Jesus 'indfører ret på jorden'
Jesus var synlig vred - og dét med god grund. Det er måske svært at forestille ham sådan, for han havde et mildt sind. (Mattæus 21:5) Han bevarede dog fuldstændig kontrollen over sig selv, for der var tale om retfærdig harme. Men hvad havde provokeret denne fredselskende mand til at give udtryk for sin vrede? Noget som er helt uretfærdigt.
Templet i Jerusalem stod Jesu hjerte nær. I hele verden var det det eneste hellige sted der var indviet til hans himmelske Fader, og hvor tilbedelsen af ham foregik.Jøder fra hele verden kom rejsende langvejs fra for at tilbede dér. Selv gudfrygtige ikkejøder kom dertil og gik ind i den tempelforgård der var forbeholdt dem. Men da Jesus på et tidligt tidspunkt under sin jordiske tjeneste gik ind på tempelområdet, mødte der ham et chokerende syn: Stedet lignede mere en markedsplads end et bedehus! Det var fyldt med købmænd og møntvekslere. Men hvori bestod det uretfærdige? Jo, disse mænd havde gjort Guds tempel til et sted hvor man berigede sig på folks bekostning - ja, røvede fra folket. Hvordan? (Johannes 2:14)
De religiøse ledere havde indført den bestemmelse at man kun kunne bruge en ganske bestemt mønt når man skulle betale tempelskaten. Det betød at de besøgende måtte veksle deres penge for at få disse mønter. Møntvekslerne opstillede derfor deres borde på selve tempelområdet og forlangte et gebyr på hver omveksling. Handelen med dyr var også ret indbringende. De besøgende som ville bringe ofre, kunne ganske vidst købe dyrene i byen, men de kunne risikere at ofrene blev afvist som uegnede af de tjenestegørende ved templet. Derimod kunne man være sikker på at de ofre der blev købt på tempelområdet, ville blive antaget. Da folket således var prisgivet de handlende, forlangte disse undertiden ganske ublu priser.* Og det var ikke bare hensynsløs forretningsvirksomhed - det var røveri!
Jesus kunne ikke tolerere denne uretfærdighed. Det var hans Faders hus! Han lavede en svøbe af reb og drev alle okserne og fårene ud af templet. Derefter styrede han målbevidst over mod pengevekslerne og væltede deres borde så alle mønterne raslede ned og spredtes på marmorfliserne. Og til dem der solgte duer, sagde han strengt: "Få disse ting væk herfra!" (Johannes 2:15-16) Øjensynlig turde ingen modsætte sig denne modige mand.
Hav en god dag.
______________
* Ifølge Misjna blev der nogle år senere gjort indsigelse mod den høje pris man forlangte for duerne i templet. Prisen blev straks sat ned med omkring 99 procent! Hvem tjente mest på denne lukrative forretning? Nogle historikere mener at tempelbasarerne tilhørte ypperstepræsten Annas og hans familie, og at de var en af denne families hovedindtægtskilder. - Johannes 18:13.
"Og i templet fandt han dem der solgte okser, får og duer, og møntvekslerne som sad der."
(Johannes 2:14) -----> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Templet i Jerusalem stod Jesu hjerte nær. I hele verden var det det eneste hellige sted der var indviet til hans himmelske Fader, og hvor tilbedelsen af ham foregik.Jøder fra hele verden kom rejsende langvejs fra for at tilbede dér. Selv gudfrygtige ikkejøder kom dertil og gik ind i den tempelforgård der var forbeholdt dem. Men da Jesus på et tidligt tidspunkt under sin jordiske tjeneste gik ind på tempelområdet, mødte der ham et chokerende syn: Stedet lignede mere en markedsplads end et bedehus! Det var fyldt med købmænd og møntvekslere. Men hvori bestod det uretfærdige? Jo, disse mænd havde gjort Guds tempel til et sted hvor man berigede sig på folks bekostning - ja, røvede fra folket. Hvordan? (Johannes 2:14)
De religiøse ledere havde indført den bestemmelse at man kun kunne bruge en ganske bestemt mønt når man skulle betale tempelskaten. Det betød at de besøgende måtte veksle deres penge for at få disse mønter. Møntvekslerne opstillede derfor deres borde på selve tempelområdet og forlangte et gebyr på hver omveksling. Handelen med dyr var også ret indbringende. De besøgende som ville bringe ofre, kunne ganske vidst købe dyrene i byen, men de kunne risikere at ofrene blev afvist som uegnede af de tjenestegørende ved templet. Derimod kunne man være sikker på at de ofre der blev købt på tempelområdet, ville blive antaget. Da folket således var prisgivet de handlende, forlangte disse undertiden ganske ublu priser.* Og det var ikke bare hensynsløs forretningsvirksomhed - det var røveri!
Jesus kunne ikke tolerere denne uretfærdighed. Det var hans Faders hus! Han lavede en svøbe af reb og drev alle okserne og fårene ud af templet. Derefter styrede han målbevidst over mod pengevekslerne og væltede deres borde så alle mønterne raslede ned og spredtes på marmorfliserne. Og til dem der solgte duer, sagde han strengt: "Få disse ting væk herfra!" (Johannes 2:15-16) Øjensynlig turde ingen modsætte sig denne modige mand.
Hav en god dag.
______________
* Ifølge Misjna blev der nogle år senere gjort indsigelse mod den høje pris man forlangte for duerne i templet. Prisen blev straks sat ned med omkring 99 procent! Hvem tjente mest på denne lukrative forretning? Nogle historikere mener at tempelbasarerne tilhørte ypperstepræsten Annas og hans familie, og at de var en af denne families hovedindtægtskilder. - Johannes 18:13.
"Og i templet fandt han dem der solgte okser, får og duer, og møntvekslerne som sad der."
(Johannes 2:14) -----> http://www.watchtower.org/bible/index.htm