4tilføjet af

HJÆLP kan isokern i skorsten repeareres ??????????

HJÆLP os, vi har lige fået nøglen til vores nye hus, min mand er Blikkenslager og skulle tjekke nogle rør, og samtidig den murstens skorsten, der er i huset som er fra 1916.
Vi skal have tilsluttet en brændeovn.
Chok, da vi kommer ind til skorstenen kan vi se at isokernen er revnet og der er et lille hul, ca 5 cm i diameter.
Vi kender en murer som mener der kan mures op, har kontaktet en skorstensfejer som kommer på fredag - men jeg er ved at gå ud af mit gode skind, over denne overraskelse.
Kan det mon laves eller skal det hele skiftes ????
tilføjet af

Ingen grund til panik.

Det er lidt uklart om det en gammel muret skorsten eller om det er en isokern skorsten som der er tale om.
Det er næsten også ligegyldigt for de kan repareres under alle omstændigheder.
Er det en gammel muret en, så er den lavet af mursten hele vejen gennem.
De skal være meget dårlige før de ikke kan laves, altså med meget store revner over et stort stykke på flere meter, en lille revne og et hul mures bare til igen.
Det gør man blandt andet når man fjerner eller flytter en kakkelovn, her lukker man bare hullet som er ca. 11-16 cm.
Mange gamle skorstene revner med tiden bla. efter en lille skorstensbrænd.
Hvis det er en isokern skorsten som i har, så kan jeg ikke se hvorfor den skulle være revnet på den udvendige side.
En normal isokern er lavet af to blokke. Der er en yderblok som aldrig kommer i kontakt med røgen og som ikke bliver varm. Den kan meget let lappes.
Så er der en inderkerne som ikke har forbindelse med den yderste. Hvis den er revnet lidt laves et hul i den yderste så man kan komme til at reparere hul og revne, bagefter lukkes hullet i den yderste igen.
Det korte af det lange er, små huller og revner er normalt og kan let laves.
Hvis det skulle være nødvendigt at udskifte det hele (det tror jeg nu ikke) så er det ikke nogen katastrofe. En ny isokern er ikke kostbar, man kommer langt for 6000 kr, og det er et rigtigt godt gør det selv projekt. Alle der har leget med legoklodser kan lave den. Klodserne er bare noget størere og man skal være omhyggelig når man starter, så går det som en leg. Køb aldrig en stålskorsten, de er grimme på et gammel hus, er for dyre og holder max 10 år. En isokern holder evigt.
- Tillykke med huset og glæd dig til at sidde foran brændeovnen når sneen fyger uden for.-
tilføjet af

1000 tak begge to :)

i har redet min nattesøvn.
Det er en gammel murstens skorsten, men en isokern indeni. Der er et hul i både skorstenen, og i isokernen bagved. jeg tror faktisk det er min mand der kom til at lave hullet i isokernen, det er jo åbenbart et propøst matriale den er lavet af.
Men så er det vel bare at få lappet hullet i isokernen, og så få en murer til at lappe med nogle mursten bageefter.
Tak skal i have, glæder mig til at sætte vores nye bekkasin ovn ind - vores naturgas er sat til ca 25.000 kr om året - så vi skal have brændsels fyret i kælderen igang og så samtidig bekkasinen til på i stueetagen - håber det kan tage lidt af de 25.000 kr.
tilføjet af

Nogle få 100 kr.

En isokern er lavet af pimpsten fra vulkanen Hekla på Island.
I kan sagtens lave det hele selv.
Pil forsigtigt nogle mursten ud, ikke flere end det er nødvendigt og ALDRIG bredere end man lige kan komme til.
Er det nødvendigt med et stykke isokern til at lappe med, så kør til byggemarkedet og spørg om de ikke har nogle moduler som er skadet. I skal kun bruge et lille stykke som i kan have i lommen, og det får i med garanti gratis. Så skal i bruge noget skorstenslim til at lappe hullet med, det kan holde til varmen.
Lidt mørtel og cement, mursten har i jo, ellers finder i nogle på genbrugspladsen.
Et par timer og nogle få 100 kr og i er klar til at spare meget på naturgassen.
tilføjet af

Isokern homepage

Hej du -
Her er link til Isokern :http://www.isokern.dk/

Bare vent, næste jul kommer ham med kanen til en FIN skorsten......

;O))
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.