SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
2tilføjet af jalmar
Kom Jesus - Kommer Jesus - Eller ........
´
- - - Kom Jesus tilbage i 1914 (Parousia),
som Verdens mest BibelTro personer postulerer?
Hvad siger Bibelen re.: Jesus Parousia:
Hvis man læser Bibelen, kan ingen overhovedet være i TVIVL, når Jesus Genkomst sker:
....... Matthæus 24:27-31 .......
Alene vers 27 og 29 siger rigeligt:
27
> "For som lynet kommer fra øst og lyser helt om
> i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være." <
29
> "Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen
> ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes." < http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
- - Ergo er der IKKE den store sandsynlighed for, at Jesus skulle være kommet -
Jamen siger fortalerne, Jesus kom også usynlig og uhørligt for alle andre end C.T.RUSSELL -
Kære venner den oplevelse der henvises til, Påstod C.T.RUSSELL skete i >> 1874 << !
(At så årstallet ikke passede Booze Rutherford, er en helt anden historie)
Kommer Jesus Kristus genkomst/Parousia som angivet i Bibelen - Da jeg ikke er rigtig Troende kan jeg kun sige: "Jeg tror det ikke"! - - JEG tror på den del af videnskaben der siger, at på et tidspunkt er Solens energi brugt op, og så går det galt - eller det kan selvfølgelig ske, at en eller anden IDIOT bringer en tilstrækkelig stor Atombombe til sprængning - Men jeg tvivler, da chancerne for at det kommer til at gå ud over IDIOTEN selv, er alt alt for stor - SÅ stor en IDIOT kan der sgi da ikke være, med mindre man er en sindsyg TROENDE, og absolut vil DOMMEDAG til en eller anden SYG GUDS ære!
Med venlig hilsen
jalmar
P.s.
Ovenstående er selvfølgelig ½ baseret på SANDHEDEN og ½ på hvad jeg selv TROR!
J* ;-)
Ja det link indeholder nogen rigtig gode argumenter. Jeg syntes det er er så godt forklaret om Russelss tid, så jeg har kopieret det fra det link du henviser til:
Citat:
Hele Vagttårnets ældgamle dogme om den 'dobbelte' opfyldelse af Jesu ord i denne profeti er bygget på sand; der findes ikke et eneste ord i hele den hellige skrift, som støtter denne hjemmestrikkede udlægning, Men VT-lederne har brug for den, for uden den har de ingen eksistensberettigelse overhovedet. Ikke desto mindre er den det rene hjernespind, opfundet for at begrunde netop denne slags forudsigelser om nutiden, som alle adventistiske bevægelser har fremsat i tidens løb - og her bør vi igen erindre os, at lige fra begyndelsen var Russell's lille hjord ret beset en udbrydergruppe fra Nelson H. Barbour's lille uafhængige adventistmenighed i Rochester, New York, og at det var i den gruppe, at CT, Russell lærte alt det, som han selv senere docerede i sit Vagttårnsblad, da han - brød ud og begyndte for sig selv. Dette indbefattede også læren om den 'usynlige nærværelse' (dengang blev den regnet fra 1874) og 'hedningernes tiders' udløb i 1914 og alle de andre mærkværdigheder, som skulle blive grundlaget i 'Pastor' Russell's teologi. Fra disse gamle fejlberegninger stammer også den her omtalte læresætning, at 'tegnet' ikke er et varsel om den kommende ødelæggelse (som teksten dog tydeligt henviser til), men et 'bevis' på, at Kristus er 'nærværende' fra et bestemt tidspunkt. Hvad hverken Russell eller hans adventistiske læremestre erkendte, var at dette egentlig var en 'hovsa-løsning' af reneste vand! Sagen var jo den, at de oprindelige adventistgrupper i USA havde reelt ventet at se Jesus komme bogstaveligt på himlens skyer i 1843, og da han udeblev, så ændrede man det til 1844. Da han stadig ikke kom, splittedes bevægelsen op i mange grupper, og mens den største blev til