15tilføjet af

Kvinde, giv mig råd

Jeg har et par spørgsmål, som hvis I vil svare på dem, vil gøre mig rigtig taknemmelig.
Jeg har en kammerat, og han har ikke kunne finde sig en 'ærlig' kvinde, siden han blev dumpet. Nu her er jeg også lige blevet single efter et flere år langt forhold, og vi har derfor nogle spørgsmål mht. hvordan man henvender sig til en ukendt pige m.m.
- Når I tager på diskotek, er det så kun for at danse? Eller er det muligt, som ubekendt at hygge sig lidt med jer og evt. bytte tlf.numre el.lign.
- Er det anderledes på bar eller i café?
- Hvordan byder man jer op? Dpørger man bare: "vil du danse?"?
- Hvis man får bedt jer op til dans, og har danset en dans, og I siger "ja" til en til, eller "ja" til noget at drikke. Betyder det så, at I er interesserede?
- Har I nogen forslag til, hvad man kan invitere en bekendt pige til, hvis man er interesseret i hende?
Til sidst vil jeg spørge om noget lidt mærkeligt, men bær over mig: Forestil dig, at du sidder på en strand og soler dig eller snakker med en veninde. En fyr - som ikke ser suspekt ud! - kommer hen til dig/jer og spørger om han må sætte sig og kigge på dig. Han forklarer, at han er trist og at han prøver at bryde sine triste tanker ved at fylde sit syn op med noget smukt. Ville du så tillade det?
Tusind tak for jeres hjælp, I må desuden føle jeg frie til at fortælle om jeres ønsker ift. mænd.
-Sysifos
tilføjet af

stir ikke på stranden

for det første nej nej nej, gå aldrig hen til en kvinde og spørg om du må kigge på hende fordi du er deprimeret, tro mig svaret vil være nej fra langt de fleste, det er bare for klamt.
til dit andet spørgsmål, kvinder går i byen for at ha det sjovt, ikke for at finde den eneste ene, men selvfølgelig skal du da spørge om man vil danse, og hvis man siger ja 2 gange, betyder det ikke man er på vej hjem i din seng, man har det bare sjovt og er lidt interesseret, for ellers siger man nej første gang, og et nej er et nej, og sådan er det, kvinder er ikke særlig kompliserede, men vis respekt og vær sød, så er du halvvejs.
tilføjet af

