Kan utroskab forsvares?

For bare et par år siden mente jeg at utroskab var det mest nedrige man kunne gøre mod sin partner, i dag er jeg af en anden mening.
Jeg er 40 år og har været gift i 19 - med den samme mand.
Jeg har videreuddannet mig og har skiftet job til en branche med en masse personlige udfordringer, han er gået i stå pga. sygdom.
Hvorfor jeg ikke bare smutter? Han er kronisk syg, hjerteproblemer og diabetes, hvilket udløser hyppige depressioner og dette medfører en masse medicin der bla. påvirker potensen.
Forlader man en mand der siger at jeg og børnene er det eneste han har at leve for?
Jeg gør ikke, men jeg har et fysisk behov som jeg ikke agter at ignorere, derfor er jeg utro.
Er det en grund der kan forsvares, eller er utroskab simpelthen for modbydeligt?

kan det i dit tilfælde forsvares. Du elsker jo manden virkeligt, nok til ikke at ville fratage ham alt, bare fordi han er blevet syg. Det er jo kærlighed. Men du er 40 år, og har naturligvis også dine drifter, hvorfor skulle du ikke udleve dem. Han bliver jo ikke fattigere af at du har dine glæder i livet. Held og lykke med dit sexliv, og pas godt på dig selv
Mvh
Anni

Tak for de søde ord, men jeg må alligevel korrigere dig. Jeg elsker faktisk ikke min mand mere, men jeg elsker mine børn og jeg har et ansvar for at de ikke mister deres far fordi jeg forlader ham. Jeg har medlidenhed med min mand og jeg ønsker ikke at lægge flere byrder på ham end han allerede har, og dermed medvirke til at han får det endnu værre.

Hvor står din mand i den her situation, ved han du er ham utro, eller ville han kunne acceptere det.
Såfremt han ikke ved det, og du ej heller mener han vil kunne acceptere det, skylder du ham at fortælle ham det, hvorefter han så må gøre op med sig selv om han kan leve med det.
Jeg kender udemærket det med at blive i forholdet for børnenes skyld. Det skal lige siges at jeg var "den svigtede"

Jeg kan godt forstå dig, måske bedre end, da jeg selv har det samme problem i mit ægteskab som dig, blot det at det er min hustru der er syg og har været det i mange år
Jeg har selv haft et indlæg i d.13 /9 for at høre hvad andre gjode som i mit tilfælde, men der var ikke megen forståelse.
For jeg har det som dig at man ikke skal sparke til der i forvejen ligger ned, jo for de nok at slås med, og du og jeg har da en narturlig behov, jo du kan tro jeg kan meget nem forstå dig.
De bedste hilsner Fisken.

Hej Dorte.
Hvis du, som du skriver, ikke længere elsker din Mand, må vi vist konkludere at kærligheden ikke længere er til stede i jeres forhold!
Jeg mener jo at man bygger et forhold på to ting : kærlighed og gensidig respekt. Hvis en af de to ting ikke er der vil forholdet gå i stykker.
Der er mange som mener at det kan lade sig gøre at blive i et forhold for barnet/børnenes skyld. Jeg er enig i at man med hensyn til dette har noget at kæmpe for, men lige så bevidst er jeg om at der, dig og din Mand imellem stadig er noget der skal fungere! Du kommer jo ikke der hen hvor du ønsker at være med din Mand fordi der er børn med i forholdet. Det håber jeg vi er enige om Dorte. Det er, at bilde sig selv noget ind, at sige, at det nok skal gå.
Se at få sagt det til din Mand som det er, og så kom videre!
Knus Joakim.

Hej Tine
Spørgsmålet er ikke om han kan leve med det, spørgsmålet er om han kan dø af det.
Nej, han ved det ikke og nej, han kan ikke acceptere det. Men hvorfor fortælle det til et i forvejen meget sårbart og depressivt menneske, for hvem hver dag er en kamp for at se lidt lyst og optimistisk på livet. På den måde bliver jeg måske den giver ham det sidste skub ud over kanten, netop det jeg ikke vil være skyld i og derfor bliver i ægteskabet.

