SuperDebat.dk > Underholdning > Det var bare det, jeg ville sige... Hej!
13tilføjet af Nok.ja
*knuz* *søde*
Vor herre bevares!
Er jeg den eneste, der er ved at kaste op over disse kvalme sms-udtryk?
Og mens jeg er ved det... er folk generelt blevet lidt dovne, siden fx. 'er' skal forkortes til 'r'... ligesom 'det' er = 'dt'.
Har du andre sms-irritationsmomenter at tilføje? 😉
tilføjet af Son.Y
Hader det også
Kan ikke være andet end enig. Desuden lærer de unge heller ikke at stave!!
tilføjet af åhsimone
forstår dig slet ikke
synes det er praktisk mange gange, når det skal gå hurtigt og det skal det jo tit med sms..synes slet ikke det er noget problem, det er da nærmest sjovt, der er et særligt sprog tilknyttet :)
kh
tilføjet af Lune Klyder
Ordbogen er hurtigere
Jeg forstår heller ikke at man bruger specielt sms-sprog, når den indbyggede ordbog somregel er hurtigere. At slå ordbogen fra var sidst noget jeg brugte i 1999. Og selvfølgelig staver ordbogen ikke altid rigtigt, men den er altså hurtigere at bruge, end hvis man slår den fra.
tilføjet af LouiseM
Hvad er det der irriterer dig?
Tja, handler det ikke bare om, at I der synes det er irriterende, kvalmende, uforståeligt osv er over 25 år og derfor er vokset op i et samfund, hvor mobilen og dermed sms-sproget ikke var opfundet?
Jeg synes, det er en meget naturlig udvikling, at man forkorter ordene, når man skriver sms-beskeder. De unge er konstant i kontakt med vennerne og skriver millioner af sms'er - så er det da smart at udvikle et sms-sprog, der mere består af tegn end af ord.
Som mor til et par teenagere, der sms'er hurtigere end jeg kan tale😉 skulle jeg hilse at sige, at sms'erne på ingen måde påvirker børnenes evne til at stave og formulere sig. SMS sproget er et selvstændigt kommunikationsværktøj og erstatter ikke det danske skriftsprog. Eller det mundlige for den sags skyld.
"Knuz" er også lige lovlig poppet for mig, men jeg lader da bare være med at bruge det 😉
"Søde" er da en sød måde at tiltale kære venner og veninder på. Synes jeg. Men igen - enhver er jo frit stillet til at bruge udtrykket. Og hvis andre kalder dig søde, synes jeg bare du skal tage det som en kompliment. Ingen grund til irritation🙂
Det er vist set før i historien, at de ældre/voksen synes, at ungdommens finurligheder er tåbelige og uforståelige. Og ofte ovenikøbet også skadelige. Det gælder musikken, tøjet, alkoholvanerne, sproget osv. Hvorfor være så intolerant? Hvorfor ikke bare acceptere, at hver alder har deres "særheder"?
Hilsen en der glæder sig over, at 80'er musik stadig er moderne. Så behøver jeg ikke tilpasse mig 😉
tilføjet af studt
Uenig dansklærer
Jeg - og mine dansklærerkolleger over det ganske land - oplever nu i høj grad, at sms-sproget påvirker de unges formuleringsevner. Ikke de allerdygtigste unge, men det ses tydeligt i den store gruppe af middeldygtige elever, at de har vænnet sig til et meget fattigt og kortfattet sprog, som ikke er hensigtsmæssigt i anden skriftlig kommunikation end sms og mails.
Det er ikke så meget stavningen, det går ud over - heldigvis. Derimod er der blandt meget andet en tydelig tendens til at undlade "jeg" som grundled. Det fungerer fint over sms´er, men ikke i anden skriftlig sammenhæng. Derudover anvender de meget korte sætninger, utallige tegn, og ikke mindst udråbstegnet bruges i tide og - særligt - i utide.
At tro, man kan ændre ungdommens vaner, er ganske rigtigt naivt. Jeg er helt på det rene med, at vi ikke får de unge til at skrive et andet sprog i deres sms´er - men det HAR altså en negativ effekt på manges skriftlige formuleringsevner.
"Knuzzz" og "søde" kan jeg ikke hidse mig op over - undtagen, når det kommer fra folk, der for længst burde være ude over teenagestadiet.
tilføjet af 90er drengen
Jeg glæder mig til at 10erne kommer igang :)
"...en der glæder sig over, at 80'er musik stadig er moderne"
Bare vent - i 10erne skal 90ermusikken og 90er tøjstilen nok tage over 😉
Jeg glæder mig allerede! 🙂
tilføjet af bare mig
Jeg får
fnidder af de sms hvor indholdet konstant er søde...
Nej det er ikke kun dig...
tilføjet af yofilo
Du er ikke den eneste
Nej, du er ikke den eneste.
