Kæreste besøger drengeven og skal overnatte hos ha

Jeg er en fraskilt fyr på 33 med 2 børn. Jeg sidder her sammen med børnene da det er min weekend. Nu er min kærreste på 26 gennem over et år taget til KBH for at besøge en gammel kollegie drengeven. De skal hygge sig over en god middag mm og nok i byen hvorefter hun skal overnatte hos ham. Hun ved godt at jeg ikke er vild med det men hun skal jo heller ikke holdes fanget her. Grundlæggende stoler jeg på hende, og hun skal naturligvis have ret til at opsøge gamle venner. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke hvis hun drikker sig meget fuld - om der kan ske noget. Sidder og har rigtig ondt af mig selv og hved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Det gør så ondt i maven - nogle gode råd - og er det helt normalt at en pige ønsker at holde kontakt på denne måde ??

jeg er selv en pige på 27 år - og en lille "put" har vi alle ret til. Så se det i øjenene du giver hende for lidt - både på den ene og andet måde.🙂

- du skriver "opsøge gamle venner". Er det ikke en hun hele tiden har haft kontakt med? Hvis kontakten har være afbrudt og nu bliver genoptaget efter (hvor mange år?) med den her aftale, så ville jeg måske nok tænke mit, men jeg er altså en af dem der her mandevenner jeg også overnatter hos (uanset om jeg har kæreste eller er alene) - men det venner der er meget gamle i gårde og som har "været der hele tiden".
- Hvis han er en af den slags med 4 gæsteværelser, ville jeg tage det helt roligt. 😃

var det ik nemmere og mere givende ik at ha en kæreste?
HVorfor er folk så bange for de ik er den eneste attraktive person i hel verden????
Det er egentlig underligt...

Nogle kvinder vil nok opfatte det som en indirekte opfordring til utroskab at du ikke er mand nok til at sige fra.
I min bog er det ikke ok for en kæreste at overnatte hos fremmede mænd, alene.

- at ingen af os ønsker at blive ført bag lyset. Har man et åbent forhold er det vel en gensidig aftale. Har man et lukket uden plads til andre - attraktive eller ej - gælder det også begge veje.
Vores trådstarter har vel bare lidt ondt af sig selv, fordi han lider jalousiens kvaler - sikkert helt uberettiget, men sjovt er det vel ikke?

Om du kan acceptere at din kæreste gør den slags ting er op til dig jeg kunne ikke men det er bare mig. Når din kæreste skal i byen uden dig så lave en hyggelig aften for dig selv og dine børn hvis de er hos dig, gør de ting du og dine børn elsker allermest, så sider du ikke med sorte tanker og ondt i maven. Tro mig der virker

For så ville jeg sgu også være noget utryg ved det!

og tilbring en weekend sammen med hende. Så kan din kæreste selv få lov til at føle, hvordan det er.

Vil jo så gerne stole på hende. Hun har en del drengevenner og på en eller anden måde bliver jeg nød til at acceptere det hvis vi fortsat skal være kærreste men måske er hun så ikke den rette type for mig

- havde nogen forhindret mig i at overnatte hos venner p.g.a FULDSTÆNDIG uberettiget mistanke om noget som helt pjank i krogene var han ikke forblevet kæreste et kvarter mere. Det er da ved gud ikke "fremmede mænd". Det er venner, og som jeg iøvrigt aldrig i dette liv har rørt.
- For mit vedkommende kan du sagtens tage det udsagn til kurs hundrede og hvorfor i alverden skulle jeg være anderledes end så mange andre på det punkt? Det gælder jo også den anden vej. Det er i reglen kun et problem, hvis man kommer afsted med en kæreste der ikke og aldrig har haft venner af det modsatte køn uden bagtanker. Så det siger vel mere om dig, end om kvinderne i din bog. Det er ikke sikkert han er helt så indskrænket. Han er bare "lidt skidt" lige nu og det er godt nok ikke fordi nogen i den her tråd synes, han skal have det bedre. 😃😃😃
- Nogle gange har jeg mistanke om, at nogle debattører ønsker de samme ulykker for andre, som er overgået dem selv. Er det forkert antaget?

- Gør han som hun er det vel som det skal være. Hvad er der så, hun skal lære?

- for det gør du vist ikke helt i den udstrækning du gerne vil, så skal du være sammen med hende med de venner. Jeg mener ikke altid, men se hende sammen med dem, så er du ikke i tvivl om, hvad der foregår. Sådan har jeg altid gjort - og flere gange er meldingen - nåårhhh sådan, ja det er jo noget andet - kommet fra kæresten. Der har aldrig været tvivl i min adfærd om, hvem der var venner og hvem der var kærester. Men du svarede ikke på om det var en ven, der hele tiden havde været der, eller om han var "genoptaget" netop nu. Det giver da en forskel.

"- Nogle gange har jeg mistanke om, at nogle debattører ønsker de samme ulykker for andre, som er overgået dem selv. Er det forkert antaget? "

Er absolut enig. Har tænkt det samme tit. Det er dommedag på dommedag

glad for at min kæreste skulle overnatte hos en anden.
Hvorfor vælger hun ikke at være sammen med dig og børnene? Det virker ikke, som om hun er helt afklaret med, hvad hun vil, og selvfølgelig skal du ikke holde hende fanget. I stedet for at sidde tilbage med ondt i maven, så tror jeg, du er nødt til at finde dine egne grænser. Jeres behov er tilsyneladende forskellige.
Når jeg selv er i tvivl og begynder at få ondt i maven over mig selv og andre mennesker, så tager jeg et stykke papir og skriver, hvad jeg føler, og hvad jeg har behov for. Tænker og mærker virkelig efter. Det kan tage tid, men så er jeg også klar til at kommunikere med det andet menneske med det formål at finde en løsning, der kan tilfredsstille begge vore behov.

Hvis du grundlæggende stoler på hende, så er den vel ikke længere. Man kan jo sagtens have et rent platonisk forhold til en ven af det modsatte køn. Jeg har et par stykker og min mand ligeså. Inden min mand og jeg flyttede sammen har jeg haft en kammerat til at overnatte i nogle dage på en drømmeseng i min et-værelses lejlighed. Han bor på Sjælland, men var på forretningsrejse i Jylland lige omkring hvor jeg boede, så det var meget nærliggende, at han sov hos mig.
Skete der noget? Ikke andet ud over, at vi hyggede over nogle gode middage på et par restauranter inde i byen og hverken min mand eller hans kæreste havde nogle indvendinger mod det. For mit vedkommende så er det sådan, at hvis jeg var tiltrukket af mine mandlige venner eller hvis de var tiltrukket af mig, så har vi da haft muligheden utallige gange, men vi er simpelthen ikke interesserede i hinanden på den måde og har aldrig været det, heller ikke dengang vi var yngre, single og plørefulde til festerne.