Hold op hvor kan livet være en kamp ikke. Altid skal man tage hensyn til andre, den syge mand, børnene, omgivelserne. I mit næste liv vil jeg være ren egotripper -og dog !!!

Hej fisken
Vi er helt enige. Det jeg risikerer ved at forlade ham, og ved at fortælle ham at jeg får mine behov dækket andre steder, er jo netop at han tager livet af sig. Lige præcis det jeg ved min samvittighed ikke kan leve med resten af mit liv.
Knus fra Dorte

Hej Tine
Noget af det der har gjort at min mand og jeg er gledet mere og mere fra hinanden, er til dels hans sygdom, men også at jeg har udviklet mig så meget personligt at jeg ikke længere bare vil tage hensyn til andre, jeg vil også nyde livet og have tid til mig selv og mine veninder. Og jeg vil ikke affinde mig med at mit sexliv slutter med de 40 år.
Dorte

Jeg prøver at se tingene fra din side, og kan godt følge dine handlinger.
Jeg er selv blevet svigtet af en utro mand, og det gør forbandet ondt. Men der er mange indgangsvinkler til utroskab, selvom jeg helst havde været foruden. Det har dog styrket mig personligt, jeg har sagt farvel til noget af flinkeskolen, og sætter nu mig selv i første række i flere situationer.
MAN LEVER KUN ÉEN GANG

Jeg vil gerne ønske dig held og lykke i dit liv, og det glæder mig du tænker på dig selv. Alle bør have lov til at være egoistiske ind i mellem.

Hej Dorthe..
Jeg er meget sikker på at der er andre end dig i denne verden som lever som du. Jeg kan ikke lade være med at syntes det er forkert. Man kan ikke tillade sig at blive hos et andet menneske pga medlidenhed. Din mands største ønske lige nu er nok bare at få fred i sit sind - uanset metode.
Jeg ved ikke hvor længe din mand har tilbage men der kan jo sagtens være tale om mange år endnu. Det er må være opslidende for dig at leve et dobbelt liv. Et eller andet sted må din mand være bevidst om hvad du laver. Medlidenhed kan mærkes - og det føles ikke som kærlighed. Har din mand i virkeligheden mere gavn af at du lader andre "overtage" problemet??

Jeg regner med at Dorte selv kan forsvare sig,men da jeg og Dorte har meget tilfælles,blodt at det er min hustu der er syg,så vil jeg sige at det ikke er melidenhed,jeg har altid holdt meget af min hustru, og gør det stadig, så må du kalde det hvad du vil, men angående utroskab så har jeg altid været foraget på den slags, men jeg synes at der er undtagelser i dette tilfæde .
Men man smider heller ikke mange års (venskab, ægteskab) ud med badevandet, for man har dog bygget både venskab og familie på begge sider i mange år.
MVH fisken

Hej Dorte.
Jeg er en 45 årig mand, som har læst dit og din korrespondance med stor interesse og jeg har længe haft lyst til at sende dig en hilsen, fordi jeg synes du har tacklet din situation helt rigtig med ansvarsfølelse og nuancerede holdninger. odent og smuklt, synes jeg. Jeg er selv lidt i din situation omend med omvendt fortegn. Jeg er en flot, slank og begavet mand med mange kvaliteter, men desværre er potensenikke hvad den har været - uden at der ligger sygdom til grund. Det er for at sige det lige ud pisseirriterende, for man går glip af meget - som du ved! Jeg har verdens dejligste unge kæreste, som selvfølgelig var dybt fortvivlet, da hun opdagede mit (vores) problem. Vi har prøvet meget, men lige lidt hjælper det. efter lang tids modning og mange seriøse samtaler blev vi enige om, at hu selvfølgelig skal have et dejligt, intenst sexliv uden mig, men hvor jeg er en del af det - ved at det er noget vi er enige om. MENhun har osse åbent sagt, at hvis jeg ikke kunne acceptere det, ville hun nok gøre det alligevel - for hun kan ikke undvære at føle sig som kvinde. Det forstår jeg - og derfor behøver hun ikke stikke noget under stolen. I øjeblikket kan hun ikke finde ud af om hun helst vil have en fast elsker - eller pendle lidt imellem forskellige muligheder. Men hun stiller store krav - og det håber jeg osse du gør.
Jeg har stor lyst til at korrespondere lidt med dig. Du virker som et spændende modent menneske.
Varm hilsen fra en voksen mand som forstår dig!