Syvende-Dags-Adventisterne, var der andre, der endnu en gang søgte at finde frem til det korrekte årstal - og her fandt Barbour's gruppe frem til 1873!. Jesus udeblev dog endnu engang, men så gjorde man som tilforn, man valgte næste år som det rette, altså 1874. Da han stadig ikke kom, bredte skuffelsen og mismodet sig, men så blev de reddet af den storslåede opdagelse, at i oversættelsen Emphatic Diaglott, som et medlem af gruppen havde fået fat i, var parousia, oversat 'nærværelse'; og så udkastede man den teori, at Jesus nok allerede var 'nærværende', bare usynligt! Denne 'nødløsning' reddede gruppen for en tid, og det var den, der i sin tid overbeviste den unge og noget naive, skønt godt begavede, Russell om, at Barbour's gruppe havde fat i det rigtige. Og da han så, få år senere blev uenig med Barbour om noget helt andet, skyndte han sig at starte sit eget blad, 'Zion's Watchtower and Herald of Christ's Presence', der udkom for første gang i juli 1879. Vagttårnsbevægelsen, hvis medlemmer dengang mest blev kaldt bibelstudenter, men som i 1931 antog betegnelsen Jehovas vidner, blev således født i en lille adventistafkrog i Nordamerika, på aldeles falske forudsætninger, og med en lære, der trods den enorme tilslutning, der siden er kommet til, er falsk i bund og grund.
Man kan faktisk sige, at ligesom den gamle, nu kasserede lære om 1874 og 'nærværelsen' fra og med det år, var en 'hovsaløsning',så er den nuværende lære om 1914 som begyndelsesåret en 'nødløsning' ovenpå den gamle 'hovsaløsning'! Som det klart fremgår af Russell's gamle skrifter, så ventede han og hans tilhængere verdens ende i 1914. og det indbefattede, at de reelt også ventede at blive herliggjort i himlen med Jesus i det år! Det gør man ikke meget ud af nu om dage, men sådan var det - men sådan gik det ikke! 1914 kom og gik, men trods verdenskrigen udeblev verdens ende, og da Russell døde som en skuffet og udslidt propagandist i 1916, var det klart, at forventningerne ikke blev opfyldt - de var slået totalt fejl. Hvad så? Jo, den nye ledelse satte sig for at omkalfatre 'organisationen', og i løbet af 1920erne og 1930erne ændrede man simpelthen stille og roligt alle datoer: det gamle begyndelsesår 1874 gled lige så stille ud af beregningerne, og det gamle slutår, 1914, blev nu ophøjet til begyndelsesår! Det reddede det hele for en tid, og i de år talte man meget lidt om 'tegnet' - det havde iøvrigt aldrig været noget særligt hovedpunkt i Russells tid, han havde pyramider og teknisk udvikling som beviser på Jesu parousia, hvor mærkeligt det end lyder. Imidlertid vil vi nu forlade denne del af diskussionen med at konkludere, at de ovennævnte VT-artikler ikke beviser noget som helst i forbindelse med Kristi parousia udover det ene, at VT-lederne ikke har skiftet mening i noget der har betydning for forståelsen af Jesu profeti, og at de stadig står lige fjernt fra virkelighedens verden i deres hjemmelavede amatøragtige fortolkninger. Nok om det, lad os se lidt på realiteterne, som de er i Ny Testamente, de kristne græske skrifter.
Citat slut.
Da Russell startede sin egen lille udbrydergruppe, Bibelstudenterne, og tog en del af Barbours lære med sig, er det et klokke klart bevis for, at det som JW/WTS fortæller er Helligåndens overlevering til Russell, er ren og skær fantasi. Russell udregnede nogen datoer via pyramideideologi og intet andet. Rutherford tog bolden op og fortsatte mere eller mindre, hvor Russell slap, efter at han tilranede sig magten i 1918-19.
Det var ikke profetier fra Gud, det var menneskabte ideer. Ergo Helligånden har intet med JW/WTS at gøre.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk