2tilføjet af

Jeg ved ikke?

Først
sagde de til mig
at jeg var lille og sød
så sagde de
at jeg var sjov
siden grinede de af mig
så jeg fortsatte
med at være sjov
derefter sagde de
at jeg var stor
så sagde de
at jeg var FOR stor
til at lave sjov
så jeg protesterede
så blev de sure
de sagde
det var alderen
så vænnede de sig
sagde
at jeg var sjov igen
jeg var alvorlig
eller gammelklog
efter det
blev jeg for stor igen
så de skældte mig ud
for at jeg var for lille
underligt
pludselig
var jeg ikke gammel nok
så blev jeg for gammel
efter det blev jeg for ung
så blev jeg voksen
uden at være det
så fik jeg barn
igen blev jeg for ung
indtil jeg pludselig
ikke var ung længere
men for gammel
til at være ung
så blev jeg gammel
men var ung
så ville jeg være ung
men blev gammel
så jeg blev barn igen
og atter vaskede de mig
i rumpen og pudrede mig
og sagde at jeg var sød
selvom de ikke mente det
som de aldrig havde menet
noget af det
de havde sagt
livet er fuld
af overraskelser
og det er svært
at vide
hvordan man skal være
og hvad man er....leif 2005
tilføjet af

Den er god!

Jeg kan virkelig godt lide den. Så meget indhold. Og så enkel! Og en god klang i den.
Vh fan nr. 1
Queenie
tilføjet af

sød

lidt forvirrende men dejlig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.