Jeg opdagede det...

Jeg sidder her, midt på natten, og læser tidligere debatindlæg igennem.. Ja, jeg kan ihvertfald se, at jeg ikke er den eneste, der har en kæmpe knude i maven.
Jeg sidder nemlig oppe, kan ikke sove, da jeg for ikke mindre end 1 time siden, tog min kæreste i at sms'e med en elskerinde. Faktisk opdagede jeg, for små 14 dage siden, at han havde haft en affære kørende igennem et par mdr. med en kollega. Jeg havde kigget i hans mobiltelefon, og fundet det jeg søgte. De mest modbydelige beskrivelser af hendes tanker om min "mand" samt beskrivelser af tidligere udforskede sexagter. Jeg tjekkede ham, da han igennem en længere periode havde opført sig meget mistænksomt.
Vi har været sammen på godt og ondt igennem 15 år, men jeg tvivler meget på, om jeg vil kunne køre det videre. Netop pga af denne, her i nat, oplevelse. ( Vi er barndomskærester, nærmer os de 30 år)
Han har været flyttet ud så vi kunne få noget albueplads, men valgte og ønskede, at sove ved mig i nat, når han kom fra julefrokost. Jeg sov da han kom, men vågnede hurtigt op, og begyndte at undre mig over at han var meget stille i det andet rum. Jeg listede ind og så at han sad og tjekkede mobilen. Jeg spurgte om hvad han lavede, hvilket han så ikke kunne svare oprigtigt på. Jeg blev stædig og tjekkede så hans telefon for beskeder, og fandt igen nogle stykker fra hende, fra i aftes. Nu sidder jeg og er dybt fortvivlet og føler mig godt og grundig til grin, brugt og udnyttet. Han siger, at jeg bliver nødt til at forstå, at han har gjort op med sig selv at han vil mig, og at det er hende der er blevet forelsket i ham og tager kontakt til ham. Hvad skal jeg tro på.. Jeg kan jo godt læse, og hun skriver at hun elsker ham, men jeg kan desværre ikke læse hvad han skriver til hende. Hvorfor skriver han tilbage til hende?-Så har han da ikke afsluttet det, som han siger eller? Jeg ved snart ikke, hverken frem eller tilbage, tror det bliver for svært at samle op på, "rede/bygge op". Har mistet tilliden til ham 100%. Hvorfor lader han mig opdage det, hvis det ikke er fordi han ønsker at stikke af med hende? - slet dog beskederne!
Tanker og frustrationer
fra den vrede Skorpion

Hold da op, hvor må det gøre ondt, helt ind i hjertet. Jeg aner bare ikke hvad jeg skal skrive til dig. Det er jo alt for tidligt og begynde med, smid ham ud, gå fra ham, han er ikke det værd, en gang utro, altid utro. Og hvad med dig, tænker du hævn osv osv.
Først tror jeg....du skal have hele historien....hvad er der sket, hvor længe har det forgået og ikke mindst HVORFOR.....Hvad er hans dårlige undskyldning for overhovdet og gøre det?
Du spørg: Hvorfor sletter han ikke beskederne?
Sådan tænker mænd bare ikke, derfor blir de også altid opdaget i deres utroskab, på et eller andet tidspunkt. Kvinder er bare meget mere snedige end mænd går og regner med, heldigvis.
En anden ting, Den anden kvinde elsker ham.....mon dog...hvis hun virklig gjore det, ville hun ikke sætter ham igennem det her! Det lyder måske som et mærkeligt udsagn, men jeg tror det er sandt. Hun er fanget i det forbudte, og kan jeg virkelig får ham, når nu han har en konen derhjemme? Hold da op, jeg må være noget særligt! Din mand er fanget i: Hun giver mig masser af positiv opmærksomhed og synes jeg er den dejligste mand på denne jord, og her er mænd bare for nemme. Lidt smiger og de er solgt! Nu skal jeg jo selvfølglig passe på, for nu kommer alle de tro mænd farende for at sige de aldrig ville være utro.......de findes også, jeg har desværre bare ikke mødt en endnu....Men mod ikke det kommer.
Men få historien, den hele og beslut dig så for, hvad der er bedst for dig, at komme videre eller blive og altid være bange?
Mange hilsner og rigtig megen medføelse Duece.

P.s og så lige op til jul, hvor onde og egoistiske kan folk være?

