Kvinder vil ha børn, men ikke en mand. Hvorfor?

Singler vil have børn
/ritzau/ - 10:47 - 18. jun. 2005
Manglen på en kæreste er ingen hindring for danske singlekvinder, der ønsker at få børn, selv om drømmen om kernefamilien enten brast eller aldrig eksisterede. Aldrig før har så mange singlekvinder søgt om at adoptere et barn eller at blive insemineret - på klinik eller ved egen hjælp i hjemmet.
Hos Storkklinik, der hjælper enlige og lesbiske kvinder med insemination og rådgivning om hjemmeinsemination, oplever jordemor Nina Stork, at antallet af heterosexuelle kvinder, der søger om hjælp til at blive gravide, nu overgår antallet af lesbiske. 60 pct. af de kvinder, der blev insemineret på klinikken i 2004, var således heteroseksuelle singlekvinder.
Nina Stork mærker også en stigning i antallet af heteroseksuelle kvinder, der ringer og spørger, hvordan de selv kan foretage insemination.

Måske fordi de ikke har fundet prinsen på den hvide hest og alderen er ved at trykke. fertiliteten går kraftigt nedad hos kvinder over 35 år. Jeg synes det er helt iorden, det er da ihvert fald ønskebørn.
Hilsen Dana der selv er i behandling dog med manden

Nu var der jo også en undersøgelse, der viste at så snart, der kom børn i hjemmet, var det kvinden, der stod med alt husarbejdet.
Hvis man er alene med ungen, så er der jo en mindre at rydde op efter ;o)
Ellers tror jeg også, at det har noget at gøre med ikke at ha' fundet en at få børn med. Hvis det er det, man brændende ønsker og uret tikker, ja så er det jo en oplagt mulighed.

I mine øjne har den danske singlekvinde aldrig været så egoistisk som nu. Ikke alene fravælger de en fast partner for at undgå de traditionelle partner problemer. Men de nægter oveni købet deres børn den mandlige leder figur i hjemmet.
Hvad det vil betyde på længere sigt, er at vi vil få meget socialt bevidste børn og unge/voksne. Hvad de dog vil mangle er de egenskaber som manden står for.
Det er egoisme så det basker, og det vil få indflydelse på vort samfund.
"Ligeberettigelse"? NEJ, det går langt langt udover det kvindefrigørelsen så som mål.

få meget socialt bevidste børn og unge/voksne
hvad i alverden er der i vejen med det? det er da et kæmpe plus som menneske.

kvinder har uddannelse og egen økonomi, hvad skal de dog bruge en fast mand/far til
Endnu et barn at servicere??
Næ tak. Hurra for single-livet:-))

er de egenskaber som manden står for"??
Egoismen???? ;o)

....det jeg bare ikke kan lide ved den udvikling, er at det KUN er det de får fra morens side. Hvad så med alt det en far står for i et forhold?
Det var ikke for at kritisere børn der har en veludviklet sans for det sociale. Det var mere en kritik af de mødre som nægter deres poder den mandelige del i opdragelsen. Og ja, hvis moren så har et hjem som hovedbanegården hvad mænd angår, så får de mandlige træk at se. Men hvad så med det syn børnene får af det? Promiskuitet?

Egosimen får de i rig grad fra den selvcentrerede og konfliktsky mor, bare rolig. Hvordan skal børn lære at gennemføre en konflikt, når de ikke har et voksent par som model? Hvad med de meget meget tætte forhold man ser mellem far og datter? De bliver udelukket af moren inden børnenes fødsel? Er det endnu et egoistisk træk, at hun ikke vil at datteren har et tættere forhold til faren end til hende?
Hvad med et drengebarn med en mor og f.eks 3 søstre? Stakkels stakkels lille fyr!!!

Rest my case!! Jeg så INTET om fordelen uden far fra børnenes side???
Men det bekræfter bare endnu stærkere mit syn på den sag.

på væggen, så er der altså en del børn, der vokser op til at blive udemærkede unge mennesker selv om, de "kun" har haft mor.
Der er dog en enorm "smal" opfattelse af, hvad en rigtigt familie er, og hvordan børn bliver bedst opdraget.

