Kærlighed og afstand

Hvor meget betydning har afstand for kærlighed?
Er det kærlighed når man ikke er villig til at give det en chance uanset afstanden?
Hvordan fungere et forhold med afstand?

af gaden.
nu har jeg været væk fra familen utallige gange hvor vi kun mødte efter kontraktens udløb efter 8 måneder, og det fungere så længe jeg sendte penge hjem så de ikke led overvældende nød, nej hele lønnen.
jeg så ingen kvinder i 8 måneder, men hvis man var heldig kunne man have en anpart i en brugt damesaddel.
fruentimmeret brokkede sig konstant over smerter i højre arm, selvom hun lå i sengen til normal sengetid, så jeg bad en isenkræmer om at aflevere en ret dyr røremaskine til hendes bagværk, hvilket hun blev så fornærmet over, at hun afleverede maskinen igen.
kærlighed og afstand skal være på lige vilkår, så man hver især har en lokal kæreste som man ikke fortæller hinanden om, og så skal der ikke være blandet penge ind i det.

.. kan det med afstand lade sig gøre.
Personligt har jeg kendt par med den ene person på Fyn og den anden på Sjælland, og selvom det selvfølgelig er dyrt er det ikke umuligt.
En af mine venner som bor her i Danmark har endvidere haft en kæreste gennem to år snart, og hun bor i England. Selvom de begge er studerende ser de ud til at trives med det, og så ses de så tit de har råd og mulighed.
Håber det løser sig :)

Efter min opfattelse oplever man først at 'elske' efter ca. 3år, når alt forelskelse har lagt sig, så ved ikke hvormeget kærlighed det indebære.
Det er meget forskelligt fra person til person, og det er ikke noget om hvor vilde man er efter hinanden og der er 'ens store kærlighed', men om man kan tåle afstand, at man ikke er den jaloux type, man faktisk kan have et liv uden heletiden at skulle sms/msn/FB m.m. og den slags ting.
Mange langdistance forhold klare det ikke hvis den ene eller anden er jaloux.
Men ja, det er faktisk ret udbredt i vores tid at have langdistance forhold, min egen kæreste og jeg bode i hver vores ende at DK (Aalborg - KBH), og vi så havde de økonomiske forhold til at se hinanden næsten hver weekend - men det var altså også pænt dyrt, især da jeg også gik på efterskole en periode.
^ Vi har snart været sammen i 4år, hvor den ene part var død jaloux, hvilket gav ellers ret mange problemer.
Og kæresten før ham, der levede vi også i hver vores ende af Jylland, men tog alligevel næsten 2 timer ekstra transport bare for at se ham. Dengang havde vi også kun penge til at se hinanden ca. 1-2 gang om måneden, og vi var sammen i 14-15 måneder (dengang var jeg 15år).
Lad det da få et forsøg. Folk er meget forskellige om de kan holde den slags ud, og mener bestemt ikke det handler så meget om hvor meget man holder af hinanden, da nogle altså ikke kan tanken om ikke at se deres kæreste konstant, at man bliver uvenner over jalousi osv. :)

Jeg er selv lykkeligt forelsket i en fyr som bor ca. 3 timer i tog fra mig.
For mig er afstanden til at klare, men hvis han boede i et andet land (england for eksempel) så ville jeg nok ikke være gearet til at satse, og da slet ikke når jeg har en skole ved siden af som skal passes.
Jeg vil med det ovenstående også besvare dit efterfølgende spørgesmål, om det er kærliged hvis man ikke er villig til at give det en chance pgr. af distancen mellem parterne. Det vil jeg ikke umiddelbart sige at der findes et reelt svar på. det handler helt klart om hvad man er lavet af. Er man følelsesmæssigt stærk?.. eller svag? er man i stand til at holde kontakten via telefon el. internettet? og har man overhovedet råd til at besøge hinanden ?!
Mit forhold til min kæreste (endnu kun 3 (men fantastiske) måneder) fungere udemærket trods distancen, da jeg i hverdagene kan koncentrere mig om skolen, familien og vennerne, og så i weekenden være sammen med min kæreste 110%.
Kender aldre som har langdistanceforhold som fungere udemærket. har bl.a. en veninde hvis kæreste er tysker og bor i Köln. De har være sammen i 2 år eller lign. - det kalder jeg et stærkt langdistanceforhold !
Det var mine ord jeg havde til det... 🙂