jeg vil have ham tilbage.. er der stadig håb?

Min kæreste har lige slået op efter 16 måneder og jeg vil have ham tilbage. Jeg er 17 og han er 19 år.
Her er der et kort resume af vores forhold: Han var sygeligt forelsket i mig det første år, og siden da har vores forhold gået hen og blevet mere til kærlighed, som er meget normalt. Han har altid virket meget mere forelsket i mig, end jeg har i ham. Han har virkelig gjort alt for mig og det har jeg nogengange udnyttet mig af. Men siden forholdet er blevet mere normalt og hans blinde forelskelse er blevet til kærlighed, har rollerne byttet lidt, og det har han gjort bevidst. Førhen var han meget følsom og græd ofte, men nu har det så været mig der har været den mere følsomme. Det var mit første forhold, så jeg vidste ikke at det var normalt at han lige pludselig ville få brug for mere fritid og sine venner. Derfor har jeg presset ham meget og har ofte sagt til ham at han ikke havde nok overskud til os to. Han har været meget træt de sidste par måneder og jeg har ikke gjort det meget bedre. Men selvfølgelig har jeg været der og støttet ham, for han har virkelig brug for min kærlighed hele tiden. Han har brug for min opmærksomhed, og det har jeg selvfølgelig bare vist at han elsker mig meget højt. Siden vores første modgang har det virkelig gået godt, der har selvfølgelig stadig været nogle episoder hvor jeg har flippet lidt ud og sagt nogle ting som jeg ikke har ment. Jeg tror at de ting jeg har sagt har såret ham meget, men han har ikke sagt det til mig, istedet har han holdt det inde i sig selv. Efter jeg begyndte at være lidt efter ham med sine venner, har han kommenteret lidt at han ikke synes at det er okay. Jeg har sagt at jeg ville stoppe, men så skulle han også begynde at blive lidt mere frisk og gøre nogle flere kæresteting som førhen. Der skete en stor forandring, og som sagt har det gået virkeligt godt. Men her for få uger siden synes jeg at det begyndte at gå i det gamle igen, og jeg begyndte derfor også at blive lidt negativ overfor ham. Alligevel der har været lidt modgang, har der stadig været meget mere medgang. Vi kan virkelig ikke undvære hinanden, og vi har højst været væk fra hinanden en uge af gangen. Sidste gang var i påsken, og der havde han virkelig savnet mig.
Men.. Her for 14 dage siden en tirsdag der diskuterede jeg lidt med hans mor. Jeg blev meget skuffet over ham, da han overhovedet ikke støttede mig i samtalen, men istedet sad han bare og lyttede. Jeg sagde det til ham da vi gik i seng, og ville ikke have at han skulle holde rundt om mig da vi skulle sove. Jeg sagde at min mor ville komme og hente mig næste morgen, men da jeg aflyste det med hende, blev han rigtig glad. Jeg var stadig skuffet over ham onsdag, og lige pludselig i vrede gik jeg og sagde nogle dumme ting, som at han skulle lade mig være osv. Han har sagt at han ikke vil have at jeg skal gå på den måde, men det var så en fejl fra min side. Vi skulle rigtig have været sammen onsdag aften, men han tog istedet hjem til en ven. Jeg snakkede med ham om aftenen, og spurgte om han var meget sur på mig? Han sagde at selvfølgelig vil han ikke smide det hele på gulvet pga det her, for han elskede mig jo, men det skulle bare ikke ske igen. Torsdag var han også sammen med en ven. Fredag ringede han og sagde at han savnede mig og om han ikke skulle komme hjem til mig efter træning. Det ville jeg gerne have. Han kom hjem til mig og sagde straks at vi altså blev nød til at snakke om det her. Han begyndte med at sige at han synes at der de sidste par uger havde været mere dårligt end godt, og at han havde bebrejdet sig selv, men det ville han ikke længere. Han sagde han havde givet mig rigtig mange chancer og han vidste ikke om han kunne klare mere. Jeg spurgte om han var igang med at slå op, og han sagde: nej det siger jeg overhovedet ikke. Men alligevel ender det med at han siger at han ikke kan mere. Han græd overhovedet ikke, og tror at han var rigtig vred og skuffet over mig. Han sagde at han mistede mange følelser for mig, få minutter efter jeg gik den onsdag. Det forstår jeg godt, men hvis man inden havde megvet stærke følelser for en person - kommer de da igen som vreden lægge sig? Men somsagt han græd ikke, og han er ellers en følsom person. Da han først havde besluttet sig, lavede han nærmest en facade overfor mig, for at beskytte sig selv (vil jeg gå ud fra). Han sagde at det var begyndt at gå ud over hans humør og hverdag. Det der med at det har gået dårlige end godt er ikke rigtig. Alt i hans liv har pt været noget møg for tiden, men det er overhovedet ikke mig. Han har pres fra mig, skolen, venner, familie og hans foldbold klub er lige gået konkurs, så han har ingen penge. og han skal til at flytte i lejlighed og skal snart på en ferie.
