37tilføjet af

Kristen forkyndelse er debat!

Når vi går fra dør til dør, så debatterer vi med folk. Vi drøfter bibelske emner. Desværre er der ikke så mange, der interesserer sig for Bibelen i vore dage, selvom Bibelen er den mest udbredte bog på jorden. Det ser vi, når vi går fra dør til dør. Sådan var det også i det første århundrede. Dengang blev de kristne ligefrem forfulgt, når de gik rundt og forkyndte. Stefanus, for eksempel, blev stenet til døde, og en af dem der bifaldt mordet på ham, var Saulus, ham der senere blev kendt som apostelen Paulus. Saulus var oplært ved Gamaliels fødder. Gamaliel var en af datidens mest kendte og anerkendte teologer. Saulus kendte derfor De Hellige Skrifter, og alligevel forfulgte han de kristne. (Apostelgerninger 8:1) Hvad viser det? Det viser at Paulus nok forstod skrifterne, men på en teologisk måde. Han havde ikke fået fat i ånden. Enoch er også kendt med Bibelen, men hvor er kærligheden? Enoch skriver, at han er parat til at angribe mig og mine brødre i struben. Jesus advarede imod sådanne mennesker, og kaldte dem ulve i fåreklæder. (Mattæus 7:15)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=385645
Har Enoch så forstået ånden i skrifterne? Det kan godt være, at han er teologisk dygtig, men hvad hjælper det, hvis han ikke har kærlighed? Da Saulus blev apostel og fik navnet Paulus skrev han:
"Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken.
Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." (1.Korinther 13:1-3)
Så Paulus lærte kærligheden at kende efter at han var gået over til den sande kristendom. Hans høje teologiske uddannelse gavnede ham intet. Det kan godt være, at han blev anerkendt af mennesker, men hvad hjælper det, når man ikke er vellidt hos Gud.
tilføjet af

Hvor vover du

Enoch har flere gange henvist til helligånden og hans indlæg viser også, han ved, hvad han taler om. Men nu provokerer du ham igen og spiller uskyldig i din selvmedlidenhed. Uf!! Hvad har I vidner forstand på helligåndens virke? Ikke en skid. Dem bibelen først og fremmest er henvendt til hos jer, er dem, der skulle være en klog træl, og så må I andre bare lytte og følge, hvad de siger. Du ved, det er sandt, at sådan er det hos jer . Hvordan kan du så komme med din åndelige smålighed og udtale dig om noget, du kun kender til i teorien, og så samtidigt provokere Enoch igen. Det er sgu usmageligt! Når du nu er sådan en uskyldig forfulgt. Puha!
Juliette.
tilføjet af

hej ftg

Kristen forkyndelse er debat skriver du, men hvilken form for debat fører I? Hvis det er sådan at I forkynder, at skt. Paulus´s viden ikke gavnede ham i det lange løb, hvorfor gør I så det I gør, ved at undervise folk i Bibelen?
Er det som de skriftkloge, der pålægger andre en masse love og regler, som de ikke engang selv holder (jvf. Matt.23:1-7) Eller vil I virkelig at folk skal fyldes med Guds Visdom, og modtage Helligånden?
Hvordan kan I kritisere Paulus´s visdom, som han brugte i Guds tjeneste? Hans breve til menighederne viser jo at han bruger skriftsstederne fra Gamle Testamente, til at forkynde om Kristus. Så hans visdom er der ikke noget galt med.
Du skriver at man blev forfulgt for Evangeliets skyld også dengang. Og nævner skt.Stefanus. Han forsvarede sig end ikke. Skal vi følge ham og Kristus efter, må vi jo så prøve at gøre som dem - nemlig at tage imod skældud mm. uden at sige andet end: "Tilgiv dem Fader, thi de ved ikke hvad de gør!" og ikke begynde og pege fingre af dem der er efter én. (der er jo flere fingre der så peger imod én selv..) Det er den sande glæde at kunne bære trængsler med Guds hjælp tålmodigt og uden at klage! :-) er ikke selv istand til det endnu, men beder til at have så stor tålmod en dag, at jeg vil kunne aflægge et så skønt vidnedsbyrd en dag!
Så ftg og brødre - skal I virkelig gå Kristus efter, så må I vidne om Ham. Kald jer kristne for det første, og vær det! Gå ud, og bliv døbt med Helligånd og helbred de syge, samarbejd med os andre kristne! Og kald ikke Jesus Kristus for Ærkeenglen Mikael eller hvad I ellers finder på, men Gud den højestes Søn og vor frelser og Herre. Det var det som de hellige mænd og kvinder i Kirkens lange næsten 2000 årige historie har gjort, og deres forbønner virker den dag idag, til styrkelse af troen, helbredelse på krop, sjæl og sind, og til vidnedsbyrd om at Gud er den samme igår og idag og imorgen! Må vi gå samme vej og sammen med Guds helgen lovprise Herren nat og dag!
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af

Skrev Paulus om Enoch?

