kender fam. til kosovoalbanerne, læs venligst

Moderen til tragisk ramt familie, med mange skræmmer på sjælen 2 voksne og 4 små børn. Beder og græder over, at de ikke også`kan få lov, at få disse deres kære, i god sikker her hos dem, som alle er i Danmark. En fantastisk famlie, med meget sammenhold. der trækker sig selv op ved hårrødderne, til selvforsørgelse, trods alle nedbrydende faktorer, så de klarer sig selv imod alle odds. De er nu dømt til, at blive hjemsendt, står der på skærmen, men de har ikke deres hjem der mere, men her hos familien. Der hvor ens nærmeste familie er er ens hjem. Og de har intet, at komme tilbage til, andet elendighed. Og moderen der er meget syg kan ingen medicin få i landet. Hvorfor skal det være så hårdt, de gør ihvertfald ingen skade på landet, er ret sikker på, at familifaren nok skulle forsørge , kone og børn selv. for som før skrevet, besidder den samme familie en ukulighed, som må beundres. Venlig hilsen,
En der føler med familien, for jeg kender dem.

Forholdene i Kosovo er blevet forbedret, krigen er slut for længe siden. Hjemsend dem og også andre herboende falske flygtninge.

hører ikke til her!

hvorfor er det ikke synd for dem? de har formodentligt været udsat for de samme ting, som de mennesker som kom til Danmark.

hvorfor lige netop denne familie skal blive her?
Hvorfor ikke mindst 5000 andre, der er i samme situation forskellige steder i verden?
Hvordan kan det være, at sagen er tabt i Højesteret?
Sagen handler om post traumatisk stress syndrom - i al fald efter hvad radioavisen kunne oplyse.
Hvordan kan det være at du skriver de klarer sig selv, når de er flygtninge der venter på afgørelse?
Der er noget i dine påstande der ikke helt holder vand.

er ved at starte egen virksomhed op, andre er i gang med arbejde og uddannelse. Moderen til de 4 børn er selvmordstruet, hvis hun ikke kan få sin medicin, som hun ikke kan i sit hjemland.
De har kun nogle få bekendte og fjerne slægtninge tilbage i Kosovo, og al deres nærmeste familie, bor i Damark.
De har før blevet sendt hjem, til en åben gold jordmark, boede i en lille lejlighed hos bekendte, hvor der så var 10 pers. samlet mindst på, et sted på meget få m2. Moderen til moderen, af asylsøgende familie frygter for, sin datters liv, hvis hun igen, og uden medisin, skal sendes hjem til sådan nogle forhold.
selvfølgelig er det synd for andrer også. Som jeg skriver ligger dem man kender selvfølgeligt en mest på sinde fordi man, oplever fortvivelsen.
Faderen til nævnte asylsøgende familie, har været overmenneskelig stærk, under hele forløbet, så han skal nok kunne klare,, at finde arbejde, og forsørge sin famile, hvilket jeg tilkendegiver, at der er så psykiske stærke elementer, i den famile trods alle svære kår, at de nok, skal klare sig, hvis de ellers får lov.
MVH.

kan man købe ind til lager. Det kan gøres hos producenten.
Der kan ligeledes laves aftaler med producenten om at få specialleverencer til Kosovo.
Jeg kan ikke andet end undre mig over hvordan man strander i Danmark.
Det er så langt fra Kosovo, man skal pokker dælemig igennem mange andre lande for at nå hertil, så det med at strande har jeg svært ved at få øje på.
Det lyder da som om de gerne vil blive her, men hvor mange ud over faderen vil kunne arbejde? Hvor mange af familiens medlemmer skal være på passiv forsørgelse de næste mange år?
Det er sådanne oplysninger man har brug for at vide inden man træffer en beslutning om man synes de skulle blive her eller ej.
Vi kan ikke og har ikke råd til passivt at forsørge Gud og hver mand som det er synd for. Bare tænk på alle de Iranske flygtninge, hvoraf de fleste får "pension" = passiv forsørgelse, og som hverken er syge eller dårlige, men har haft det uheld at have været bosat i Iran.

Resten klarer sig selv efter skolegang- ET hjem er der Hvor ens nærmeste famile er, desuden har de intet eksistens grudlag i Kosovo, og kun traumatiske minder. Som jeg skrev er jeg overbevist om at asylansøgerens familiefader skal også nok, selv forsørge sin familie, tvilvsomt om han kan finde arbejde i Kosovo. Hav en god dag, tak for interesse.
MVH.