Jeg skrev til ham lørdag, han fik et meget langt brev mandag, men jeg hørte ingenting fra ham. Hans bedste veninde snakkede med mig, og sagde at han var blevet meget rørt over brevet og at han savnede mig rigtig meget. Han havde sagt til hende at han stadig tænkte over det, for han vidste ikke om det var rigtigt det han havde gjort. Jeg kontaktede ham fredag og vi snakker i tlf tre gange den dag, og han virkede rigtig glad for at snakke med mig. Lørdag kom han med mine ting og for at hente sine egen - jeg møder ham på vejen med 16 røde roser og vi begynder begge at omfavne hinanden og græde. Han vil ikke kysse mig, så han holder fast i sin beslutning. Men jeg kunne mærke hvor meget han havde savnet mig. Han blev ved med at sige at han havde taget sin beslutning, og at han bare ikke kunne mere. Den onsdag jeg gik, fandt han åbenbart ud af at han ikke vidste om vi passede sammen. Det eneste positive var at han var gået fra vrede ugen inden, til at vise følelser overfor mig. Han sagde at han rigtig gerne ville være venner, hvis jeg ville det, for han ville ikke miste mig. Det skal lige siges at han har haft en kæreste som han har haft slået op med lang tid inden mig, og de kom sammen igen efter 1-2 måneder. Men deres forhold kan alligevel ikke sammenlignes med vores, da han havde meget stærkere følelser for mig og vi har været meget længere tid sammen. Jeg sagde at jeg ikke kunne gøre mere og at jeg nu bare skulle videre. Da jeg begyndte at smile, blev han helt dårlig, og spurgte hvorfor jeg ligepludselig var så glad? Jeg fik ikke alle mine ting den dag, så vi aftalte at måske mødes i løbbet af ugen som venner, og jeg skrev at han kunne ringe til mig sødang.
Han ringede så til mig dagen efter og spurgte om jeg kom til noget fest om aftenen. Jeg sagde at det vidste jeg ikke helt, og om han gjorde? det gjorde han, og jeg sagde så at det ville jeg ikke gøre, for det ville ikke være fedt. Han sagde at han var ked af at jeg ikke ville komme, hvis det var pga af ham. Vi aftalte at mødes onsdag. Jeg skrev så til ham senere den dag, at jeg kom til festen alligevel. Men det gjorde jeg ikke. Han var ovre og spørge min veninde to gange om hvor jeg var, og hun sagde bare at det vidste hun ikke. Han sagde blandt andet også at han savnede mig til hende. Han var virkelig fuld, og det plejer han aldrig at blive! Jeg ringede sur til ham mandag og sagde at jeg synes han var latterlig osv, og at hans grundlag på at slå op var tyndt. Det var han ikke enig i osv. Jeg sagde at jeg ikke kunne være venner, før mine følelser var forsvundet for ham. Det forstod han godt, og sagde at vi bare kunne snakkes efter ferien. Altså her om 6 uger.. Det sagde jeg at jeg overhovedet ikke var parat til, og det overraskede ham lidt.
Tirsdag skrev jeg at jeg ville komme og hente mine ting onsdag. Han svarede først på min besked, men endte med at også ringe mig op. jeg sagde undskyld fordi jeg flippede ud dagen inde, men at jeg virkelig mente det jeg sagde. Han sagde det var okay. jeg sagde at jeg synes at det var skræmmende at han bare sådan kunne skjule sine følelser. Det sagde han, at det kunne han heller ikke og gjorde det heller ikke. Han sagde for første gang at han savnede mig hver eneste dag og hver nat når han skulle sove. Jeg spurgte om der nogensinde ville være en chance mellem mig og ham igen? og han svarede med det samme, at det ville han overhovedet ikke udelukke, men lige nu var det her bare det bedste for ham. Han vidste ikke om han igen ville om 3-4 måneder, men det var selvfølgelig en chance han havde taget, for han vidste ikke om jeg var kommet videre der. (Han kan fandme ikke forvente at jeg venter så lang tid!) Men han var sikker på at jeg i hvert fald nok skulle komme videre, for jeg var en stærk pige. Jeg spurgte hvad med ham? og han sagde at det vidste han ikke, og at det var lidt op til ham selv, om han kunne og ville.
Onsdag kom jeg og hentede mine ting, og han virkede meget glad. Vi grinte og alt var bare rart. Han snakkede ligepludselig om nogle minder osv, og mit billed som han havde gemt væk, da han blev for ked af det af at kigge på det. Han gemmer vores minder, og jeg smider dem alle sammen ud! jeg tror virkelig ikke at han havde tænkt over det, men lige inden jeg kom, havde han smidt mine bukser til vask, så jeg er selvfølgelig tvunget til at se ham igen næste uge. Jeg vil egentlig helst ikke have at han skal se mig, så han virkelig finder ud af at jeg ikke vil kæmpe mere og at han nok har mistet mig. For så kan det være at det går op for ham? Der er mange ting der siger at han vil komme tilbage, men er sku bange for at han er for stædig. Om en uge rejser han en uge til tyrkiet, og der var vi sammen sidste år. Håber at minderne dernede bliver hårdt for ham. Håber at han indser hvor meget han elsker mig når han går i byen osv. Jeg sagde god sommer til ham, og at vi nok ville ses i skolen. Han svarede ja forhåbentligt.
Om aftenen var jeg ude og se fodboldkamp med en ven. Han var der også da han skulle spille kampen efter. Min ven sagde at han hver andet minut kiggede efter mig, og jeg så godt ud, så det var jo godt.
Torsdag skrev jeg til ham, alligevel jeg havde besluttet mig for at lade ham være. Jeg skev blot, at jeg savnede ham.
Fredag: han har lige svaret: jeg savner også dig.
Hvordan får jeg ham tilbage? det hele virker meget mærkeligt, og ingen kan finde ud af ham, ikke engang hans bedsteveninde. Tror selv at han er meget forvirret? Skal jeg bare lade ham være, og håbe at han indser det? for vil jo kun have ham tilbage af kærlighed. Han skal føle at han ikke kan leve uden mig, ligesom jeg har det med ham nu.. Jeg tror virkelig at han har det hårdt og svært, og det virker som om hans følelser er ved at komme igen. Men alligevel er han så stædig at han holder ved? jeg er sikker på at han ikke kommer inden han tager på ferie, men måske i sommerferien? Han har sagt til min lillebror at han gerne vil spille fodbold med ham i ferien, hvis han har lyst. Det virker som om han gerne vil have en fod inde i mit liv? men jeg ved ikke? HVAD SKAL JEG GØRE [:*(]
Tak på forhånd..

