Kvalt

Jeg er gift med en sød mand. Hans datter er også rar og vi har boet sammen i ca. et halvt år. Problemet er at de er begge to ret klæbrige og det har jeg sagt til dem. Det hjalp lidt, men ikke nok. Min mand siger at jeg er en uhengiven hustru da vi ikke kan sove sammen i armene på hverandre om natten. Han har været rigtig vred på mig. Hans datter som eg 9 år er meget i hælene på mig og det går mig så meget på. Jeg føler mig meget omklamret. Hvordan kan jeg få dem til at forstå og respektere mig?

fra dem - du kan jo alligevel ikke holde dem ud.

siger også flyt, det er bare åben døren og gå, det bliver aldrig anderledes, tro mig.
Iøvrigt kender jeg et godt flyttefirma

give den forrige skriver ret...flyt før du brækker dig, og før du gør dem rigtig ondt (specielt pigen)

Ja, flyt dog fra dem.
De har fortjent bedre end en kold filet, der ikke har overskud til kærlighed.

Jeg kan anbefale bogen "Hvor svært kan det være?" af Anni Kristensen (nu Sennov). Bogen handler om den personlige frihed i et parforhold, at man forstår at man ikke behøver at være så ens og være så meget sammen, og så netop på den baggrund give et forhold gode præmisser til at fungere.

du er ikke en kold en bare fodi du gerne vil sove uden omklamring og snorken og pusten ind i øret.
vi har alle ret til at sige fra overfor andres klæberi uden at blive kaldt det ene eller det andet,men din mand og datter må vende sig til din frihedstrang mod at de engang imellem får deres trang stillet..give and take.

Det var nu også mest datteren jeg havde ondt af. Hun har da et kæmpebehov for at etablere et positivt forhold til sin papmor - og så bliver hun afvist, fordi hun er "klæbrig". Alene at man kan bruge et sådant ord om en pige på 9 år.
Hvorfra ved du i øvrigt at manden snorker? Det stod der da ikke noget om i det oprindelige indlæg?

Kære du.
Forstår dig godt..man kan godt holde utroligt meget af personerne, men det kan også blive for meget, hvis man ikke kan få lov at sige lidt fra og få et pusterum.
Jeg holder også af at ligge arm i arm, men dælme ikke nat efter nat.
Og til dig gamle sure nar, der kalder os kvinder for kolde filetter... håber aldrig nogensinde du får kærlighed at føle, for det har du fandme ikke fortjent med den indstilling du har!
Mange mænd har (jeg siger ikke ALLE) den indstilling at gider man ikke klæbe sammen når det lige passer ham, så er der noget galt, og man bliver straks dømt pms, gnaven, depri eller hysterisk..
Men forstå det dog... vi kvinder kan også elske jer, uden at skulle "limes" fast konstant.
Vi trænger også til at få lov at være os selv,og kan mænd ikke forstå at give kvinden lidt plads, så vil det aldrig komme til at fungere.
Ønsker dig held og lykke med din beslutning, hvad du så end vælger..

Hvor kalder jeg kvinder for "kolde filetter". Hvis det var mig, havde jeg i det mindste stavet fileter rigtigt!
Men jeg kaldte ikke kvinder for kolde fileter. Jeg kaldte én kvinde for en kold filet. Og som det fremgår ovenfor, var det datteren jeg havde ondt af.
Hvad angår din interesse for mit eget kærlighedsliv kan jeg oplyse, at jeg er gift på 19. år med jordens dejligste kvinde, at vi sover i arm hver nat og at vi i øvrigt har to dejlige unger. Så jeg føler mig egentlig ret rig mht. kærlighed.

Hold da op mand, hvor er du ordkløver.. og jeg er fisende ligeglad med hvor mange stavefejl jeg laver...
Det lyser jo langt ud af dig, at du er så egocentreret at du kun kan kigge ud over din næsetip.
Et stort klap til din kone, at hun kan holde dig ud... det må være en stærk kvinde, eller også en enorm undertrykt kvinde du bor sammen med..
Giver gerne et tilskud til hendes høreapperat når hun får brug for det, efter din stønnen og snorken ind i hendes øre hver nat i 19 år.
Så tag dig sammen din vatp..
Gider ikke bruge mere tid på dig, du er for langt ude..

jeg kan kun sige en ting.. Send dem hjem til mig. Vi vil gerne klamrer, nusse osv....

Egentlig er det omsonst at besvare dine indlæg. Du er ligesom låst fast i dit eget rableri og du evner ikke at forstå hvad jeg skriver.
Men dine indlæg afspejler da en hadefuldhed og en helt hysterisk reaktion. Da du ikke evner at debattere på et sobert niveau forfalder du til patetiske forsøg på personlige angreb. Fatter du mon, at din stil siger mere om dig end om mig?
Nå - men da du ikke gider (eller evner???) mig kan jeg glæde dig med, at jeg heller ikke gider dig. Dit niveau er simpelthen for lavt.

Hvorfor mon du hedder gammel sur støder??? *gg* siger vist sig selv !!