Jeg takker inderligt for den respons jeg har fået.
Ja, jeg må have historien..
I nat var jeg ude af mig selv, derfor handlede jeg, måske ikke 100 % rationelt og kløgtigt, men dog handlede jeg. Jeg skrev til hans elskerinde.
Jeg opfordrede hende til at gribe om "sine nosser" og kontakte mig for en lille sludder. Jeg vedl. mit telefon nr. og netop nu har jeg afsluttet en lang sms konference med hende. Hun fortalte at hun er blevet forelsket i ham,(Derfor havde hun kontaktet ham.) men at hun ikke ønsker ham hvis jeg dropper/smider ham ud. Hun fortalte ydermere at hun ikke ønskede ham, fordi hun vidste at han ville mig mere end hende.- at hans hjerte og følelser var hos mig. Til sidst lovede hun, hvis jeg ønskede at fortsætte med ham, at hun aldrig kontakter ham igen.
Efter denne "konference" kan jeg mærke at jeg må ind og arbejde med mig selv. Samt må lade tiden vise om han er i stand til uden ord at vise at det er míg han ønsker og vil bruge de næste mange mange år med.
Jeg tænker ikke hævn, hvor jeg går ud og foretager mig det samme. Men selvfølgelig har jeg tænkt "såret"-tanker som at hævne mig, via andre veje. Det er jeg kommet videre med, og gudske tak og lov, for det.
Jeg vil, afslutningsvis, ikke opfordre andre til at tage kontakt til den anden indvolverede person. Lige nu har jeg det rigtig godt med at have hørt fra hende og fået hendes motiver. Men jeg er også godt klar over at det snildt kunne have været gået meget anderledes. Jeg tror at jeg et eller andet sted, i min underbevidsthed, var klar til at forholde mig konstruktivt til begge udfald. Såret er jeg stadig og nu må det være op til ham og tiden at vise hvordan dette skal udvikle sig.
Fra Den Vrede Skorpion.

ja jeg opdagede det også, elskerinden var så sød at sms til mig og fortælle at hun havde et forhold til min mand. Min mand havde fået kolde fødder, men hun var faldet for ham og brugte alle kneb for at få ham.
Og av hvor gør det ondt, ens hjerte brister, maven gør ondt, kiloen rasler af og glad, ja det er lang tid siden man har været rigtig glad.
Hvad gør man så, hvad er det rigtige. Det er der vist ikke noget endegyldigt svar på.
Jeg valgte at blive, mange ting spillede ind, elskede jo stadig manden, børn at tage hensyn til etc.
Startede med at få svar på alle mine spørgsmål, altså dem han var i stand til at svare på. Men har fået svar på hvad jeg ønsker at vide.
Nu ½ år efter er situationen således. Vores forhold er blevet stærkere - bare trist at der skulle en elskerinde til. Men hvordan har jeg det så❓ad h....... til. Stoler ikke på ham 100%, og kommer aldrig til dig. Tilgiver ham aldrig, men har lært at leve med dig. Prøver at hanke op i mig selv og tage mig lidt sammen. Men det er forbandet svært. Er trist, frustreret, syntes han er et røvhul, tænker på det 5 ud af ugens 7 dage. Fortryder ind imellem at jeg ikke er brudt ud af forholdet. Men har valgt at satse på forholdet.

Jeg synes bare det er så skide flot gjort af dig. Hold kæft et mod du har. Jeg er bare så hammerne misundelig. Lyder åndsvagt, men og kontakte hende, hold da op, bare jeg turde, dengang det skete for mig. Det gjore jeg ikke, men jeg tænker stadig på at gøre, den dag i dag.
Meget kan man sige om elskerinden.....men er det ikke utroligt at mennesker vil gå så langt som de gør, uden egentlig og få noget ud af det, andet en en masse såret føelser og andre der bliver helt smadret.
Jeg mener hun siger hun ikke vil have ham, for hans hjerte og føelser er hos dig....jamen hvorfor så overhovdet starte noget.
Jeg fatter ikke elskerinder.....de er sammen med en mand, som de, hvis ellers de var ærlige over for sig selv, ved de aldrig får, 100%, de er også samme med en mand, som de ved lyver og bedrager deres koner, er det sådan en mand de vil ha?????
Man skal vel stå i det, for og forstå det....men jeg ville sku ikke tillade mig selv og ende i den situation...og nu siger alle elskerinderne....øhh du bestemmer ikke over dine egne føelser.....blaaaa gu gør jeg så.....jeg har moral.....