så kender jeg ikke ret mange der orker at læse den mur at tekst du har smækket op der..

Det var MEGET tungt at læse det indlæg igennem da du ikke holder pauser eller bruger komma og punktum.
Nå, men til sagen.. I er jo begge 2 snotforvirret, det er den første konklusion, så jeg tror du skal "LADE SOM OM" du er HELT klar på at komme videre, og du har det egentlig super fedt som single!
Du får ham ikke når du hænger på ham, men hvis du pludselig virker som om det hele er fint med dig, og du ikke har brug for ham, så kommer han rendende tilbage med det samme, for han er overhovedet ikke færdig med dig!
Bare giv ham ret i det er fint i slutter, og det er fint han har besluttet sig for at stoppe forholdet.. Du kan sige, (som du sagde) At det er ikke fint at være venner, for du har nogle følelser som skal bearbejdes, og det forventer du han respektere..
😉 Hvis du kan lade ham være i 14 dage, så hænger han på dig som et billigt jakkesæt, før du har set dig om..
Hvis han skriver, så lad være med at svare, så han kan nå og tænke: HVAD LAVER HUN !?! Så ringer han sikkert når han ikke kan klare ventetiden mere...
Det skal nok gå... [s]

Kærligheden i en nøddeskal, men husk at mærke godt efter, jalousi er et og kærlighed noget andet, og for meget frem og tilbage slidder både på helbred og kærligheden. Så mærk nu grundig efter i dit indre, og så held og lykke med din kærlighed !

ja, det ved jeg godt.. Men der var så meget der skulle forklares, før man ville kunne forstå det. Så jeg skrev bare i en kører :)

Ja undskyld min meget lange besked🙂jeg fokuserede ikke ligefrem på grammatikken osv.
Du kan godt have ret i det du skriver, og jeg tror at vi begge er meget forvirret. Jeg har nu ikke svaret på hans besked, og har heller ikke tænkt mig det. Når han ringer for at høre om han kan komme med mine ting i næste uge får jeg bare min mor til at svare og tage imod? Lyder det ikke meget fornuftigt. For så har han ikke mulighed for at se mig før om et måned. Han rejser om en uge, i en uge. Og når han kommer hjem rejser jeg i to uger. hehe

Du tager selv tlf, og så siger du:
Jeg synes det er en dårlig idé, så vi kan finde ud af noget efter ferien/om 1 måneds tid, så er jeg nok også kommet videre... Men god ferie.. 😉

har dubruger på ts

det tog en evighed at læse dit indlæg. Næste gang vil jeg foreslå at du laver nogle flere mellemrum, fordi sådan som det står nu, er de færreste der gider læse det.
Men ja- mon ikke du bare skal lade ham være i noget tid. Giv ham hans ferie til at tænke over det.
Jeg kan egentlig godt forstå han har været træt af det, der er ikke noget mere irriterende end at den ene part går midt i et skænderi. Hvis man er voksen nok til at have et forhold er man også voksen nok til at tage de skænderier der kommer.
Men ja- jeg synes ikke 6 uger er længe at vente på en man virkelig elsker. Selvfølgelig er det ikke rart at gå i uvished, men giv ham lidt plads, og så tag den med ham når han kommer hjem fra Tyrkiet.

Kender du den sætning? Ved du hvad den betyder? Den betyder IKKE man ikke behøver sige undskyld, når man har kvajet sig. Den betyder man ikke teer sig, så det er nødvendigt at sige undskyld.
Elway har fuldstændig ret i, hvordan man indfanger en fyr. Selvfølgelig ved han hvad der virker, 😃men jeg synes, du skal overveje hvorfor du vil have tilbage? Mangler du en at hundse rundt med, når han er væk? DU er simpelthen ikke en ret sød kæreste. Du er lige bestemt en af de finker man advarer sønner og mindre brødre imod.
Mht til diskussioner med hans mor. Tro om, hvis du tror, du kan overleve den slags ret mange gange. Du er lidt rigelig naiv i din opfattelse af hvad "støtte" er.

når jeg læser de få øverste linjer og ruller ned, gav jeg OP!!!
skriv ikke en roman .. ok?

Har skrevet et nyt indlæg på: kun for kvinder, som jeg har kaldt for "forstår mig ikke på mænd". Det stykke er ikke særligt langt!

Jeg mangler overhovede ingen at hundse rundt med. Jeg kan godt se at det er forkert nu, og har også bevist det overfor ham. Men han har aldrig sat grænser.. Hvad mere kan jeg gøre?

Fordi du har været "sød" i 14 dage, hvor du ikke rigtig har kunnet styre det hele, tror du så, alt det du har gjort ham i 16 måneder er forsvundet?

Jeg har nok været den sødeste kæreste i 16 måneder. Forstår ikke hvorfor alle ligepludselig angriber mig? Jeg har støttet ham hver eneste dag, og jeg har været der hver eneste gang han har haft brug for mig. okay, jeg har måske været lidt strid en gang imellem, men hvem er ikke det? Ja det er noget lort, at jeg først nu har fundet ud af hvor meget jeg elsker ham. Men altså? jeg har hver eneste dag følt mig som den heldigste pige i verden. Så det er ikke fordi jeg IKKE har været klar over det.

-finde en sund hobby, så du ikke ender som gammeljomfru bag skærmen.
Du må jo røvkede dig siden du jamrer dig i hele 2 indlæg.
Få nu gang i de lektier, og glem den starut. Der er da andet i verden.

Jeg dyrker sport på meget højt plan hver dag, og ja laver da også andet. Det er bare ret svært når der kun er gået to uger, og man bare ønsker at få ham tilbage

Du skal lytte til Elway. Men har nu mest sympati for din eks i den her situation.
"At udnytte at han var følsom og ville gøre alt for dig..." Puha.

