Konstruer selv en flyvende tallerken

På lærerseminariet havde vi et meget gammelt svinghjul i fysiklokalet af messing på ca. 100 g.
Man kunne få det til at rotere ved hjælp af en snor. Der var en lille arm på svinghjulets akse, så man kunne hænge svinghjulet op på en nål, og give det et lille puf, så det roterede omkring nålen.
Så kunne svinghjulet “holde sig svævende” indtil farten gik af det.
Roterede det for hurtigt røg det i vejret - og af nålen.
Det er princippet i en “flyvende tallerken”.
Store tunge svinghjul ryger i en hvilken som helst retning med stor fart, hvis aksen de roterer omkring tvinges til at skifte retning i rummet. Derfor er der f.eks. en lovgivning om, at centrifuger med høje omdrejningstal skal boltes fast i gulvet, som de f.eks. er det på en møntvaskeri.
At svinghjulene skal være tunge, gør det vanskeligt at konstruere flyvende fartøjer ved hjælp af det princip - men hvad nu, hvis svinghjulet er let og roterer med meget høj hastighed?
Man kan ophænge en cirkelformet skive i et magnetfelt i et lufttomt rum, og accellerere skiven op i høje omdrejninger, og så vil skiven i princippet rotere til evig tid, fordi der ikke er nogen modstand.
Så vil skiven gøre modstand imod at skifte retning i rummet ligesom en snurretop, men hvis man tvinger skiven til at skifte retning, vil den kunne løfte – ikke alene sig selv, men også et fartøj.
Man kan f.eks. hænge et antal svinghjul op i et fartøj efter samme princip som det svinghjul, jeg startede med at beskrive.
I fartøjet kunne der være et større svinghjul, hvor rotationen er vinkelret på de mindre svinghjul, der “løfter” fartøjet - så der er noget der gør “modstand” imod, at de mindre svinghjul sættes i rotation. Det store svinghjul vil også kunne holde fartøjet orienteret i den rigtige position, så der ikke bliver vent rundt på, hvad der er op, og hvad der er ned.
Det vil være meget ustabilt, og skal styres af en computer for at blive styrbart.

Anklager, DET må du spørge "free spirit" om, han er vist ekspert på området, 😃 😉
Men mener princippet hedder et "gyroskop"

Anklager, DET må du spørge "free spirit" om, han er vist ekspert på området, 😃 😉
Men mener princippet hedder et "gyroskop"

I et gyroskop benytter man et roterende legemes modstand imod at ændre sin orientering i verdensrummet. Det er årsagen til, at jorden (med undtagelse af præcession og nutation) altid peger den samme vej i verdensrummet (omtrent imod Nordstjernen).
Det er også årsagen til, at man ikke vælter på cykel.
Du kan prøve at holde et cykelhjul i akslen med begge hænder, og få en til at sætte det i fart. Så kan du mærke, at hvis du drejer akslen på hjulet den rigtige vej, så vil det stige til vejrs, hvis det har fart nok på.
🙂,

Det vil ikke virke i rummet. Grunden til at det virker på jorden, er at hjulet er fastgjort til et punkt, som har kontakt til jorden. Det sætter så at sige af på den stang (eller snor), der i sidste ende har forbindelse til jorden. I rummet er der ikke noget at sætte af på. Inde i et rumfartøj vil kraften skubbe selve fartøjet i den modsatte retning af hjulets bevægelse, så resultatet er at det vil give et lille ryk, men ellers blive hængende hvor det er.

Et svinghjul, hvor akslen er vinkelret (vandret) på de svinghjul som drejer - vil gøre modstand imod, at fartøjet sættes i en modsatrettet bevægelse.

Det vil ikke virke i rummet. Grunden til at det virker på jorden, er at hjulet er fastgjort til et punkt, som har kontakt til jorden. Det sætter så at sige af på den stang (eller snor), der i sidste ende har forbindelse til jorden. I rummet er der ikke noget at sætte af på. Inde i et rumfartøj vil kraften skubbe selve fartøjet i den modsatte retning af hjulets bevægelse, så resultatet er at det vil give et lille ryk, men ellers blive hængende hvor det er.

Jeg forestiller mig at man kan bruge et svinghjul til at forhindre at kraften skubber selve fartøjet i den modsatte retning af hjulets bevægelse.
Svinghjul gør jo modstand imod, at aksen de drejer omkring ændrer retning i rummet.

Det vil ikke virke i rummet. Grunden til at det virker på jorden, er at hjulet er fastgjort til et punkt, som har kontakt til jorden. Det sætter så at sige af på den stang (eller snor), der i sidste ende har forbindelse til jorden. I rummet er der ikke noget at sætte af på. Inde i et rumfartøj vil kraften skubbe selve fartøjet i den modsatte retning af hjulets bevægelse, så resultatet er at det vil give et lille ryk, men ellers blive hængende hvor det er.

