, og de punkede mig en del for at skrive til hende. Jeg tog mig sammen til at sende en besked, hvor jeg spurgte hvad hun skulle lave i weekenden. Svaret var at hun havde planer fredag aften, og så spurgte hun om jeg havde nogle gode ideer. Wow! Det gjorde mig mere modig, men det var alligevel med svagt rystende hænder jeg skrev næste besked. I den foreslog jeg at vi kunne tage på cafe, hvis hun havde lyst. Hun forstod åbenbart ikke helt hvad jeg mente, for hun skrev tilbage og spurgte hvad jeg mente, og om jeg ville tage i byen på omtalte cafe? Hun skrev så at hun lige skulle noget først lørdag aften, men at vi da godt kunne finde på noget sjovt.
I næste besked skrev jeg så bare, at jeg havde tænkt vi måske kunne mødes derinde til en øl eller noget, men at det kom an på hvad hun havde mest lyst til. Det var selvfølgelig ikke så direkte, men jeg var altså pænt nervøs på det tidspunkt! I næste besked hun skriver, er jeg i tvivl om hvorvidt hun har forstået mig, eller bare tror jeg snakker om vennegruppen skal tage i byen. Hun skriver i hvert fald bare, at hun i hvert fald skal i byen fredag, og at vi da godt kan mødes over et par øl, hvis jeg alligevel skal derind. Nu skulle hun i byen med sine veninder, så jeg ville nok føle mig lidt påtrængende, hvis jeg tog med.
I går (fredag) skriver jeg så en besked, hvor jeg spørger om hun tog i byen eller ej. Det fik jeg så bare en kort besked om, hvor hun egentlig bare svarede ja, og fortalte hvornår de tog derind. Jeg skrev så en besked tilbage, hvor jeg sagde jeg ikke ville forstyrre deres pigeaften, men at vi måske kunne lave noget i morgen, hvis hun havde lyst. Denne besked fik jeg så ikke noget svar på, og jeg må indrømme at det gjorde mig temmelig skuffet.
Jeg vidste godt hvor hun sad med sine veninder og varmede op, for der var også nogle af mine kammerater samme sted. Jeg sad sammen med et par venner og så en film, da vi blev enige i at tage hen på stedet og drikke en øl. Jeg var som sagt lidt skuffet over at hun tilsyneladene ikke rigtigt kunne svare mig, så jeg valgte at trække mig lidt tilbage og måske ignorere hende en smule (dum ide, piger?) Da vi kom ind, gik jeg bare forbi hendes bord uden at sige noget, og hun holdt også sin mund. Jeg sad sammen med drengene, i en position hvor jeg kunne se på hende engang imellem. Hun så selvfølgelig pisse dejlig ud. Et par gange gik jeg forbi bordet, igen uden at kigge på hende. Senere på aftenen tog de så afsted, og her var der selvfølgelig heller ikke nogen kontakt.
Og nu sidder jeg og har det rigtig dårligt, fordi de to poler åbenbart har vendt sig fuldstændig i løbet af de sidste 3 uger! Jeg har forsøgt at holde det hen, fordi jeg jo ikke kendte hendes tanker, men jeg er ved at falde for hende i høj grad :(
Kan jeg bare glemme alt om det her? Hvad kan man tyde ud af denne lille mængde af informationer? Ignorerer hun mig? Er hun ligeså genert som mig? Hvad sker der?
Som jeg ser det, har jeg to muligheder.
1. Jeg snakker med vores fælles veninde, og kan med lidt held få temperaturen på de forskellige ting.
2. Jeg konfronterer hende direkte, men det har jeg godt nok ikke lyst til!
Der skal jo ske et eller andet, for det roder rundt i mit hovede, og jeg bliver mere og mere desperat. Hun er jo en normalt intelligent pige (går i 3G) så det kan vel ikke passe, at hun ikke har forstået mine beskeder? Ville I piger ikke have forstået hvad der skete?
Det er fair nok hvis hun ikke er interesseret, men så kunne det bare være rart at få at vide. Men i virkeligheden har hun måske gjort det klart for mig, ved at ignorere min sidste besked?
Hvad skal jeg gøre? Jeg mener jo jeg har taget næste skridt, men måske skal det gøres mere direkte?
tilføjet af

Jeg kommer til at tænke..

