Kroppen er blot en maskine

Jeg har lige en tilføjelse til det, jeg sagde mht. at kroppen blot er død materie.
Hver eneste celle, der udgør kroppen er et levende væsen, altså en sjæl. I Vedaerne defineres liv som følger - det fødes, det vokser, det forbliver et stykke tid, det afgiver biprodukter, det sygner hen og det dør. Enhver fysisk fremtoning, der gennemgår disse 6 stadier, indeholder altså en sjæl.
Sjælen gennemgår en bevidsthedsmæssig evolution op gennem de 8.400.000 livsarter - planter, fisk, insekter, krybdyr, fugle, dyr, mennesker, halvguder. Den menneskelige art er enestående, fordi det kun er i menneskelig krop, at sjælen kan forstå sig selv og Gud.
En sjæl, der lader hånt om denne enestående mulighed i den menneskelige livsform, en som kun interesserer sig i at spise, sove, parre sig og forsvare sig, vil blive sat tilbage til endnu en rundgang i udviklingsforløbet i de 8.400.000 forskellige livsformer.
Krishna siger:
Den Højeste Herre befinder sig i alles hjerter, O Arjuna, og dirigerer alle de levende væsener på deres vandring i den materielle verden. De sidder som i en maskine lavet af den materielle energi. (Bg 18.61)
Kong Chitracetu sagde:
I denne materielle verden er der ligeså mange levende væsener, som der er atomer. Ud af alle disse levende væsener er det meget få, der er mennesker, og ud af dem er det meget få, der er interesserede i at følge religiøse principper.
O du bedtste blandt brahminere, Shukadeva Goswami, ud af mange personer, der følger religiøse principper, er det kun få, der ønsker befrielse fra den materielle verden. Og ud af mange tusinde, der ønsker befrielse, er det meget få der opnår faktisk befrielse og opgiver deres tilknytning til samfund, venskab, kærlighed, nation, hjem, kone og børn. Og ud af mange sådanne befriende personer, er det kun meget få, der kan forstå den sande betydning af befrielse.
O du store vismand, ud af mange millioner af sådanne befriede personer, der er fuldkomne i deres viden om befrielse, er der måske en, der hengiver sig til Narayan eller Krishna. Sådanne hengivne, der er helt fredfyldte, er ekstremt sjældne.
--- Srimad Bhagavatam 6.14.3-5

hvis en arm bliver kappet af og mister blodforsyningen, så dør armen. Den spankulerer ikke videre som i visse zombiefilm. (Undskyld hvis jeg er plat - kan ikke lade være 😉 )
Man føler sig heller ikke som mange sjæle i en - man føler sig kun som én sjæl i én krop, synes jeg.
Kan det med mange sjæle i en forklares nærmere?
solsystem

Solsystem skrev: "Man føler sig heller ikke som mange sjæle i en - man føler sig kun som én sjæl i én krop, synes jeg. Kan det med mange sjæle i en forklares nærmere?"
Det er klart, at der kun er een sjæl i kroppen, der er bevidst om kroppen. Der er kun een sjæl, der ejer kroppen. Dvs. der er kun en sjæl, der er dig - observanten af din krop og dit sind. Men selve kroppens maskine består af mange organiske celler. Hver celle er et levende væsen, ergo er der en sjæl tilstede der. Men sjælen i en celle-krop er nærmest ubevist. Den er kun bevidst om st indtage næring og formere sig. Det er kun sjælen i en menneskekrop, der har chancen for at blive bevidst om og forstå Gud.
Kong Chitracetu sagde:
I denne materielle verden er der ligeså mange levende væsener, som der er atomer. Ud af alle disse levende væsener er det meget få, der er mennesker, og ud af dem er det meget få, der er interesserede i at følge religiøse principper.
O du bedtste blandt brahminere, Shukadeva Goswami, ud af mange personer, der følger religiøse principper, er det kun få, der ønsker befrielse fra den materielle verden. Og ud af mange tusinde, der ønsker befrielse, er det meget få der opnår faktisk befrielse og opgiver deres tilknytning til samfund, venskab, kærlighed, nation, hjem, kone og børn. Og ud af mange sådanne befriende personer, er det kun meget få, der kan forstå den sande betydning af befrielse.
O du store vismand, ud af mange millioner af sådanne befriede personer, der er fuldkomne i deres viden om befrielse, er der måske en, der hengiver sig til Narayan eller Krishna. Sådanne hengivne, der er helt fredfyldte, er ekstremt sjældne.
--- Srimad Bhagavatam 6.14.3-5