Hej kære beundrer
Tak for indlægget og signaturen.
Ja, vi har en del tilfælles, men med omvendt fortegn som du selv skriver. Jeg er glad for at høre om det samme problem set fra mandens synsvinkel, og jeg beundrer sandelig også dig for at lade din kæreste få et godt sexliv uden dig.
Forskellen på vores situation er bare den at min mand aldrig ville være lige så large som dig. Han har altid sagt at utroskab ikke kan accepteres under nogen omstændigheder. Nu kan man jo så sige, at hvis jeg lod ham vide at jeg er utro, så var jeg ude af et kærlighedsløst ægteskab. Men så er det min samvittighed dukker frem og siger: Man forlader ikke en syg og depressiv mand, der allerede en gang har forsøgt selvmord, slet ikke når han kun føler han har familien at leve for.
Men det er en uholdbar situation og jeg er bange for hvad der sker den dag han opdager bedrageriet.
Kærlig hilsen Dorte

Kære Dorte. Tak for dit svar. Jeg forstår godt , at du et eller andet sted går med en angst for at din utroskab bliver opdaget, og det ville selvfølgelig være ideelt, hvis du kunne få en lang og intens samtale med din mand og få afklaret jeres forhold, men jeg forstå at det ikke kan lade sig gøre. Derfor synes jeg du skal lytte til din krop og intuitive fornemmelse af at du gør det rigtige. Jeg synes sex er din menneskeret, og du har truffet et valg, som aldrig kan angribes moralsk af andre (end dig selv). Og så længe du står ved dit valg kan du bevare selvrespekten.
Det er da heller ikke sikkert det nogensinde bliver opdaget at du fået stillet dit seksuelle behov uden for hjemmet. Er du ikke forsigtig? Diskret og velovervejet? Har du flere forskellige eller er det den samme elsker? Og er DE ligeså diskrete?
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at uddybe synspunkterne med dig, for jeg synes du er en spændende person, men det er jo lidt svært over denne linje.
Varm hilsen din (stadige) beundrer.

Hejsa Fisk..
Det kunne Dorthe åbenbart ikke.. altså selv forsvare sig. Heldigvis er vi mennesker forskellige.. jeg ville aldrig nogensinde drømme om at gøre som i to.. og ved gud håber jeg aldrig at havne i en situation lig jeres partnere. Tænk sig at blive forrådt af netop "det eneste" menneske man elsker og stoler på. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at man kan gå igennem livet med en masse gode undskyldninger for ens handlinger - men det gør dem absolut ikke korrekte.
Jeg kunne blive ved men det er som sagt jeres liv, jeres familie det drejer sig om, heldigvis ikke min.

Hej m-fidusen
Du skriver at du ikke vil håbe du nogensinde havner i en situation som fiskens og min partners, det ønsker jeg heller ikke for nogle andre da det er utrolig opslidende.
Men omvendet, hvad hvis du havner i en situation som vores?
Hvad hvis din beslutning om at være ærlig tager livet af en andet menneske, et menneske som du trods alt en gang har elsket og lovet at dele livet med? Et menneske som er far til dine børn, og at du måske er medvirkende til at de mister deres far?
Jeg føler ikke jeg forråder min mand, jeg føler jeg gør mit bedste for at hjælp ham gennem en stor krise og først derefter må jeg tage stilling til om jeg skal fortælle ham om mit utroskab og om vores liv sammen kan/skal fortsætte.
Hilsen Dorte

