jylland vs sjælland

mit problem er at min kæreste og jeg om ca. 1 år har planer om at købe hus og stifte famile osv... problemet er bare at vi i de sidste 6 år har boet på sjælland og nu vil jeg gerne flytte hjem igen, men da min kæreste er fra sjølland vil han helst blive på sjælland....
Hvad gør man for at løse problemet??
Vi har snakket om at flytte til fyn, men der kender vi bare ikke en eneste (selvfølgelig kommer vi til det med tiden, men det er jo ikke det samme).
Er der abdre derude der har haft de samme problemer så lad jer endelig høre fra jer...

- som er igang med en ordentlig røvfuld af hadekampagne mod jyder og Jylland.
LIR vil afgjort forlange I skal blive på Djævleøen

det er nok fordi hun er fra sjælland skal du se... så jeg kan ikke se hvad hun skulle ha og sige om vores situation... nu er der trods alt nogen af os der ikke har nogen imod hverken sjælland eller jylland. (eller fyn, bornholm, falster, samsø osv for den sags skyld)

så det synes jeg klart at i skulle vælge.

Mener ikke at de vil falde til, blandt køer og marker:
Hvis du gerne vil tilbage kan du gøre et:
Forslå at i lejer et hus og tager en prøveperiode på 1 år i Jylland og så se derefter hvad der sker.
Det kan være at han falder til og vil blive.
Er selv født og opvokset i København og har også boedet i Jylland i 5 år, men der er megen Racisme fra jyder til sjællender, det er meget svært at falde til.
Man skal være af rette støbning, for at flytte til Jylland og især Sønderjylland hvor jeg boede i 5 år.
Vil tro at der gik ca 3 år inden de forskellige accepteret mig og det er en svær tid, er flyttede tilbage til sjælland nu og vender nok ikke tilbage til jylland for at bo.
Der vil jeg sige at Fyn nok vil være et bedre valg, da i hurtiger vil blive accepteret

min kæreste har meget nemt ved at falde til og han er kommet i sønerjylland (hvor jeg er fra) i 6 år nu og derfor tror jeg ikke det vil være et problem for ham at falde til, men problemet er at hans familie bor her ovre og han er bange for at det hele kommer til at dreje sig om min famile. Hvilket jeg har forsikret ham om at det gør det ikke... jeg vil kun det bedste for os to.
Men planen med et lejet hus er måske ikke så dum... for som jeg har sagt til ham er det jo ikke engang sikkert at jeg synes om at bo derovre igen... det ved man jo ikke.. meget har ændret sig på 6 år.

Det er da vist dig der igang med en hadekampagne. Er hun dig så mentalt overlegen at du lever i konstant krise eller hvad er din grund til at komme med personlige angreb på udeforstående ind i en ellers saglig debat? Fjols.

Leje et hus i starten er nok det bedste, for hvis i ikke vil bo der, skal i ikke tænke på at skulle sælge og måske sidde med 2 huslejer.
Jeg boede i Aabenraa i 5 år, det var først til sidst jeg faldt til, men blev så alene og så virkede det naturligt for mig at flytte tilbage

I bund og grund tror jeg ikke det handler om hvor man kommer fra, men hvilken indstilling man kommer med.
Der er stor forskel på om man kommer med åbent og positivt sind eller om man kommer med med en masse fordomme om stedet og dets befolkning.
Jeg har mødt mange tilflyttede sjællændere/københavnere af begge typer (heldigvis flest af den positive). Dem som kommer med positivt og åbent sind falder hurtigt til. Man holder lynhurtigt op med at tænke på hvor de kommer fra.
Den anden type kommer ufrivilligt til at distancere sig som ham /hende der københavneren som føler sig lidt finere end os andre.
Her i østjylland vil det næppe være anderledes end på fyn hvad accept angår, men det kan godt være at det vil være lidt sværere at blive accepteret i de tyndbefolkede egne mod vest og nord.
Men nu er det iøvrigt lidt sjovt at det netop er jyder der har ry for at have svært ved at acceptere folk der kommer udenbys fra. Sådan tror jeg faktisk det er i alle små isolerede samfund.

Fra en storby, så der er ikke så meget forskeld,
jeg boede i en mindre by som Aabenraa og fik hurtig arbejde i byen, som stilladsbygger, men når det var spisetid og vi skulle havde vores frokost i skurvognen, satte de alle deres fødder op på de ledige stole og sagde til mig at der ikke var plads, så jeg måtte sætte mig udenfor og spise min mad, dette stod på i over 6 mdr:på den arbejdsplads, men til sidst da de opdagde at de ikke kunne hyle mig ud af den holdt de langsomt op

Men det er næppe svært at blive accepteret som ny i sådan et sammentømret sjak.
Jeg kan næsten ikke lade være at tænke på komedien "teatret ved ringvejen" (DR2 om fredagen) og hende den nye der starter på værkstedet.
Jeg vil ikke kalde Århus for en storby. Århus er en stor provinsby med alle de kvaliteter en stor provinsby har. Men den vil aldrig have den samme puls som København og andre byer af den størrelse. Men den har så tilgengæld nogle andre kvaliteter.

