kæreste med depresion, hvad gør jeg?
Har lige brug for nogle gode råd...
Min dejlige kæreste har fået en depresion, han har vel egentlig gået med det længe, men lige nu er den helt gal. Det gør mig bare så ked af det, at se ham pines sådan. Har kendt ham ca 5 mndr. Jeg er meget forelsket i ham, men kommer fra et forligst ægteskab hvor min x-mand også fik en depresion, begyndte på hårde stoffer og aldrig ville modtage hjælp, vi er skilt nu og han er stadig stofmisbruger. Da min nye kæreste fortalte mig om hans depresion ( Han er meget åben om tingene), fik jeg bare den der tanke... Shit ikke igen, jeg klarer det bare ikke en gang mere... Så må jeg lige tage mig selv i nakken og lade være med at sammenligne, for min kæreste er slet ikke typen der ville ty til stoffer eller alkohol... Men lidt bange bliver jeg sgu... Og meget ked af det, for det jeg egentlig aller mest har brug for er et par brede skuldre, så det ikke altid er mig der skal være den stærke...
Nå ikke mere ynk... Mit spørgsmål til jer lyder, hvad kan jeg gøre nu hvor min kæreste er helt nede i kulkælderen? Skal jeg bare være glad og opføre mig som jeg plejer? Være lige så irriterende kærlig som jeg plejer? eller skal jeg trække mig lidt tilbage og give ham plads til at sidde om skumle??? Skal jeg helt smutte? eller er det nogen hjælp at blive? Hans depresion hænger sammen med en del svigt han har haft som barn og senest hans x-kone, og det har fået ham helt ned og minus selvtillid osv. Hvad faen gør man som partner til en med depresion???? Vi er blevet enige om, at han skal søge professionel hjælp her efter nytår.... Jeg er sgu lidt skræmt, også fordi jeg desværre bare er smask forelsket i ham og er bange for at få mine følelser i klemme... Jeg er selv rimelig psykisk stærk og klarer de fleste situationer selv, og er egentlig lidt bange for depresioner, og såda nogen ting, ved ikke hvordan jeg skal gribe det an og føler også en smule det har noget med mig at gøre.....
Min dejlige kæreste har fået en depresion, han har vel egentlig gået med det længe, men lige nu er den helt gal. Det gør mig bare så ked af det, at se ham pines sådan. Har kendt ham ca 5 mndr. Jeg er meget forelsket i ham, men kommer fra et forligst ægteskab hvor min x-mand også fik en depresion, begyndte på hårde stoffer og aldrig ville modtage hjælp, vi er skilt nu og han er stadig stofmisbruger. Da min nye kæreste fortalte mig om hans depresion ( Han er meget åben om tingene), fik jeg bare den der tanke... Shit ikke igen, jeg klarer det bare ikke en gang mere... Så må jeg lige tage mig selv i nakken og lade være med at sammenligne, for min kæreste er slet ikke typen der ville ty til stoffer eller alkohol... Men lidt bange bliver jeg sgu... Og meget ked af det, for det jeg egentlig aller mest har brug for er et par brede skuldre, så det ikke altid er mig der skal være den stærke...
Nå ikke mere ynk... Mit spørgsmål til jer lyder, hvad kan jeg gøre nu hvor min kæreste er helt nede i kulkælderen? Skal jeg bare være glad og opføre mig som jeg plejer? Være lige så irriterende kærlig som jeg plejer? eller skal jeg trække mig lidt tilbage og give ham plads til at sidde om skumle??? Skal jeg helt smutte? eller er det nogen hjælp at blive? Hans depresion hænger sammen med en del svigt han har haft som barn og senest hans x-kone, og det har fået ham helt ned og minus selvtillid osv. Hvad faen gør man som partner til en med depresion???? Vi er blevet enige om, at han skal søge professionel hjælp her efter nytår.... Jeg er sgu lidt skræmt, også fordi jeg desværre bare er smask forelsket i ham og er bange for at få mine følelser i klemme... Jeg er selv rimelig psykisk stærk og klarer de fleste situationer selv, og er egentlig lidt bange for depresioner, og såda nogen ting, ved ikke hvordan jeg skal gribe det an og føler også en smule det har noget med mig at gøre.....