Jesus er vejen

"Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«" Joh 14:6-7
Masser af mennesker spekulerer over, hvad kristendom egentligt er? Er det kristendom at være god imod andre, eller er der også mange gode mennesker, som ikke er kristne? Kan en hindu være kristen? Men dette sted fortæller Jesus hvad det hele går ud på: Han er vejen, sandheden og livet - Jesus er altså den eneste vej til Gud, den eneste vej til sandheden og den eneste vej til livet. Den eneste vej til at kende Faderen.
Det lyder naturligvis som noget vrøvl - masser af mennesker erkender sandhed, selvom de ikke er kristne. Nuvel, men det er så sandheder der ikke er vigtige for vejen - for kristendommen. For kristendommen er det uvæsentligt om Higgs partiklen findes eller ej? For det er ikke den slags sandheder kristendommen handler om.
Hvad er det så for sandheder kristendommen handler om? Ja, det står jo i citatet - det handler om at kende Jesus og Faderen. Kristendommens sandhed er, at vi kan kalde Gud for far, at vi så at sige kan fødes af Gud og lære Gud at kende som vores far. Kristendommen er et fællesskab - fælleskabet mellem de som er født af Gud, de som kender Jesus og som kommer til at kende Faderen fuldt ud. "Vejen" er altså at rejse i fællesskab og kærlighed med sin menighed.
Da Saulus (Paulus) ønskede at fængsle og dræbe de tidlige kristne vidste han godt dette, så han kaldte dem ikke for de kristne (en betegnelse der først opstod senere). Næ, han fik mandat til at dræbe dem der tilhørte Vejen (= tilhørte Jesus). Se selv:
"Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten v2 og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem." ApG 9:1-2
De kristne elskede denne betegnelse. Senere, da Paulus selv tilhørte "Vejen" gjorde nogle af jøderne sig hårde overfor Paulus forkyndelse. Igen var det ikke kristendommen eller budskabet, men "Vejen" de gjorde sig hårde overfor:
"Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige. v9 Men da nogle af jøderne ikke ville tro, men gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør, forlod han dem, tog disciplene med og holdt dagligt samtaler i Tyrannos' skole." ApG 19:8-9
Så nu kender I årsagen til mit nick: "elsker-vejen". Jeg kunne ligeså godt have skrevet "elsker-Jesus", men det ville ikke i samme grad have pointeret, at kristendommen ikke er et færdigt trossystem, men en rejse i fællesskab med Jesus og Faderen. Denne rejse må nødvendigvis foretages sammen med de andre der kender "Vejen" - menigheder er en del af Vejen.

Dejligt lige at få defineret hvad sandheden er. Jeg har spurgt om en definition før, uden at få et svar.
Jeg kan så slå fast, at jeg også elsker vejen, men ikke lige den samme vej som dig. Min "menighed" er blandt venner, familie og hvem jeg ellers møder på "vejen". Vi behøver ikke have noget som helst til fælles, andet end et ønske om at følges ad.
I den "sandhed" jeg søger, betyder Higgs partikel og plancks konstant derfor mere end gud.
Jeg er ateist.
Mvh.
Dennis.

vennerne osv.

Du skriver, og med bibelske citater endda, at jesus er sandheden.. fint nok, det er din tese med bibelsk underbyggelse.
i MIN verden, skal den slags udtalelser efterfølges med et bevis/en kilde som er uimodsigelig. I Dit tilfælde, så skylder du mig et bevis, et bevis som modbeviser alle andre teser såsom:
- Allah er Vejen
- Odin og Thor er vejen
- vejen er i dig og alle andre.
dit bevis har bibelsk argumentation, altså en bog.
min første tese har Koranen som argumentation.
min anden tese har de gamle nordiske testamenter som argumentation
min tredje tese har min egen fornemmelse som argumentation.
og faktum er: vores teser står lige! din tese er ikke mere rigtig end min.
havde du skrevet: I Johannes evangeliet står der at Jesus er vejen, sandheden og livet (kildehenvisning) så havde de argument være totalt dækket ind... for der står der jo nemlig 😉

at Jesus er Vejen, Sandheden og Livet. Det står ikke kun i Johannes Evangeliet. Der står ikke noget i mit hjerte om Odin og Thor.
Hvad står der i dit hjerte?

1. Virkeligheden er ond og brutal, Indse det.
2. alle lyver på et eller andet tidspunkt
3. der er kun den sandhed som kan bevises. Alt andet er håb/drømme/spekulationer/ønsker og lign.
og 4 og vigtigste råd: Indse og lev efter dette.