Jeg skriver aldrig søde eller lignende, for det er altså kun min kæreste der er "søde" i min verden og ham skriver jeg det ikke engang til; jeg skriver som regel "kære" eller "hej" ligesom i enhver anden skriftlig sammenhæng, og kærlig hilsen eller krammer fra XX, når jeg afslutter. Men det er langtfra altid, det er mere hvis jeg skriver sammen med min veninde som bor i den anden ende af landet. Vi ses ikke så tit og der er det vigtigt for mig at gøre de lange opdateringer på vores hverdag lidt personlige.
Men jeg får knoppet når folk jeg f.eks. studerer sammen med, skriver sådan nogle ord; for jeg kender dem jo ikke som sådan, de er ikke mine venner og det føles... klistret at skrive sådan nogen ord, fordi jeg er opdraget med at det er intime ord man bruger om og med sine kære.
Alle forkortelserne irriterer mig bare. Jeg er altså ikke vokset op i mobilalderen, købte den første da jeg var 19 år gammel, og jeg forstår ikke alle de der forkortelser, udover simpelt ting som LOL og ROFL. Alt det andet; ja det opfatter jeg som den dovenskab jeg også ser i aviser, blade og eksempelvis breve hvor der tydeligvis ikke længere bliver læst korrektur.
tilføjet af yofilo
Men det smitter
Èn af de ting der irriterer mig grænseløst ved de her forkortelser er at de spreder sig alle andre steder hen; der er mange helt unge der har et meget dårligt skriftsprog, ja faktisk decideret grimt og uforståeligt, fordi de ikke træner at skrive ordentligt, bl.a. pga. sms- og chatsprog.
Jeg oplever også at nogen bruger det i talesproget og det irriterer mig. De bliver jo selv mobsede hvis folk ikke forstår hvad de siger eller skriver, men det er jo dem der ikke bruger sproget ordentligt så andre kan forstå det.
Jeg håber ikke at det fortsætter sådan; jeg vil gerne se en spirende jurist, læge eller sekretær få job hvis vedkommende fortsat skriver så elendigt.
tilføjet af yofilo
Sjovt nok
Sjovt nok er jeg oppe på måske 2000 beskeder om måneden, i en alder af 29 år. Det går pænt stærkt, jeg kan oven i købet skrive uden at kigge på skærmen, og alligevel formår jeg at skrive og stave på normal vis. Jeg mener helt alvorligt at det er dovenskab og dumhed at man ikke bare træner normal stavemåde og normal kommunikationsform, selvom det foregår på sms.
Det er jo netop et fremragende værktøj at bruge til at lære de unge at tale, skrive og formulere sig korrekt så andre mennesker også kan forstå dem. Det er et ret stort problem f.eks. at henvende sig til myndighedspersoner hvis man ikke kan tale eller skrive ordentligt.
Det ødelægger vores sprog som i forvejen trues af større sprog og flere og flere fremmedord. Man burde lære både teenagere og for den sags skyld en del unge op i 20´erne at sætte pris på det nationale særpræg vores sprog er. Ellers forsvinder det og det ville da være synd.
tilføjet af jetpost
Gå hurtigt
hvorfor skal det gå hurtigt? Er det fordi du skal nå at sende 2000 på en dag?
tilføjet af jetpost
Det påvirker deres evne
Har da hørt mange gange: Nej en lortetelefon, den kender ikke ordet......Måske det er fordi ordet er stavet forkert
tilføjet af lagermann
Stakkels personalechefer
Det vil nok ikke overraske ret mange at jeg giver trådstarter fuldstændig ret. Jeg har flere gange i dette forum givet udtryk for min ærgrelse over den omgang nogle har med vort sprog.
Jeg har ondt af de personalechefer der skal sidde og læse job ansøgninger igennem, fra folk som har sms sproget som deres eneste eller fremtrædende kommunikationsform.
"Sføli" er et udtryk jeg har set ofte. Jeg er stærkt i tvivl om disse mennesker virkeligt kan stave "selvfølgelig". Og lad os være oprigtige. Det sprog eksisterer jo ikke kun på sms. Vi ser det i chatter, og vi ser det her på SOL.
Når de i nyhederne påtaler de unges ringe dansk, så er det jo ikke bare noget de finder på. "Aftnen, køknet, skoln" er afarter af ord som vi har lært dem. Når de dog finder vej til TV hvor undertekster indeholder disse forkortelser, så giver det jo de unge en vis legitimitet.
Jeg undrer mig over hvad der lægges vægt på når journalister uddannes. Det er til tider en pestilens at læse en avis. At læse tekst TV. Den ene stavefejl efter den anden. "Ny klup under opsejling" måtte jeg læse som overskrift på TV2´s nyheder da fusionen af FCK var en realitet. En klub er en klub, og ikke en klup.
Mvh Lagermann, som går ind for bevarelsen af det danske sprog. Sproget er en meget stærkere identifikation af det at være dansk, end mange af de andre ting som påståes at være typisk danske.