Jeg vil så gerne, men er det for tidligt?

Hejsa. Jeg er snart færdig med 9. klasse (er 15) og min kæreste er uddannet tømre på 26.
Vi vil begge to gerne have børn indenfor 1 år. Men problemet er at vi ikke bor sammen og jeg først må flytte fra mine forældre når jeg bliver 18.
Jeg har været sammen med min kæreste i snart 4 år, men mine forældre vil ikke lade os flytte sammen. Jeg tør heller ikke at fortælle dem at vi planlægger at få børn.
Syntes I at det er for tidligt? Og hvordan skal jeg sige det til mine forældre? Jeg syntes selv at vi har et ret godt forhold og stoler på hinanden. De sætter jo næsten ikke nogle grænser for mig, fordi de ved jeg er en som kan opføre sig pænt.
Men lige det med børn er så fjernt fra hvad vi plejer at snakke sammen om.
😕

HJÆLP

Ja, det er alt, alt for tidligt. Du er selv et barn endnu, og det understreger du jo selv, når du har brug for fars og mors accept af dine planer. "Mor, må jeg få et barn?" - kan du ikke selv se det?
At du som 11-årig indledte et forhold til en 22-årig finder jeg stærkt betænkeligt, og jeg synes ikke, dine forældre har levet op til deres ansvar ved at acceptere jeres forhold. Det er muligt, du er en, som kan "opføre sig pænt", men at sætte grænser for sit barn handler også om at beskytte det, og det har de efter min mening ikke gjort.
Hvad angår babyplanerne, så kan du vende tilbage til det, når du har gennemført din ungdomsuddannelse og som minimum er påbegyndt din videregående uddannelse. Det er dér, din energi skal lægges nu, så du har noget at tilbyde et barn og et fundament både for din og for et barns fremtid.

Jeg vil lige sige at jeg ikke har brug for deres accept, men brug for at de ikke udelukker mig for resten af familien.
Da jeg som 11-årig begyndte at komme sammen med min fyr på 22 var jeg også dengang meget moden. Dette skyldes at jeg har en storebror som er 10 år ældre end mig (han er 25 nu).
Vi har lige siden jeg kunne gå haft fælles venner - På hans alder. Ingen på min egen alder. Dette gjorde at jeg allerede som 11 årig var som en på min brors alder. Både psykisk og jeg var også ret godt med fysisk.
- Det er også en af grundene til at mine forældre ikke sætter grænser for mig - fordi de ved at jeg er meget moden og altid har været det.

Du må undskylde, men jeg synes ikke, det er udtryk for modenhed at ville sætte et barn i verden, før man overhovedet har påbegyndt sit uddannelsesforløb. Dine babydrømme er af ren følelsesmæssig karakter, og modenhed er blandt andet at tage fornuften i brug, før man træffer så afgørende valg - i dette tilfælde et valg, der først og fremmest får konsekvenser for et lille, nyt menneske.
De modne 15-årige, jeg kender, er netop nu travlt optaget af at lægge langsigtede planer for deres fremtid - planer, som en dag vil munde ud i, at de har et grundlag for at stifte familie.

trækker jeg lidt på smilebåndet ved tanken om, at du som 1-årig havde ligeværdige relationer til 11-årige. Jeg tror ikke, de har opfattet jeres "venskab" helt på samme måde som du...

Jeg tænker bare på, at jeg skal holde 1 års pause her efter 9. klasse...
Og min kæreste ville sige sit job op, for at passe barnet efter det år. Så er der tid til at jeg kan tage på gymnasiet. Derefter flytter vi til USA, hvor hans forældre har købt et hus til os. (På det tidspunkt er jeg jo fyldt 18 år).
Jeg ved bare ikke om jeg kan klare at vente i 4 år mere for at få et barn.. Det er altså meget lang tid.

Bare det at du skal fortælle at du er ligeså moden som en på 25
fortæller at du ikke er særlig "livsbevidst".
Man er IKKE voksen og moden som en 25-årig når man er 15 år.
Det kan du ikke se nu, men det kan du om 10 år.
Men det er vist helt normalt at dem der er lidt mere modne af sin alder tror at de ved og kan alting.....det er bare så forkert.
At du får en kæreste der er en del ældre end dig som 11 årig fortæller lidt om dine forældres evne vedr. ansvar. Er du klar over at en på 22 som er sammen med en på 11-12 år er kriminel og kunne nærmest tolkes til at være pædofil?
Du tolker det som dine forældre stoler på dig osv. men.....
Du har mere et problem end du vil være ved. Du har så travlt med at fortælle at du er ligeså moden som en der er 10 år ældre. Hvorfor er det så vigtigt?
Du er nok mere moden end andre på 15 men ligeså vigtigt er livserfaringen - og den har du ikke.