mine råd

Kære rådvilde mand,
jeg prøver at give dig et svar:
kvinder vil så gerne behandles som (undskyld udtrykket) menneskers lige-mænd, dvs. som deres lige-kvinder!
Hvis de (vi) oplever det fra en mands side, og han også sender små signaler om at han synes, de er ok (ser ok ud, at han føler sig tiltrukket), så bliver de fleste kvinder bløde om hjertet. Men vel at mærke, forudsat, at manden ser ud til at have hold på sig selv, have selvtillid, kende sig selv, have nogle mål og være et reelt menneske med en fornuftig holdning til (opfattelse af) sig selv (det man kalder selverkendelse, dvs. ikke en med storhedsvanvid eller behov for at mase sig frem foran andre pga. usikkerhed fx).
Du og din ven skal ikke være så nervøse mht. kvinder. De går faktisk på både café, restaurant, til musik, dans, endda på museer og i biografen eller tur i parken eller tur på fitness-centret - alt sammen for at få lejlighed til tilfældige møder med mænd som dig og din kammerat. Og reglen siger jo (og den følger langt de fleste kvinder stadigvæk) at det er manden, der skal give udtryk for interesse for en kvinde; det er pinligt for hende at stille sig til at vifte med armene: her er jeg, hvad synes du om m i g? Nej, det overlades til mandens mod og mandshjerte at vove sig lidt frem, og - jeg giver dig ret: det må være hårdt mange gange, hvis man bliver mødt med en kold skulder.
Men idealet siger jo, at mænd ikke giver tabt. Altså skal du forestille dig, at rigtig mange kvinder ønsker sig at en mand finder dem søde og tør henvende sig til dem, bar med almindelig samtale og interesse og måske fortælle om egne interesser og høre tilfældigt om deres, og foreslå at man sammen kan gå et sted hen og høre noget god musik eller lign., evt. flere end de to, det bryder mere isen. På den måde kan du vise, at du er et venligt og interessant menneske med glæde ved samvær med andre - og måsk med en særlig interesse i en bestemt kvinde. Og hun kan få lejlighed til at se lidt mere om dig og finde ud af, om hun er interesseret i dig.
Og dit spørgsmål om at danse: ja, de aller-aller fleste kvinder vil blive henrykte (inderst inde, for de viser det ikke, det er jo en selvfølge..) for at du viser dem den interesse - og giver dem den oplevelse det er - ved at foreslå en dans. Hvis du er heldig, så vil kvinden kunne mærke en dejlig tryghed og glæde i dansen og sige til sig selv, at denne mand er noget for mig.. Ja, jeg skriver ærligt. For kvinder orienterer sig med hjertet og med kroppen, og selvfølgelig også med hovedet. Men de finder lettest ud af hvad der er rigtigt for dem med hjertet...
Om det med at blive kigget på, på en strand?
Et lidt spøjst spørgsmål. Men lad os tage det seriøst. Jeg tror de fleste kvinder ville føle sig en smule antastet ved at høre sådan et spørgsmål, som om de var en ting, der kunne give andre en oplevelse (lige som et pin-up billede gør mænd glade og opstemte); de ville med andre ord kunne føle sig lidt billige og også synes, at manden var lidt sær og måske lidt sølle når han var så langt ude at bede dem om sådan en tjeneste..
Men de ville på den anden side nyde det ubeskriveligt (de fleste tror jeg), hvis manden i stedet gik pænt forbil lidt langsomt, og ligesom tilfældigt så dem ind i øjnene og også kastede et tydeligt blik på dem (deres krop) og , vigtigt, samtidig sendte et smil. Han måtte gerne gentage det ved at komme forbi igen. Men husk: kvinden ønsker også her at blive behandlet med respekt og som et ligeværdigt menneske, altså øjenkontakt.
Jeg håber, at mine svar kan hjælpe dig.
Og fat mod - der er usandsynlig mange søde, venlige, dejlige og ensomme piger og kvinder, der er afhængige af at mænd som dig tager mod til sig og kontakter dem på uskyldige og venlige måder (og uden at skræmme dem med en mærkelig, dvs. alt for ivrig opførsel).
Venlige hilsner
en livsklog kvinde på 50
tilføjet af

Kan ikke lade vær` med.....

....at smile! Efter at have læst dit debat-indlæg, fangede jeg mig selv i at sidde og tænke;" Findes der også sådan nogle??!". Der findes ganske enkelt ALT for få mænd af din slags ;o)
Som kvinde ligger man stor vægt på 2 ting;
1. Hvorledes repræsenterer manden sig selv?
2. Hvad udstråler han/ hvad er hans formål?
Som jeg læser dit debat-indlæg, efterlyser du gode råd om hvorledes du kommer i seriøs kontakt med en kvinde, som har vakt din interesse (?).
Desværre oplyser du intet om din alder, for alder har en stor betydning i dette tilfælde.
Jeg er selv en attraktiv og kvalitetsbevidst kvinde i slutningen af 30`rne. Hvis en ung mand i begyndelsen af 20`rne kom og bød mig op til dans - eller tilbød mig en drink - ville jeg pr. automatik takke pænt nej. Aldersforskellen i sig selv komplicerer seriøsiteten!
Ser vi sagen fra en anden vinkel, og antager at du er jævnaldrende med mig, ville mit råd være;
"Vis initiativ! Gør noget!".
Uanset alder elsker vi kvinder at blive forkælet og fetteret! Vær`en gentleman....lur hende fra afstand, få øjenkontakt, og send hende så et smil. Bliver det gengældt er du inviteret, og SÅ kan du gå over og byde hende på en drink. Dansen bør du nok vente med, indtil du har fundet ud af, om i, i det hele taget, kan snakke sammen.
Mht. dit "strand-eksempel"....bestemt NEJ! Jeg kunne aldrig drømme om, at lade en fremmed mand indtage sin plads ved siden af mig, velvidende om at han bare skal have tilfredsstillet sit behov, ved at nyde synet af min flotte krop. En sådan mand ville virke skræmmende på mig!
Håber du kunne bruge mine råd til noget ;o)
Ønsker dig al mulig held og lykke i din videre søgen efter HENDE.
tilføjet af

neiii da...