Og tak for dit indlæg. Det er klart at jeg møder modstand med min lodrette holdning på dette punkt, men det er for at få stærke modargumenter.
Naturligvis kan der komme hele og komplette mennesker ud af et alene-mor-barn. Jeg tillader mig bare at gøre opmærksom på at det ikke kun er børn vi opdrager, det er fremtidige voksne.
Fra egne forhold kan jeg med overbevisning sige at nogle kvinder ikke er i stand til at se længere end et par år frem i tiden, når det handler om konsekvensen af hendes opdragelse. Det viser sig også, og jeg henviser til nogle af alle "nanny" programmerne at det er 8 ud af 10 af de mødre vi ser, som er den inkonsekvente i opdragelsen.
"Ej Olfert, jeg syns alzer at du er lidt hård ved dem". Det er den standard sætning en far hører når han forsøger at få lidt orden i galskaben. Man skal ikke være hård, men man skal fanden galemig være konsekvent så barnet ikke bliver en fortvivlende forvirret lille størrelse der ikke aner om et NEJ er et NEJ, eller om det med lidt indsats kan få det vendt til et JA.
Måske´er kan et barn ikke forholde sig til. Og jeg vover endnu et øje og påstår at DET vil blive den største mangel man vil se i en familie der fra starten af har fravalgt en far i huset.

Som der er en der skriver, så er det ihvertfald ønskebørn. Det kan jeg kun give hende ret i, men så ser man heller ikke længere end til sin egen næsetip. For man tænker ikke på hvilke konsekvenser det vil få for barnet.
Utallige undersøgelser har vist at børn som har fraskilte forældre generelt klarer sig dårligere end børn der lever i en hel familie.
At der er en masse kvinder der undskylder sig med at, manden bare er endnu et barn de skal tage sig af, ja det er vel et spørgsmål om at finde den rette mand og også hvad de vænner manden til. Faktisk så er der stadig mange kvinder som holder på deres status i hjemmet og ikke er meget for at manden blander sig. Det er ren instinkt, som bare ikke duer i et moderne samfund med karriere og lange arbejdstider.
I det hele taget så synes jeg det er ynkeligt at der er så mange, der vælger de glæder, problemer og støtte fra som man finder i et forhold.
Er der slet ingen der tænker på kærlighed mere, eller er det hele bare blevet til mig, mig, mig og så godt støttet af janteloven?

Enig der Boheme. Når en kvinde finder ud af at hun er løbet ind i endnu et barn, kan det jo sige mere om hende end om ham? Nemlig at hun beviste en fattig dømmekraft da hun valgte ham som mand?
Tillige kan mange mænd nikke kraftigt til at en mand et kort stykke inde i et forhold ofte forsøges "rettet op". Så begynder kvinden af egen kraft at ændre på den person hun forelskede sig i. Resultatet er at hun ender op med en (forudsat han er vattet nok til at hun får lov) som er en helt anden end den hvis egenskaber hun kunne lide i starten.
Hvad siger alt dette om kvinden?

Egoismen er ved at tage fuldstændig over i store dele af kvindekredsen.
Men kvinder vil partou være en del af arbejdsmarkedet. Det er der intet i vejen med. Men I kan IKKE begge dele. Det er her kæden hopper af.
I forlanger begge dele.
Mænd har stor respekt for en kvinde, der magter den enorme opgave det er, at holde sammen på hjemmet. Det er en kæmpe opgave. Desværre tror kvinderne ikke den bliver værdsat.
Jeg kender ingen mænd, der omtaler en kvinde med oprigtig respekt, fordi hun klarer det godt i "firmaets tekniske support" !!
Men jeg har utallige gange, hørt mænd med "tårer" i øjnene fortælle, : "det var simpelthen en fantastisk middag vi fik ovre hos...HENDE...i deres flotte hjem.....her nævnes manden sgu ikke !
Mænd ser absolut ikke ned på kvinder, der tager kommandoen hjemme. Men der skal forskellige impulser til for, at skabe en helstøbt familie, på godt og ondt.
I dag vil de fleste, kun sig selv det bedste. Det betyder at familien, som fast holdepunkt, vil forsvinde ligeså stille....
Om 30 år, vil børnene sikkert lære om den i historie timerne.....
Klø på. Du har fat i noget godt. Værn om det.
:-)

mange mænd der bekymre sig om barnets tarv.
Og ja det gælder om at finde den rette mand. Hvis man ikke finder ham inden uret begynder at tikke, så bør man ikke få børn, fordi en forælder er dårligere end to?
Det, synes jeg ærligt talt, er en hån mod enlige forældre.