Når jeg nu lige sidder og reflekterer lidt over mit indlæg, kommer jeg til at tænke på noget.
Hun virker jo "normal" i sine første beskeder, på det tidspunkt hvor hun sandsynligvis tror jeg taler om at vennekredsen skal tage i byen på den omtalte cafe. Men måske går det op for hende, at jeg kun mener det skal være os som tager derind. Det er vel ca. der hendes beskeder ændrer karakter, og hun nærmest klapper i som en østers?
Bare lige en tanke..
tilføjet af

Svaret er JA

Jeg kender ikke kommunikationen i dag imellem mennesker i din alder, mellem de to køn. Men jeg ved fra mine to døtres bemærkninger, at de ønsker og forventer mere direkte (vovemodige) budskaber fra en (ung) mand end dem, du har sendt.
Som kvinde forstår jeg selv godt pigens første svar til dig: hun spørger dig (indirekte) om, hvor vigtigt der er for dig at se lige netop HENDE, eller om du bare skal samle sociale kontakter, så det kan blive til en bytur. Da du antyder, at det kommer an på, hvad hun har lyst til, skyder du bolden over til hende. Og det er noget, som kvinder IKKE vil, elle bør være nødt til: at arrangere situationen omkring en date. Det eneste, de ønsker, er nemlig at se - og opleve - hvad de, lige netop den enkelte pige, betyder for en mand. Og det kan en kvinde kun ved at lade manden bestemme tid og sted og atmosfære.
Så svaret på dit allersidste spørgsmål er: JA.
Og husk så også, at mod og risikovillighed er hvad (alle) kvinder har brug for fra (alle) mænd, og hvad de drømmer om at nogen ville vise for dem. Og hvordan viser du hende bedst, at du har det?
Med smil,
en kvinde
tilføjet af

et godt råd...

har læst dit indlæg og får den tanke at hvis hun var interesseret så ville hun have grebet den bold du sendte i luften da hun fik besked fra dig. Det siger sig selv at du er interesseret i hende... men nogle gange må man være mere direkte. Hvad har du også at miste? Tænker at du burde have trukket hende til side og spurgt om I skulle finde ud af noget istedet for at "ignorere" hende? hun kan ikke læse dine tanker... og er måske genert også? hvis du har mod på det synes jeg du skal sende hende en besked igen og spørge direkte og du og hun skal finde på noget sammen og om hun har lyst til det? hvis ikke du får svar - så glem hende. Hårdt sagt - men der er andre fisk i havet. Du skal ikke spilde din tid på en som ikke ønsker at se dig, vel?
Held og lykke. Kærlighed er en svær ting - følelser er man ikke selv herre over...desværre.
Knuz
ps. nu må du ikke miste modet... op på hesten igen cowboy :-)
tilføjet af

Selvsikre kvinder

Nogle kvinder vil måske tænke som Annebrit: jeg skal nok selv bestemme om jeg vil date den fyr, og da inviterer jeg selv. Indtil da kan han godt holde sig pænt tilbage.
Men jeg tvivler nu på, at alle unge kvinder er sådan, selv om de på alle måder viser i deres liv, at de er dejligt selvstændige og stærke.
Jeg tror - men det er kun min tro - at mange kvinder stadig drømmer om at være genstand for mænds aktive valg, kald det initiativer, tilbedelse, kurtiseren, interesse, eller whatever. Kvinder nyder at være kønne og blive set af mænd, sådan har det været temmelig længe.
Skulle det nu være blevet sådan, at de selvstændige, stærke unge kvinder altså også selv vil bestemme, hvilke mænd, de ønsker at blive bemærket af, set af og tilbedt af??
Jeg tvivler lidt...
tilføjet af

Okay..

Indholdet af dit indlæg er vel egentlig ikke så dumt, men hvorfor så aggressiv?
Jeg har en fortid, som gør mig temmelig sårbar og det er måske derfor jeg tager så små skridt.
Tro mig, jeg ville ønske jeg var mere direkte!
tilføjet af

Tag en dyb indånding.

Sådan som jeg læser det, så har du været meget vag i dine udmeldinger. Piger er nu engang ikke tankelæsere. :)
Det med at ignorere hende var en dum ide, men lad nu det ligge. :)
Mit forslag er, at du tager dig gevaldigt sammen, ringer til hende og invitere hende ud - til noget bestemt: en middag, en tur i biffen, en koncert, en tur på museum eller hvad der nu lige passer til jer. Piger og kvinder kan generelt godt lide en man/fyr som viser, at han synes om dem. Ikke alt det der: "Nåeh jamen, vi kan da godt mødes der og der." eller "Hvis du ikke skal andet på lørdag hvad med at..." Det virker ikke særlig enthusiastisk og en smule selvudslettende.
Nogle gange skal man bare springe ud i det. Du kan allerhøjst få et nej, men så ved du da i det mindste hvor du står.
Held og lykke. :)
tilføjet af