Ja det er der måske nok.
Det lyder som om i begge har brug for en tid hver for sig her i sommerferien. Selvom det var hårdt for ham og sige det til dig, bliver du nødt til og acceptere at: Okay han har brug for og være ham selv -
Selvom det er pisse hårdt og undvære dem, bliver man bare sommetider nødt til og acceptere deres valg. Sommetider bliver vi qvinder så frustreret og tænker: Åå nej nu vil han aldrig være sammen med mig, eller åå nej nu er han sammen med hende, eller lign.
Men jeg tror bare du skal give ham tid, han skal nok komme tilbage når han er klar igen.
Derimod skal du bestemt ikke sidde hjemme og vente, for det gør ingen noget godt. Tag ud og oplev sommeren, få smilet frem hos dig selv igen, oplev en masse. Der er ingen der siger at du skal gå ud og være sammen med nogle, man kan sagtens have det sjovt alligevel,
(Ved ikk om du kan bruge mit råd, men Tid er sommetider Kærlighedens bedste råd)
Held og Lykke, opdater gerne (os selvom det fylder så meget) Ved selv hvordan man bare kan blive ved med og skrive når følelserne får frit løb:-)

Jeg må sige at det hele lyder meget fornuftigt, og jeg har virkelig taget det til mig det du har skrevet.
Jeg snakkede med ham igår og jeg blev en del klogere på ham. Han har følt at vores forhold i nogle få måneder havde gået op og ned. De sidste tre uger af vores forhold var blevet værre, og det var bare prikken over i'et, da jeg gik den onsdag. Jeg synes bare at det er meget ærgeligt, at han har holdt alle de ting inde i sig selv. Han føler lige nu at han har truffet det rigtige valg - trods han stadig elsker mig, har følelser for mig og savner mig hver eneste dag.
Jeg synes lige pt at det har været det rigtige valg han har taget. De her to uger har jeg fået tænkt over en del ting, og jeg har lært en masse af det her. Nu ved jeg lige præcis hvordan jeg ville fortsætte det her forhold, og jeg er derfor ked af, at han ikke vil give det endnu en chance.
Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg at det bliver sundt for os begge at ikke være kærester. Men det skal jo helst ikke fortsætte sådan, og det er det jeg frygter.
Jeg håber inderligt at han finder sig selv og indser at det er mig han vil være sammen med. Det virker som om han lige nu blot har lagt sine følelser under låg. Hans følelser er der stadig, men han kan kun klare at være venner nu. Jeg ved ikke om han også har sagt stop, pga en del pres fra venner, familie, fodbold osv?
Han snakkede meget om fremtiden, da vi snakkede sammen igår. Blandt andet, at det her er bare er det bedste for ham lige nu, men at han selvølgelig ikke ved om han fortryder. Hvis han fortryder, ville han også gøre alt for at få mig tilbage osv. Lige nu har han bare brug for at se sine venner. Når han kommer hjem fra Tyrkiet her om to uger, ville han starte på et nyt kapitel i hans liv. Men han mente ikke at han overhovedet var parat til at ses med andre piger, og det virkede heller ikke som om han havde lyst til det.
Jeg tænker bare: Hvis han altid har haft mange følelser for mig, og de bliver formindsket for et stykke tid - må de da komme tilbage på et eller andet tidspunkt?
Jeg var nemlig en anden person da vi mødtes, og jeg har forandret mig lidt de sidste par måneder. Det skyldes blandt andet pres fra sport, skole osv. Det har så gået lidt ud over ham, da vi stort set har sovet sammen hver anden dag. Men det har han også, og det gør man vel? Hvis jeg kan vise mig som den glade pige igen, tror du så at han stille og roligt vil fortryde?

ved jeg ikke. Men jeg tror at jeres forelskelse måske er gået lidt over, og han derfor er begyndt og tænkt over tingene, om det virkelig er det her han vil, og elsker han dig nu også nok, og alle de spørgsmål som sommetider kommer op , når forholdet har den her modgang.
Måske har han bare brug for tid, til sig selv (som han os selv skriver), og ingen kan svare om han vil fortryde. Jeg har hørt om mange som har fortrudt deres valg og alligevel er fundet sammen mange mange gange, måske det også gælder jer. :-) Det kan kun tiden vise.
Nu skal i bare nyde ferien så godt som i nu kan hver for sig.
Mht. om han følelser kommer igen på et tidpunkt nu hvor de har været så stærke som du beskriver, det er der ingen som er herre over, følelser er ikke noget nogen kan kontrollere, de bestemmer jo mere eller mindre over ens liv. på både godt og ondt.
Jeg bed mærke i at du skrev til sidst at du var en anden person da i mødtes, og at du har forandret dig lidt i de sidste mdr. Til det vil jeg sige , at du ikke kan bestemme om du igen skal være den glade pige, der er en grund til at man ændrer sig, og det kan være du skal bruge den kommende tid til og finde ud af hvorfor du ændrede dig, og om det hele nu også var presset fra sporten og skolen. For det kan også være at du selv har brug for noget tid, til og ligge alt det pres fra dig, måske har jeres forhold alligevel været grunden til du har ændret dig?
Det ved jeg i hvert fald af egen erfaring, jeg ville UTROLIG gerne spole tiden tilbage til dengang jeg var glad i mig og min eks kærestes forhold, så jeg kunne rette op på en masse ting. Men det nytter bare ikke noget. Man vil altid være bagklog bagefter, også må man tænke over det til et nyt forhold (eller jeres forhold igen), at sådan vil man aldrig blive igen, og hvis man kan mærke at det ender sådan, så må man spørge sig selv, om man virkelig skal være den der aldrig er glad osv. For forhold kan være en svær ting, og det kræver meget af begge parter for at det skal fungere🙂
Håber du får en god sommer trods alt🙂

Ja den er gået lidt over, men er det ikke meget normalt? Forholdet går jo hen og bliver til kærlighed?
Jeg tror netop han har tænkt de tanker de to dage, hvor han somsagt mistede nogle følelser for mig. Men efterfølgende var han i tvivl, og det håber jeg han stadig er.. Men alligevel har han taget sin beslutning og mener at det er den rigtige. Det virker bare som om det kun er nu, at det er det rigtige for ham?
Jeg bliver bare forvirret når han snakker om, at han ikke ved om han fortryder senere hen. Og at han overhovedet ikke vil udelukke, at vi ikke kan finde sammen igen (måske om 3-4 måneder). Han vil ikke miste mig, men vil kun have mig som ven.
Jeg tror at jeg har forandret mig, fordi han også har. I starten gjorde han alt for mig, og han ville hele tiden være sammen med mig. Han kom med blomster og inviteret mig ud. Men til sidst i vores forhold gjorde han ingen af de her kæreste ting. Han gav mig selvfølgelig en masse kærlighed og viste at han elskede mig. Tror bare at jeg manglede lidt mere end det, og følte mig underprioteret. Det er også mit første forhold, så jeg ved ikke om det er normalt at man ryger ind i sådan en perioder?
For lang tid siden sagde han også at han ikke havde så meget overskud til os, og det accepterede jeg. Men efter et stykke tid fik han den overskud igen og det hele gik godt. De sidste tre uger har han igen ingen overskud haft, og det har derfor også påvirket mit humør..
Tror du stadig at han har følelser for mig? Men blot har lagt dem lidt under låg..