Hej
Jeg mener at det er formålsløst at ville dreje tiden tilbage, og ønske kvinderne tilbage til gryderne. Så arrogant ville jeg ikke bryde mig om at se et Danmark i 2005.
Men der hvor jeg kan følge dig, er der hvor du siger at kvinderne ikke kan få ALT. Jow, det kan de, men udelukkende fordi DE er i stand til det. De stikker denne evne op i snuden på os mænd som jo ikke har evnen til at føde børn. Men okay, så lad dem demonstrere denne fordel.
Jeg tror dog stadigvæk at det er en uheldig udvikling. Børnene af en sådan familie kan simpelthen ikke blive til et lige så komplet mennesker som i en kernefamilie.

Når uret tikker ud, så bør en kvinde for alt i verden få børn, med eller uden mand?
Sig mig lige....hvor tydeligt ønsker du egentlig at demonstrere en kvindes egoisme? Ikke alene siger du at hun BØR have børn, men du siger også at kvinden har fortjent at få børn, uanset konsekvenserne. Ej, Miav - det må du kunne gøre bedre?
Kan en kvinde som har set sin karriere som vigtigere end det at stifte familie, ikke bare indse at hun har truffet et valg. Et valg om ikke at have børn? Nej, det du siger er at kvinden har en fortrydelsesret. Men den har kun hun. Og fordi hun har den, så SKAL den udnyttes?

at hun BØR få børn, men bør hun IKKE få børn hvis hun en har fundet den rigtige mand??
Nu er det jo ikke sådan at den "rigtige" mand dukker op når man knipser med fingrene. Hvad skal man så? Gå og trille tommelfingre mens man venter?
Hvis man har jkob og karriere så øger er det faktisk med til at øge ens bekendtskabskreds.
Hvis man brændende ønsker sig et barn hvorfor må man så ikke fåe det?
Får alle mennesker ikke børn af egoistiske grunde?

kun hvis at "den eneste ene" eksisterer..
tiltrækkes ikke af mindre*ss*
så kunne det være uret begyndte,og tikke...
men ønsker ikke at få børn...så skulle jeg være besat af personen...for at få de lyster vækket...

dejligt at være den fri fugl

Det var ikke min hensigt at afskrive en kvindes ønske om at få et barn, selvom hun er alene. Men lagde du mærke til oplægget? Nemlig at der er gået inflation i enlige kvinder som vælger at få barn uden en mandlig persons mellemkomst?
Og når jeg skrev så indædt som jeg gjorde, så er det fordi det er et emne jeg ikke ser mig istand til at se let på. Måske var det også farvet af det stigende antal over 50-årige kvinder som med eller uden mand vælger at sætte børn i verden. Når det er nævnt, så er det da også forkasteligt at oldingemænd svangrer en kvinde. Hvad byder en mand på 80 sit barn?
Egoisme findes hos begge køn, helt enig. Men nu var hovedindlægget omkring det at et stigende antal kvinder vælger at få barn - UDEN en mands medvirken. Det handler ikke om at hun ikke fandt den rette. Hun ØNSKER ikke en mands medvirken, fordi hun vil være ALENE om barnet/børnene. Kan du nu få øje på lidt egoisme?
Det er naturligvis legalt, og det er også helt find. Men jeg kan vel som mand godt tillade mig at gøre opmærksom på min holdning dertil. Og tro mig, her er jeg ikke mændenes advokat, men helt og holdent BØRNENES

Jeg ville i hvertfald ikke turde bruge sæd fra en klinik!
Tænk, hvis der var nogle genetiske sygdomme, eller
manden der afgav sæden var psykopat. Eller en
helt tredie fejl, som sæden ikke bliver undersøgt for.