Få dig et liv din halvhjernede spasser og bland dig udenom hvad jeg skriver !!!

Først vil jeg lige sige at jeg slet ikke kan følge at I måske skal overveje at flytte til Fyn, du er fra Jylland og kæresten fra Sjælland. Hvorfor kom Fyn lige ind i billedet? Sikkert fordi det så skulle være et sted midt imellem, men så stort et land er Danmark heller ikke, så hvis det er for at der ikke må være for langt hverken til din eller hans familie, så er det måske en time i sparer hver vej, og det er vel ikke et argument for at bosætte sig på Fyn.
Der er ingen regler som siger, at hvis man ikke kan blive enig, så bliver man der hvor man er.
Nu har du boet på Sjælland i seks år, og så er det forståeligt at du gerne vil tilbage, og derfor er det måske blevet din kærestes tur til at rive teltpælene op for de næste seks år.
Det kan jo også være at du finder ud af at det måske ikke var så slet at bo på Sjælland og får lysten til at vende tilbage inden der er gået seks år.
Jeg har et liggende spørgsmål til dig og alle andre.
Jeg har et meget STORT ønske om at flytte til Spanien. Konen kunne også godt tænke sig det, men er nu alligevel bange for at være for langt væk fra familie og venner, hvilket jeg synes er et dårligt argument da vi har pengene og friheden til at rejse hjem så ofte vi ønsker det.
Vi har nu haft denne "diskussion" i mere end to år, men det er som om at hun er den som skal bestemme det, fordi vi nu engang er danskere og bor i Danmark.
Nu til spørgsmålet:
En vil til udlandet og den anden vil ikke. Er det ensbetydende med at så bliver man i Danmark???
Hvorfor skal jeg sidde i Danmark og savne at bo i Spanien i stedet for at konen sidder i Spanien og savner at bo i Danmark??? Er det rimeligt?

Er du nu også sikker på at der er flere køer og marker i Jylland fremfor på Sjælland.?
Arealmæssigt målt i procenter, så tror jeg faktisk ikke at der er flere køer, marker, bønder, traktorer og lign. i Jylland fremfor Sjælland.

så selvfølgelig er der flere marker, flere køer, mere gylle og flere indbyggere såmend også.

Jeg kan sagtens følge dig... jeg sidder jo lige netop i den samme situation bortset fra at der er længere imellem dk og spanien. Men det er som om at når den ene ikke vil så bliver man selvom den anden rigtig gerne vil.... min kæreste er bare så bange for forandringer og han ser allerede negativt på det nu... men da jeg som 19 årige flyttede herover havde jeg også mange tanker omkring det at flytte fra alt der man kender så godt, men det er altså ikke altid at alt nyt er dårligt nogen gange bliver man positiv overrasket... så til din kone og til min kæreste vil jeg sige: lad være med at se så negativt på det hele med det samme...prøv at gøre noget nyt engang imellem....

Du kan godt kritisere andre for hvad de skriver, men ingen må kritisere dig? Jeg kritiserer dig i det mindste for dit indlæg i denne debat, i modsætning til dig der nedgør en person der ikke har ytret sig i denne debat. Få dig en mentalundersøgelse Jan Helge Hjerneløs

Personligt vil jeg gerne flytte til Portugal, men det kan ikke komme på tale

Lyder det som en underlig påstand?
Jeg vil også påstå at der er længere fra København til Roskilde end fra Roskilde til København.
Jeg er nordjyde og har gennem nogle år haft en kæreste fra sjælland. For ham var det en helt uoverstigelig beslutning at tage at flytte fra øen, og det endda selv om han stort set ikke har noget netværk derovre. De fleste af hans kollegaer er endda jyder.
Jeg har også oplevet, at de gange jeg har skullet være med i et festligt lag med mennesker fra hele landet, så har det været meget svært at få sjællænderne til jylland, mens jyderne synes at turen til sjælland er en smuttur.
Jeg aner ikke hvad forklaringen er .... ??

......... jeg sagde jo også forholdsmæssigt, hvis du tager størrelsen i betragtning, så tror jeg ikke på at der procentuelt er flere køer, marker, bønder og mere gylle i Jylland end på Sjælland.

Jeg har i tidens løb, mødt en hel del sjællændere, der var flyttet herover. Min egen svoger f.eks. Han har boet her i over 35 år og kunne ikke drømme om at flytte til øen igen.
Nææ få du bare gang i flytteriet i en fart. Du skal se han bliver glad for det, når han først er "velintegreret" i vores sovs, kartofler og lune humor. "Come over Here, Man"

Du skriver om isolerede samfund, ja dem findes der nogle stykker af i Jylland, og jo flere jo længere vestpå du kommer.
-Er ensbetydende med stagnation, indspisthed, lukkethed om eget særpræg, sig selv nok, skyhed overfor fremmede.
Hilsen en `meget fin´ Kbh´er, der ikke længere gider være `jyde´.