kæresten blev såret og fortalte om mit privatliv

til både kollegaer, naboer og venner....og selvom det er et stykke tid siden, så har jeg mistet tiliden til min kæreste, for næste han han bliver såret - fortæller han så igen om mit privatliv....!
Lige en lille forhistorie:
Jeg havde for flere uger siden et problem, omkring nogle ting med kæresten og selvom vi havde snakket og skændes om det flere gange, rykkede det ikke...Så en dag skrev jeg herinde på solen om ham, da jeg ikke ville snakke med mine veninder om det, da det er meget privat, så jeg tænkte, at solen var et godt sted - også fordi man jo er anonym, men men det var åbenbart ikke anonymt for ham, for han opdagede, at jeg havde skrevet om ham, eller nærmere havde en mistanke og jeg indrømmede, at jeg havde skrevet om ham...
Han blev stiktosset og såret, så han fortalte som sagt sin omgangskreds om mig, men men, han kunne ikke "nøjes" med at fortælle, at han var såret og vred på mig, han fortalte private ting om mig.... Hvem han alle har fortalt om mit privatliv til, aner jeg ikke, men jeg ved, at han har fortalt det til en af mine bekendte...bekendten sagde, at jeg ikke måtte fortælle min kæreste det og jeg har hele tiden holdt mit løfte..
Jeg ved, at bekendten taler sandt, da det er ting, som kun min kæreste og jeg ved...men jeg vil dog godt fortælle, at det er ting om min dårlige økonomi og gennerelt fortalt negative ting om min person....
Vores forhold er nu i krise og han vil igen ikke tale med mig om vores problemer, så nu er jeg igen lidt bange for, at han igen taler dårligt om mig og prøver på, at give mig dårlig samvittighed over alt det, som han har gjort for mig osv.
Jeg orker ikke forholdet mere, for der har været så meget imellem os det sidste års tid, men jeg kan heller ikke finde ud af, at gøre det forbi....
Hvordan ser I det udefra, for jeg har brug for indput - alle svar er velkommen, dog ikke at blive svinet til, for det ignorerer jeg..

- det er blevet sådan at folk er bange for at blive svinet til herinde!
- Jeg havde nu ikke tænkt mig at svine dig, men fortælle dig at det kan jeg da godt forstå, at du har mistet tilliden til ham. Han må jo være lidt dum, når han ikke kan se forskel på at skrive herinde og så IRL.
- Det værste synes jeg er at han er illoyal og hvad er det for noget med "..og prøver på, at give mig dårlig samvittighed over alt det, som han har gjort for mig osv." - skal du have dårlig samvittighed over at din kæreste har hjulpet dig? Hvor skulle man ellers henvende sig?
- Jeg kan godt se, du skriver, du ikke kan finde ud af at gøre det forbi, men hvorfor nu det? Uden tillid og ubetinget loyalitet, er det jo dødsdømt. Hvorfor trække pinen ud, det bliver jo ikke lettere med tiden, tværtimod.

Dit indlæg kryber helt ind under huden på mig... Det minder mig om nogle tanker jeg selv har haft, det er nu 3 uger siden jeg gjorde op med det hele og slog op med manden! Jeg vil råde dig til at sætte ham stolen for døren og melde klart ud at hvis han nægter at tale ud om tingene så har i intet forhold mere. Du kan ikke være tjent med en aflukket mand og slet ikke en så smålig mand der ikke kender forskel på anonyme udtalelser og så bagvask! Gør op med dig selv om du ikke er mere værd end så gal en relation.
Alt det bedste ønskes du....
Bevinget

for det er efterhånden ikke en selvfølge mere herinde..
Nej, jeg vil ikke have dårlig samvittighed over, at min kæreste har hjulpet mig med forskellige ting, for jeg har da også hjulpet ham i forskellige situationer, så hvor han vil hen med det - tja, vel bare give mig en sviner fordi da han blev såret..og ja, som kærester skal man da hjælpe og støtte hinanden og det har han da trods alt været god til, men når jeg så bagefter skal høre for det, så holder det jo ikke en meter alligevel...
Ja, hvad skal jeg med en kæreste, når tilliden og loyaliteten er væk.... jeg tror, at det er lige så svært at opbygge, som hvis man havde været utro. Det er nok mere det,at jeg trods alt et eller andet sted, stadigvæk holder af ham ,men jeg elsker ham ikke længere og det burde så fortælle alt.