Man kan ophænge en cirkelformet skive i et magnetfelt i et lufttomt rum, og accellerere skiven op i høje omdrejninger, og så vil skiven i princippet rotere til evig tid, fordi der ikke er nogen modstand.
Så vil skiven gøre modstand imod at skifte retning i rummet ligesom en snurretop, men hvis man tvinger skiven til at skifte retning, vil den kunne løfte – ikke alene sig selv, men også et fartøj.[/quote]
Er du sikker på at der er et løft? En gyro reagerer ikke ved at bevæge sig i andre retninger hvis man tvinger den, den reagerer ved at aksen ændrer retning.
[quote]Det er også årsagen til, at man ikke vælter på cykel.

Faktisk ikke - se: http://www.sciencefriday.com/videos/watch/10376

I virkeligheden, jeg lavede det da jeg var 14år, i virkeligheden.
Selvfølgeligt brugte jeg ikke PAP, men der er enorme krafter på spil, uhygelige masser af krafter, og selvfølgeligt vil du ikke tro på det, men pyt, det kan jeg godt leve med, og inden i/du vil vide hvordan jeg gjore, så vil jeg bare lige sige en ting, jeg kan ikke skrive hvordan, det vil være mindst lige så svært som at skulle forklare tyngdekraften eller vise hvordan den ser ud.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det virker Pga tyngdekraften, og tyngdekraften er over alt, også er der også andre planeter`s tyngdekraft man kan bruge, problemet er bare den hastighed man vil kunne bevæge sig med, den vil kunne blive uhyggelig høj.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Man kan ophænge en cirkelformet skive i et magnetfelt i et lufttomt rum, og accellerere skiven op i høje omdrejninger, og så vil skiven i princippet rotere til evig tid, fordi der ikke er nogen modstand.
Så vil skiven gøre modstand imod at skifte retning i rummet ligesom en snurretop, men hvis man tvinger skiven til at skifte retning, vil den kunne løfte – ikke alene sig selv, men også et fartøj.
Er du sikker på at der er et løft? En gyro reagerer ikke ved at bevæge sig i andre retninger hvis man tvinger den, den reagerer ved at aksen ændrer retning.[/quote]
Ja jeg er sikker. Du kan selv blive sikker, hvis du tager et forhjul fra en cykel, og tager fat i akslen. Så får du en ven til sætte hjulet til at dreje så hurtigt som muligt - så drejer du akslen som du holder - og så bliver du også sikker på det - ligesom fysikerne.

[quote]Det er også årsagen til, at man ikke vælter på cykel.
Faktisk ikke - se: http://www.sciencefriday.com/videos/watch/10376

Det er det nu nok alligevel. Hvis du kører meget langsomt, kan du ret let vælte - men hvis du kører meget hurtigt, så opfører cyklen sig stabilt.

Gyroskop er lige hvad det er.
I en almindelig "gammeldags" gyro på f.eks. et skib eller i et fly, har man et eller flere svinghjul der roterer med 20.000 rpm, dette gør at hjulet bliver nordsøgende, stiller sig i en bestemt position i forhold til verdensrummet. Dette kan jeg også se at andre har været inde på og dette er det rigtige.
Iøvrigt er det ikke kun på jorden det holder denne retning, men også hvis du sender det langt ud i verdensrummet vil det altid holde fastholde det vi på jorden kalder nordsøgende position.
Jeg vil tro du kan finde noget om det ved at google det, men gyroteknik og teori er et meget stort og ikke helt let tilgængeligt emne og husker tydeligt hvor meget vi teknikerelever sloges med det på teknisk skole.
Iøvrigt er det ganske rigtigt meget store kræfter det drejer sig om, var der f.eks. sket en skade på et leje eller andet i svinghjulet som var anbragt indeni gyrokuglen kunne vi ikke bare tage den ud, men måtte pænt vente nogle timer efter at have slukket så dets norsøgende inerti var blevet mindre, da det i modsat fald kunne være direkte farligt hvis man ved udtagningen blot kom til at dreje kuglen en smule.
Jeg husker en gang hvor vi valgte at tage en kugle ud efter den fra ca 40.000rpm var nået ned omkring 500rpm og vi valgte vi forsigtigt godt kunne tage den ud. Det lykedes også og vi anbragte den i en trækasse beregnet til kuglen. Vi prøvede at dreje trækassen men selv ved de lave rotationstal vi var nået ned på, drejede kassen sig selv på plads igen på grund af den nordsøgende effekt.