Hej ftg
Du citerer Paulus, som skriver at det er essentielt at have kærlighed. Og du benytter det til at skælde ud på Enoch, fordi du mener han ikke har kærlighed!
Nu har jeg læst dit Paulus citat mange gange- både I jeres oversættelse og i den almindelige Bibel. Jeg har også læst versene omkring det. Og ved du hvad jeg bemærker? At Paulus ikke sagde at den eller hin ikke havde kærlighed! Så vidt jeg kan dømme stedet, så egner det sig bedst til at bedømme sig selv.
Lad mig illustrere hvad jeg mener. Lad os antage, at Enoch læser dette sted i morgen som en del af sit Bibelstudium. Så gætter jeg på, at han vil tænke noget i retning af: "Har jeg (altså Enoch) den kærlighed som gør livet fuldt? Elsker jeg mon ftg, som jeg skal og bør?". Det tror jeg ville være en god og kristen måde at læse stedet på.
Derimod tror jeg det er en misforståelse, hvis du (ftg) læser stedet og tænker: "hmm, Enoch har da vist ikke tilstrækkelig kærlighed til mig....". Kan du se forskellen?
Nu er jeg ikke så Bibelstærk som du, men jeg vil alligevel dele noget med dig- så må du forkaste det eller tage det til dig, som du nu har lyst til:
"Lignelsen om farisæeren og tolderen
v9 Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: v10 »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. v11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. v12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. v13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! v14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«" Luk 18:9-14
Vi kan også tage den på gameldags dansk: "Man skal ikke smide med sten, når man selv bor i et glashus", som min mor tit sagde medens jeg voksede op!
Med ønsket om kristen velfærd:-)
tilføjet af

Vogt dig!

Når Jehovas Vidner går fra dør til dør, så provokere de så ”det-batter”.
Deres ” forkyndelse” er en forherligelse af Vagttårnselskabet og det de kalder ” den tro og kloge træl”. De forherliger og forsøger, at indoktrinere mennesker i verden til at tro på ” Verdensimperiet Af Den Eneste Sandel Politiske Religion”, nemlig Jehovas Vidners Organisation A/S.
De genere folk i alle sammenhæng og det de kalder forkyndelse er en nedgørelse og tilsvining af specielt Den Katolske Kirke og alle andre Kirker ( læs mennesker) i al almindelighed.
* Sådan var det ikke i det første århundrede. De kristne blev forfulgt fordi de troede på og forkyndte om deres tro på Jesus Kristus.
Jesus sagde:
” Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden”. Medens de nu var samlede, spurgte de ham (Jesus) og sagde: Herre! Er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for ISRAEL"?
Da svarede han dem: Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.
Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være ”mine vidner” både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.
Og da han havde sat dette, løftedes han op, medens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres øjne. –
Som de nu stirrede op imod Himmelen, medens han `for bort, se, da stod der hos dem to mænd i hvide klæder, og de sagde:
” I galilæsiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen”.
citat slut.
Vil du gøre mig en tjeneste? at slå op i Bibelen og læse Hebræer brevet kap. 1 vers 6; der står: ” Og når han ( altså Gud) igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: Og alle Guds engle skal tilbede ham.
citat slut. OK?
I Jehovas Vidners Private Bibel er der en henvisning fra/til dette vers til den første gang Jesus, ” sin førstefødte”, ( Guds førstefødte) kom til jorderig. Nemlig, da Jesus blev undfanget og født af Jomfru Maria, ” Guds morder”.