lægger lige ud med sidste spørgsmål... nej... ville ikke tillade en eller anden fremmed gut sad og nedstirede mig, ville jeg få det dårligt af.
men hvis han virkede sød ville jeg nok spørge om han havde brug for at snakke (så kan han jo kigge under samtalen) ;)
den ibyen er svær...
- nogle gange er man afsted kun for at party med tøserne, drikke sig hammer lamme og skabe sig tosset med tøserne- og kun dem!
- andre gange har man vildt lyst til en flirt...men tør måske ikke selv at tage springet.
- jeg er den støbning der ikke danser med hvem som helst så ville 100gange helre bare sludre/grine ...kan godt lide en fyr der får mig til at grine.
meeen modsat fra mange kvinder er jeg ikke meget for at ta imod drinks fra fyre / slet ikke hvis de gir for at score... (hvor mange andre kvinder helre end gerne flirte hele natten bare de får gratis sprut).
tilføjet af

gir anonym ret...

go vending:
Uanset alder elsker vi kvinder at blive forkælet og fetteret! Vær`en gentleman....lur hende fra afstand, få øjenkontakt, og send hende så et smil. Bliver det gengældt er du inviteret, og SÅ kan du gå over og byde hende på en drink. Dansen bør du nok vente med, indtil du har fundet ud af, om i, i det hele taget, kan snakke sammen.
den med man følger en fyr rundt på diskotek...hans og ens øjne mødes hele tiden..flirteri på afstand :)
tilføjet af

Lige lidt ekstra

Først og fremmest tusind tak for de gode og fyldige svar. Jeg er glad for at I har taget mig seriøst, og at I oven i købet har prioriteret jeres tid til at hjælpe min ven og jeg.
Jeg vil lige knytte nogle kommentarer til det jeg selv har skrevet og det I har skrevet. Jeg kan starte med at fortælle, at jeg selv er 27 og at min kammi er 31.
Begge leder vi efter en pige at have det rart med. Ikke noget dramatisk, og hvis det bliver ved en aften, så fred være med det - men det er bestemt ikke målet.
Så mht. strand-scenariet, så var jeres svar sådan set forventelige, jeg tror bare, at jeg intellektuelt set, ikke kan se det stødende i at meditere over det man finder smukt. Mange (tror jeg) mediterer over månen, stjernene, blomsterne, bjergene, billeder, musik og egentlig også mennesker. Jeg har selv tit siddet i timer og kigget på min kæreste som lå og sov. Jeg kan dog godt forstå, at det kan virke ubehageligt at blive kigget på, men det er jo kun en lille bitte del af ens person, der kigges på: nemlig den fysiske repræsentation. Anyway, så udspringer alt det her blot af en aften med nogle øl og nogle "dybe" tanker ;o)
Så mht. dans nr.2 = pigen er interesseret. Hvis jeg må bryste mig af noget, så er det, at være god til at læse mennesker, men alligevel er det altså nemt at blive forvirret. Hvis der således var nogle bare lidt konsistente uskrevne regler omkring hvad der betyder ja og nej, så ville det gøre mit og nok også mange andres liv, ganske meget nemmere.
Jeg hører jer sige, at vi tit ikke skal starte med dansen. Personligt synes jeg, at det er virkelig svært, at tale om noget som helst på et diskotek, så jeg ved ikke, om jeg helt kan se fidusen i at gå hen og råbe en tilfældig kvinde i hoved... Jeg håber, at I misforstår mig ret.
Lady-Iracus, udover at sende et blink, hvordan skal jeg henvende mig til dig, hvis ikke vi kan høre, hvad hinanden siger? Hvad kan desuden være en åbningskommentar, hvis ikke det er at tilbyde noget at drikke?
Til Orkide-tyven (forbandet god film!). Det er fedt forslag, at tilbyde at mødes samme sted en uge senere, selvom det også er risikabelt...
Du siger, at man skal have hende til at grine. Det tror jeg desværre, er min største numse - jeg er virkelig ikke særlig kvik i replikken, og har det med først og fremmest at se det seriøse i et samtale emne. Jeg har tit været misundelig på de her fyre, der bare har den sjove bemærkning til alt, men jeg har aldrig selv været i stand til at tilpasse mig evnen :o( Jeg håber, at jeg kan kompensere med nogle af mine mange andre gode egenskaber...
Anonym - hvad er det for en type mænd vi er?
Tak igen. Håber I får en god nat.
-Sysifos
tilføjet af