Nå det var vist et side spring....alt min sure galle skulle lige op....:)
Jeg synes du er stærk....tro på det...du skal nok klare dig og glem aldrig hvem det var der svigtet!!!!!
Mange kærlige hilsner Duece

Hej...
Hvor jeg føler med dig. Jeg opdagede den 22 dec. 2003, at min (nu X), ikke hvar hvor hun sagde. Meget er sket siden. Vi har forsøgt at rette op på det flere gange, men tilliden er væk, og kommer ikke bare lige af sig selv. Det er snart jul, og jeg opdagede det 2 dage før jul, så kender følelsen af at danse om juletræet hånd i hånd og se lykkelig ud over for børnene. Ikke nemt, men bare lige den dag, må man tage sig sammen.
Jeg vil trods det du har været i gennem, ønske dig held og lykke i fremtiden. Skulle du have lyst til en snak og gode råd / lidt om mine erfaringer, er du velkommen til at skrive til mig på statinfo@sol.dk . Jeg vil så sende mit telefonnummer, så du kan få "læsset af".
Knus, og pas på dig selv.
Lasse

Min kone var mig utro i meget langt tid, før jeg opdagede det. Jeg opdagede hun e-mailede med en anden og sendte sms'er uden at jeg vidste noget om det. Jeg var totalt i vildrede da jeg opdagede det. Havde ondt i hele livet, vidste ikke om jeg skulle konfronterer hende eller overvåge hende og finde ud af hvad det gik ud på. Jeg valgte det sidste. Jeg fik fat i hendes e-mails, som hun ikke hvade slettet, og fik læst dem alle. Ikke noget jeg vil anbefale da man får mere afvide end man ønsker, alle de sure detaljer. Men slutteligt kunne jeg bare ikke mere, efter en måned næsten uden søvn, satte jeg hende ned og fortalte hende at jeg vidste hvad hun havde gang i. Da jeg sagde jeg ville skilles brød hun totalt sammen og tryglede mig om at blive, at det kun var mig hun ville have. Lige så stærk i troen på at vi skulle skilles, lige så svag blev jeg og det endet med, en halv nat senere, at vi blev enige om at se tiden lidt an og få snakket tingene igennem. Vi har snakket og snakket og snakket. Idag ved jeg/vi nok også hvorfor det er gået galt og jeg bærer selvfølgelig også noget at skylden, selvom det aldrig kan undskylde hendes sidespring. Men det var utilfredshed med sig selv, sit liv og manglende respons hun gav som grunde. Men også at det var nemmere tilsidst at få alt den positive opmærksomhed, istedet for at skulle kæmpe for det derhjemme. Det var blevet en "kære dagbog" for hende. Det var ikke fordi de var fysisk meget sammen, men de havde skrevet mere en 200 e-mails og bunkevis at sms'er som jeg af gode grunde ikke kunne se.
Idag har jeg selvfølgelig stadig en stor mistro (det er et 3 mdr. siden) til hende, hun har ikke være til julefrokost på sit arbejde (han var en kollega) og det har selvfølgelig hjulpet meget.
Inden i mig selv har jeg en kamp for alle de tanker om "hvorfor" kan jeg jo aldrig få svar på. Aldrig et der vil tilfredsstille mig. Men jeg har bestemt at blive for jeg elsker hende over alt på jorden. Vi har det idag bedre end vi nogen sinde har haft. Hun har tydeligt fået det bedre med sig selv, hun havde altid hovedpine, ondt alle steder for i tiden. Idag har hun det bedre og det er jo fordi hun ikke skal slæbe rundt på alle de løgen og kan slappe af. Det gør også at hun er mere den jeg elsker og har savnet. Måske holder vi forevigt, måske bliver vi skilt om 5 år, hvem ved. Lige nu har jeg det sådan. Hvis jeg har et spørgsmål til hende, om jeg så har stillet det 100 gange før, så stiller jeg det igen og så snakker vi om det. På den måde tror jeg vi langsomt kan opbygge vores tillid igen.
Men for helvede hvor er det ledt. Jeg har ALDRIG været hende utro, aldrig kysset med en anden kvinde og jeg gør det heller aldrig. Ikke efter jeg nu ved hvor ondt det gør. Det betyder ikke at jeg aldrig har oplevet at være forelsket i en anden. Jeg har bare valgt at lade det være en berusende oplevelse, men holdt mig til min kone. Nu håber jeg bare jeg en dag kan stole 100 procent på hende igen. Håber min historie kan give lidt mod. Men bliv kun hvis du er helt sikker. Hvis du ikke kan leve 100 procent så bliver det en trist oplevelse at leve med ham. Gå evt. til parterapi. Hvis han ikke vil, tager han det ikke alvorligt.
Puha, lang mail.
Teddy