” Se en mand der havde været lam fra moders liv af, blev båret derhen; ham plejede man hver dag at sætte ved den port til helligdommen, som kaldes ”den skønne”, for at han kunne bede dem, der gik ind i helligdommen, om almisse.
Han fik øje på Peter og Johannes, da de ville gå ind i helligdommen, og bad dem om at få en almisse.
Da så Peter fast på ham, og det samme gjorde Johannes, og Peter sagde: Se på os!
Og han gav nøje agt på dem, da han ventede at få noget af dem. Men Peter sagde: Sølv og guld har jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig; i Jesu Kristi, nazaræerens navn stå op og gå”. Og han greb ham ved den højre hånd og rejste ham op.
I samme nu blev hans ben og ankler stærke, og han sprang op og stod oprejst og begyndte at gå omkring, og han fulgtes med dem ind i helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovpriste Gud.
citat fra Apostlenes Gerninger kap. 1 vers 5. til kap. 3 vers 8.
Nu er det sådan, at det ikke altid ender godt. Det er beretningen om Stefanus et vidne på, altså sådan rent jordisk set.
Dem, som modstod Stefanus, var ikke folket. Det var det etablerede ældsteråd ( læs Jehovas Vidner), deres egne ledere dem, som udlagde og fortolkede skrifterne i henhold til Moses og profeterne og deres egne rådgivere, som nok skulle sørge for, at bevare den magt de havde over den almindelige borger!
Stefanus bebrejder dem, deres egenrådighed og at de bevidst spærrede ” indgangen” til Gud; så at sige dem, uden for Templet; så almindelige mennesker, borgere i samfundet, som ikke havde status eller var medlem af lige netop deres klub eller parti eller afdeling af jødedommen ( læs kristendommen, læs Jehovas Vidner) kunne komme ” ind til gud”, ved deres hjælp.
Stefanus siger: ” Fuld af Helligånden stirrede han op imod Himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd.
Og han sagde; Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.
Da skreg de med høj røst og holdt sig om ørene og stormede alle som een ind på ham; og de slæbte ham uden for byen og stenede ham. ...
Så stenede de Stefanus, medens han bad og sagde:
Herre Jesus , tag imod min ånd. Og han faldt på knæ og råbte med høj røst: ”Herre tilregn dem ikke denne synd og da Stefanus havde sagt dette, sov han hen”.
citat slut fra Apostlenes Gerninger kap. 7 vers 55.
+
En anden som virkelig kom i modsætning til ” den etablerede religion eller system var Jesu discipel Thomas. Han var tvivlende på Jesu opstandelses og Jesus bevidste at han var opstået og da udbryder Thomas.
” Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud”.
citat slut fra Johannes Evangeliet kap. 20 vers 28.
Hvorfor reagerede Paulus, som han gjorde? Jo, Gud havde under dødsstraf tvunget Israels folk til, at dræbe dem som modsatte sig de ældste og præsterne, ja endog det, at :
” En israelitisk kvindes søn, hvis fader var Ægypter, gik ud blandt Israelitterne. Da opstod der strid i lejren mellem den Israelitiske kvindes søn og en Israelit, og den Israelitiske kvindes søn forbandede navnet ( Guds navn) og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans ( sønnen) moder hed Sjelomit, en datter af Dibri af Dans stamme.
Og de satte ham i varetægt for at få en kendelse af Herrens mund.
Og Herren talede til Moses og sagde:
Ført spotteren uden for lejren, og alle de der hørte det, skal lægge deres hænder på hans hoved, og derefter skal hele menigheden stene ham til døde.
citat slut fra 3.Mosebog kap. 24 vers 10.

I dag er der en gruppe af religiøse mennesker, som henholder sig til fortiden Israelitter og jøderne og den første kristne tidsalders troende og henholder sig til, at de er tilhørende dem ( jeg har selv læst her på debatten at de virkelig mener og tror det, at de er efterfølgere af dem i en lige linie) og de er dem og indtil ”de første kristne” begynder at overføre kristendommen til den daglige tilværelse på godt og ondt, så holder de op med at henholde sig tilhørende dem, men vælger at påstå, at der nok fandtes små fraktioner, som stadig væk holdt Israelitternes og Jødernes og ”de første kristnes” idealer højt og de er så dem ( fraktionerne) de relatere sig til i dag.
Gud bevare os.
Saulus forstod skrifterne, men han havde ikke ” taget imod Jesus i sit hjerte”, derfor forstod han ingenting trods Gamaliel og som ftg siger, trods en teologisk viden. Han havde ikke fat i ånden ( Helligånden)?
Det er interessant her lige at bemærke, at dette navn ( Helligånden) eller betegnelse for ( Helligånden) ikke findes i Jehovas Vidners private Bibel, det er fjernet derfra. Det findes i Den Danske Autoriserede Bibel, men ikke i Jehovas Vidners Bibel.
” Nuvel, Enoch kender Bibelen, men hvor er kærligheden? Spørger ftg.
Enoch skriver, at han er parat til at angribe mig og mine brødre i struben? Dem advarede Jesus imod?
Har Enoch så forstået ånden i skrifterne?
Paulus lærte kærligheden at kende efter at han var gået over til den sande kristendom ( læs Jehovas Vidner) ?
Hvad hjælper det, når man ikke er vellidt hos Gud? ( læs Jehovas Vidner).
citat slut.
Ja, ja ftg, ingen kommentarer.
Enoch
tilføjet af

Helligånden taler!