Jo det er meget normalt af forelskelsen aftager, det behøves bestemt ikke og være negativt at den er det. Det er også grunden til at man i starten af forholdet gør utrolig store ting for hinanden, som han f.eks. gjorde, gav dig blomster , inviterede dig ud osv. Du har sikkert os givet ham gaver eller lign. Der er jo os folk som fortsætter uanset hvor lang tid de har været sammen. Men gennemsnittet i dk, ændrer det sig efterhånden som forelskelsen aftager, så er det måske mere månedsdage osv der bliver fejret i stedet for.
Jeg tror bestemt at din eks stadig har følelser for dig, han har som du selv skriver, bare lagt dem til side, fordi han har brug for en tid for sig selv, sammen med sine venner, det kan man jo så vende og sige, at det kunne han også gøre selvom i kom sammen, men det nu ikke det han har valgt.
Jeg synes generelt at du skal ignorere de ord han har sagt, mht. at han måske fortryder senere hen, det er kun ord han siger for på en måde og holde på dig, så han er sikker på at du ikke render nogle steder. For det er jo klart at når en fyr siger sådan, så føler vi jo at der stadig er håb. og går og håber/tror at de kommer tilbage.
Når en af partnerne i forholdet ingen overskud har og måske er træt af det hele, så er det klart at det påvirker den anden part. Så som jeg læser det, har han gjort jer begge en tjeneste, SELVOM det er ekstremt hårdt, fordi du selvfølgelig stadig elsker ham, og savner ham sindssygt meget, uanset hvordan et forhold afsluttes, om begge partnere er enige eller ej, vil det aldrig være sjovt.
Men du bliver bare nødt til og komme videre, og ikke tænke på alle de ting han siger til dig, fordi de ting gør kun at du altid vil vente på ham, specielt når han siger at han måske fortryder. Men hvis han gør det en dag, må I jo snakke sammen igen, og se om det kan komme til og fungere igen, men du skal bestemt ikke vente på ham ! 😕
Giv ham tid til og slappe af og nyde livet, og giv dig selv tid til det samme [s]🙂
Skriv gerne igen hvis der er flere ting du sidder og tænker på ! Et brud er og bliver aldrig sjovt !

Jeg har skrevet et brev, men jeg ved ikke om jeg skal give det til ham når han kommer på tirsdag med resten af mine ting? Brevet vil være det sidste han ville høre fra mig i lang tid, medmindre han kontakter mig om et måneds tid, når jeg kommer hjem fra ferie. I brevet står en masse ting jeg har indset, og jeg har taget en del af de ting du har sagt med i.

Jeg ved ikke om jeg har spurgt dig om det? Men på tirsdag kommer han for at aflevere resten af mine ting. Jeg skal først og fremmest se godt ud. Men udover det, overvejer at hurtig tage mine ting, give ham et lidenskabelig afskedskys og sige god ferie?

Skrive så meget vås😮

Kan du ikke være lige glad? 😮

afskedskys , det vil jeg råde dig til og lade være med, det vil give jer begge en masse frustrationer og tanker, og desuden kan du risikere at han føler at du ikke giver ham tid og plads til ham selv. Så jeg vil fraråde dig og gøre det, men kun dig selv som kan tage beslutningen om du vil gøre det eller ej, men synes bestemt du skal gøre dig RIGTIG lækker, og hvis han spørger hvad du skal siden du er så dressed up, så sig pænt: At du skal ud og morer dig med vennerne , så han får et indtryk af at du ikke bare sidder hjemme og er trist (medmindre han først kommer med tingene kl. 21 :P)

Mht. brevet synes jeg at du skal give ham det og sige som du føler at du har indset nogle ting, og at han skal læse brevet en dag han har tid /lyst. Han skal IKKE læse brevet sammen med dig, det vil du ikke få noget ud af, for så føler han måske at han skal svare på nogle af de ting MED DET SAMME. Nej lad ham få det med, og lad ham læse det i fred og ro, for så kan han tænke over det du har skrevet i fred[l]
Jeg håber det går ok med at han får afleveret dine ting🙂
Opdater endelig hvordan det går 🙂

Jeg var på arbejde igår, og blev meget forsinket. Han havde stået og ventet i lang tid, og ringede og spurgte om han så bare ikke skulle gå op og aflevere tingene til min mor. Jeg sagde, at det måtte han da gerne, men problemet var at der ingen hjemme var. For det er ligesom ikke fordi jeg har behov for at mødes. Og så svarede: jo du har🙂
Hvad skal det betyde?
Tror at han blev lidt frustreret over, at jeg derefter bare svarede hårdt nej. Han sagde nemlig hurtig, ej men jeg får også problemer med at aflevere det imorgen og vil jo gerne have det overstået.
FEDT! Hvorfor vil han gerne have det overstået?
Jeg virkede lidt sur i tlf'en og sagde bare at han skulle gå osv, og det endte efter lang tid at han gik. Men han sagde også på et tidspunkt: hvorfor er du ligepludselig sådan der?
Han kommer derfor nu onsdag morgen med tingene. Og vdr. det der afskedskys: det er min mening at han skal få en masse tanker og blive frustreret. Lige nu er han jo fast besluttet på beslutning, at det er den rigtige osv. Men jeg kunne godt tænke mig at give ham det kys, og så sige: sig du ikke føler noget for mig? og det håber jeg så på at han ikke kan sige, fordi han føler noget.
Vil gerne have at han tænker på det kys, når han tager på ferie osv.
Hvad synes du?