Ja jeg er sikker. Du kan selv blive sikker, hvis du tager et forhjul fra en cykel, og tager fat i akslen. Så får du en ven til sætte hjulet til at dreje så hurtigt som muligt - så drejer du akslen som du holder - og så bliver du også sikker på det - ligesom fysikerne.[/quote]
Det har jeg prøvet adskillige gange i mekanik-timerne på uni (og i gymnasiet). Det er godt nok 20 år siden, men jeg husker det bestemt som om at aksen bare ændrer retning. Det føles muligvis som et løft fordi man allerede selv presser hjulet opad. Men mon ikke praksis viser sig at være ligesom teorien, og teorien siger at aksen ændrer retning. Der er en del videoer på youtube, f.eks.: denne.
Desuden, hvis du havde ret så ville et bilhjul jo løfte sig når man drejer ved høj hastighed, selvom kraften sikkert ikke ville være stor nok til at løfte bilens forende.
[quote]Det er det nu nok alligevel. Hvis du kører meget langsomt, kan du ret let vælte - men hvis du kører meget hurtigt, så opfører cyklen sig stabilt.

Det behøver jo ikke at være gyroskop effekten - det kan være en anden effekt som også er tydeligere ved højere hastighed. Se f.eks. denne artikel om en cykel uden gyroskop effekt.

Det gyroskop virker også i verdensrummet, har ikke noget at gøre med, om det står fast på jorden eller ej. Huble teleskopet, bliver bl.a. styret med gyroskop. 8 styk, så vidt jeg husker.
Og nej, man kan ikke ophæve tyngdekraften, med et gyroskop. Tyngdekraften påvirker også gyroskopet, derfor skvatter det på gulvet, hvis man forsøger på det.

Det har grundlæggende noget at gøre, med masses relation til tid og afstand ( rum ).
Det kan matematisk opløses i vektorer ( <-> ), så får man en ide om, hvorfor det hænger sådan sammen.
For et gyroskop, er det en meget kompliceret opstalt, så det vil jeg undlade at skrive en afhandling om her. Og det er virkelig ikke noget man skal lege med hjemme.....
Kort, kan jeg dog beskrive, at når periferihastigheden bliver høj nok, så vil bindingen mellem de ydre elementarpartikler af et gyroskop opløses, fordi de bevæger sig med lysets hastighed og derfor nødvendigvis overgår fra at have masse, til at bestå af energi.
Energi er her at beskrive som en masse-løs bølge, der vil bevæge sig i en vektor væk fra centrum af omdrejningsaksen, med lysets hastighed, og bølgen vil være polær i 2 retninger, parallelt med omdrejningsaksen.
Gyroskopet selv, vil når de ydre elementarpartikler opløses, miste masse, altså også energi, og derfor kan det ikke opretholde sin periferihastighed, uden at blive tilført ny energi, f.eks. i form af en "motor" der sætter hastigheden endnu højere op, således at periferihastigheden fortsat er mindst som lysets hastighed.
Derved kommer man frem til, at Summen af energi, kan opløses i [masse] multipliceret med [hastighedsforskellen delt med tidsforskellen] opløftet i anden potens.
Jeg har redegjort for, hvad dette medfører, et andet sted.
Der kan også redegøres for hvorledes partikler der har masse, opfører sig i forhold til tid og rum, opløst i retningsvektorer, uden at man nødvendigvis behøver at beskrive energien, men udelukkende forholder sig til hastighed og masse.