Det jeg har hørt/læst mig til, siger mig at de risici du fornemmer - ikke eksisterer. Når en mand afleverer sin klat til en sædbank, så er han ligeså gennemlyst(tjekket ud) som én der vil være Dronning Elisabehts livvagt.
Det siger lidt sig selv at sædbankerne ikke kan udsætte en kvinde for den risiko. Og hvem siger at den genetiske fejl ikke kan komme fra kvinden selv? Jeg mener at vide at sædbankerne bruger udelukkelses metoden.

er selv vokset op med en enlig mor..vi har altid haft et konfliktfyldt forhold...hun er ikke typen der giver svar..
Har kun mandlige forbilleder:
dog kun 2-3 bestemte...bruger dem i forestillingen som rådgivere..tilbeder nærmest de kvaliteter de for mig repræsenterer...min egen far kan ikke fylde rollen ud...må sige at virkeligheden har givet mig det basale
jeg er meget bevidst...mangler al form for barnlig naivitet..undtagen fantasien...men i det ydre...har tidligt udviklet et voksent sind..er temmelig sart genert..men udholdende..holder til alt...har kun fået slag hele livet...er en god lytter..(men indeni er jeg nok lidt hånlig..overfor hvad jeg må opleve som "bagateller" hos andre)...vil ændre mig..men processen jeg ønsker at undergå er langsom...håber da jeg finder en slags vejleder,en virkelig,levende person?*suk*

"må sige at virkeligheden >ikke< har givet mig det basale"
:p

Hej "fata"
Det vil næppe komme bagpå dig, at dit indlæg ikke kom bagpå mig? :o)
Jeg har oplevet indtil flere unge mennesker, som er vokset op som du. Nu har ikke alle det livsforløb som du her beskriver, men det er tegn og gerninger jeg i høj grad genkender, og som fik mig til at skrive som jeg gjorde.
Det er et uafvendeligt faktum at vi opdrager børn til at blive voksne. Og det ser de færreste kvinder, jeg må desværre være så kategorisk uden dog at vedkende at nogle kvinder magter den kunst at se så langt ud i fremtiden.
Men desværre er mange kvinder for bløde til at det er til barnets bedste. Og jeg genkender allerbedst det med at du har mænd som forbilleder. Men hvor kommer denne forbilled model når der ikke er en mand i huset? Så opsøger man den!!
Tak for et fint indlæg.

det ville jeg ærlig talt også gerne vide?;-/

Men dem der addopterer har min største sympati..der er nok børn i verden...hvis bare de så virkelig er klar med det ansvar der følger for at tage vare på andres liv,og opdragelse..en kærlig,sund opvækst... etc.

som moren ikke kan??????

sikken dog en nedvurderende holdning

nogle gange om ugen - det blir fremtidens far og løsningen på det hele.
Så er kvinderne endelig helt uafhængige af mænd

det glansbillede af en far holder ingen steder - irl

....jeg har lige et tillæg, eller et eksempel på mine påstande. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at alle oplever det.
Jeg er far til to drenge. De ringer ofte til mig for at fortælle noget. Jeg har fundet ud af at det er ting som de ikke har drøftet med deres mor. Min ene søn er næsten 15år. Han har haft sin første erotiske oplevelse. Han fortalte mig det da de var hos mig en weekend. Jeg spurgte hvad moren mon havde sagt til det. Med et grin sagde han "det har jeg sguda ikke fortalt hende mand, er du gal".
Vi taler om alt og ingenting, vi er barnlige sammen, vi er voksne sammen. Men en ting er helt sikker, de omgåes helt anderledes med mig end de gør med deres mor.
"hvad kan en far give barnet som en mor ikke kan"? Jeg tror jeg lige har forklaret det.

ellers gad kvinderne da ikke!

Og jeg har en STOR omgangskreds. Tror du det er noget jeg finder på?

fordi hun vil være ALENE om barnet/børnene
ja, simpelthen fordi en mand ikke tilfører hverken kvinden eller børnene noget særlig af betydning

Det må jeg så tage til efterretning. Det kan godt være jeg taler nedværdigende omkring konflikt løsning.
Men når man har oplevet det, i egen familie, som udenfor - så danner man sig altså det indtryk at det er sådan det forholder sig. Men når det ikke kan gælde for alle kvinder, så kan jeres fordomme måske også begrænses til visse mænd?