En skam det blev aflyst, men sådan er det jo.
Han svarer sådan fordi du giver udtryk for at han ikke kan aflevere tingene uden din tilstedeværelse, og fordi han føler han har magten når det er ham som er gået fra dig og ikke omvendt.
Han vil gerne have det overstået så han kan komme videre, og få tankerne på afstand.
Mht. at du vil kysse ham tror jeg ikke ændre noget mht. hans følelser, men du kan jo prøve og se om han bliver sur eller gengælder det? Men bare fordi han gengælder det er det ikke ensbetydende med at det er positivt.
Jeg håber i finder ud af det :-)

Undskyld min "igen" lange besked, men jeg bliver nød til at forklare i detaljer..
Jeg har ikke fuldt dit råd helt, for vi har holdt en form for kontakt i tre uger. Men det har heller ikke været muligt, da jeg har skulle have mine ting og han har været meget dårligt til at give dem alle sammen på en gang. Men den sidste dag, hvor jeg skulle hente mine ting skete der noget. Jeg håber at du kan tyde ham bedre end jeg?
Han var taget hjem til mig mandag for at aflevere resten af mine ting. Han blve nød til at gå inden jeg var kommet, da jeg var forsinket og han skulle nå noget. Han ringede og spurgte om han ikke bare kunne aflevere dem til mine forældre? Jeg svarede, at det måtte han gerne, men at der ingen hjemme var. Derefter sagde jeg, at det var ikke fordi jeg havde behov for at mødes med ham. Han svarede: jo du har så.
Hvorfor skal han hele tiden have bekræftelse?
Men det endte så med, at jeg tog hjem til ham tirsdag morgen for at hente mine ting. Jeg havde ringet til ham op til flere gange, men han tog ikke sin tlf eller svarede på mine beskeder. Den sidste besked jeg sendte stod der, at jeg ville komme nu.
Da jeg kom hjem til ham, bankede jeg på hans dør nede i kælderen. Han åbnede og så meget træt ud. Han virkede lidt sur, men det var nok bare fordi at han var træt. Jeg ved ikke om det var et skuespil han lavede over for mig eller hvad, for hans tlf lå lige ved siden af hans seng - så han har muligvis set mine beskeder? jeg ved det ikke..
Men jeg sagde til ham at jeg bare kom for at hente mine ting. Han sagde, at så skulle han op og hæve penge. Jeg spurgte hvor mine bukser og film var? og dem skulle han ligepludselig lede efter. Så spurgte jeg, om han ikke havde dem med igår? og han svarede at han glemte dem i farten. Han ved udemærket godt at jeg skulle bruge de bukser inden ferien. Enten gjorde han det med vilje ellers er han bare forvirret??
På vej op for at hæve penge, spurgte han spurgte to gange: hvorfor jeg havde slettet min facebook? Så han må da være inde og tjekke min profil? 🙂
Han spurgte om jeg var sur? Jeg svarede at jeg var vred på ham, fordi jeg synes at det var latterligt at han bare havde lagt låg på sine følelser. Han sagde at det havde han ikke. Jeg sagde okay, men så kys mig og sig du ikke føler noget. Han kyssede mig og sagde at han ikke følte noget. Han var meget kold, og har aldrig set ham sådan før? Jeg blev ret ked af det, for havde ikke regnet med det svar. Men jeg tror at han løj, for han virkede kold og kunne dårlig nok se mig i øjnene, da han sagde det? 😕
Jeg sagde til ham, at hvis han ikke føler noget ved et kys, så føler han sku da slet ikke noget for mig. Det var han ikke enig i, for det gjorde han. Han sagde også derefter, at det ikke var helt rigtigt det han sagde, da han kyssede mig. Han sagde lidt inddirekte, at jo han følte noget ved kysset.
Jeg sagde at det var dumt af ham at hele tiden snakke om, at vi sagtens kunne finde sammen igen i fremtiden. Han svarede at det synes han ikke, for det mente han. Der er mange der er sammen efter, 1 år - ½ år - 3 eller 4 måneder.
Hvorfor siger han hele tiden det? Er det fordi han bare har brug for en pause? Eller er det fordi han bare gerne vil være inde i varmen? Jeg bliver forvirret..
Nu var jeg gået fra vrede til at græde. Han trøstede mig og det var rart. Han spurgte om han skulle følge mig op til stationen, men jeg sagde bare at jeg kunne følge ham hjem. Jeg spurgte om jeg måtte være hjemme hos ham og vente lidt, men han sagde at han skulle ordne rigtig meget inden hans forældre kom hjem (og det vidste jeg egentlig godt, men jeg følte mig alligevel lidt afvist)
