Kæresten eller udlandet...

Jeg står i den trælse situation at jeg skal vælge,
Jeg har rejsefeber, det ligger i blodet på mig, min far har kørt jorden rundt og inden jeg var 6 måneder gammel havde jeg allerede kørt Frankrig rundt på motorcykel sammen med mine forældre..
Jeg var på island sidste år, og jeg elskede det, det at tale fremmedsprog, det er det skønneste..
Men jeg er så gået hen og blevet forelsket i denne her skønne skønne dreng, vi har været sammen i 6 måneder og jeg bliver mere og mere forelsket for hver dag der går, men nu har jeg været hjemme i Danmark i et år og om et halv år er det så planen jeg skal til Australien, men jeg kan bare ikke bære tanken om at skulle rejse fra ham... dengang jeg rejste til island gik mit forhold til min daværende kæreste i stykker, jeg er bange for det vil ske igen..
Jeg har overvejet at slå mig til tåls i Danmark og blive hjemme, men jeg ved at jeg vil fortryde det bitterligt om 10 år når jeg har børn og hus og er uden mulighed for at rejse.... (min kæreste har købt gård så han kan ikke rejse med nogen steder hen)
Jeg ved folk tænker, "hun er ung, (20år)hun kan nå at forelske sig mange gange endnu" og det er også rigtigt men dem der selv er så hovedkulds forelskede vil forstå mig..
Jeg ved egentligt ikke hvad jeg ville spørge om, jeg modsiger vist mig selv mange gange.. men det var rart at skrive det...

Hvis du er i tvivl, så rejs!
Så kort kan det siges.
Hvis du virkelig havde elsket ham over alt på jorden - inkl. dig selv og din udlængsel - havde du ikke været i tvivl. Så alene det, at du spørger, er svaret i sig selv.
God rejse - og skriv ind i mellem (f.eks her) om hvad du oplever
MVH
GL

Jeg kan godt forstå det er et svært valg.
Da jeg havde haft min kæreste i halvandet år, tog han til usa. Han har nu været der 10 måneder og mangler stadig 8🙁
Han vidste fra starten, at det var det, han ville. jeg følte mig svigtet og fravalgt, men kunne også forstå hans synspunkter. han får måske aldrig chancen igen.. så vi valgte at gi det en chance og er som sagt stadig sammen, selvom det bestemt ikke er en dans på roser.
Vi har dog alligevel set hinanden 3 gange.
Jeg vil råde dig til, at tage afsted.. hvis han er den rigtige skal det nok holde ellers finder i sikkert sammen, når du engang er hjemme igen..
God rejselyst :)

Hej med dig
Som en heavy-duty globetrotter der har brugt over halvdelen af mit liv med at rejse, bo og arbejde rundt på hele kloden, må jeg sige at du skal følge dit hjerte. Da dit hjerte indeholder to kamre må du få dem til at fusionere. At rejse ud og miste en stor kærlighed er en meget stor pris at betale for at udleve sine lyster og du vil miste meget af glæden ved rejseoplevelsen, hvis den sker i lyset af kærestesorger.
Måske du skulle prøve dit forhold af først og se om livet som bondekone i virkeligheden er holdbart når du er den du er. Tænker at få ting ligger så fjernt fra hinanden som gårdejertilværelsen og globetrotterlivet!
Hvis din kæreste er beskæftiget med dyreopdræt så er der altså bare dømt nul ferie og rejser de næste mange mange år ........... kan du leve med det??
Måske du kan få ham til at sælge lortet igen og vente lidt med at slå sig ned med gård og landmandsliv. Der er masser af danske landmænd der rejser ud og arbejder på farme rundt omkring. Især i USA og Australien er der mange unge danske landmænd der arbejder .........
held og lykke
1-2-3

Giver du afkald på det du brænder for, for at være sammen med ham du elsker ?
Hvis ja er det fordi du elsker ham mere end det du brænder for. Hvis nej - så rejs.
Vil du nyde at sidde som 80 årrig og sige - øv at jeg ikke rejste dengang?