Den 3'er der er lidt finurlig.
F.eks. kan sandhed også skabes. Forstås, at selvom den sandhed man tror på pt ikke er virkelighed, kan den blive gjort virkelig alene fordi man tror på den sandhed.
Derudover eksisterer der en masse forhold der ikke er bevist. Det gør dem ikke mindre virkelige blot fordi man ikke besidder bevismaterialet. Andre gør måske, men så beror den "beviste" sandhed i virkeligheden på tillid til autoritet.
osv
Det er ikke så enkelt endda.

for et dejligt indlæg. Hvor gør det godt at læse, når debatten er så fuld af argumentationer for og imod JV-læren. Så er det befriende skønt, at læse dit indlæg. Mit hjerte glædes ved at læse dine ord.
Så ofte argumenteres der for, at Jesus er Vejen, at det er Jesus vi skal følge og Ham, der er den røde tråd i Biblen. Og alt vi kan er, at håbe på, at Gud får det til at vokse og gro i hjerterne på vore debatkollegaer. Jv argumenterer for, at de første kristne var Jehovas vidner. Så når Saulus/Paulus selv taler om Vejen, dem der hørte til Vejen, så er det en det en understregning af Jesu ord om, at Han er Vejen, Sandheden og Livet. At det er Jesus og ikke Jahve de første kristne fulgte.
Citat:
men en rejse i fællesskab med Jesus og Faderen.
Hvor er det rigtigt, det er nemlig med Jesus og Faderen vi rejser med og ikke kun Jesus. Sådan tror jeg.

Mange hilsner
Manjana
der elsker bare Jesus så meget. 🙂

din side, jeg har altid sat meget pris på de indlæg.
Få kan gøre det så enkelt og ukompliceret, man skulle jo tro at selv JV kunne forstå det.
mvh multani

...er nettopp det - VEJEN - IKKE MÅLET. For det er det jo Jehova som er. Som Jesus sa: "Jehova din gud skal til tjene,og Ham ALENE skal du tilbede." Med andre ord skal vi IKKE tilbede Jesus. Han sier det jo selv!😉

Jeg tror også alle lyver (måske lige bortset fra George Washington).
Men i mit hjerte er der ikke noget om, at enhver sandhed skal kunne bevises (kan du forøvrigt selv bevise den "sandhed"). Det undrer mig også lidt, at du som teologistuderende har det sådan, da det jo udelukker troen på Gud.
Hvad vil du med din uddannelse?

Han sagde: Det er Herren din Gud du skal tjene og Ham alene skal du tilbede.
Hvorfor citerer du fra NWT når du regner udgiveren for værende falsk?
Manjana

...at han netop IKKE skulde tjene Jesus - altså ham - men hans Fader Jehova. Du er virkelig forvired af Djevelen efter at du blev smidt ud.😃

svarede ikke på mit spørgsmål....
Manjana
Forvirret nej, oplyst.

"Men i mit hjerte er der ikke noget om, at enhver sandhed skal kunne bevises (kan du forøvrigt selv bevise den "sandhed")."
- Eftersom det ikke er en sandhed i sig selv, men et livsprincip for min sandhed, så behøver jeg ikke bevise den. Den er ikke nødvendigvis sandt at der kun er den bevislige sandhed, men den er hvad jeg lever efter. Jeg har aldrig oplevet noget som ikke kunne forklares videnskabeligt. Ergo er der ingen sandheder udover hvad der kan bevises. Og det som ikke kan bevises, kommer til at kunne blive bevist jo mere vi udvikler os. på 2000 år har vi gået fra tankemønstre som indeholdte Guddom, myter og lign. til at kunne bevise at vi mennesker er et produkt af evolutionen.
hvis jeg derimod hævede at den eneste sandhed er den beviselige sandhed er svaret også nemt:
Er der noget som du kan definere som sandt uden beviser? Jeg kan sige at jeg er en kvinde og du ville muligvis tro mig, selv hvis det ikke var sandheden. Men med et bevis ville du kunne vide, uden modbeviser, at jeg er en mand.

"Det undrer mig også lidt, at du som teologistuderende har det sådan, da det jo udelukker troen på Gud.
Hvad vil du med din uddannelse?" - citat slut
- "Troen på gud" og teologistudiet er ikke synonymer. Teologistudiet er en videnskabelig uddannelse, ikke en professionsuddannelse (dvs. en præsteuddannelse) som mange går og tror.
Jeg vil med min uddannelse forske og bedrive videnskab i teologi.

