Jeg har virkelig brug for hjælp

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg har ikke overskud til at gå i detaljer. jeg har bare brug for råd. hvordan kommer jeg videre. over min exkæreste. der er gået ½år nu, og det er stadig det samme. vi ses stadig og det var dumt gjort. men hvad skal jeg gøre. hvad har i gjort, hvordan er i kommet videre. og kommet over HAM. ham man troede var den eneste ene. Jeg kan ikke stå op, jeg har ingen at snakke med, og han bor 5 husnumre væk og er helt ovre mig. spørg endelig, og kom for guds skyld med råd, jeg er på nervesammenbruddets rand

Det jo ikke skide godt du ser ham for det første, men det er nok lidt svært, når han nu bor så tæt på.
Men et par af de klassiske punkter må være, at få set nogle andre mennesker, men du skriver du ikke har nogle at tale med ??? Har du slet ingen veninder eller hvad ??? For så kan jeg da godt forstå du har det hårdt, hvis du ingen ser, og bare er lås inde derhjemme..

Sæt dig med en blok (ikke ved pc) og lav lister!
Hvad kan KUN han af alle i hele verden, som er livsvigtigt for mig? (jeg gæter på intet!)
Hvad er JEG god til? hvad var jeg god til - FØR jeg mødte ham?
Hvad syntes jeg var sjovt/dejligt FØR jeg mødte ham?
Hvordan "overlevede" jeg alle de år - FØR jeg mødte ham?
Hvordan vil jeg gerne være? hvordan vil jeg gerne have at mit liv skal være?
Lav en masse lister med de overskrifter, så SER du det meget bedre ;-)

Jeg kan starte med at spørge! Hvad er det du gør mod dig selv? Han var den store kærlighed, ingen tvivl om det- og sådanne følelser smider man ikke bare i skraldespanden fordi "jan" siger det er slut eller forlængst er kommet over dig. MEN...Hvor er du??? Du fortæller ikke hvor gammel du er eller noget som helst om dig selv andet end at du er meget ulykkelig.
Når man forelsker er det den mest vidunderlige følelse i verden, men osse den mest farlige-man gør nemlig sig selv sårbar og den man elsker er den eneste i hele verden der kan såre. Derfor er det at elske et andet menneske et sats man gør og man håber altid at vinde....
Når dette så alligevel ikke sker og man skal rejse sig igen følelsesmæssigt er det en næsten umenneskelig kamp man skal ha med sig selv men u ungåelig.
Det eneste jeg kan råde dig til ud fra egne bitre erfaringer er: åbn dine øjne og dit sind og kik på dig selv i stedet for på x-kæresten! se på hvilket dejligt menneske du er (det må du være for ellers kunne du ikke ha så varme følelser for en der er ligeglad med dig, så længe) se hvor du lader dig udnytte og bruge af ham...jo det gør du, og han ved det, du er jo så "dejlig kendt, og bekvemt tæt på når han bliver tyk bag ørerne"
Jeg stillede mig hver dag foran spejlet splitternøgen og der fortalte jeg mig selv at jeg jo er god nok som jeg er og JEG har brug for mig og Jeg elsker mig....
Det lyder måske tåbeligt men det har hjulpet mig så jeg kunne komme videre med mit liv. Jeg har endnu ingen ny kæreste, men jeg har det godt med mig selv.
de kærligste hilsner
karin

Nej, vel?
Så er 5 husnumre temmelig langt væk.
Den eneste kur er at lade være med at have kontakt overhovedet. Det er den eneste måde at komme videre på, for han taler garanteret til dit inderste kvindejeg for at få opmærksomhed.
Hilsen fra een, hvis gamle kæreste påstod, at jeg, den tidligere kæreste, var den eneste der forstod ham. Bvadrr.

Jeg har to "overfladiske" bekendtskaber, de er der kun når der er sjov og ballade. Og jeg kan jo ikke blive ved med at gå i byen med nogen der godt vil feste men virker lidt ligeglade med min følelsesmæssige tilstand :(. Jeg har det meget hårdt. Jeg tror ikke jeg havde været forelsket før jeg mødte ham, og nu sidder jeg bare fast og har gjort det i ½ år. på trods af at han faktisk kan være vildt rådden

Det er jeg slet ikke klar til tror jeg, for han er virkelig fantastisk på trods af han har slået op. han er et skønt menneske, og det virker mærkeligt og meget farertruende at han pludselig ikke skulle være i mit liv. Han har et eller andet (føler jeg endnu og håber det går over) som er livsnødvendigt for mig

puh ha. ved slet ikke hvad jeg skal svare, kan ikke længere koncentrere mig om indlæg fordi jeg bare græder. vi var kun sammen 1½ år. og jeg er kun 20år, og har ikke brug for at få at vide at der så er mange fisk i havet. for ligenu er der kun ham. Hvad med terapi af en art? noget fritidsnoget? et eller andet, har det hjulpet jer? jeg har ferie til d.28 august så jeg sidder virkelig bare herhjemme og græder, og har gjort i ja ½ år.