Det er vist delvist min skyld at denne debat er udartet til en "kønnenes kamp". Og det har hovedindlægget ikke fortjent. Men det lagde ligesom lidt op til det?
Jeg har et eksempel med modsatte fortegn, for at give det med at kun mødre kan opdrage deres poder lidt modspil.
I min omgangskreds var der en herlig familie. De virkede perfekte, og var det vel også. Men en dag forelskede moren sig i en anden fyr. Det er menneskeligt nok. Men hun tog den beslutning at forlade mand OG børn!! Hun valgte at leve sammen med den nye fyr - uden sine børn. Der stod manden med 4 børn, han som altid havde arbejdet hårdt og konen havde passet huset.
Men idag ser vi at han gør en fremragende job. Lige så vel som jeg finder at hjemmegående husmødre bør have borgerløn i direktør klassen, mener jeg at denne mand har klaret sig ud over al forventning.
I modsætning til hovedindlæggets ånd, valgte denne far ikke selv at have børnene for sig selv. Så ja, jeg holder ved at kvinder kan være meget meget egoistiske når de fravælger en far til deres børn.
Hvad egoisme ellers angår, kan jeg ikke se at det ene køn skulle være værre end det andet.

Nåh! Jeg har i alt seks børn. Nogle er biologiske og nogle er adoptive. Jeg begyndte min karriere som forælder da jeg var 22 og jeg er ikke på pension enddnu. Jeg kan fortælle hvad en far kan give et barn som en mor ikke kan. En far ER den modvægt et barn har BEHOV for og KRAV på. Jeg vil aldrig kunne fungere uden min partner. Mine børn vil aldrig kunne blive til de mennesker som JEG håber de ville blive til uden min partner. Alle seks børn er helt bestemt ØNSKEBØRN. Der var ingenting der tvang os til at blive forældre. Vi tænkte ikke på uddannelse, jobs osv. Vi blev bare forældre. Vores børn er en del af en stor søskendeflok på godt og ondt. De VED, hvordan en konflikt skal løses, de VED, hvad gruppearbejde er. De ved at der ikke altid er penge nok, osv. Det kan vært hårdt at være og blive ET PAR, men .....jeg ved med sikkerhed, at mine børn også ved, at vi elsker hinanden og at vi elsker dem. De har set os blive splittergale på hinanden,ja, nærmest ved at gå fra hinanden, MEN i sidst end har vi altid kunne løse vores problemer....og jeg vil vædde på at det bliver vi ved med mange år fremover...så vil jeg bare sige TUSIND TAK TIL MIN DEJLIG MAND, der ikke kunne tænker på sig selv, men har givet mig, hvad jeg vil have...nemlig en halv snes dejlige børn!

Ja, som om det skulle være nødvendigt. Men jeg havde brug for dit indlæg. Det er jantelovsstridigt at komme med de holdninger som jeg har på det punkt.
Nu vil jeg ikke generalisere, men INTET kan tænde en kvinde sådan af som når en mand udtaler sig om en kvindes betydning for sine børn. Og den betydning kan slet slet ikke respekteres højt nok. Men som den far jeg er, kan jeg ikke bare acceptere at vi bliver disket delvist eller komplet bare fordi vi ikke er i stand til at sætte børn i verden.
Jeg nærer dyb respekt for et par som ser det som deres kald at bringe børn i denne verden. Du og din mand har min fulde respekt :o)

Kvinder vil have børn , men manden vil de ikke leve sammen med . Manden skal jo bruges for at kvinden kan få et barn . Det bedste er at der er en far og en mor , men mange mennesker vælger at leve på en anden måde. Man kan ikke tillade sig at blande sig i , hvordan mennesker vil leve .

.......somom det er på tide at afskaffe enhver hjælp til enlige mødre, såfremt de bliver gravide udenfor ægteskab, subsidiært selv er årsag til eventuel skilsmisse.
Lad være med det!

Du fanger jo ikke en pæn psykopat via en intelligenstest, og
psykpati er desværre arveligt. Desuden er de et helvede at
leve sammen med.