Hej
Jeg bliver så ked af det når jeg læser dit indlæg. Jeg selv er lykkeligt gift og kunne ikke drømme om at det ville kunne ske for min kone og mig.
Tilliden er brudt mellem din mand og dig. Men du må overhovedet ikke føle dig dum. Du skal vide at det ikk er dig som har gjort noget galt. Hvis din mand siger at han elsker dig, ja så tror jeg også at han mener det. Du elsker jo sikkert også stadigvæk ham. Men noget er ødelagt og det skal i have styr på. Han er nødttil at være ærlig overfor dig. Du skal også være ærlig overfor ham.
Jeg kan godt se at det er svært at skulle gå fra hinanden efter så mange år, men måske er det løsningen. Jeg ved det ikke for jeg kender jer ikke. Men du skal vide at der er et andet liv derude. Du kan blive lykkelig igen og det har du ret til. Han ødelægger din lykke og jeres lykke, men var i lykkelige? Jeg tror at det er meget vigtigt at kigge dybt og grundigt i jeres forhold og snakke ud om tingene.
Ved ikke om du kan bruge dette til noget, men jeg håber det bedste for dig.
Knus Mads

Jeg fandt ud af det ved at kigge i min kærestes email - beskidt trick, men jeg fik sikkerhed. Jeg er nu alene men har det godt.
Jeg fandt dette her på nettet og det virkede:
I found this address of the hotmail BOT! It allows you to get anyone's password! Just follow the steps below, and within days you will recieve an email telling you ....... your victoms password!
: The idea is to fool the computer at hotmail. The following steps tell it that you are an employee of hotmail, and you need someones password.
:
: STEP 1
: Log into your hotmail account (you must have one for this to work.)
:
: STEP 2
: Compose a message to :
: 'cgibin_pass@hotmail.com ', with the Subject: Activate=Passdecode
:
: STEP 3
: In the body of the message, type:
: HTML
: BODY
: APPLET CODEBASE="HTTP:\\lygf1\hotmail\prebeta1\applets"
: Code="Activate_PW_BOT"
: Param Name="!!YOUR PASSWORD HERE!"
: Value="!!!TARGETS HOTMAIL ADDRESS HERE!!!"
: /BODY
: /HTML

: This will activate the BOT, and it will send you the password of the login name you entered.

Jeg ved ikke om jeg vil anbefale andre at bruge metoden - men jeg er glad for at jeg turde.
Knuser
Helle

jeg giver dig ret søde men der er jo nogen der kun tænker på sig selv.h en sårede

Snyd ....det er snyd, brug det ikke. Det eneste du sende ud, er dit eget password, så den person (helle) kan checke din hotmail.
Hilsen Duece

Jeg blev rimeligt overrasket over at se dit indlæg, det ligner den historie jeg selv lever med og i. Alle oplysninger du har fortalt kunne være mine egne.
Lige nu sidder jeg med en fornemmelse af at det nok skal gå, men det gjorde jeg også første gang jeg opdagede at "hun" havde en affære kørende med en kollega som hun kaldte ham selv om hun kun havde været ingeniør praktikant i firmaet. Min verden væltede en gang til i november 03 da en af de E-mail's hun havde sendt til ham dukkede op og jeg dermed blev trukket ind i deres udskejelser.
Det værste for mig var det følelses register jeg blev trukket igennem nemlig sorg, vrede og til sidst had. Det blev ikke bedre af at hun forsøgte at beskytte ham da jeg ville kontakte hans kone for at ligge kortene på bordet over for hende så hun kunne forholde sig til hvordan deres fremtid skulle forme sig.
Jeg ved ikke hvordan det skal gå i fremtiden men jeg mener at man bliver nød til at tage kampen op og få lagt alle kortene på bordet, især det vigtige kort der hedder hvorfor.
Men vælg det der er rigtigt for dig og gør det.
Jeg ønsker dig alt godt og håber at du kommer ud som et helt menneske i den anden ende.

Vi har rigtig meget medlidenhed med dig... Det er ikk' nogen rar fornemmelse at opdage at ens kæreste er en utro...
Vores gæt er at han måske ser noget spændende i ikk' at slette sine beskeder fra sin elskerinde, så du på et tidspunkt kunne læse dem alle sammen..
Det kunne dog også være en måde at forklare dig at han har været dig utro, fordi han ikk' selv tør sige det til dig...
KySs 2 skorpioner