tror

du spørger forgæves ven ... kvinder ved sku ikke hva de vil og er totalt forskellige fra os så du skal gøre det hele i blinde 100 gange så lykkes det en dag.
Lad være med at tro at kvinder kan give råd ...... de kan højest gøre dig mere forvirede -- så søg i blinde og dem der ikke nedgør dig skal du bare gå til.
En dag vil kvinder selv skulle tage alt initiativ for de blivere mere og mere bizare at omgås.
Men vi skal jo på en eller anden måde i kanen med dem så --- ja så ?
tilføjet af

var vist

mig der sagde jeg gerne ville finde en der kune få mig til at grine, ved ikke hvorfor... men det er jo altid fedt at have haft en go/sjov tur ibyen...
ved godt et diskotek kan være larmende og det er ik vildt charmerende at stå og råbe/spytte fremedde i hovedet, (og åbningskommentaren kunne såmend være- "hold op hvor spiler de højt iaften, kan jo ikke høre hvad man selv tænker?".
er svært at komme med desideret replikker, men der vil vel altid være noget man kan snakke om, må gerne være seriøst...men gerne med lidt humor i så man ikke falder i søvn. virker fyren sød vil jeg også helre end gene danse, meeen er virkelig dårlig til at lade mig føre så derfor blir det ikke så meget pardans til mig.
men der er som regel steder hvor man kan sætte sig der er knap så larmende, eller er der poolbord kunne man ta et slag pool? hvis man ikke var bange for at tabe til en tøs ;)
tilføjet af

Sådan som jeg læste...

....dit første debatoplæg, forstod jeg det således, at du ønskede gode råd om, hvorledes du kunne komme i SERIØS kontakt med en kvinde som havde fanget din interesse. I dit seneste debatoplæg tilføjer du så, at det ikke nødvendigvis behøver at være seriøs kontakt, men at en "engangs" også ville være ok. Ser du....det er netop dèr i fyre begår en stor fejl! For det første er et discotek nok ikke det ideelle sted at stifte et seriøst bekendtskab med nogen som helst. Som du selv er inde på, er muligheden for at snakke ordentligt sammen jo ret begrænset pga. høj musik. For det andet er et discotek et sted, hvor man går hen for at danse, drikke og have det sjovt - og gerne med en flok kammerater. ALLE ved at discoteker har ry for at være score-steder, og ALLE ved at der er meget lille sansynlighed for at man finder sin eneste ene sådan et sted. (No offense til de få som har formået det alligevel!)
Dèt jeg mente med "findes der også sådan nogle" var, at du i dit 1. debatoplæg lød til at være meget viljefast og besluttet på, at komme i seriøs kontakt med en kvinde som havde vakt din opmærksomhed - du vidste bare ikke rigtigt hvordan. Sådanne typer mænd (viljefaste, kvalitetsbevidste, respektfulde, oprigtige og gentleman-like)færdes sjældent på discoteker med dèt ønske og håb for øje.
tilføjet af

Nej...

for at spørge om sådan noget på en strand bliver suspekt i sig selv. Lad folk være på stranden. Der er ingen grund til at skræmme dem, med den slags spørgsmål. Det kan ikke være andre folks opgave at gøre fremmede mennesker i bedre humør. Den opgave kan du ikke pålægge andre.
Når jeg går i byen er det for at more mig med vennerne og danse. Ja, også for at måske møde nogle interessante nye mennesker, men det er slut med at kissemisse med folk jeg lige har mødt. Det kunne lade sige gøre da jeg var teenager, men nu vil det automatisk betyde, at jeg også siger ja tak til sex, men det kan jeg ikke tage stilling til lige sådan om jeg har lyst til. desværre tror mange fyre at hvis man har kysset lidt så skal man også have sex senere. Så det er slut. Jeg gider ikke mopsede fyre.
Ja, udveksling at tlf. nr. er da en mulighed. Nogle gange snakker jeg med folk fordi jeg synes det er sjovt og hyggeligt, men det er ikke altid jeg har lyst til videre bekendtskab med dem.
Jeg kan ikke sige andet end at du må prøve dig frem, ikke tage det for alvorligt og se om heldet skulle være med dig en aften. Men sæt ikke næsen op efter for meget. Det er langt fra sikkert at du får noget ud af det ved den første du henvender dig hos eller den næste eller overhovedet noget den aften.
Hilsen
Kvinde 28
tilføjet af

Det èr jo sådan det er!

