kontakthæmmet mand på 35.
Hej.
Jeg har et stort problem, som er at jeg går totalt i baglås overfor kvinder.
Jeg kan normalt snakke med med alle slags mennesker. Både mænd og kvinde, men ligeså snart at det gælder en kvinde som jeg er lidt lun på, eller bare syntes er sød, så går jeg i baglås.
Tror det er noget med at komme til at sige noget forkert. Har altid haft det sådan, og blev mere eller mindre ført sammen med min eks. dengang vi mødtes. Dette forhold holdt i 15 år. De sidste 5 var dog kun pga. af børnene.
Nu har jeg igennem nogle år så været på jagt efter en kæreste, og jeg har mødt nogle stykker gennem bla. på dating.
Det går også nogenlunde på mail og sms, men ligeså snart at det er live, så bliver kokser det.
Sidste år havde jeg ellers fundet en rigtig sød pige på dating, og første gang vi mødstes gik det nogenlunde fint. Havde sagt at jeg var meget nervøs osv.
Da det nåede at blive nat, og dermed sengtid, blev jeg tilbudt at sove hos hende. Det sagde jeg pænt nej tak til. Hun smed klunset og hoppede i seng, og jeg kig ind og kyssede hende godnat, og gik så hjem til mig selv. (mente ikke at man behøver at være sammen første gang)
dagen efter mødtes vi igen, og jeg turde sku ikke engang at kysse hende igen.
Havde ellers meget lyst, men turde bare ikke. Vi så en film, og jeg nussede hende imens, og fik skam også ros for det, men kunne bare ikke komme videre. Her have det jo været rart hvis kvinden ligesom have taget initiativet. Forholdet gled ud i sandet... Har datet med et par andre også, men der sker jo ikke rigtigt noget, med sådan et kvaj som mig.
Nu er jeg blevet lidt lun på en kollega (enlig mor på 32) i en anden afdeling. Havde ikke snakket så meget med hende inden julefrokosten, for jeg turde jo ikke.
Men til julefrokosten (en måned siden) var nogle af hæmningerne jo væk, og da hun kom op til mig i baren, og snakkede med mig, svingede det faktisk godt. Vi satte os sammen og fjollede og jeg blev lokket ud at danse, selv om jeg absolut ikke kan danse. Men hun insisterede. Vi var senere i byen sammen med nogle af dem fra hendes afdeling. Skete ikke rigigt mere. Øv!!!
Nu er det så, at jeg næsten ikke kan møde hende på jobbet, ude at mit hjerte hopper og danser. Og jeg går så endnu mere i baglås. Tør dårligt at sige hej til hende.
Det er jo ikke ligefrem den måde man får mere kontakt vel. Faktisk har jeg taget mig selv i næsten at undgå hende. For jeg kikker jo den anden vej. Jeg store fjols!!! Ved jo godt at man skal kontakte hende. Men kan bare ikke overvinde den frygt jeg åbenbart har.
Hilsen den generte.
Jeg har et stort problem, som er at jeg går totalt i baglås overfor kvinder.
Jeg kan normalt snakke med med alle slags mennesker. Både mænd og kvinde, men ligeså snart at det gælder en kvinde som jeg er lidt lun på, eller bare syntes er sød, så går jeg i baglås.
Tror det er noget med at komme til at sige noget forkert. Har altid haft det sådan, og blev mere eller mindre ført sammen med min eks. dengang vi mødtes. Dette forhold holdt i 15 år. De sidste 5 var dog kun pga. af børnene.
Nu har jeg igennem nogle år så været på jagt efter en kæreste, og jeg har mødt nogle stykker gennem bla. på dating.
Det går også nogenlunde på mail og sms, men ligeså snart at det er live, så bliver kokser det.
Sidste år havde jeg ellers fundet en rigtig sød pige på dating, og første gang vi mødstes gik det nogenlunde fint. Havde sagt at jeg var meget nervøs osv.
Da det nåede at blive nat, og dermed sengtid, blev jeg tilbudt at sove hos hende. Det sagde jeg pænt nej tak til. Hun smed klunset og hoppede i seng, og jeg kig ind og kyssede hende godnat, og gik så hjem til mig selv. (mente ikke at man behøver at være sammen første gang)
dagen efter mødtes vi igen, og jeg turde sku ikke engang at kysse hende igen.
Havde ellers meget lyst, men turde bare ikke. Vi så en film, og jeg nussede hende imens, og fik skam også ros for det, men kunne bare ikke komme videre. Her have det jo været rart hvis kvinden ligesom have taget initiativet. Forholdet gled ud i sandet... Har datet med et par andre også, men der sker jo ikke rigtigt noget, med sådan et kvaj som mig.
Nu er jeg blevet lidt lun på en kollega (enlig mor på 32) i en anden afdeling. Havde ikke snakket så meget med hende inden julefrokosten, for jeg turde jo ikke.
Men til julefrokosten (en måned siden) var nogle af hæmningerne jo væk, og da hun kom op til mig i baren, og snakkede med mig, svingede det faktisk godt. Vi satte os sammen og fjollede og jeg blev lokket ud at danse, selv om jeg absolut ikke kan danse. Men hun insisterede. Vi var senere i byen sammen med nogle af dem fra hendes afdeling. Skete ikke rigigt mere. Øv!!!
Nu er det så, at jeg næsten ikke kan møde hende på jobbet, ude at mit hjerte hopper og danser. Og jeg går så endnu mere i baglås. Tør dårligt at sige hej til hende.
Det er jo ikke ligefrem den måde man får mere kontakt vel. Faktisk har jeg taget mig selv i næsten at undgå hende. For jeg kikker jo den anden vej. Jeg store fjols!!! Ved jo godt at man skal kontakte hende. Men kan bare ikke overvinde den frygt jeg åbenbart har.
Hilsen den generte.