kommunene vil ikke hjælpe mig. HJÆLP
Jeg bor alene med mine to drenge.... ham på 18 år er der ingen problemer med, men det er det med ham på 11 år, som også har nogle blandingsdiagnoser.... han er for det meste en stor og svær opgave i det daglige...der er mange ting som gør det svært for mig at tackle ham og det er bl.a.
- han gider ikke gå i lektiecafe på skolen, selvom både sagbehandler, skolen og jeg har lavet den aftale...han skælder mig ud, når han kommer hjem og bebrejder mig for, at vi har lavet denne aftale, så ofte kommer han ikke til lektiecafe og han gider heller ikke lave sine lektier hjemme....
- han gider ikke så ofte spise aftensmad, han mener jeg laver kedeligt mad....
- han roder ekstremt meget og gider ikke rydde op efter sig.... han kan svinde med slip og mad på sit værelse og smider sine sko og tøj alle vejne....
- han kan kalde mig for de værste ting som bl.a. " du skal død dit fucking svin" og vrøvle og bande mig langt væk og skændes og diskutere med mig i det uendelige....
- han gør nøgler og tøj væk, som ikke bliver fundet igen og han fik en ny cykel for nogen tid siden, men allerede efter 1 uge, havde han gjort cykelnøglerne væk, og bagagebæret var blevet ødelagt...
han får ingen medicin, da der fra kommunens side er vurderet, at han klarer sig relativt godt i skolen....men det er ca 5 år siden han sidst er blevet udredet af børnepsy. så i næste uge skal jeg have ham med til lægen og han skal henvises til børnepsy. for påny at lave en udredning og se om han evt. skal have medicin....dengang for 5 år siden, kunne de ikke lave udredning godt nok, da han ikke var startet i skole endnu.... og man kan så nu også se, om han har ændret sig, eller om diagnoserne holder stik....og så kan jeg håbe på, at jeg så endelig kan få den rette hjælp, med børnepsy. hjælp. men jeg ved jo også godt, at der for det første er ventetid på børnepsy. og det næste er, at man tålmodig skalvente og vente på, alle de test min dreng skal igennem....
Jeg har bedt kommunen om hjælp i flere år, men det eneste de kunne give mig var en kontaktperson, som kunne aktivere min dreng med feks. sport 1 - 2 gange i ugen, altså i alt pr. uge 5 timer...
Jeg har en aflastningsfamilie til min dreng - hver anden weekend.
Han har samkvem med sin far hver anden mandag til tirsdag morgen....jeg har ingen familie overhovedet, der kan se drengen, da de enten er døde, ikke gider eller bor langt væk.
Nu har kommunene så foreslået at han hver dag kan komme i noget der hedder børnehus, dvs at han bliver hentet fra skole hver dag og børnehuset sørger for, at han får lavet sine lektier, kommer i bad, kommer til sport, får aftensmad.....meeeen det er jo også langt fra sikkert at det bliver til noget, alt skal jo med på møder og intet er sikkert endnu siger sagsbehandleren...
Men min dreng er forvirret, klart er han det, for alle de skift han har hver eneste dag... jeg har foreslået kommunene, at jeg synes det kunne være en meget god ide, at han kom på et skole/hjem, der var alt under et tag, så var han fri for kontaktpersonen, aflastningsfamilien og børnehuset.... men det går kommunene ikke med til, de mener ikke han pt er slem nok og jeg ved at alt handler om kr og øre....
Jeg har endvidere bedt kommunene om rådgivning til mig og sønnen, men det er også meget længe siden og der sker stadig ikke en skid...
jeg har en ok løn, så jeg har forsøgt at finde en god terapeut, så min dreng og jeg måske kunne få et bedre forhold til hinanden, for det værste jeg ved er, når han dagligt snakker grimt til mig, enten ignorerer jeg ham, tager en snak med ham om, at man skal tale pænt, eller jeg tænder af og råber, så er det slut med dit plageri, skælsord eller hvad han nu siger...
Jeg har snakket med afdelingslederen på kommunen, der har været flere møder, kontaktpersonen og aflastningsfamilien har også kontaktet kommunen og sagt at vi har brug for hjælp..... men intet sker...nogle gange lader jeg bare tingene ligge og tager det hele som det kommer og bliver ligeglad med det hele, andre gange kan jeg kime kommunenen ned og noget af det sidste jeg i afmagt sagde til sagsbehandleren var, at skete der ikke noget akut nu, så kom jeg hen til hende på kontoret og halede hende over bordet, så skete det, at jeg pludselig kunne få udviget aflastning i sommerferien.... jeg har aldrig truet en ansat før, men tro mig, man bliver draget fuldstændig til vanvid, når man bare kan stå ude på sidelinjen og se sin dreng blive mere og mere fræk i sin mund.....
jeg håber, der er nogle som kan give mig gode råd til, hvad jeg kan stille op....?