Men jeg kan se, at der en her i tråden..... der normalt henholder sig til, at alt kan forklares med kvantemekanik.
Det vil jeg så gerne høre.
Han kan så passende boson sig lidt sammen, og hig'e et svar frem fra skuffen, det har han jo liggende som standardmodel, så det skulle jo være helt elementært at forklare hvordan det hænger sammen, omkring masse og energi, i forbindelse med et gyroskop.
Jeg vil især gerne se noget nyt omkring masse, for det vil virkeligt rykke, hvis han kan finde det frem. Dazzel me...
Der er jo virkelig styr på masse i kvantemekanik, og energi ved man jo alt om.
I hvert fald hvor meget energi det kan betale sig, at lægge i, at brænde milliarder og atter milliarder af på noget som man ikke kan bevise.
Noget der i øvrigt bygger på en gammel og fortæsket ide, som man kun kan forklare, hvis man bruger en matematik, hvor det indgår at man mishandler katte i kasser, hvor de tvinges til at være selvmordstruede og ikke rigtigt kan beskrives som døde eller ej.
Rigtig fin matematik, som vi alle bør kende og forholde os empirisk til.
Jeg vil virkelig gerne høre noget mere om den matematik, og de sammenhænge der ligger til grund for en så fin og akkurat matematik.
Kom nu ud af busken, og vis os alle sammen, hvor dygtigt man kan klæde os på, så vi kan smykke os med matematik, så fin, at det slet ikke kan ses.
Faktisk må det efterhånden være et krav, at der kommer noget masse på bordet, ellers er det jo til at gå i opløsning over. Efter over 50 år, og ufattelige mængder af milliarder, så må det være på tide, at man viser noget frem.
Alternativt, kan man jo kvantehoppe ned i kassen til katten, den må jo vide det ene eller det andet. Så er det også helt sikkert, at vi andre ikke længere skal underkaste os, latterlige argumenter om noget, der efterhånden meget grundigt, er bevist, man ikke kan påvise.
Jeg har set strippere, der har bedre forståelse for bevægelse af masse, i tid og rum, end det man normalt hører fra kvantehoppernes side.
Strippere forstår da i det mindste at skabe resultat og glæde.
Man kan jo også bare bruge pengene, på ris og vand. Så kan man sætte kvantemekanikere til at bevæge risen og vandet, ud til dem er sulter.
Så er der virkelig mulighed for, at kvantemekanikere deltager med at skabe noget, så fantastisk som liv, eller i det mindste undgår de sultne at dø.
Derved bliver de sultne glade, og kvantemekanikere får en grundlæggende forståelse for, hvordan de kan hjælpe med at flytte masse, ved hjælp af energi.
For flere hundrede milliarder, der får man virkeligt meget ris og vand.
Så måske kan man være heldig, at der derved frembringes bare et enkelt lille element af en tankestreg, der kan forklare, selv kvantemekanikere, hvad masse og energi er.
Det lyder for mig, som en langt bedre investering, end at investere flere penge i kvantemekanikere. De har haft over 50 år, og ubegrænsede midler til at bygge maskiner, nu må det være på tide, at de maskiner afløses af mennesker, der med langt større sandsynlighed, kan frembringe substantielle resultater, der kan bruges til noget.
Ja undskyld jeg blev lidt revet med, men nu må det simpelthen stoppe.
Der er intet i fysik, der ikke kan observeres allerede, det er kun et spørgsmål om at forstå det. Hvis man altså vil, og ikke bare kigger i sin egen lille boson navle.
Når man, efter over 50 år, ikke kan gøre en ide substantiel, så er det nok fordi, at der ikke rigtigt er noget grundlag for den ide. Så må man gå hjem, og se om man kan komme på en ny ide, eller lytte til hvad andre siger.

Da jeg gik på lærerseminariet var der i fysiklokalet et gammelt svinghjul, som var konstrueret til at vise, at det kunne "svæve".
Der var meget gammelt, og kan godt have været brugt i fysikundervisningen i 1800 tallet, for seminariet var så vidt jeg husker fra 1849.
Det var af messing, og på størrelse med låget på et krydderi glas. Det vejede måske 100 g.
Svinghjulet sad på en aksel, som var omkring 10 cm lang, og svinghjulet sad så i den ene ende.
Der var lavet en "rille" på svinghjulet, som var beregnet til, at man kunne vikle en snor om svinghjulet - og så kunne man få det op i fart ved at trække i snoren.
I den modsatte ende af akslen af, hvor svinghjulet sad, var der et konisk hul, som passede på en nål, der kunne fungere som et leje, hvor akslen sad så på en måde, så svinghjul og aksel med største lethed kunne falde af - og ned på bordet.
Når svinghjulet var i en passende fart - anbragte man akslen på nålen - og gav svinghjulet et lille puf, så "det" roterede omkring nålen.
Så kunne svinghjulet holde sig "svævende" - selv om det jo kunne falde ned på bordet fordi det som nævnt kun støttede på akslen, som hang på nålen i den modsatte ende af svinghjulet.
Gav man et kraftigt puf - så svinghjulet roterede rundt om nålen - så holdt det sig "svævende".
Roterede svinghjulet hurtigt om akslen, så "svævede" svinghjulet i en høj bane om nålen.
Roterede svinghjulet langsommere om akslen, så "svævede" svinghjulet i en lavere bane om nålen.
Det kunne holde sig "svævende" i temmelig lang tid - inden modstanden fik farten til at tage af - og efterhånden som farten gik ned, så var banen lavere.
Gav man "det" et kraftigt puf - så svinghjulet roterede meget hurtigt rundt om nålen, så røg det af nålen og til vejrs.

Selvfølgelig virker et gyroskop også i rummet! Det virker i flyvemaskiner og de har ikke kontakt til jorden så hvorfor skulle det ikke virke i rummet!
At kraften for julet skulle give et lille skub i modsatte retning end hjulets retning?
Øhh hvilken retning har hjulet? I toppen er retningen fremad, og i bunden er den modsat! Hjulet har ikke noget retning!! Det drejer jo rundt!!

Det her er jo en hvepserede :)
Min holdning til Bob Lazar er, at han fortæller nogle fantastiske ting om alien teknologi, men der er ikke rigtig noget der kan dokumentere det som sandt, men interviewet her kan vel give et lille skud energi til JERES debat :)
Her nævner han bl.a. hvordan deres fremdriviningssystemer virker:
http://youtu.be/yhdvIO85QC8