Hej Dorthe..
Du skriver at du hjælper ham, med hvad spørger man så sig selv om❓ved at undlade og sige du er ham utro el krisen?jeg kan kun se udfra det du skriver er at du får et kæmpe forklarings problem den dag du vil/tør fortælle ham at du ikke har kunne holde dig tro over for din mand..
Jeg kan ikke rigtig se hvad pointen er i det du gør ud over at du blider dig selv ind at det er ok og være utro med det grundlag at han er syg og du ikke elsker ham! Tror syg el ej så ville du nok stadig havde været ham utro, for du skal ikke bilde mig ind at man ikke elsker sin kone/mand mere pga sygdom!! Et godt råd, så lad være med at holde ham mere for nar ind du har gjort og fortæl ham det og lad udfaldet være hvad det være vil.
Det er dig der er sorteper i dit eget spil!!!
Held og lykke

Hej Dorte
Hvad med, at få manden indlagt, så han kan blive hjulpet?? Så må du/I efterfølgende, se om ægteskabet skal forsætte.
Forstå dig godt,jeg have gjort det samme,i din situation.
jeg er selv 41, og det ville være alt for tidligt, at slutte sexlivet, i den aldre, skulle
gerne kunne holde mange år endnu.

Jeg har heller aldrig skrevet at det er den mest rigtige måde at løse mit problem på men sådan har jeg alså valgt, årsag kan du læse længere oppe på siden.
Jeg ønsker heller ikke for andre og heller ikke for dig at komme i samme sitovation, for havde du spurgt mig for 14 år siden havde jeg så helt bestemt den samme holdning til tingene som dig, ingen tvivl om det.
Når jeg kom på banen med mit indlæg så var det fordi at Dorte og mig havde en del tilfælles.
De bedste hilsner til alle her på siden.Fisken.

Hej Dorte
Jeg har ikke læst alle indlæggene og risikerer derfor her at gentage, hvad andre mener.
Det ville være utroskab, hvis du bare forlod din mand på grund af de uheld, han nok uforvarende er havnet i. Efter så mange år, er der da også nogle bånd, som alligevel ikke vil kunne rives over. Dine fysiske behov har intet med utroskab at gøre, men er et naturligt fænomen. Sørg for at nyde dit liv på trods af - eller måske netop på grund af - omstændighederne.
Pøj-pøj
Hans.

Hej Hans.
Tak for støtten. Selv om jeg lyder meget afklaret mht. utroskaben sidder den dårlige samvittighed jo alligevel og gnaver et sted, ellers skrev jeg nok heller ikke et indlæg her.
Jeg har fået meget respons på indlægget, både fra mennesker som er enige med mig og fra mennesker som er uenige. Det giver noget at tænke over og en god debat.
Hilsen Dorte

Hej Dorthe
Du skal ikke rende rundt med dårlig samvittighed og du skal ikke være hudløs ærlig og plapre ud med sandheden, for den er ilde hørt og gør bare ondt værre - jeg syntes du er en gutterpige, at du passer ham og holder sammen på familien. At have en elsker er din menneskeret - håber at du kan holde ham, for det gør også ondt at blive brændt af af sin udenoms, fordi man ikke kan "passe" ham/hende ordentligt. Så klø på og smil til verden og manden med og forkæl din elsker i din "fritid"
Qnuz fra en 49 årig udenoms, der også elsker konen.

Tak for de pæne ord. Det er dejligt at høre jeg ikke er den eneste der tænker på den måde.
Elskeren og jeg er meget afklaret omkring vores forhold forstået på den måde at vi begge er klar over at forholdet ikke skal ende op med villa, vovse og volvo, men jeg er da alligevel bange for at miste ham. Han er heldigvis ikke den der presser på, når jeg i en periode ikke har mulighed for at mødes med ham.
God vind fremover til dig.
Mange gen-knus fra Dorte

jeg tror,at du på et tidspunkt har været nede,man bliver så utrolig træt af vrøvl ,på den en eller anden måde.du har haft behov for at være alene ,men ikke kunnet,og derved er du også meget modtagelig ,hvis andre er venlige ,(ryger i.)
men sig ikke noget hvorfor sårre.Vil du blive ,det gør du.Se tiden an ,du vil garenteret se af den du sværmer med, ikke bliver ,?For du er et nemt offer.Men se at få nogle hobbys.

