Jesus havde omsorg for fattige
Fattigdom og undertrykkelse har eksisteret næsten lige så længe der har været mennesker til. Guds lov til Israel søgte ganske vidst at beskytte de fattige og at mindske deres lidelser, men Loven blev ofte ignoreret. (Amos 2:6) Profeten Ezekiel fordømte den måde de fattige blev behandlet på. Han sagde. "Folket i landet har øvet udbytning og røveri, og den nødstedte og fattige har de behandlet dårligt, og den fastboende udlænding har de udnyttet uden ret.2 (Ezekiel 22:29)
Situationen var den samme da Jesus var på jorden. De religiøse ledere var fuldstændig ligeglade med de fattige og nødlidende og blev beskrevet som pengekære mænd der 'opslugte enkernes hjem'. De var mere optaget af at overholde deres egne overleveringer end at tage sig af de ældre og de nødlidende. (Lukas 16:14; 20:47; Mattæus 15:5-6) I Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner var det interessant nok en præst og en levit der, i stedet for at stoppe op og hjælpe en såret mand, gik forbi ham på den modsatte side af vejen. (Lukas 10:30-37)
Af evangelieberetningerne fremgår det at Jesus fuldt ud forstod de fattiges problemer og var meget opmærksom på deres behov. Han havde givet afkald på sit liv i himmelen for at blive et menneske og 'blev fattig for vores skyld'. (2 Korinther 8:9) Da han så folkeskarerne, "fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde". (Mattæus 9:36) Beretningen om den fattige enke viser at det ikke var de store gaver som de rige gav "af deres overflod", der gjorde indtryk på Jesus, men derimod den fattige enkes meget beskedne bidrag. Jesus blev dybt rørt over det hun gjorde, fordi hun "lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af". (Lukas 21:4)
Jesus havde ikke alene medfølelse med de fattige, han engagerede sig også personligt i deres behov. Han selv og hans apostle havde en fælles pengekasse hvorfra de gav bidrag til trængende israelitter. (Mattæus 26:6-9; Johannes 12:5-8; 13:29) Jesus lod forstå at de der ønskede at blive hans disciple, måtte føle et ansvar for at hjælpe de fattige. Til en rig ung leder sagde han: "Sælg alt hvad du har og del det ud til de fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig." At den unge mand ikke var villig til at give afkald på sine ejendele, viste at han havde større kærlighed til rigdom end til Gud og næsten. Han havde derfor ikke de egenskaber der var nødvendige for at blive en discipel af Jesus. (18:22-23)
Hvordan viser Jesu disciple omsorg for de fattige? Lad os se på det i morgen.
Venlig hilsen, ftg.
Situationen var den samme da Jesus var på jorden. De religiøse ledere var fuldstændig ligeglade med de fattige og nødlidende og blev beskrevet som pengekære mænd der 'opslugte enkernes hjem'. De var mere optaget af at overholde deres egne overleveringer end at tage sig af de ældre og de nødlidende. (Lukas 16:14; 20:47; Mattæus 15:5-6) I Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner var det interessant nok en præst og en levit der, i stedet for at stoppe op og hjælpe en såret mand, gik forbi ham på den modsatte side af vejen. (Lukas 10:30-37)
Af evangelieberetningerne fremgår det at Jesus fuldt ud forstod de fattiges problemer og var meget opmærksom på deres behov. Han havde givet afkald på sit liv i himmelen for at blive et menneske og 'blev fattig for vores skyld'. (2 Korinther 8:9) Da han så folkeskarerne, "fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde". (Mattæus 9:36) Beretningen om den fattige enke viser at det ikke var de store gaver som de rige gav "af deres overflod", der gjorde indtryk på Jesus, men derimod den fattige enkes meget beskedne bidrag. Jesus blev dybt rørt over det hun gjorde, fordi hun "lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af". (Lukas 21:4)
Jesus havde ikke alene medfølelse med de fattige, han engagerede sig også personligt i deres behov. Han selv og hans apostle havde en fælles pengekasse hvorfra de gav bidrag til trængende israelitter. (Mattæus 26:6-9; Johannes 12:5-8; 13:29) Jesus lod forstå at de der ønskede at blive hans disciple, måtte føle et ansvar for at hjælpe de fattige. Til en rig ung leder sagde han: "Sælg alt hvad du har og del det ud til de fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig." At den unge mand ikke var villig til at give afkald på sine ejendele, viste at han havde større kærlighed til rigdom end til Gud og næsten. Han havde derfor ikke de egenskaber der var nødvendige for at blive en discipel af Jesus. (18:22-23)
Hvordan viser Jesu disciple omsorg for de fattige? Lad os se på det i morgen.
Venlig hilsen, ftg.