"kan sandhed også skabes. Forstås, at selvom den sandhed man tror på pt ikke er virkelighed, kan den blive gjort virkelig alene fordi man tror på den sandhed."
-- Den sandhed man tror på?! Hvis man ved at noget er sandt, så tror man det ikke. Man VED det.
Det er sandt at der i loven står at mord er forbudt, men er mord forbudt? Den sandhed er jo ikke givet som facit, den er kun et spørgsmål om hvad man selv mener er rigtigt og forkert. Selve "svaret" kan vi jo aldrig nærme os.
"Derudover eksisterer der en masse forhold der ikke er bevist"
-- hvilke??
"Andre gør måske, men så beror den "beviste" sandhed i virkeligheden på tillid til autoritet."
-- Dvs. hvis én med autoritet siger noget som lyder sandt, men ikke er det, så er det sandt fordi alle tror personen? tvivlsomt, mener jeg.
Den beviste sandhed er unik da denne ikke (endnu) kan modbevises. At Gud eksisterer kan ikke bevises og ikke modbevises og at tænke gud, som ikke eksisterende er ligeledes muligt. Ergo kan det være.
At mennesket blev skabt på 1 dag kan ikke bevises. At det er usandsynligt står stærkere, i kraft af at vi har beviser på en udvikling blandt dyr og dermed også mennesker. Altså kan det ikke modbevises, men tanken at mennesket er udviklet og ikke skabt på 1 dag er noget mere sandsynligt. Sandsynlighed vinder over usandsynlighed her.
altså er det så enkelt.

Det lyder spændende, at du vil undersøge teologien videnskabeligt. Mener du som et PhD-studium? Og hvad så bagefter? Kan man leve af at forske i teologi i Danmark? Såvidt jeg forstår er der en del arbejdsløse teologer.

Nu taler vi ikke om sansynlighed. Vi taler om sandhed. Fordi noget er meget sansynligt, er det ikke ensbetydende med det er sandt - eller omvendt; fordi noget er meget usandsynligt er det ikke ensbetydende med, det ikke er sandt.
I virkeligheden er der meget lidt der kan bevises i ordets egentlige forstand. I retsale er "bevisførelse" langt snarere en "sansynliggørelse" overfor dommer og/eller jury om skyld eller uskyld. Når dommeren finder en anklages indhold tilstrækkeligt sansynliggjort, vælger dommeren at fælle dom.
I videnskaben opererer man med at falcificerer bevismateriale. I det hele taget er der skrevet bøger op og bøger ned med filosofisk materiale, der skal udstyre videnskaben med en god metode, der tager højde for den usikkerhed der ligger i, at ingen tese nogensinde rigtigt kan bevises eller er udtryk for "sandhed".
Alle videnskabelige "sandheder" bygger videre på andres arbejde. Uden tillid til de foregående resultaters validitet, skal hver forsker starte fra grunden igen og igen.
Andre arbejder så med at falcificere paradigmer. Når paradigmet er tilpas belastet bryder sammen og et nyt mere udviklet paradigme kan erstatte det.

I det politiske liv er der mange veje, der måske skilter mod det samme endemål, men tager vidt forskellige veje rundt om terrænet. Somregel beror valget af en politisk vej på tro, snarere end på "sandhed". (de sidste er gerne ret farlige) Om vejen fører til målet ved man faktisk ikke, førend man har nået til enden af vejen.
Hvem svinger de ideologiske taktstokke?
Livsstil og levemåde. Hvilken vej skal man gå der? Hvad vil virke? Man kan give gode forslag og dele erfaringer, men der er ingen "sandhed" der fortæller nøjagtigt hvordan man skal gøre. (de sidste er gerne farlige)