Hej girafulv,
Som jeg har sagt til dig før. Helligånden taler igennem dig. Det gjorde "han" også lige nu i dit indlæg.
Jeg siger tak for din "belæring" .
Enoch
tilføjet af

Kære katarin@

Tak for brevet. Paulus' forståelse gjorde ham til en modstander af Kristus, og han rasede imod de kristne. Efter at Stefanus var blevet dræbt, står der:
"Men Saulus, der stadig åndede trussel og mord imod Herrens disciple, gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus, for at han kunne føre alle som han fandt der tilhørte Vejen, både mænd og kvinder, bundne til Jerusalem." (Apostelgerninger 9:1,2)
Så du kan altså se, at den oplæring han havde fået, gjorde ham mere skade end gavn. Paulus skrev senere, at han var et uforskammet menneske. I 1.Timoteus 1:13 læser vi:
"skønt jeg før var en [guds]bespotter og en forfølger og et uforskammet menneske. Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro."
Paulus skriver altså, at der blev vist ham barmhjertighed fordi han handlede i uvidenhed. Denne barmhjertighed gjorde at han fik åbnet sine øjne. (Apostelgerninger 9:18) Derefter forstod han at Jesus var Messias, og at alt det der stod i Skrifterne handlede om ham. Først derefter var han i stand til at bruge sin viden på en konstruktiv måde, og Pauli breve viser klart at Jesus er Messias. Dette kunne han se efter at han var blevet kristen. Paulus kendte altså skrifterne før han blev kristen, men var uden forståelse, først da han blev kristen, forstod han.
Du skriver selv: "Hans breve til menighederne viser jo at han bruger skriftsstederne fra Gamle Testamente, til at forkynde om Kristus."
Ja, sådan var det EFTER at han blev kristen.
Du skriver videre: "Skal vi følge ham og Kristus efter, må vi jo så prøve at gøre som dem - nemlig at tage imod skældud mm. uden at sige andet end: "Tilgiv dem Fader, thi de ved ikke hvad de gør!"
Ja, men dette er også hvad vi gør. Jeg ønsker også at Enoch skal opnå Guds tilgivelse, og blive godkendt af Gud. Jesus siger nemlig:
"Så vil han svare dem med ordene: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste dér, har I ikke gjort det mod mig.’ Og disse skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ (Mattæus 25:45,46)
Enoch er altså nødt til at omvende sig. Han må ikke angribe Jesu små brødre i struben. Når Enoch angriber Jehovas vidner, så er det sikkert uvidenhed, for Jesus siger: "Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’" (Mattæus 25:45) Enoch ved sikkert ikke, at Jehovas vidner er de sande kristne, og derfor har han mulighed for tilgivelse.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Misforståelse?

Hej ftg
Dejligt at være tilbage på debatten (det var nu også dejligt at være sammen med familien et par dage). Jeg kan se du med vanlig iver fortæller alle om, hvor ugudelig Enoch er. Tilsyneladende er jeg røget ud af det fine selskab- skyldes det 2 dages fravær fra debatten? Jeg bliver da fornærmet... hvorfor er jeg pludselig ikke værd at nævne som ugudelig længere?
Nå til sagen. Du skriver følgende:
"Enoch er altså nødt til at omvende sig. Han må ikke angribe Jesu små brødre i struben. Når Enoch angriber Jehovas vidner, så er det sikkert uvidenhed, for Jesus siger: "Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’" (Mattæus 25:45) Enoch ved sikkert ikke, at Jehovas vidner er de sande kristne, og derfor har han mulighed for tilgivelse"
Jeg er helt sikker på, at Enoch har meget at omvende sig fra- det har jeg i hvert fald selv! Jeg er mere i tvivl med dig og dine Jehovas Vidne brødre- I er tilsyneladende kun få¨millimeter fra retfærdigheden!
Men du misforstår altså skriftstedet du citerer, når du tror det var "Jehovas Vidner" eller "de sande kristne" (åbenbart synonymer) som man skulle hjælpe når de var sultne, nøgne i fængselet osv. Det der stod var, at man skulle hjælpe folk med deres nød, fordi man skal opfatte dem som Jesus selv! Altså folk, uanset deres hudfarve, tro, køn, alder osv.
Jeg vil gerne præcisere: når folk trænger til mad, så giv dem mad, i stedet for at prædike til dem og tro at det løser problemet. At prædike de gode nyheder er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt iflg. det sted du selv vælger at citere, for man skal naturligvis hjælpe folk med de problemer de rent faktisk har, hvilket lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner jo tydeligt viser!
Her får du lige nogle kloge ord desangående:
"Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk"? Matt 7:9-10
tilføjet af