Til jer alle

Hej Q 54, Mille34 og Ladymio.
Sikke alle dine indlæg! Jeg kunne ikke lige umiddelbart overskue, hvem af jer jeg skulle svare først.
Jeres indlæg giver god mening, og bringer nogle ting frem i lyset som jeg ikke rigtig havde overvejet.
Ligenu er jeg forvirret og nok også lidt skræmt ved situationen. Jeg mener jo selv at have spillet kortene ud, og det føles da lidt som et afslag, når tøsen så ikke engang gider svare. Til dette skal det også siges, at vi skrev sammen inden hun sad med sine veninder!
Det kan være meget rart, at gribe fat i et græsstrå, og håbe på det hele skyldes nogle af de teorier I smider på bordet. Men et eller andet sted, kan jeg ikke lade være med at tænke, at hun vel for fanden havde grebet bolden, hvis hun havde været interesseret? Okay hun kan være genert, men hvis hun virkelig inderst inde var interesseret, havde hun vel reageret bare lidt mere på mine beskeder? Det er jo heller ikke fordi hun er en lille genert pige. Hun virker selvstændig, og har jo også før set andre fyre.
Hvad har jeg så at miste? Tjaa, jeg synes jo der er en del ting🙂Min stolthed? Det er jo desværre ikke vildt sjovt, at skulle møde vennekredsen når man er blevet afvist af en single pige. Vi er jo tit de samme steder, og det ville være meget ubehageligt at se hende, hvis man er blevet afvist.
Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg ville gerne kontakte hende mere direkte, og melde klart ud hvad jeg tænker. Men en afvisning ville gøre rigtig ondt, og måske rippe op i en fortid jeg har, som var yderst ubehagelig.
Så er man nødt til at vælge, om man vil springe ud i det og opdage om man kan bunde, eller om man vælger at vende om, og slå hende ud af hovedet. Det sidste er selvfølgelig ikke så ligetil, men på den anden side er jeg jo heller ikke interesseret i en, som åbenbart heller ikke er interesseret i noget seriøst med mig.
Tror jeg vil løbe en tur, for at få luftet tankerne lidt.
tilføjet af

Nogen speciel grund ...

...til at være perfid over for en fyr, du ikke kender, som beder om et råd??????
Hilsen
Gråskæg
tilføjet af

kom så mester

hej kender din situation, og de råd du fik af pigerne er ikke dumme.
som jeg ser det, vil du altid sidde fast med samme problem hvis du ikke tager springet nu! hvad med næste gang du møder en pige du synes om... vil du så være i stand til at tage ordentlig kontakt til hende?
tag nu chancen mand! det er os der skal tage initiativet, surt til tider, men det følger så med.
et virtuelt spark din vej ---->
mh Jacob
tilføjet af

Perfid? kalder du mig perfid?

fordi jeg giver ham et tiltrængt spark i røven. Nu har den her følgeton kørt - ja hvorlænge? Men har der være én eneste voksen mand, der har ville hjælpe staklen? Han høre "ind under dig - do" Så spark ham i stedet for mig.
Først sms´er han hende nærmest ned, når hun så sidder sammen med veninderne ignorerer skovlen hende!!!! Tror du det er scoreadfærd? NOT - hjælp ham da for pokker.
Havde han udsat mig for det, hun har skulle stå model til efterhånden - uden der sker en skid, med den risiko at veninderne er begyndt at fortælle hende hun fantaserer (for det gør de) så kunne han godt nok pakke sig!!!
Han har én chance nu; og det er at ringe til tøsen - for man kan jo ikke forvente han tør møde om selv - og inviterer hende ud og præcisere at det er ham og hende og ikke alt muligt andet.
Så kan han måske redde den, men der er da størst chance for nu, at hun har besluttet at han er for vægelsindet til hun gider.
Hans spillen smart med at ignorere hende var en fatal fejltagelse - det bliver svært at hale den i land.
Hvad synes du han skal gøre?
tilføjet af

Piver ikke - overhovedet

Han må kalde mig hvad som helst, hvis han vil underbygge det, men det ville være endnu bedre, hvis i brugte krudtet på at hjælpe knægten.
Jeg synes stadig han er, hvad jeg ellers har kaldt ham, hvis han ikke får foretaget den opringning.
Så skæld bare mig ud - jeg ka´ ta´ det - ka´ je´
tilføjet af

Vælg nummer 2 .... vælg nummer 2

Det er godtnok den tøffeste af dine valg, men den der komemr til at give den ærligste svar, både for dig og hende. Hun kan ikke bruge dine halve forsøg til atndet end at sige at du måske er interesseret. Så vil hun ikke vide hvordan hun skal forholde sig.
Så få det afklaret en gang for alle.
Desværre er det sådant at det nødvendigvis ikke er nogen garanti på et positiv svar, men det vil lægge op til et svar du kan bruge til noget, enten den ene eller anden vej.
/t
tilføjet af

Go go go

Først vil jeg sige hej igen
Fedt med dine updates om end de ikke virker helt opløfende for dig:(
Først af alt må jeg give de andre ret og sige: ring til hende og lav den date - hun siger garanteret ikke nej!
Lad jagten begynde og hun vil blive interesseret - i det mindste undervejs, hvis hun ikke allerede er ved at spekulere hovedet af lge som dig.
-Så go go go go tiger
/Bevinget
tilføjet af

Joeh...det gør du!

"Du kan tage det" siger du?
Det stemmer nu ikke helt overens med din primære reaktion: "Perfid? kalder du mig perfid?"
;-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.