Det er trist, at du stadig er så ked af brudet med din tidligere kæreste. Uanset at du ikke har psykiske lidelser kan du alligevel ringe til psykiatrifondens telefonrådgivning og tale med nogen om din situation, -og måske endda få et godt råd. Der er åbent dagligt, både i dag og aftentimerne. Hjælpen er anonym og gratis, og ydes af veluddannede og kompetente mennesker. Du kan ringe så ofte du har behov.
Telefonnr: 39 25 25 25

er det bedste ja. Men, det er bare svært når jeg næsten render ind i ham hver dag, og vi kommer de samme steder i byen. jeg vil væk hele sommeren... argh... og bagefter vil jeg flytte, for hold kæft hvor ville jeg bryde sammen hvis jeg så ham med en anden, og det kan se om 3mdr eller imorgen - ligemeget hvad vil jeg ikke se det. jeg vil ikke begå selvmord eller noget dumt. Men jeg vil gerne falde i søvn, og vågne i et andet land, og ikke engang kunne huske hans navn.

tusind tak🙂det vil jeg prøve. Nogen gange bliver jeg bange for at jeg er ved at/har udviklet en psykisk lidelse, for jeg har været så ked i så lang tid. suk suk suk

men jeg har en veninde, der havde det som dig og som ikke syntes hun ville spilde mere tid af sit liv på at være så ked. Hun gik nogle få gange hos en NLP terapeut som egentlig reklamerede med par-terapi, men som ikke bare hjalp folk med at blive i forhold men også med at komme ud af dem, på en ordentlig måde og så sådan nogle som hende og dig, der har det alt for dårligt af kærestesorg.
Det var en virkelig god hjælp for hende og det var endda kun få gange hun var hos ham. Var det en ide?

håber det kan lade sig gøre... mon ikke du trænger til nye input.
Er man helt dernede hvor der intet lys er for enden af tunnelen, skal der en stor omvæltning til. Pas på du ikke bliver fanget i en depressions agtig tilstand, eller at det ikke bliver værre end det er nu.. Jeg tror ikke på den eneste ene, men har også været hvor du er - bare ikke så længe som dig.. du skal ud og væk fra ham så du kan se dit liv med nye øjne, så kan du også lige pludselig en dag se på ham med andre øjne og måske endda finde alle fejlene.. nyd sommeren, forkæl dig selv alt det du kan..

Jeg har faktisk flere råd til dig, men det er jo helt op til dig selv hvorvidt du synes de er brugbare ik?
Det er vildt hårdt at komme ovenpå igen efter et brud, men det er jo noget som vi alle må igennem - måske flere gange i livet endda. For at give dig selv en chance for at hele, synes jeg du skal overveje at flytte. Hvis I bor så tæt på hinanden, kan I jo ikke undgå at ses vel? Måske skal du overveje at tage på ferie et par uger, somewhere nice. I sydens sommer og sol og drinks, møder man let nogle sjove mennesker, der kan få en til at huske hvordan livet også kan være. Har du ikke penge til hverken at flytte eller tage på ferie, kan en uortodoks metode være at få dig nogle engangsknald eller gode venner med fordele, bare for at fortælle din krop at du stadig er lækker og dejlig ik? Begynd at date igen, selvom du ikke føler dig klar - nogen piger kommer måske aldrig over deres ex før de møder en ny Mr.Right. Forkæl dig selv med nyt tøj, solbadning, ny frisure whatever, bare ting der bekræfter dig selv som den person du er, nu hvor du er dig og ikke en del af et forhold. Vær stærk og tving dig selv til at komme videre!!! Det kan du altså godt:-) Det lover jeg dig!
Knus Mette.

Jeg har een gang i mit liv prøvet at have det som du har det nu - Det er det VÆRSTE jeg har prøvet. Det er SÅ SVÆRT at blive kasseret, når man nu så gerne vil elske, og elskes tilbage. Kærstesorg overgås kun af sorgen ved at midste et barn, eller sin ægtefælle. Tror jeg!!!
Jeg har gudskelov ikke prøvet nogle af delene.
Jeg synes ærlig talt at det lyder som en rigtig rigtig god ide´ at flytte - hvis du har mod på det???
Flyt og start et nyt liv - et nyt sted hvor ingen kender dig - og du har chancen for en ny start.
Det har jeg selv gjort engang, og det var da lidt ensomt i starten, men man lærer hurtigt nogle nye mennesker at kende igennem arbejde, eller skole, naboer, sport osv.
Flyt hvis du kan - det vil gøre din situation lidt lettere.
Begynd at gå nogle lange turere i skoven, naturen. Det hjælper med at rense hovedet for alle de tanker.
Og tro så på at du bliver glad igen - for det gør du!!!
Måske ikke lige i morgen eller om en uge, men dit humør skal nok vende tilbage.
Og en dag står manden i dit liv der, og du ved med dig selv at denne gang slår alle de andre rigtige gange helt ud af banen - ham der vil dig mindst lige så meget som du vil ham.
Det skal nok gå -
Enya-