På vej hjem til ham fortalte jeg ham alle de ting jeg havde indset, og jeg kunne se at det var de helt rigtige ting der havde været for meget for ham. Han nikkede nemlig og gav mig ret. Jeg sagde, at jeg følte at jeg havde overbevist ham om, at jeg virkelig havde forstået det nu. Og synes derfor at det var ærgeligt at han ikke har villet give det en chance til. Han svarede, at det havde jeg alligevel ikke helt, for han havde ikke tilladt det endnu. Hvad skal det betyde?
Da vi kom hjem, skulle jeg lige låne deres toilet. Da jeg kom ud fra toilettet tog jeg hans hånd og tog ham med ned til hans værelse. Jeg sagde, at jeg godt vidste, at han havde travlt, men om han lige ville ligge med mig i to minutter. Det ville han gerne, hvis det var det jeg havde brug for.
Han lå og holdte rundt om mig, og det var så dejligt. Jeg kunne se at han også synes at det var rigtig rart, for han havde sådan et smil, der viste at han nød det. Et roligt smil.
Det endte med at vi lå der i en time. Vi lå og grinte og snakkede om alle mulige ting. Han smilte hele tiden og flirtede også ret meget. Han flirtede som han gjorde i starten, da vi mødtes. Han var også lidt smart at høre på, og det var kun i starten han var sådan i forholdet. Han lå og legede med mit hår og det gør han ellers aldrig? Lige pludselig tog han bare sine arme rundt om mig og gav mig et klem. Jeg kunne virkelig se at han nød, at ligge sammen med mig igen.
Jeg spurgte om jeg måtte få et kys til? Han svarede ja, men at det stadig var det samme som før og intet havde ændret sig. Jeg svarede blot jaja. Jeg gav ham ikke et kys, men istedet snittede jeg kun hans læber, og han lå ellers der med lukkede øjne og trutmund. Så følte mig virkelig ovenpå! Han spurgte om jeg ikke ville alligevel? og det svarede jeg ikke rigtig på.
Vi snakkede istedet videre, og jeg fik gjort ham lidt jaloux - og han prøvede også at gøre mig jaloux, men alligevel ikke. Han siger at han overhovedet ikke vil være sammen med nogen nu osv. Hvordan skal jeg forstå det?
Jeg endte så med at give ham et kys, og den her gang var det lidenskabelig, iforhold til det første. Jeg spurgte om han stadig ikke følte noget, og han sagde jo, men han ville bare ikke give mig nogle forhåbninger lige nu. For der er ingen forhåbninger lige nu. Hvad skal det betyde??
Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke er parat til at finde sammen med ham endnu. Jeg er glad for at han ikke sagde ja for en uge siden, da vi bare ville have gået tilbage til det gamle og så var det gået galt igen. Nu har jeg haft tid til at tænke over en masse ting osv.
Vi kyssede videre og det blev mere og mere lidenskabelig. Og jeg kunne se og mærke, at han virkelig havde lyst til mig 😉Jeg ved godt at der er noget der hedder lyst, men altså der skal da også være følelser med?
Jeg ved godt at grunden til at han slog op, var fordi han synes det gik lidt dårligt og det blev bare for meget for ham til sidst. Men.. Han sagde jo også at han havde mistet lidt følelser for mig, efter den dag jeg gik. De må da have haft kommet tilbage, for det er lang tid siden han har haft så meget lyst til mig?!
Han var helt vild og tog helt vild meget fat i mig og kyssede mig hele tiden. Han hev mig helt ind til sig, da jeg sagde op til flere gange, at det her var dumt og det gik ikke. Han har virkelig ikke været sådan siden i starten af vores forhold?
På et tidspunkt sagde han også: jeg ved godt hvad du er igang med, du er igang med at gøre mig forvirret. Hvad mener han med det?? Er det hans følelser der forvirrer ham?? Er det fordi han lige pludselig længes af mig??
Han sagde at han ikke ville såre mig igen, for det havde han jo gjort en gang. Men at det her ikke ville give nogle forhåbninger lige nu. Det endte med at vi gik i seng med hinanden..
Vi skyndte os i tøjet, da hans forældre snart ville komme hjem. Da vi kom op gav vi hinanden et kram og et par kys. Men han sagde at vi måtte stoppe, fordi hans forældre snart kom hjem. Lige pludselig tog han bare hans hoved hen til mig, og jeg fjernede mit. Han sagde at han bare ville give mig et sidste kys, og om han ikke måtte det?
Og det var ellers ham der startede med at sige, at han ikke følte noget??