Jeg ved det er omsonst

at du vil svare en som mig, for jeg er jo en af de styggeste. Men jeg kan ikke lade være med at komentere noget af det, du siger. "Enoch er...nødt til at omvende sig. Han må ikke angribe Jesu små brødre i struben." Her er et tydeligt eksempel på Jehovas vidners dumme, selvoptagne opfattelse. Det, du siger, er i virkeligheden, at Enoch må se at blive et Jehovas vidne. I kan ikke, slet ikke forstå, at andre skulle kunne være omvendt og være kristne, når de ikke er Jehovas vidner. Hvis du svarede, ville du væve udenom, men sådan er det med vidnerne, jeg kender det fra første række. I er ubøjelige i jeres hårde selvglæde, andre KAN simpelthen ikke være rigtige, sande kristne, de er jo ikke vidner, derfor må det fortælles dem, hvordan de bliver det. Hvad mener du med "Jesu små brødre"? Hvordan viser I, at I er hans brødre? Jesus tog sig af alle og enhver, både jøder og ikke-jøder, kvinde som mand, uden at spørge om deres moral. Han hjalp blot. Det står i kæmpekontrast til jer, der kun hytter jeres egne. Jeg ved godt, I siger, I vil hjælpe andre - nå, ja, til at blive vidner, der kan komme ind i jeres rene organisation. Jeg har kendt et Jehovas vidne, der ville skifte tandlæge, fordi han havde fået at vide, at hun var lesbisk. Hvad er det for noget?! Sådan er der så meget, man kan høre, men jeg har oplevet meget, der ikke har levet op til de nydelige ord.Men det er selvfølgelig forfølgelse at nævne det. Man kan mærke, at Enoch har meget større indlevelse i menneskers psyke og han har mere varme end mange, mange vidner, så lad være med dit pjat om, at han skal omvendfe sig. Det er plat! I inviterer tit selv til at folk få lyst til at gå i struben på jer, det kan jeg garantere!
Set fra jeres side er det selvfølgelig alle de stygge mennesker udenfor, der ikke forstår. Oh boy! "Jesu brødre", Ha!
Juliette.
tilføjet af

Angribe i struben?

Virkelighedens verden fra Enoch,
Her i verden står jeg. Begge ben plantet på, planeten jorden. Gud skabte et Univers, som strækker sig over 20 milliarder af år og en Planet kaldet Jorden, i et solsystem i emergien ( læs, emergien) på 5 milliarder af år og koderne af den kreative ”tankegang” åbenbarede verden, som du ser den og i Bibelen i 1.Mosesbog kap. 21 beskriver.
Og virkelighederne, som lå gemt i koderne; åbenbarede energiernes varme i milliarder af grader, der hvor virkelighederne forvandles til ”opsyner” af identitet af synergier i en dimension af en stoflighed og væsensart ingen kender til. Der grøder din tid, din verden og din virkelighed, som er fra evighed, evighed, ukendt, kendt.
Her står jeg. Bærende et ord og et budskab og en viden til dig, til en verden, som andre før mig og du kender den ikke og kan ikke emulgere den fordi..
Jeg lytter til en falden engel, en tåbelighed, som påståelighed og modsigelse hæver sig op til ”skyerne” med kun een retning, ned ad, ned ad, i rasende fart.
Her høre jeg støv sige:
” Tilgiv dem Fader, thi de ved ikke hvad de gør!"
Ja, men dette er også hvad vi gør. Jeg ønsker også at Enoch skal opnå Guds tilgivelse, og blive godkendt af Gud. Jesus siger nemlig:
"Så vil han svare dem med ordene: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste dér, har I ikke gjort det mod mig.’ Og disse skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ (Mattæus 25:45,46) ”
citat slut.
Foragteligt, foragteligt og tåbeligt i sin krop af modsigelser. En tåbes ordvalg i sin uvidenhed, med påstande om forfølgelse og tilintetgørelse af dimensioner af uvilje.
Dimensionernes uformelighed og uforenelighed tager til i område og ud kommer en fødsel af vanvid:
” Du skriver videre: "Skal vi følge ham og ???
Enoch er altså nødt til at omvende sig. Han må ikke angribe Jesu små brødre i struben. Når Enoch angriber Jehovas vidner, så er det sikkert uvidenhed, for Jesus siger: "Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’" (Mattæus 25:45)”
citat slut.
Jeg høre nøgleordene; omvende, angribe, små brødre og struben. Jeg høre uvidenhed og Jesus og uvidenhed og uvidenhed og syg og nøgen og fængsel og Jehovas Vidner og ........farvernes himmelflugt i usandsynelighed og trods.
En brønd hvor der skulle være vand, men indeholder mudder og synker ned i det og prisgives og dør og tilintetgøres og ingen kommer til hjælp.
Ja, ftg, du har sagt det og gentaget det og mine ord står med blinkende neon i smaragdgrøn farve til tydelighedens af indholdet i sin substands.-
Jeg angriber og går efter struben. Døden skal dø og livet skal leve og åbenbaringen skal forvandle tåbers ord til støv.
Helligånden skal være din hjælper til, at forstå dybden i mine ord, men du adlyder ikke Helligånden. Du har afsværget Helligånden og tilintetgjort ordet fra din bibel som i sit omfang er dræbende og dødelig.
Derfor, derfor ftg, frygt, frygt dit ” liv” og ordene er dræbende og tilintetgørnede, det evige liv. Sela.
Som der står skrevet:
”Guds ord er skarpere en noget tveægget sværd. Det sønderdeler ånd sjæl og marv og drager dybere ind end selve sjælen. Og tilintetgør.
Ftg, din tid er kommet. Dit liv er i fare for at forstøve og kun ånden, Helligånden kan hjælpe dig. Tag imod og lev.
Enoch
tilføjet af

Kære girafulv.