om tingene mere og han synes, at det som jeg skrev om ham herinde, alt sammen var forkert opattet af mig, han mente ikke, at noget af det var rigtigt. Nej selvfølgelig mener han ik det, for han kan aldrig se, at han også har fejl...
Nej, han kender ikke forskel på anonyme udtalelser og bagvask, for han mente jo ikke, at det var anonymt, når han kunne genkende sig selv i det jeg skrev om, men som jeg sagde til ham, så er det jo kun ham og mig, der kender til siuationen ikke engang mine veninder eller andre ville vide, at det var ham, som jeg skrev om, for jeg havde jo ikke fortalt andre om vores problemer, men det ville han ikke hør på.....
Jeg kommer ikke videre med ham og jeg vil ikke bruge flere resourcer på ham, for selvom jeg skulle tvinge ham til at tale om problemerne, hvad ville det så nytte, når han i forvejen tror, at han er mr. perfekt, så kommer der ikke nogen ordentlig dialog ud af det..

ikke se deres egne fejl, hvorfor er det altid alle andre mennesker der er fejl på den....kunne det tænkes, at det er fordi de aldrig har lært sig selv ordentlig at kende, aldrig beskæftiget sig med psykologi, er det mon deres egen usikkerhed, som de ikke vil/tør konfronteres med og derved projekterer det hele over på den anden part....
Hvilke grunde tror du, der ligger til grund for folk der tror de er fejlfrie......
Jeg vil lige tilføje, at sådanne mennesker har jeg mødtet par gange i mit liv, men de er sgu ik til at være i stue sammen med...

Ville da ønske jeg kunne hjælpe dig med at få orden på dit forhold for du har jo allerede investeret en masse, hvilket da må tyde på han betyder noget eller har gjort! Men helt ærligt synes jeg du skal forlade ham og samle din styrke og dine krafter om dig selv - lidt dårlig formuleret, men det jeg mener er at hvis al den energi du har brugt på at forsøge at gøre noget for ham og jer, blev brugt på dig - så vill du garanteret kunne få det meget bedre! Hvis han ikke vil tale og med andre ord ikke vil hjælpes eller hjælpe, jamen så ser jeg kun en udvej!
Min eks. vil stadig finde ud af noget, men jeg må sige at jeg har det for godt med mig selv til at ville tilbage i hullet - du ved der hvor alle følelserne står på hovedet og maven snører sig sammen af alle de usagte ord. Men jeg har det dog stadig ikke som jeg synes jeg plejede før os, nu er jeg lidt lettere at såre og i voldsom bolig krise!! Men helt ærligt er det bedre end alle de skændrier og tabte ressourcer...
Venligst og med klap til dine skuldre
bevinget

du skal se at komme ud af det forhold, for det vil fra nu ikke føre til andet end at en eller begge bliver såret, med mindre i finder ud af at få snakket ordentligt sammen om det. Jeg kan på en måde godt forstå hans reaktion, han føler han er blevet røbet, men derfor er det bestemt ikke i orden at han udleverer dig på den måde som han har gjort, for det at han har gjort det lyder i mine ører som om han ikke respekterer dig mere, for holdt han virkelig af dig, så forsøgte han ikke at ramme dig på den måde som han gør.
Det er klart at han har brug for at snakke det igennem med en ven eller veninde, men det er da ikke grund nok til at du skal svines til, så han burde i stedet have sagt til dig at han var ked af du havde lagt det ud til offentlig beskuelse, og så sætte sig og få snakket ordentligt sammen med dig.
Held og lykke