Jeg må tage et valg i forhold til min mand

Jeg er i vildrede omkring mit forhold til min mand.
Er han ærlig overfor mig?
Min mand er syg pga. overvægt. Vil han tabe sig og blive rask?
Jeg har brug for en afklaring omkring vores ægteskab. Vil vi forsætte sammen, eller vil vi blive skilt?
Er det det rigtige for mig at fortsætte som tegner?
Jeg er født 12.08.1972 kl. 17:12. Jeg skriver fra Galten, ved Århus.

Jeg er født i Gram.
Jeg er løve og min mand tvilling.

Jeg vil lige uddybe yderligere.
Min mand, som jeg har kendt i 18 år, har gentagende gange løjet overfor mig. Det kan være fra små hverdagsting til hemmeligholdelser og løgn omkring hvor han har været. Ikke at jeg fører kontrol, men når han kommer to timer senere hjem fra job, så spørger jeg da hvor han har været. Han kunne jo lige give besked om at han kommer senere.
Min mand har lidt af søvnapnø de sidste 10 år. Dvs. han falder i søvn overalt og altid. Han er begyndt at sove med iltmaske for nogle måneder siden, hvilket har hjulpet en del .... Men han er stadig håbløs at snakke med fordi han falder i søvn. Og så kan man ikke samtale. Han kan ikke bade børnene, fordi han falder i søvn - og ja, så kan man jo selv tænke sig til hvad kan ske med små børn. Han kan ikke køre bil med børnene eller passe dem alene, da han falder i søvn, og børnene er overladt til sig selv. Vi har fire børn under 8 år. Det er en fustrerende situation og jeg er på sammenbrudets rand.
Jeg har brugt mange år på at passe børn og mit freelance job som tegner, har jeg måttet opgive, da hus og børn er mit ansvar, da min mand sover, når han ikke er på job. Han sover på gulvet, i sofaen, ved bordet osv. Og han er som et femte barn. Sætter smøret i opvaskemaskinen, osten i skabet osv., fordi han ikke er nærværende.
Han er heller i nærværende i vores forhold. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham, derfor mit spørgsmål vedr. ægteskab.
Jeg må tage en beslutning, da jeg ikke kan mere. Hjælp mig på vej ....

Måske kunne det hjælpe med noget parterapi, så i kan tale sammen. Hvis han ikke vil. Så har du en bedre fornemmelse af at hvad du skal bestemme dig for. Han er nød til at komme ind i kampen og ægteskabet.

Er der slet ikke mere der kan gøres for din mand? Det vil jo altid være meget besværligt at være dig og være en "hel" familie, med de problemer han har...

Kære MFO,
Det er en frygtelig situation og jeg har stor sympati for dig og din familie. Og stor respekt for, at du har stået ved din mands side så længe.
Jeg vil prøve at tage en ting ad gangen:
Ja, din mand er tilbøjelig til ikke at fortælle dig alt – om han gør det, fordi han har noget at skjule, eller fordi han bare er den slags menneske (og gør det ubevidst), tør jeg ikke sige. Men det er enormt svært for Jer at komme til sagens kerne og en direkte konfrontation får ham til at trække sig endnu mere væk fra omverden. Han oplever det – som du selv siger – som dit forsøg på at kontrollere ham og det gør ham vred.
Den sidste tid har været rigtig hård, men måske kan du selv mærke, at du er ved at få lidt mere overskud. Din mands sygdom har overskygget alt, men du formår at løsrive dig fra den følelse og finder dig selv igen. Prøv at huske, at du ikke er din mands sygdom, du er en selvstændig person og hans sygdom er en ydre omstændighed, uanset hvor krævende den er.
Du får IKKE et sammenbrud, tværtimod er denne hårde periode ved at være slut og du får mere overblik og energi.
Du er faktisk rigtig tæt på at gå din vej, måske endnu tættere end du tro. Det er som om du har besluttet, at nu er det slut. Men der kommer en sidste (positiv) aspekt mellem de to planeter, som i horoskopet repræsenterer henholdsvis dig og din mand. Derfor tror jeg, at I får en chance til. Måske er det ikke nok til at rede Jeres ægteskab, men det er nok til at I får mulighed for at nærme Jer hinanden og snakke tingene igennem. Det kunne være, at I virkelig burde overveje parterapi (som andre læsere har foreslået), eller andre former for hjælp.
Din mand er ikke et ondt menneske – og det (sammen med overvejelser omkring Jeres børn og økonomi) gør det endnu sværere for dig at forlade ham. Prøv at udnytte den sidste chance I får til at tvinge nogle af dine ønsker/forslag igennem, så ved du, at du har gjort alt hvad du kunne.
Ønsker dig det allerbedste i fremtiden,
Venlig hilsen,
Martina
PS: jeg har ikke beskæftiget mig med dine andre spørgsmål (vedrørende din karriere), da de ikke forekom mig relevante nok her og nu.

Hej Martina,
Ja, du har ret i, at jeg har besluttet, at nu er det slut. En beslutning jeg først tog, efter jeg skrev til dig. Men, som du skriver er min mand ikke ond - tværtimod - og jeg elsker ham stadig. Hans sygdom oveni i fire børn har bare drænet vores parforhold og mig (og min mand).
Det, at du skriver, at den hårde periode er ved at være slut og at vores forhold får en sidste chance, gør at jeg vil forsøge og på mandag ringe og få en tid hos en parterapeut. Det skylder jeg mig selv og min mand, men i særdeleshed vores dejlige børn, der elsker os begge højt. Jeg må vide, at jeg har gjort hvad jeg kunne
Knus og tusinde tak, også til de læsere, der har svaret :-)

Du har ret, jeg bør måske undersøge om der er andet at gøre.
I første omgang var det mig, der fik ham i behandling. Han var så langt nede, at han ikke ænsede noget. Efter første nat med iltmasken, vågnede han og sagde, at han ikke havde været så klar i hovedet i mange mange år. Det havde været somom hans hjerne sov konstant.
Så måske er der mere at gøre? Eller han kan blive henvist til en diætist (mht. overvægten)?
Jeg vil prøve at snakke med ham i morgen.
Knus

Selv tak 🙂
Jeg krydser fingre for, at I begge to får mere overskud.
Mange hilsener og god Påske,
Martina