Jeg takker for dit brev, der som sædvanligt er fuldt af oprigtighed. Jo, men jeg har også kærlighed til Enoch, og ønsker at han skal leve evigt. For at man kan opnå evigt liv, er en sindsændring nødvendig. Jeg har selv måttet ændre sind, for at kunne gå ind til livet, og det samme gjorde Paulus. Det var det der skete på vejen til Damaskus. (Apostelgerninger 9:3-18)
Enoch tror imidlertid, at han er frelst. Så længe Enoch tror, at han er frelst, kan han ikke ændre sind. (Det var den med farisæeren og tolderen. Farisæeren fordømte tolderen, fordi han selv betalte tiende af sin mynte og sin kommen. Han troede, at han stod i et særligt forhold til Gud.)
Vi er alle børn af Adam og Eva, det er du, det er jeg, og det er Enoch også. Derfor er vi også én og samme familie, og har alle frelse behov. Vi må altså hjælpe hinanden, så vi alle kan opnå livet. Vi bor alle i et og samme glashus. Altså skal ingen af os kaste med sten, og det gør vi heller ikke.
Kærlig hilsen fra din ven, ftg.
tilføjet af

Kender du den...

Hej ftg
Kender du den om manden der kommer kørende ad motorvejen, da han i trafik-radioen hører: "Vi bringer en advarsel om en spøgelsesbilist på motorvej....". Han kigger ud og tænker: "Hvad mener de med en? De kører da alle i den forkerte retning".
Godt at du selv er sikker på, at det er dig der ruller i den rigtige retning. Ligesom farisæeren var.....
tilføjet af

Vi bør elske hinanden.

---
tilføjet af

I samme båd

Hej ftg
Jeg tror vi to kunne blive rigtigt fine venner IRL. For vi er i hvert fald enige om, at vi alle er i samme båd. Jeg ville bare ønske, at debatten kom til at handle mere om, hvad vi kan gøre for hinanden, end om, hvem der er de mest rigtige kristne!
Har du egentligt nogle forslag til, hvordan debatten kunne komme til at handle mindre om din og Enoch's person, og mere om de fælles værdier vi som troende har. Jeg tror alle har opfattet, at I tror, at vi traditionelle kristne ikke er kristne og at følelsen (i hvert fald hos nogle kristne) er ganske gensidig! Men ser du en basis for et samarbejde?
tilføjet af

Ja,

jeg mener vi skal finde frem til den sande tro. Den sande tro er den der er i harmoni med Bibelen. Derfor bør man studere Bibelen. Bibelen skal nok fortælle, hvad den sande tro er.
tilføjet af

En rettelses!

Hej girafulv,
Blot en lille kommentar til dit indlæg. Du skriver til ftg:
” Har du egentligt nogle forslag til, hvordan debatten kunne komme til at handle mindre om din og Enoch's person...”
citat slut.
Det var en god kommentar. Det har jeg selv efterlyst fra den første gang jeg ”debatterede” med ftg. Men det som mange ikke er klar over, men som jeg til fulde ved er, at Jehovas Vidner retorik er ikke, at debattere ” Ordet” for i deres sammenhæng er der ikke noget at debattere.
Jehovas Vidner mener ikke, Jehovas Vidner og deres sekteriske lære er til debat. Forstår du det? Den ( altså Jehovas Vidners sekteriske lære) er ikke til debat, derfor går de efter personen ( som jo er ”the target”) og ikke ” Ordet”.
Der er en anden ting du skriver, som jeg gerne vil korrigere, idet jeg mener, at det kan misforstås. Du skriver:
”..... hvordan debatten kunne komme til at handle mindre om din og Enoch's person, og mere om de fælles værdier vi som troende har. Jeg tror alle har opfattet, [at I tror], at vi traditionelle kristne ikke er kristne og at følelsen (i hvert fald hos nogle kristne) er ganske gensidig...”
citat slut.
Her er det jeg gerne vil korrigere dig. Man kunne meget let få det indtryk, at når du nævner [...til at handle mindre om din og Enoch's person...] og derefter i samme ” åndedrag” skriver [.....Jeg tror alle har opfattet, [at I tror], at vi traditionelle kristne ikke er kristne ]. ”
citat slut.
Det vil jeg gerne korrigere. Jeg har ikke givet udtryk for, at [ at jeg tror at andre her på debatten, som er ”traditionelle” kristne , ikke er ” rigtige” kristne].
Jeg skriver det lige igen så der ingen misforståelser skal være.
Jeg har ikke givet udtryk for, at andre her på debatten, som er ”traditionelle” kristne, ikke er ” rigtige” kristne. Jeg håber det er klart for enhver.
Jeg giver mig ikke af med at bedømme sådan. OK?
Venlig hilsen
Enoch
tilføjet af

