kronisk syg-hvad skal jeg gøre

hej
ved ikke helt om det er den rette kategori at poste det her men prøver:
er en pige der er kronisk syg(smerter i underliv og blære) går ved specialister og er en sygdom der nok aldrig går væk.
har i den andledning været sygemeldt på su i 2 år snart men da det er urealistisk at jeg nogensinde kommer tilbage på studiet med de her smerter er det uholdbart sagen er bare hvad gør jeg...
ved godt jeg kan gå på kommunen og bede om en visitationssamtale. men er bange for de ydmyger mig, og evt vil sende mig steder hen med de her smerter. min drøm er jeg kan udanne mig og evt arbejde deltid med de her smerter.men deltid kan jo ikke forsørge mig. men skal jo nok udannes under særlige vilkår nedsat tid osv for jeg ville ku klare det. men hvad gør man i min situation...er min fremtidsudsigt bare at skulle lide på kontant hjælp når jeg er en pige der har studentereksamen og ikke fejler noget bogligt. har bare ulidelige daglige smerter der gør jeg ikke kan tåle så meget af dagen.
kan jo ikke gøre for jeg er uheldig og blevet ramt af det her...hvordan kan jeg få et liv igen. vil så gerne ud og lave noget som er realistisk trods min funktionsnedsættelse. er bare så bange for at skulle gå på kommunen. og blive ydmyget, og evt ikke hjulpet.blive set ned på osv...
hjælp...

Ringe til kommunen og aftale at få et møde med en sagsbehandler/socialrådgiver og høre om dine muligheder. Der findes jo flexjobs ordninger hvor man arbejder deltid men at kommunen supplere ens løn op så man kan leve af det. syntes du skal opsøge en på kommunen så du kan få et korrekt svar, tror på ingen måde de har interesse i at ydmyge dig, så afsted med dig :-)

hvor er det dog synd for dig, men du må være stærk og holde ud, og forsætte for at få hjælp, du må ikke bukke under! *SS*

du vil nok blive nød til at bide det i dig og gå til din socialrådgiver, de plejer at være gode til at hjælpe andre, og du kan altid sige stop. og samtidig skulle du måske søge en specialist som ved mere om din sygdom.
god bedring og held og lykke 😉