Jeg har haft det nøjagtigt ligesom dig, emd min ex. Det tog mig to år at komme over ham.
Jeg kan kun give dig følgende råd:
Du bliver nødt til at acceptere, at det aldrig bliver dig og ham igen. Men det er svært og noget i dig, vil ikke acceptere det. Hvorfor? Hvad giver det dig, at holde fast i idéen om dig og ham? Find ud af det. Tænkt længe og tænkt ærligt og tænkt dybt over det! For du kan ikke komme videre, før du har accepteret de kolde facts! "Det er slut!"
Dernæst...lad tiden arbejde for dig. Tag udgangspunkt i dig selv! IKKE i hans gøren og laden. Åbn op! TAL om det, til folk er ved at brække sig i skiver over dine gentagelser. Tal så meget, at du til sidst selv, er ved at brække dig over dine gentagelser omkring ham, ham, ham, ham, ham... Der er ingen skam i at vise følelser og blotte sig overfor andre mennesker. Det gør dig blot selv mere menneskelig og du vil opleve, at folk også vil komme til dig, hvis de har det svært. Du må og skal åbne op. Hvis du ikke har så mange venner, så tal med en psykolog eller en gratis rådgivningslinie, hvor du kan være anonym. Det er sådan set ligemeget, hvem du taler med, bare du får talt!
Og når du føler dig klar til det...hav sex med en anden, så han ikke er den sidste der "har været der". Ikke for et forhold eller en kæreste, men for hyggens skyld. Og for statement'es skyld!
Måske skulle du også overveje at flytte...
Lad være med at have kontakt med ham i en periode. Det er simpelthen umuligt, at komme viedere, hvis I stadig ses jævnligt.
Han er for længst over alle bjerge. Nu er det din tur til at rykke dig! Så afsted med dig, min pige :o)
Knus
A

Det lyder som om det ikke er det eneste problem i dit liv. Sorg over eks kæresten ingen omgangskreds, hvad med din familie.... Jeg ved ikke hvor gammel du er men gå på internettet og søg efter selvhjælpsgrupper i dit nærområde, de findes. Ja, jeg ved der skal mod til at ringe og få en aftale og der skal mod til at møde op.
Jeg går selv i en selvhjælpsgruppe, ja det var en grænse der skulle overskrides, men jeg er så glad for at være der nu at jeg ikke kan forstille mig at skulle undvære det.
Jeg forlod min ekskæreste, som jeg har barn med. Min familie bor 300 km væk, han beholdt alle vennerne og hans familie har jeg ikke kontakt med. Det tog meget hårdt på mig at hele min omgangskreds forsvandt, og han vil ikke samarbejde omkring vores søn, han vil ikke betale børnepenge, så jeg har forældremyndighedssag kørende, børnebidragssagen er netop afsluttet, vores søn er hårdt ramt, så hårdt at børnehaven er gået ind i sagen da han ikke fungere i børnehaven. Hele min tilværelse handlede om problemer, mine private problemmer gik ud over mit job. Det hele har stået på i 3/4 år nu og jeg kom i selvhjælpsgruppe i starten af marts, det har været kanon godt.
Jeg er kan se andet end problemer nu, jeg ved hvilke ting jeg kan gøre noget ved og hvilke ting jeg ikke kan styre, jeg er skide bange for forældremyndighedssagen, da jeg ikke kan spå om hvordan den vil ende, jeg er bange for at min søn bliver så forstyrret at han ikke kommer ud som et helt menneske, men jeg har håbet om at det hele bliver godt.
Se at komme igang med at arbejde med dig selv, det er hårdt, man er ind imellem handlingslammet, brug alt og alle der kan hjælpe dig lidt på vej, så du får kræfter til at styre den rigtig vej
Held og lykke.

Jeg tror jeg ville betragte ham som "DØD" for mig. Altså når jeg mødte ham var det bare et genfærd - han vedkommer ikke dit liv længere, han er afgået ved døden mht. dit liv, derfor må de indoktrinere dig selv til at tænke sådan. Du kan også gå lidt udenfor dig selv, og betragte situationen. Hver gang du ser ham skal du gå ind i rollen som en reporter, der iagttager hvad han er for en og som FØRST OG FREMMEST iagttager dig selv. I stedet for at være slave af dine følelser, kan du sætte dig lidt udenfor og se på dig selv - sådan kan man godt blive herre´over egne følelser. Nogen kan...
Du svigter jo dig selv ved at satse på en der ikke vil dig. Hvordan kan du elske dig selv SÅ LIDT! Se så at komme igang med at lære at værdsætte dig selv..:-)
Ønkser dig held og lykke :-))

Hvordan går det så??