Kære sporløse far

Hvad ville kunne motivere dig til at tage dig af dit barn/dine børn.
At bruge moderen som undskyldning for at svigte dit barn/dine børn, ved du jo ligeså godt som jeg, ikke er sandt.
Så fortæl mig nu hvad der skulle til. Ville du tage dig sammen hvis bidraget blev 3-doblet når der ikke er samvær? Eller hvad hvis du fik en dom for omsorgssvigt? Eller hvad hvis du blev tvangssteraliseret? Eller hvad hvis du fik samværspligt (evt. med overvågning) og en bøde for hver gang du ikke mødte op? Eller hvad skal der til?

om at være sammen med sit barn, så skal det barn ikke afleveres til samvær. Ingen børn skal udsættes for at være tvungne til at være et sted, hvor de er uønskede.

mor - du burde ikke være mor - du virker til at være komplet umoden - det er hans beslutnng - det er bare en skam at du ikke har ressurcer til at tage dig kærlig af barnet- brug tiden på barnet og ikke på sol debatter...

- gå da væk! Hvad i himlens var det for en gang gylle at fylde op med? Har du da ikke selv noget andet du skal tage dig af?
- jeg har da aldrig kendt mage til billig kommentar.

jabba jabba jabba jabba... bliver I aldrig træt at den evindelige jamren over "sporløse fædre"!!

bliver jeg aldrig træt af det her.
Jeg kan ikke forstå hvordan man bare kan slå det hen med at det er moderens ansvar, når faderen svigter. Det hører ingen steder hjemme.

masser af forklaringer (se andre tråde), men uanset hvad synes mødregruppen her på sol.dk at manden er skurken, hvis han ikke gør som moren vil have!
Det er som at argumentere til en dør... det trænger ikke ind hos mødregruppen!

på hvorfor manden lader hans holdninger om moderen gå ud over barnet. Jeg tror derfor ikke på, at det altid er moderens skyld i den sporløse fars øjne. Men måske har den sporløse far ubevidst overbevist sig selv om, at han virkelig er uskyldig -så meget at han selv tror på det og så kan det være grunden til, at jeg ikke får nogle svar.

Engang tænkte jeg faktisk også på den måde, som du her beskriver. Indtil jeg selv blev mor til rodløs. Jeg er mere end 100% sikker på, at mit barns far ville være god ved barnet og ende med selv at blive glad for det, hvis man kunne motivere ham til samvær. Jeg skriver ikke dette fordi JEG ønsker kontakt, da jeg hele tiden har haft en sød kæreste.
Jeg har lært at selv den mest velegnede far, kan finde på at svigte af andre grunde end at han ikke ville være en god far. Han bruger mig som undskyldning, men jeg har aldrig stilt mig i vejen og selvom jeg er ked af det han har gjort, har jeg aldrig talt dårligt om ham, men det tror han at jeg gør. Inden han forsvandt beskyldte han mig for at være blevet sur over at han ikke havde holdt aftaler, selvom jeg slet ikke havde nævnt det. Han sagde også meget negativt at han ikke gad høre på, at jeg kaldte ham grimme ting, selvom jeg slet ikke havde kaldt ham andet end hans navn. Jeg tror hans tanker bunder i, at han inderst inde godt selv ved, at han har været targelig, men ubevidst har han overbevist sig selv om, at det er min skyld. Hvorfor skulle han ellers dømme mig som en der taler dårligt om ham?
Jeg har hørt fra en anden sporløs far at han blev opsøgt af datteren da hun blev voksen, men han ønskede ikke kontakt, fordi han var sikker på, at moderen havde sat dårlige ting i hovedet på datteren om faderen. Hvorfor havde han mon disse tanker? Jeg tror igen det bunder i, at han inderst inde godt vidste det var ham, der havde fejlet og derfor tog som en selvfølge at moderen var blevet sur over dette.

Hvis ikke det er stedet man må af med sine frustrationer, så findes der ingen steder. Hvilken ret har du til at dømme folk på et enkelt indlæg?
Det var en egoistisk og ekstremt sårende kommentar
Når det er sgat, ville jeg nok glemme alt om endnu en håbløs mand, som ikke magter at være weekendfar! Lad være med at forsøge at forstå ham og kom videre. Forhold dig til hvad du har og glæd dig over det. Så gør du dine børn en kæmpe tjeneste. Du kan sagtens opveje den manglende far!
Nu skal jeg ud og køre en tur med min dejlige pige i sommerdanmark!
hav en herlig grundlovsdag
Løvemor

tsk tsk

.... skal man kæmpe for sine rettigheder som kvinde og kræve ligestilling og ligeligelig fordeling af ansvar rent lovmæssig - eller skal man holde kaje som en underkuet mus og lade stå til ?
Kommende generationer af kvinder kan stå i samme båd.... så hvorfor ikke gøre noget for sine kommende børnebørn, så de ikke skal stå og miste karriere pga. at manden har rettigheder og ingen pligter. ?
venlig hilsen

Der er ikke kommet noget brugbart.

De sporløse fædre, som ikke søger samvær er egoister og så sidder de og flæber den dag barnet opsøger dem og påstår at de altid har været i deres tanker.
Gaaab