Kære lille krebs...
Syns det er forfærdelig synd for dig, at du i en så tidlig alder får en kæreste.
Uanset din brors alder - er der faresirener... der lyder fra alle sider.
Hvorfor leger du ikke med andre BØRN - jævnaldrende piger.. i en alder af ll år.
Har du haft behov for en anden voksenkontakt - en, du evt. ikke har fået hjemmefra.
Alt tyder på en voksens misbrug af en lille usikker pige.
Jeg har ondt af dig - og håber, at der omkring dig vil være nogle personer, der tør tage ansvar - ansvar for dig - og fra dig.
Din kæreste på nu 26 har jo ikke været i tvivl om din alder - at du var en lille pige, der bestemt ikke var ment for en voksen - stakkels dig.
Du forstår det muligvis ikke endnu - men det kommer.. tro mig.
Håber du venter med alt om børne -babytanker.. vent til du blir voksen og har et voksent menneskes livssyn og erfaring at give videre til dit barn.
Dit kommende barn vil elske dig for det.
De varmeste tanker.[l]

Hvorfor skal du holde pause umiddelbart efter 9. klasse? Det er bestemt ikke anbefalelsesværdigt - hvad er perspektiverne i det? Hvad skal du bruge pausen til? Det er NETOP nu, du skal klø på og komme i gang med noget, der er en fremtid i.
Din kærestes planer om at sige sit job op for at passe et evt. barn lyder helt forrykte - synes du, det er et godt grundlag for et barns fremtid, at far vælger arbejdsløshed, mens mor fortsat forsørges af sine forældre?
At du allerede er bundet på hænder og fødder ved at din kærestes forældre har købt et HUS til jer, som I skal flytte ind i om 4 år, lyder foruroligende. Jeg håber for dig, at du snarest muligt vågner op og bryder ud af disse alt, alt for snævre rammer for din fremtid. Du er blevet svigtet groft af dine nærmeste, og jeg beder til, din modenhed hurtigst muligt vil gøre dig i stand til at erkende, at du er havnet på et helt igennem forkert spor.

Undskyld at jeg spørg, da det ikke rigtig har noget med din situation at gøre, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan man opretter en debat? Hvor gør man det henne?

22 årig mand og 11 årigt barn...Manden er pædofil og burde anmeldes...

meget sort på det.
Du er nødt til at forholde dig til pigebarnets udsagn før du maler fanden på væggen.
Jeg giver dig ret i at det er for tidligt at de får børn. men jeg ser intet galt i at hun holder pause og tænker sig om.
Udover hus og børn, hvad kunne den unge dame så tænke sig at uddanne sig som?
Hun er stadig ung, hun er formentlig ikke gravid endnu. Der er masser af tid. Hvad er hendes drømme?
Løvemor

emnet. Som her er familie og samliv finder kategorien som i dette tilfælde er babyer. Herefter er der øverst en understreget linie hvor der står "skriv" indlæg. Den trykker du på og VUPTI. Kan du bare klø på.
God fornøjelse
Løvemor

hallo prøv nu at læs hendes alder hun er IKKE 11 men 15,
hun har ikke skrevet noget om hvor oftr de er sammen og det er så vidt mig bekende ikke ulovligt at have sex som 15 årig.
jeg forstår dig godt i du gerne vil have et barn men det er meget vigtigt når du ikke er ældre at du her en masse opbagning fra din omverden, tro mig. og at din kæreste er helt instillet på at han ikke er dit først valg når det kommer til at handle om opmærksomhed og omsorg. eller det vil jeg da ikke håbe han gør, for hvis du vælger hem frem for jeres barn så JO så er det meget for tidligt at få et barn

Nu er jeg selv en pige på 15 med en dejlig søn på 10 mdr ,
men vil bestemt ikke anbefale at få børn i sådan en tidlig alder.
Fir det første er det meget hårdere end man lige tror og så
skal du have din uddannelse først.
Du er ung , NYD LIVET. Det med børn skal skq nok komme en dag
og selvom dig og din kæreste har været sammen så længe kan i lige
så godt ske og gå fra hinanden om en uge . Lige meget hvor stærkt jeres forhold det er.
Som sagt , du er ung og det er skq i de færreste tilfælde et forhold holder fra man er 15 og gennem hele livet.
Nyd det hele mens du kan og få din uddannelse , og så derefter kan du tænke på børn.
God weekend 😉

Jeg var selv 16 da jeg fik min første dreng i 2005
FOR GUDS SKYLD VENT
havd har du så travlt for, det er jo ikke sikkert at jeres forhold ender godt, på trods af 4 år sammen, ellers ville vi jo alle være kærester med vores barndomskærester den dag idag.
Jeg kan ikke´se nogen grund til at du skal lave den samme "fejl" som os og få e barn så tidligt. Få dig en uddannelse først og nyd din ungdom for den slutter i det øjeblik du føder.
Jeg elsker mine sønner over alt på jorden, men ville da ønske jeg fik en uddannelse først..
Desuden er det ikke helt lovligt...
den seksueller lavalder er godt nok 15 men det betyder kun at du som 15årig må have sex med folk mellem 15-17 så din kæreste kan jo meldes for det.
Hvis jeg ikke tager helt fejl så har du skrevet et andet indlæg på en anden side om det samme, og jeg vil råde dig til at tjekke svarene igennem igen, der er over 150 unge mødre i alderen 15-30 der fortæller dig at det er dumt.. det må der jo være en grund til ik? det er jo for sjov vi fraråder dig det..
Mor til 2

lad pigen selv bestemme. jeg er 14 og mine forældre kan ikke lide jeg kommer sammen med en på 15. han har snakket om at han vil fri men jeg har sagt at han må slappe af. man skal nyde livet. manden, huset, barnet det hele må sku vente. du skal leve livet. det skal lige siges at jeg også har været kærester med en på 20. og det er kun fordi han er mere moden end fyre på min alder. (bort set fra kæresten. han er moden 😉)

Der er virkelig stor forskel på at være 14 og komme sammen med en 15 årig - og på at være 15 og komme sammen med en 27 årig!
Men for at svare på opretteren af indlæggets spørgsmål - Ja er du sindsyg.. 15 år og få et barn? Det ville slet ikke gå.. Jeg kan godt forstå at du godt kan tænke dig at få et barn. Men vent dog for guds skyld pigebarn!
- 15årig..