Hej Dorthe ! Jeg er næsten som din mand, blot anden sygdom, en af mine gode venner hjalp mig med alt det jeg ikke kunne under min sygdom, og jeg fik på fornemmelsen at min kone var utro med ham, jeg tænkte meget over det og kom til det resultat at jeg jo nok måtte finde mig i det, hvis jeg ville bevare ægteskabet og havde det dermed godt, vennen havde jo også brug for erotik "vi kunen jo dele hende", blot uden at jeg viste noget om det. Men det værst tænkelige skete, hun kom en dag of fortalte at hun ville skilles, der havde forholdet stået på ca 3 måneder, jeg gik så helt i hundene, jeg var endnu ikke rigtigt rask, men hvorfor kunne de ikke bare havde haft et sidespring og så havde jeg beholdt mit ægteskab, og mine 4 børn deres hjem , nu er det hele splittet, det er 5½ år siden jeg blev skilt, konen er nu sammen med en halt anden, Vennen ser jeg naturligvis ikke noget til mere, men havde de gjort det i stilhed, så havde det hele jo været dejligt.
Jeg vil råde dig til at gå stille med dørene få dit behov dækket og vær god ved din mand, han har sikkert et gevaldigt behov for dig.
Jeg ved hvad jeg har mistet, jeg sidder i dag ensom og forladt, børnene kommer efter deres behov, yngste er 20 nu og jeg er 60.
Jeg mener bestemt at utroskab bør dyrkes , men diskret, det løsner mange frustrationer. Bare pas på du ikke såre din mand, og så nyd din mand, selvom han er impotent, så har han følelser, jeg nyder da at kunne lægge mig tæt når jeg har besøger afmin veninde, som jeg har haft et års tid. Jeg nyder da også, selvom penis er slap at blive nusset og lidt oral sex.
God fornøjelse, og pas på du ikke får sygdomme.
NB. i har jo i mange år opbygget et hjem, en omgangskreds, har en gavaldig masse minder, BEVAR DET og ha så diskrete sidespring, men pas på du ikke forelsker dig.

Hej
Jeg blev utrolig glad for at læse dit indlæg og for at høre om erfaringen set fra den anden parts side.
Tak for de gode råd - jeg dyrker kun sikker sex - og elskeren har jeg haft i en længere periode, så hvis jeg havde forelsket mig var det nok allerede sket.
Alt mulig lykke til dig i livet frem over
Dorte

Sikke noget pis, ja undskyld mit franske, men hobbies - hvorfor så ikke spise salpeter!?
Næ, men du har ret i ikke at sige noget, for det sårer dybt at få vished!
Så bare klø på, det er der "liv" i!
qnuz

Jeg mener ikke at du er utro. Du har jo tænkt tingene igennem.
Han ved det sikker et eller andet sted godt hvis han er syg, og acceprere det som en måde at holde på dig eller ikke miste den nok store betydning som du har i hans liv især hvis han er meget syg, jeg syntes at det er fedt at du står ved dine følelser og naturlige behov, jeg ville gøre det samme og tror også at de fleste andre mennesker forstår det du gør.
Jeg er selv 43 år, i vores alder mener jeg ikke længere at der er tale om at være utro men om at træffe de valg vi finder er rigtige uanset hvad andre syntes eller mener, hvad ved de når det kommer til stykket ikke en skid, så gør det du finder rigtigt det gør jeg i alle fald, ikke fordi det skal være løsningen for andre men det er det for mig, så må andre gøre hvad de finder rigtigt. Du har jo kun det samme liv så lev det med god samvittighed. hej Niels-Peter.

Det kan være svært, det hele . Ja men han har et liv så..... LAD VÆR MED AT VÆRE HAM UTRO for det er noget L O R T!!! :O

det er sq LOOOL