Oftest baserer vores bastante erklæring "jeg tror på hvad jeg kan se" eller det lignende "jeg tror på hvad der kan bevises" sig på en lagt større illusion, end hvis vi indrømmer vi drømmer om virkeligheden. For i det sidste ligger erkendelsen af vi ikke kan være sikre, hvor det første lukker øjnene for alle tvivlsfaktorerne; det man ikke har sanset. Der er altid noget vi ikke har regnet med.
Vi er dog nogle skabninger, der bedst kan lide at have orden i vores verden. Vi kan nemlig ikke leve os ind i hvert et lille forhold for at fortå det helt nøjagtigt. Vi kan ikke kapere det. Så for at kunne kapere verdenen i vores små hoveder, kategoriserer vi, skaber kasser og mærker dem; forenkler. Ellers bliver det for meget for os.
Netop fordi vi ikke kan se alt, kapere alt og er nødt til at forenkle og vælge veje, kan vi tale om at "sandhed" skabes. For agerer man efter en bestemt overbevisning om hvordan givne forhold er, skabes den virkelighed som følge af vores overbevisning.
Tror man på kærlighed f.eks., kan man agere på en måde der uvirker et kærligt miljø skabes.
Tror man sønnen er potentiel kriminel, kan man agere på en måde overfor sønnen der udvirker, at sønnen også selv tror det. Herefter bliver den forudindtagede overbevisning "sandhed", når sønnen også begynder at agere ud fra sin opfattelse.
Eller den antikke opfattelse af det fysiske univers og hvordan den opfattelse fik en effekt på, hvordan at religioner og filosofier udviklede sig. Faldt "sandheden" da opfattelsen af det fysiske univers ændrede sig? Hvorfor var videnskabsfolk og astronomer så farlige?
Mine påstande er:
Der er ikke noget der er bevist. Kun sansynliggjort ud fra vores nuværende opfattelsesevne.
Tror* man på beviste sandheder, vil man leve i den frygt anelsen af modbevisets eksistens indgyder.
* Tror, for man véd det nemlig aldrig

Ph.D uddannelse er næmere korrekt. At studere kristen teologi videnskabeligt er det vi alle laver på studiet, så det er jo enormt bredt.
mht. de arbejdsløse teologer så er mulighederne begyndt at åbne sig. Folk ser nyt potentiale i cand. theoler og man ser mere at mere at teologerne begiver sig ud på andre arbejdsområder end kirken.
mit primære mål at skulle arbejde videnskabeligt med mit fag, omend kun for en tid i Ph.D studiet. Senere hen vil jeg måske søge job på det teologiske fakultet og/eller måske på et museum (jeg vil skrive Ph.D i kirkehistorie og så er der muligheder på et museum)
jeg vil helst sige mig fri fra de konfessionelle bindinger.

Men jeg tror på det mest sandsynlige, så fremt der ikke er klare beviser, som sandheden. Ig hertil kommer bibelen til kort kontra mange ting.
Jeg tror ikke på Gud og ifølge nogen er jeg i så fald, en skidt fyr, men faktum er, at det er jeg ikke. Min straffeattest er ren og jeg ikke upopulær.
Jeg tror verden er ond, det giver plads til at jeg kan blive glædeligt overrasket.
Jeg tror mennesker er selviske, og indrømmet er jeg da også selv det, men jeg vover at sige at det er mig og ikke Satan der virker på det punkt.

hvorfor? fordi det hele virker mere sandsynligt!

Hvad så med uklare beviser? (er der grader af bevis?)
Hvis du ikke er en skidt fyr, er du så den eneste gode i en ond verden?
Kan du skuffe?

"Hvad så med uklare beviser? (er der grader af bevis?)"
- Jeg definerer et bevis som noget der enten kan eller endnu ikke er blevet falscifikeret.
Hvis vi finder dinosaurknogler, og paven siger "hvis ikke de står nævnt i bibelen, eksisterede de ikke" er knoglerne så et uklart bevis fordi en mand som regner for at være tæt forbundet med Gud mener noget andet? eller fordi en bog mener noget andet? (I mit givne eksempel kan man dog fortolke så voldsomt at skabelesens tid bliver strakt ud så den kan passe jordens udviklings tid)
Naturligvis er der misvisninger, men hvis der er god grund til at regne med noget, så regner jeg med det.
Kan man så sige at der noget som er mere sandt end andet? Er Gud mere sand end Odin? Nej!
Om jeg er den eneste gode i en ond verden?
- Nej jeg er ligeså slem som alle andre. Men jeg er ikke ond pga. jeg ikke følger en tro. Jeg ond fordi jeg ikke er perfekt (eller ikke-ond om du vil).
Om jeg kan skuffe? På lige fod med resten af verden, ja!

Så du er en kristen, der ikke tror på Gud, bibelen og helliggørelsen?

Jeg var kristen, som troede på Gud, bibel og alt det der.
Nu er jeg blevet ateist og tror på kristendom som historiens største kulturfænomen. På bibelen som en bog og på alting som værende muligt at forklare som menneskeligt og/eller naturligt, på et eller andet tidspunkt.