hej igen ftg

Alt afhænger vel af øjnene der ser... Du skriver at skt.Paulus´s forståelse gjorde ham til en modstander af Kristus. Men det var vel ikke pga at han havde viden fra skrifterne, men at han tolkede dem forkert...
Du svarede stadig ikke på, hvorfor I så forkynder Evangeliet til folk. Hvordan vil I så kunne forhindre at folk kommer I samme båd som Paulus: nemlig at forfølge de kristne... ser du en sammenligning her?? I forfølger også de kristne, ligesom Saul. I går også vældig meget op i skriftlæsning mv, som Saul gjorde (Saul).. Og nu venter jeg med spænding og beder Gud om at Hans Hellige Ånd må falde på jer også, at I vil være fyldte med visdom, indsigt og kærlighed, til Gud, til næsten og til Guds Kirke! At I som Saulus der bliver til Paulus, må blive Kristi diciple.
for som du skriver: "først da han blev kristen, forstod han."
Du skriver: "Enoch ved sikkert ikke, at Jehovas vidner er de sande kristne" - se det vidste jeg da heller ikke... for jeg undres stadig over at du engang har skrevet at I ikke taler i tunger osv hos jer. Det er jo Helligåndens gaver, der kendetegner Kristi menigheder.
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af

Det afhænger af øjnene der ser, ja.

Paulus var farisæer. Det var farisæernes indstilling der var noget galt med. Han forstod ikke skrifterne, selvom han kendte dem. Senere, da han kunne se, at Jesus var Messias, og at den kristne menighed derfor var det nye Guds Israel, så kunne han pludselig forstå skrifterne, og al den viden han havde tilegnet sig som farisæer kom ham nu til gode. På samme måde idag. Hvis man ved hvem der er de sande kristne, så falder brikkerne på plads, og Bibelen bliver nem at forstå. Paulus kendte skriften. Alligevel forfulgte han de kristne. Det svarer til, hvis nogen forfølger Jehovas vidner idag. Alle religioner er enige om én ting, nemlig at Jehovas vidner er de falske. Det burde give stof til eftertanke.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Er alle enige?

Hej ftg
Du skriver: "Det svarer til, hvis nogen forfølger Jehovas vidner idag. Alle religioner er enige om én ting, nemlig at Jehovas vidner er de falske. Det burde give stof til eftertanke".
Er alle religioner virkeligt enige om, at Jehovas Vidner er "de falske"? Eller er det alle Jehovas Vidner der er enige om, at alle andre trossamfund er "de falske"?
Kristne er enige om mange ting- eksempelvis at Jesus er Gud. Men du mener altså, at jeg ikke kan finde kristne trossamfund der er uenige i, at Jehovas Vidner er "de falske". Vil du fastholde synspunktet, eller skal vi lade det komme an på en prøve?
tilføjet af

Sande kristne

"Enoch ved sikkert ikke, at Jehovas vidner er de sande kristne, og derfor har han mulighed for tilgivelse", skriver du, ftg. Engang havde du meget svært ved at indrømme, at I er de eneste, sande vidner, men det gør du så altså nu. Hvad lægger du til grund for, at I er de sande kristne? Det er noget af en påstand.
Venlig hilsen, 9els1.
tilføjet af

omvende sig

Du skriver, at Enoch er nødt til at omvende sig.Tror du virkelig, at han med al den viden han har om Jehovas vidner, ønsker at blive et vidne? Nå, ja., men så må han også selv om det, nu har han jo fået det at vide, osv, osv., osv. Som jeg ser sande kristne, er det dem, der holder af andre uden forbehold og uden en masse tåbelige regler, fordi deres tro udspringer fra hjertet. Og så er det Gud selv, de skal søge om tilgivelse ved, ikke en eller andet organisation, der så skal gå efter, om det hele nu også er i orden. Hvis Jehovas vidner er de sande kristne, har jeg sgu ondt af de usande kridtne! I plaprer løs om, at I er de sande kristne, men viser igen og igen, at det er tom snak, for jeres interesse for andre gælder kun., om de kan blive vidner. Det vigtigste i jeres liv er ikke Gud, men jer selv, jer selv, jer selv, takket være organisationen, organisationen og organisationen. Det er flabet og overfladisk at påstå, I er de eneste sande kristne, når der over hele verdfen bliver gjort et kæmpe uselvisk arbejde for folk, der har det dårligt, noget I ikke vil beskæftige jer med. Hyklere er i alle til hobe. Tag så lige at forklar tydeligt, hvad der gør jer til de sande kristne. Ja, jeg ved, du ikke vil svare en frafalden, men hvad så med at forklare andre det?
Juliette.
tilføjet af