- han gider ikke gå i lektiecafe på skolen, selvom både sagbehandler, skolen og jeg har lavet den aftale...han skælder mig ud, når han kommer hjem og bebrejder mig for, at vi har lavet denne aftale, så ofte kommer han ikke til lektiecafe og han gider heller ikke lave sine lektier hjemme....
- han gider ikke så ofte spise aftensmad, han mener jeg laver kedeligt mad....
- han roder ekstremt meget og gider ikke rydde op efter sig.... han kan svinde med slip og mad på sit værelse og smider sine sko og tøj alle vejne....
- han kan kalde mig for de værste ting som bl.a. " du skal død dit fucking svin" og vrøvle og bande mig langt væk og skændes og diskutere med mig i det uendelige....
- han gør nøgler og tøj væk, som ikke bliver fundet igen og han fik en ny cykel for nogen tid siden, men allerede efter 1 uge, havde han gjort cykelnøglerne væk, og bagagebæret var blevet ødelagt...
han får ingen medicin, da der fra kommunens side er vurderet, at han klarer sig relativt godt i skolen....men det er ca 5 år siden han sidst er blevet udredet af børnepsy. så i næste uge skal jeg have ham med til lægen og han skal henvises til børnepsy. for påny at lave en udredning og se om han evt. skal have medicin....dengang for 5 år siden, kunne de ikke lave udredning godt nok, da han ikke var startet i skole endnu.... og man kan så nu også se, om han har ændret sig, eller om diagnoserne holder stik....og så kan jeg håbe på, at jeg så endelig kan få den rette hjælp, med børnepsy. hjælp. men jeg ved jo også godt, at der for det første er ventetid på børnepsy. og det næste er, at man tålmodig skalvente og vente på, alle de test min dreng skal igennem....
Jeg har bedt kommunen om hjælp i flere år, men det eneste de kunne give mig var en kontaktperson, som kunne aktivere min dreng med feks. sport 1 - 2 gange i ugen, altså i alt pr. uge 5 timer...
Jeg har en aflastningsfamilie til min dreng - hver anden weekend.
Han har samkvem med sin far hver anden mandag til tirsdag morgen....jeg har ingen familie overhovedet, der kan se drengen, da de enten er døde, ikke gider eller bor langt væk.
Nu har kommunene så foreslået at han hver dag kan komme i noget der hedder børnehus, dvs at han bliver hentet fra skole hver dag og børnehuset sørger for, at han får lavet sine lektier, kommer i bad, kommer til sport, får aftensmad.....meeeen det er jo også langt fra sikkert at det bliver til noget, alt skal jo med på møder og intet er sikkert endnu siger sagsbehandleren...
Men min dreng er forvirret, klart er han det, for alle de skift han har hver eneste dag... jeg har foreslået kommunene, at jeg synes det kunne være en meget god ide, at han kom på et skole/hjem, der var alt under et tag, så var han fri for kontaktpersonen, aflastningsfamilien og børnehuset.... men det går kommunene ikke med til, de mener ikke han pt er slem nok og jeg ved at alt handler om kr og øre....
Jeg har endvidere bedt kommunene om rådgivning til mig og sønnen, men det er også meget længe siden og der sker stadig ikke en skid...
jeg har en ok løn, så jeg har forsøgt at finde en god terapeut, så min dreng og jeg måske kunne få et bedre forhold til hinanden, for det værste jeg ved er, når han dagligt snakker grimt til mig, enten ignorerer jeg ham, tager en snak med ham om, at man skal tale pænt, eller jeg tænder af og råber, så er det slut med dit plageri, skælsord eller hvad han nu siger...
Jeg har snakket med afdelingslederen på kommunen, der har været flere møder, kontaktpersonen og aflastningsfamilien har også kontaktet kommunen og sagt at vi har brug for hjælp..... men intet sker...nogle gange lader jeg bare tingene ligge og tager det hele som det kommer og bliver ligeglad med det hele, andre gange kan jeg kime kommunenen ned og noget af det sidste jeg i afmagt sagde til sagsbehandleren var, at skete der ikke noget akut nu, så kom jeg hen til hende på kontoret og halede hende over bordet, så skete det, at jeg pludselig kunne få udviget aflastning i sommerferien.... jeg har aldrig truet en ansat før, men tro mig, man bliver draget fuldstændig til vanvid, når man bare kan stå ude på sidelinjen og se sin dreng blive mere og mere fræk i sin mund.....
jeg håber, der er nogle som kan give mig gode råd til, hvad jeg kan stille op....?