Kan jeg tilgive, og på hvilke hvilkår

Jeg er 34 år har igennem 8 år været sammen med min kærreste og vi har sammen en søn på 6 år. For 2 mdr. siden opdagede jeg at hun havde sms'et sammen med en kollega temmelig meget lige efter julefrokosten i firmaet, hvilket jeg konfronterede hende med. Hun benægtede først men tilstod da jeg havde en liste fra hendes tlf selskab. Grunden til at jeg kontrollerede hendes mobil var at hun mange gange var fulgtes hjem med manden fra diverse firma arrangementer, og havde talt en del om ham derhjemme, når hun fortalte om sit arbejde. En måned efter tilstod hun at hun havde været sammen med ham, efter jeg havde boret lidt i hendes forklaringer. Som hun siger kyssede de kun, og indledte aldrig noget seksuelt forhold. Hun har dog også indrømmet at hun havde oprette en hotmail på hans opfordring, men hun siger at de kun har skrevet sammen en gang, hvorefter han trak sig ud af det.
Hun har siden jeg konfronterede hende været meget ked af hvad hun har gjort, og er meget ulykkelig over mine frustrationer, da jeg har det meget svært med at tro på at der ikke er sket mere. Hun siger også at det er mig hun vil ha', og at hun aldrig har været forelsket i ham, men at deres flirt agv hende noget hun åbenbart savnede derhjemme.
Jeg har det svært med at hun gentagne gange har løjet for mig, og derfor har jeg meget svært ved at det nu skulle være rigtigt hvad hun siger, og tanken om at de fortsat skal arbejde sammen, og jeg opdagede det før hun sagde noget er ved at æde mig op. Jeg har sagt at hun skal finde et andet arbejde, men føler samtidig også at det ikke er mig der skal komme med forslag til hvad hun kan gøre for at hjælpe min tvivl på hendes sandhed. Jeg ved også at hun rent fagligt er meget glad for det arbejde hun har, og føler mig meget irriteret over at det er min fammilie der skal lide over deres "kraftige" flirt. Manden hun har været sammen med har selv kone og to børn, og hvorfor skal han så gå skades løs fra dette her ??.

Hvordan fik du udskrifter fra telefon❓Jeg har selv været i lignende situation...

av, det er en strid situation.
...
min første tanke var da jeg læste det, at jeg kom i tanke om at folk der er utro, har et dårligt selvværd. (skal bekræftes) på den anden side, så kan der jo ske det i et liv at man fristes...
hmm. misforstå mig ikke, jeg forstår dig så udmærket, men: kunne det tænkes at du kunne fortælle hende igen hvordan du har det med det. at du forholder dig respektfuldt til dit eget behov og siger hvorden du har det, og at du derefter spørger hvad det er hun gerne vil ha.. du skriver at hun mangler noget derhjemme. det giver hende jo ikke automatisk ret til at spise ude, men hvis I begge tænker fremad nu og lader sms og julefrokost ligge, snakker om hvad I hver især har brug for nu - rettet mod at I altså gerne vil hinanden.
det hun mangler er måske noget hun har svært ved at udtrykke, det behøver ikke at være noget du gør eller ikke gør, men det kan være noget hun måske gerne vil tale med dig om, noget der er hendes personlige problem?
ja, jeg kan ikke hjælpe, men det var som sagt bare en tanke, hvis man spiser ude, så behøver det altså ikke at være noget man IKKE får derhjemme, det handler om bekræftelse i den ene eller den anden eller den tredie form...tror jeg
held og lykke og tro på jeres fælles liv

Det er en svær situation, den der du beskriver.. forstår godt at du føler dig magtesløs og ikke rigtig ved hvordan du skal håndtere dette problem.. Og det er svært at afgøre om du kan, for ikke at sige vil stole på hende igen, avs, avs.. jeg kan ikke rigtig råde dig til noget andet end tænke godt og grundigt over det og til stadighed konfrontere din kæreste/kone med hvordan du går og har det.. Min dybeste sympati

hvad det er, hun synes, hun savner i jeres forhold. Prøv at genoprette flirten og alt det spændende, der vel engang har været mellem jer. Har der været - og er der stadig - meget mellem jer, så tilgiv hende og kom videre!

1) Find ud af hvad du vil - tilgive, smide hende ud
2) Hvad skal konsekvense være hvis det sker igen
3) Fortæl hende det - Så gør det
4) så gør det igen
5) Spørg hende om hvad hun har brug for
6) Vurder om du kan give det, gå evt. tilbage til punkt 1)
7) Gør det hun beder om(med mindre du ikke vil)

Så bliver du nødt til at stole på hende. Hvis du ikke kan skal du tilbage til punkt 1, for så er du uafklaret.
/t

som med en vase af glas. Bliver vasen først ødelagt, kan den aldrig blive, som den var før. Er man heldig, gik den i så store stykker, at den er til at samle igen, men samlingerne vil altid kunne anes. For nogen vil det aldrig holde op med at genere øjet, mens andre "lærer" at se vasens skønhed, som den trods alt stadig har i behold grundet formen, farven og affektionsværdien.
Hvad jeg prøver at sige, er at det faktisk er dig, der bærer forholdet nu. Det er dig, der skal beslutte dig til, om skårene er store eller så bittesmå, at selv den bedste lim ikke kan holde dem sammen.
Hvis du med din fornuft beslutter dig for at lime vasen sammen, så skal du også i dit hjerte tilgive og komme videre. Det nytter ikke noget at sige, du tilgiver, hvis det så nager dig i bund og grund fremover, så det kommer frem, hver gang I evt. får en krise i forholdet.
Men det er altså svært. Både svært at være dig lige nu, men også at være din kone. Som hun selv har givet udtryk for, så har der manglet noget. Det NOGET behøver jo ikke at være hos dig, men alligevel kan du vælge at se det her som et wake-up-call, der advarer om, at I her og nu skal tage jeres liv og samliv op til revision, hvis det ikke skal gå yderligere i stykker.
Prøv at finde stemningen frem fra starten af jeres forhold, hvad gjorde I dengang, som I har glemt/ikke gider at gøre mere? For jer selv og for hinanden? Er det blevet´for meget hverdag, for meget rutine? Husker I at pleje hinanden - ja, og jer selv? HAR I i det hele taget tiden til det, eller går det op i hat og briller, fordi den krævende hverdag med barn, job og hjem tager al jeres tid?
Der er mange ting at spekulere på nu, og måske kan du i de spekulationer finde den lim, der kan holde vasen sammen, så den igen kan pynte på hylden.
Held og lykke til jer.
Mvh. Deci

Først og fremmes så må du tænke på dit barn!
Når man har et barn har man et ansvar!
så man kan ikke bare lige skride ud af forholdet der..!
Og hel det samme gælder selvfølgelig din kæreste! Hun har også et ansvar. som hun desværre overskred!
Nå, men jeg synes da du skal sige til hende at for barnets skyld så skal hun finde et andet arbejde...
Måske du kunne besøge ham og fortælle ham at han skal holde sig væk??

Det kunne næsten have været min mand, der havde skrevet det indlæg, men også kun næsten.
Jeg har noget lignende kørende med en gammel kollega, dog er vores kun på flirt-niveau (msn-messenger og sms'er), og selvom det er sjovt og spændende at tænke på, hvad det kan føre til, tvivler jeg stærkt på, at jeg kunne være min mand "rigtigt" utro, hvis det kom så langt.
Jeg elsker min mand meget højt - vi har været sammen i over 12 år, og har to børn sammen. Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke skulle være sammen mange år endnu. Min mand er utrolig kærlig og opmærksom, så det er ikke derfor, at jeg har en flirt kørende med en anden. Jeg tror, at det er fordi flirten giver mig et "kick", som min mand har svært ved at give mig.
Vi prøver af og til at sende søde/frække sms'er, mails mv. til hinanden, men det er ikke lige så spændende som med den anden, måske fordi vi (min mand og jeg) er så sikre på hinanden?!
Det gav dig nok ikke det svar, du ledte efter, men jeg kan følge din kone et stykke af vejen, og ville tro hende, når hun siger, at det er dig hun vil være sammen med. Spørgsmålet er så; vil du stadig være sammen med hende?!
Hilsen en lykkelig gift kone - der trods alt flirter

Hej
Du spørger til sidst i dit indlæg, hvorfor manden, som din kone flirter med, skal gå skadesløs - men er du sikker på at han gør det?! Måske hans kone også har mistanke om, at der foregår noget (på et eller andet plan).
Hilsen
L73

Kæmp for det
Selv når det ser sortest ud.
Tiden læger de fleste sår.
Hvis i virkeligt vil begge 2

Jeg har været gift i 16 år med en kvinde der ikke kunne drømme om at være utro. Men så begynte hun på sms-flirt ol. som resulterede i rigtig utroskab. Mit råd er derfor stop mens legen er god.

når først tilliden er væk, er det så ualmindeligt svært at genskabe den igen,,,, ved det, da jeg er i en lign. situation,,,
håber på det bedste for dig,,,,

knuz rie

Min kone har en elsker og det er ved at æde mig op.
vi har to små børn en på 4 og en på 6.
Det hele kører hele tiden på sms og messenger,jeg er ved at nå så langt ud at skilsmisse er den eneste vej frem. Men det eneste der afholder mig er at en anden mand ikke skal opdrage på mine børn, det er sgu mine og min kones.
Man skal da tilgive det mener jeg , men når det bare fortsætter så må det være slut.

Hej Mike
Du skriver hun åbenbart fik noget af ham, hun svaner derhjemme.
Her har du noget at arbejde med.
Gå ind i dig selv og se hvad du giver ind i forholdet.
Hvad kan hun ha' opnået som du ikke giver hende.
find ud af det ved at tage en seriøs og ærlig snak med dig selv.
Gå en tur, cykel en tur of sæt dette på dagsorden.
En ting er sikkert:
du kommer ingen vejne med bebrejdelser, kontrol og styring.
Du skriver her for at få råd.
Mit råd.
Tilgiv uden vilkår. helt uden vilkår.
Hun fortæller hun vil være sammen dig.
Du vil være sammen med hende.
Hvad er problemet ?
Køb en stor buket blomster og en dejlig flaske vin.
Lav en middag, tænd stearinlys.
Skål med hende og sig du tilgiver det der skete.
Lad det være fortid.
Tag en snak om jeres forhold.
Gode ting.
Dårlige ting.
Lyster.
Fantasier.
Vær ærlige.
Dyrk hinanden.
Og...
Elsk hende.
Og...
Med hende.
Giv slip. Du får det lettere.
Go*Fornøjelse med Projektet.
Trojka

har din kæreste mobilflirtet med en anden? Og gav det store problemer i jeres forhold? Så vil jeg meget gerne høre fra dig.

Vil du fortælle din historie i en artikel om mobilflirt? Så kontakt mig venligst på winnie@korse.dk
Har andre oplevet kæresten SMS-flirte - og vil I fotælle om det, så send mig en mail.