Fedt at træffe en kvinde her, som deler samme mening som mig!Måske er det "aldersbetinget"? *GG*
tilføjet af

Den viljefaste type

Jeg ved ikke helt, hvad der menes med viljefast i denne her sammenhæng, men ellers har du ret i dit indtryk. Jeg tror, at sidste gang jeg var på diskotek var 7 år siden. Dog søger jeg en ny kæreste (til et seriøst forhold!), og var åbenbart af den fejlagtige(?) overbevisning, at kvinder ligeledes tager på diskotek for at finde sig en dejlig mand. Jeg har aldrig selv syntes, at det var et rart sted at opsøge kvinder, men man må jo tage til bjerget, når bjerget ikke vil komme til allah, eller noget i den dur. Så hvis kvinder tager på diskotek, og jeg vil have en kvinde, så må jeg tage på diskotek.. sådan er min mande(?)hjerne altså skruet sammen.
Mht. "engangs", så er det bestemt ikke jeg søger, jeg tror bare, at jeg udelukker mine egne muligheder for at finde en kæreste, hvis det er en del af min strategi. Om vi går i seng sammen første gang vi er sammen eller 10ende gang, er egentligt hip som som hap - sex er ikke målet, men en kæreste, de to ting har det dog med at hænge sammen for mange mennesker.
Pointen er, at jeg finder fordybelse meget mere berigende end hvad overfladiske og fysiske forhold kan tilbyde. Det gælder også for sex. Talte fornyligt med en bekendt, og vi var helt enige om, at sex kun bliver bedre med tiden - altså med den tid man har været med sin kæreste.
vh Sys
tilføjet af

Hvis det er...

fordybelse du vil ha' så kommer du ingen vejne ved at tage på diskoteket. Det er bare ikke den type du finder der. Jo, du kan være heldig at hun er taget med veninder i byen en enkelt aften, men du at finde hende på et diskotek er som at lede efter en nål i en høstak.
tilføjet af

Jamen så fortæl

mig hvad det er I vil ?
Faktum er at i ikke styres af fornuft men følelser. Det er fuldstændig udenfor en mands tankegang. Derfor er det spild at tid at spørge for I ved ikke selv hvad svaret er.
Hvis det ikke var for os ville der aldrig ske en skid for I føler noget den ene dag og noget helt andet den anden. Der er mænd der kan komme afsted med hva som helst overfor jer så det pis med at I skulle kunne give et entydigt svar er latterligt.
Nå jeg ser mig omkring ser jeg mænd der behandler deres piger med mangel på respekt men I elsker ham og alt det der så .... I har ikke nosser ! ... sådan er det
En her svarer at mænd jo ligefrem skal bilde jer en masse lort ind så er han i jeres verden tættere på en den hudløse ærlige ... det er jo ulogisk ... nu mere pis han kan bilde jer ind nu mere får han på den dumme ... der er jo heller ikke logisk vel ?
I ved ikke hvad I vil ...
tilføjet af

Det her virker

Råd nr 1 = Drik dig aldrig i hegnet/pivvissen.
Råd nr 2 = Virk glad, positiv, udadvendt, og UDEN interesse for sex :)Der er ikke noget værre for piger end, en fyr som bare vil have en omgang F**** :)
Råd nr 3 = Lad være med at virker som alle de andre, vær ikke nervøs for at gå over og sige : "skal vi danse?" Eller starte en samtale.
Råd nr 4 = Vær gentleman, man inden for rimeligehedens grænser... (alt med måde jo)
Råd nr 5 = Om det er café, diskotek, grillbar, Norgesbåden eller andre steder : VÆR ALTID DIG SELV 100%.. Det er en kunst i sig selv :)
Råd nr 6 = Tal du bare.. Men husk og lyt, ingen kvinde gider stå og høre på dine fritidsinteresser, eller om dit liv i 6 timer.. Men tilgengæld kan kvinder godt lide at blive lyttet til, og forstået.. Og HUMOR er også meget vigtigt..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.