Ja, nu gør han

Nu indrømmer ftg, at Jehovas vidner tror (ved), de er de sande kristne. Engang var han virkelig knotten på bonobo, fordi bonobo blev ved med at fortælle, at vidnerne tror, Jesus er en engel. Det indrømmer han måske også en dag, hvem ved. Men det er typisk. Alt skal foregå på Jehovas vidners præmisser, derfor kan de heller ikke svare ordentligt, når de får et spørgsmål. Det hele skal forklares efter de retningslinier, der er lagt fra de øverstes side, og dem skal man jo vise stor respekt. De er jo klogere end andre :o))
Juliette.
tilføjet af

ha, ha

Det lyder sgu skruk med dine sammenligninger.
Janis.
tilføjet af

stof til eftertanke

Du skriver at er enige om at JV er falske... ja alle er vel også enige om at farisærerne var nogle fæle nogle, der prøver at sætte Kristus eller de kristne på prøve. Jeg tror at man kan lære meget af farisærernes måde at være på og drage sammenligninger til fundamentalisme og fanatisme her i vore dage.
Og nu alle er enige om at JV skulle være falske, hvorfor så drage dem i tvivl. Der er jo lagt spirer af Guds visdom i ALLE menneskers hjerter. Og skulle oprigtige og ærlige mennesker med sand kærlighed til Gud tage fejl?
Måske de blot prøver at få jer der er indenfor hos JV til at indse det også?
Jeg har selv prøvet at være indei en gruppe og i et gruppefællesskab, hvor læresætninger og livssynspunkt byggede på falskhed og løgne, og det kræver mod og styrke at kunne bryde møsteret, men det kan lade sig gøre, og Kristus kan sætte en fuldkommen i frihed! :-) Og han vil gøre det med alle der lever i slaveri og i lovtrældom! I´m sure!
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af

Kære ftg..

Hvem er det der får til angreb på hvem her..???
Hvem er disse folk?? som biblen advare os imod??
Ja i går rundt fra dør til dør men det er ikke for at forkynde guds ord, men for at forkynde jeres version af guds ord..
Helt præsist vagttårnets ord...
Så spar mig for dit bras..
Venligst Mig..
tilføjet af

Plet !!

Helt rigtigt! Og så er der også det, at ftg har skrevet, der er nogle her på debatten, der lægger begrænsninger for ham. Jeg har spurgt 3 gange om, hvem det er, men ikke fået noget svar, og det er først og fremmest, fordi jeg er en ond frafalden. Men jeg tror heller ikke, han vil svare andre, for han kan ikke. Men din beskrivelse er ramt helt i plet.
juliette.
tilføjet af

Det er Bibelen der afgør

om ens kristendom er sand eller falsk, ikke mennesker.
Bibelen siger:
"Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner." (Romerne 3:4)
tilføjet af

Der kan kun være én sand tro.

Ifølge Efeserne 4:5 er der: "én Herre, én tro, én dåb;"
tilføjet af

Og hvad

betyder det så? At I som Jehovas vidner har den eneste sande tro?
Hilsen, Janis
tilføjet af

Det betyder

at der er én.
tilføjet af

Tja...

Det er trist når ftg ikke kan komme med en kommentar til hvem disse folk er..
Ftg har en tildens til at være dobbelt moralsk, jeg ved ikke om det bare er hans natur eller hans vagttårn der gør dette ved ham..
Venligst Mig...
tilføjet af

Jeg har fået en god opdragelse.

Galaterne 5:19-24.
tilføjet af

Og alligevel..

er du dobbelt moralsk..
Jeg ved godt hvem du hentyder til i dine små lege..
Venligst Mig..
tilføjet af

Stof til eftertanke

Jeg synes bestemt det giver stof til eftertanke hvis du påstår at ALLE religioner mener at Jehovas vidner er falske. MÅSKE er der noget om snakken. Hvad er mest sandsynligt? At flertallet har ret, eller at Jehovas Vidner har ret?
tilføjet af

Bibelen har ret.

Man kan bedømme sin religion i lyset af Bibelen, og det vil det også være klogt at gøre.
tilføjet af

Der er forskel

på at være dobbelt moralsk og dobbeltmoralsk. Dobbeltmoralsk er jeg ikke.
tilføjet af

Ej....

Men du kan godt imod dit eget ord gå til angreb på andre...
Venligst Mig
tilføjet af

Sikket bevis

Du har fået en god opdragelse og beviser det med et skriftsted fra bibelen. Wow! Den er ikke let at slå :o)
Juliette.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.