Kærlighed gør ondt
Kender I det med at opleve den spirende nyforelskelse for så at blive droppet lige der, hvor det er begyndt at blive rigtig godt??? Jeg har lige oplevet det, og i det lille digt nedenfor, har jeg forsøgt på bedst mulig vis at beskrive lidt af med mine følelser.
Måske var det dumt, men jeg har sendt digtet til ham, der gjorde det forbi... Vil da gerne have lidt kommentarer. :o)
Står på skrænten af en klippekant. Udsigten er ubeskrivelig smuk, men tanken om at tage det ene skridt ud over kanten er skræmmende. Samtidig ved at jeg, at det vil være den mest pragtfulde oplevelse, jeg nogensinde har haft.
Jeg drejer ansigtet, ser på dig se på mig. Smiler, du smiler tilbage.
Det er nu!
Jeg træder ud over kanten og svæver langsomt nedad med lukkede øjne, mens jeg nyder øjeblikket. Jeg åbner øjnene og drejer ansigtet mod dig....
.... men du er væk. Jeg vender mig langsom og kigger opad. Der står du. Ikke længere på kanten, men flere skridt tilbage med ryggen vendt mod mig.
Min nyfundne lykkefølelse forsvinder som dug for solen. Jeg daler ikke længere, men befinder mig styrtende i frit fald mod et stort sort ingenting.....
Måske var det dumt, men jeg har sendt digtet til ham, der gjorde det forbi... Vil da gerne have lidt kommentarer. :o)
Står på skrænten af en klippekant. Udsigten er ubeskrivelig smuk, men tanken om at tage det ene skridt ud over kanten er skræmmende. Samtidig ved at jeg, at det vil være den mest pragtfulde oplevelse, jeg nogensinde har haft.
Jeg drejer ansigtet, ser på dig se på mig. Smiler, du smiler tilbage.
Det er nu!
Jeg træder ud over kanten og svæver langsomt nedad med lukkede øjne, mens jeg nyder øjeblikket. Jeg åbner øjnene og drejer ansigtet mod dig....
.... men du er væk. Jeg vender mig langsom og kigger opad. Der står du. Ikke længere på kanten, men flere skridt tilbage med ryggen vendt mod mig.
Min nyfundne lykkefølelse forsvinder som dug for solen. Jeg daler ikke længere, men befinder mig styrtende i frit fald mod et stort sort ingenting.....