Jeg cyklede, og han råbte god ferie og vinkede. Jeg ved, at vi ikke kommer til at snakke sammen før om et måned, når jeg kommer hjem. Men jeg håber, at det her giver ham noget at tænke over og at der dukkede nogle følelser op.
Hvad siger du til det hele???

Men det endte så med, at jeg tog hjem til ham tirsdag morgen for at hente mine ting. Jeg havde ringet til ham op til flere gange, men han tog ikke sin tlf eller svarede på mine beskeder. Den sidste besked jeg sendte stod der, at jeg ville komme nu.
Da jeg kom hjem til ham, bankede jeg på hans dør nede i kælderen. Han åbnede og så meget træt ud. Han virkede lidt sur, men det var nok bare fordi at han var træt. Jeg ved ikke om det var et skuespil han lavede over for mig eller hvad, for hans tlf lå lige ved siden af hans seng - så han har muligvis set mine beskeder? jeg ved det ikke..
Men jeg sagde til ham at jeg bare kom for at hente mine ting. Han sagde, at så skulle han op og hæve penge. Jeg spurgte hvor mine bukser og film var? og dem skulle han ligepludselig lede efter. Så spurgte jeg, om han ikke havde dem med igår? og han svarede at han glemte dem i farten. Han ved udemærket godt at jeg skulle bruge de bukser inden ferien. Enten gjorde han det med vilje ellers er han bare forvirret??
På vej op for at hæve penge, spurgte han spurgte to gange: hvorfor jeg havde slettet min facebook? Så han må da være inde og tjekke min profil?
Han spurgte om jeg var sur? Jeg svarede at jeg var vred på ham, fordi jeg synes at det var latterligt at han bare havde lagt låg på sine følelser. Han sagde at det havde han ikke. Jeg sagde okay, men så kys mig og sig du ikke føler noget. Han kyssede mig og sagde at han ikke følte noget. Han var meget kold, og har aldrig set ham sådan før? Jeg blev ret ked af det, for havde ikke regnet med det svar. Men jeg tror at han løj, for han virkede kold og kunne dårlig nok se mig i øjnene, da han sagde det?
Jeg sagde til ham, at hvis han ikke føler noget ved et kys, så føler han sku da slet ikke noget for mig. Det var han ikke enig i, for det gjorde han. Han sagde også derefter, at det ikke var helt rigtigt det han sagde, da han kyssede mig. Han sagde lidt inddirekte, at jo han følte noget ved kysset.
Jeg sagde at det var dumt af ham at hele tiden snakke om, at vi sagtens kunne finde sammen igen i fremtiden. Han svarede at det synes han ikke, for det mente han. Der er mange der er sammen efter, 1 år - ½ år - 3 eller 4 måneder.
Hvorfor siger han hele tiden det? Er det fordi han bare har brug for en pause? Eller er det fordi han bare gerne vil være inde i varmen? Jeg bliver forvirret..
Nu var jeg gået fra vrede til at græde. Han trøstede mig og det var rart. Han spurgte om han skulle følge mig op til stationen, men jeg sagde bare at jeg kunne følge ham hjem. Jeg spurgte om jeg måtte være hjemme hos ham og vente lidt, men han sagde at han skulle ordne rigtig meget inden hans forældre kom hjem (og det vidste jeg egentlig godt, men jeg følte mig alligevel lidt afvist)
På vej hjem til ham fortalte jeg ham alle de ting jeg havde indset, og jeg kunne se at det var de helt rigtige ting der havde været for meget for ham. Han nikkede nemlig og gav mig ret. Jeg sagde, at jeg følte at jeg havde overbevist ham om, at jeg virkelig havde forstået det nu. Og synes derfor at det var ærgeligt at han ikke har villet give det en chance til. Han svarede, at det havde jeg alligevel ikke helt, for han havde ikke tilladt det endnu. Hvad skal det betyde?
Da vi kom hjem, skulle jeg lige låne deres toilet. Da jeg kom ud fra toilettet tog jeg hans hånd og tog ham med ned til hans værelse. Jeg sagde, at jeg godt vidste, at han havde travlt, men om han lige ville ligge med mig i to minutter. Det ville han gerne, hvis det var det jeg havde brug for.
Han lå og holdte rundt om mig, og det var så dejligt. Jeg kunne se at han også synes at det var rigtig rart, for han havde sådan et smil, der viste at han nød det. Et roligt smil.
Det endte med at vi lå der i en time. Vi lå og grinte og snakkede om alle mulige ting. Han smilte hele tiden og flirtede også ret meget. Han flirtede som han gjorde i starten, da vi mødtes. Han var også lidt smart at høre på, og det var kun i starten han var sådan i forholdet. Han lå og legede med mit hår og det gør han ellers aldrig? Lige pludselig tog han bare sine arme rundt om mig og gav mig et klem. Jeg kunne virkelig se at han nød, at ligge sammen med mig igen.
Jeg spurgte om jeg måtte få et kys til? Han svarede ja, men at det stadig var det samme som før og intet havde ændret sig. Jeg svarede blot jaja. Jeg gav ham ikke et kys, men istedet snittede jeg kun hans læber, og han lå ellers der med lukkede øjne og trutmund. Så følte mig virkelig ovenpå! Han spurgte om jeg ikke ville alligevel? og det svarede jeg ikke rigtig på.
Vi snakkede istedet videre, og jeg fik gjort ham lidt jaloux - og han prøvede også at gøre mig jaloux, men alligevel ikke. Han siger at han overhovedet ikke vil være sammen med nogen nu osv. Hvordan skal jeg forstå det?
Jeg endte så med at give ham et kys, og den her gang var det lidenskabelig, iforhold til det første. Jeg spurgte om han stadig ikke følte noget, og han sagde jo, men han ville bare ikke give mig nogle forhåbninger lige nu. For der er ingen forhåbninger lige nu. Hvad skal det betyde??
Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke er parat til at finde sammen med ham endnu. Jeg er glad for at han ikke sagde ja for en uge siden, da vi bare ville have gået tilbage til det gamle og så var det gået galt igen. Nu har jeg haft tid til at tænke over en masse ting osv.
Vi kyssede videre og det blev mere og mere lidenskabelig. Og jeg kunne se og mærke, at han virkelig havde lyst til mig Jeg ved godt at der er noget der hedder lyst, men altså der skal da også være følelser med?
Jeg ved godt at grunden til at han slog op, var fordi han synes det gik lidt dårligt og det blev bare for meget for ham til sidst. Men.. Han sagde jo også at han havde mistet lidt følelser for mig, efter den dag jeg gik. De må da have haft kommet tilbage, for det er lang tid siden han har haft så meget lyst til mig?!
Han var helt vild og tog helt vild meget fat i mig og kyssede mig hele tiden. Han hev mig helt ind til sig, da jeg sagde op til flere gange, at det her var dumt og det gik ikke. Han har virkelig ikke været sådan siden i starten af vores forhold?
På et tidspunkt sagde han også: jeg ved godt hvad du er igang med, du er igang med at gøre mig forvirret. Hvad mener han med det?? Er det hans følelser der forvirrer ham?? Er det fordi han lige pludselig længes af mig??
Han sagde at han ikke ville såre mig igen, for det havde han jo gjort en gang. Men at det her ikke ville give nogle forhåbninger lige nu. Det endte med at vi gik i seng med hinanden..
Vi skyndte os i tøjet, da hans forældre snart ville komme hjem. Da vi kom op gav vi hinanden et kram og et par kys. Men han sagde at vi måtte stoppe, fordi hans forældre snart kom hjem. Lige pludselig tog han bare hans hoved hen til mig, og jeg fjernede mit. Han sagde at han bare ville give mig et sidste kys, og om han ikke måtte det?
Og det var ellers ham der startede med at sige, at han ikke følte noget??

Jeg cyklede, og han råbte god ferie og vinkede. Jeg ved, at vi ikke kommer til at snakke sammen før om et måned, når jeg kommer hjem. Men jeg håber, at det her giver ham noget at tænke over og at der dukkede nogle følelser op.
Hvad siger du til det hele???

Han har dig for meget, for du bliver VED med at se ham, og du bliver VED med at vise at du håber i finder sammen, og du viser at stadigvæk har ham..
Hvis du nu holdte dig væk.. koncentrede dig om dit eget liv.. Så dine veninder mere.. Og virker OVENPÅ og som om du IKKE har behov for ham, så får han den mystik som han åbenbart trænger til.
Det er tydeligt at han ikke er færdig med dig, og han synes du er dejlig, men han har åbenbart behov for sin frihed eller et eller andet.
Så igen, det eneste du kan gøre, er at være TÅLMODIG og vise ham du ikke har brug for ham... Så bliver han nervøs for at miste dig..