hvor det største der kunne tænkes var, at flytte ned i en kibbutz i Israel og plukke appelsiner.
Men da jeg var gammel nok, valgte jeg uden tøven, at blive hjemme pga. min kæreste - som jeg også var gift med i 20 år og fik 2 skønne børn med.
Det tror jeg bare var sket alligevel, og mine børn bliver kraftigt opfordret til at tage ud og opleve verden...
Så afsted med dig, hvis forholdet til din kæreste er, som det skal være, så vil han nok også unde dig den oplevelse :o)
Knus Ripley - som er vokset fra appelsinerne, men rejser ud, når pengene er sparet sammen

Tag til UDLANDET, og find en kæreste der, så slår du to fluer med et SMÆK.
Helt alvorligt ment, hvis du har den lyst så gør det, du har kun en enkelt billet når livet er slut, skal det prøves så skal det prøves.

Var du overbevist om at han var "den eneste ene" så ville du end ikke til Bælum Krat.
Tag ud og kig lidt på ham igen, når du kommer tilbage.

I skriver jo egentligt bare det som jeg selv inderst inde godt er klar over, min udlængsel er for stor, og flere af mine veninder har også sagt at hvis han er min eneste ene så kan forholdet også holde...
og mht at være bondekone, så vil jeg elske det.. jeg er selv landbrugselev, elsker at arbejde med dyr, passer 100 køer og har to heste...
og jeg skal til Australien for at køre maskiner... kæmpe store maskiner, jo større jo bedre.. :)
Min store fremtidsdrøm (når jeg har været i australien og canada) er netop at blive bondekone, med en hel flok børn og lidt hobby hesteavl ved siden af.
Jeg er meget glad for jeres svar, de gjorde mig i meget bedre humør, i har givet mig tro på at vi kan klare det selv om jeg rejser...

... med din afklaring.
Citat.: "og jeg skal til Australien for at køre maskiner... kæmpe store maskiner, jo større jo bedre.. :)"
Hæ - det kender jeg een der også gjorde. Han kørte bulldozer med kæmpegrej i australien, men blev lidt træt af det til sidst. Han kunne nå 2 marklængder på en dag - en gang op og en gang ned ....... det blev lidt trivielt og ensomt i længden ;-))
1-2-3

For mig ville det ikke være et problem at vælge.
Men det er måske fordi jeg ikke længere kan huske hvordan, det er at ønske sig at komme ud at rejse.
Jeg er på rejse, og det er blevet min livsform.
Den kan ikke anbefales, da ens længsel i stedet kommer til at gå på at finde et sted man kan kalde sit hjem.
Men måske skal man bare længes efter et eller andet her i tilværelsen.
Jeg synes at det mest værdifulde man kan tænke sig, må være at finde det menneske man bare véd, at man ville få et lykkeligt forhold til. Sin soulmate......! og man véd når det sker .
Jeg kan næsten komme til at græde når jeg tænker på, at man kan komme til at forpurre denne ene chance man fik i sit liv.
Jeg håber ikke at det kommer til at ske for dig.
Kærligheden er det vigtigste!

Hejsa:)
Jeg sidder og læser din historie, og tænker, wow, det var jo mig for et år siden! -Jeg var selv 3uger på island sidste sommer, fantastisk kultur og land!🙂-og var så hjemme i tre uger inden jeg flyttede til grønland, hvor jeg har valgt at studere:)
Dagen efter jeg kom hjem fra island, mødte jeg !drømmefyren!🙂-Det var ikke meningen at vi skulle være sammen og blive kæreste, da vi begge led af den skæbne, at skulle rejse 3uger efter.. -han skulle udsendes som soldat, og jeg skulle somsagt til grønland.. -Alligevel valgte vi at blive sammen, det var selvfølgelig hårdt, men da han var færdig som udsendt, flyttede han så til grønland i et par måneder:) -og nu snart et år efter, er vi stadig sammen og nyforelsket! -glad for, at vi ikke droppede det :)
Så vil kun sige, spring ud i begge dele!!!🙂-er han den rigtige, så venter han på dig!🙂
Al held og lykke fremover:) Lica