1tilføjet af

Spørgsmål til og svar fra teknisk brevkasse

Kære Teknisk Brevkasse.
Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at det nye program straks begyndte at lægge op til børn, og det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer. Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet.
Oven i købet så installerede Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og dukker straks op, når jeg starter computeren, og det overvåger alle mine aktiviteter. Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfester 2.5 og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere, men får tværtimod systemet til at gå ned, når jeg vælger dem.
Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer.
Jeg overvejer at gå tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang afinstallere Kone 1.0.
- Kan I hjælpe mig?
På forhånd tak Forvirret og Frustreret
_____
Kære FF.
Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme, men det skyldes hovedsageligt en misforståelse. Der er mange mænd, der opgraderer fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de tror, at Kone 1.0 hovedsagelig er et nytte- og underholdningsprogram.
Der tager de fleste fejl. Kone 1.0 er et styresystem, som er designet til at styre alt.
Det er umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når det først er installeret. Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0 eller Kone 2.0, men de endte med at få flere problemer, end de før havde med Kone 1.0.
Vi anbefaler, at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af situationen.
Du kan evt. læse hele kapitel 6 i din manual "Almindelige Program Fejl".
Systemet vil køre perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle Almindelige Program Fejl, lige meget hvad de skyldes. Det bedste du kan gøre er straks at skrive: \UNDSKYLD inden problemløsning. I alle tilfælde må du undgå at bruge Escape-tasten, for du vil alligevel være nødt til at bruge kommandoen \UNDSKYLD, før styresystemet vender tilbage til normal.
Kone 1.0 er et storartet program, men det kræver en høj grad af vedligeholdelse. Du kan overveje at købe mere software for at forbedre ydeevnen. Vi anbefaler Blomster 2.1, Chokolade 5.0, eller i ekstreme tilfælde software pakken Pels 2000. Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde i Miniskørt 3.3. Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil sandsynligvis få din computer til at gå i sort.
Mvh Brevkassen
tilføjet af

Så ved man da det..

jeg har kun kæreste 7.0.. Så kunne jeg drømme om at bruge penge på Kone 1.0.? ALDRIG..!
Tak for den tekniske vejledning.. 😉
😃😃😃😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.