Lad os alle bede

Jeg drømte en drøm, hvor tusindvis af mennesker var samlede på en stor mark her i Danmark.
De så meget forskellige ud. Mange var kulsorte afrikanske negre. Nogen var aboriginees fra, der var eskimoer, asiater, arabere, hvide, samer, indianere, sydamerikanere...nogen havde farvestrålende tøj på, nogen bar gråt og beige, andre orange, nogen rødt, sort og hvidt. Nogen bar tørklæde, bedekæder, forklæde, kjoler, nederdele bukser, strømper sandaler støvler nitter, smokings....
De havde alle løftet blikket mod himlen, og vinden blæste på deres hud og de fik røde kinder.
I deres hjerter bad de alle til en gud om fred. Og guden gav dem evnen til at se.

I så fald... hvilket tøj havde jeg på?
*FB*

hvordan for man det til at komme på forsiden af debatten da jeg gerne vil have svar på et spørgsmål hurtigt

a) Vælg den kategori som passer bedst
b) Skrive dit indlæg
c) Så kommer det på forsiden (Alt afhængig af trafikken)
GODT NYTÅR!
*FB*

Det er en almenmenneskelig fornuftig reaktion. Ved socialt samvær vurderer vi hele tiden hinanden.
Vi belønner og straffer hinanden alt efter vurderingen i form af tale eller kropssprog. Der afvises og accepteres hele tiden. Små lussinger skifter med små kys.
Et væsentligt element i vurderingen er om den anden opfylder eens normer. Brud på normerne medfører en lussing. Overensstemmelse giver et kys.
Da folk meget naturligt ønsker et følelsesmæssigt overskud ved det sociale samvær, søger de sammen i grupper med samme normer. En gruppe bliver derved specificeret ved sine normer.
Nogle mener, at man bør acceptere alle mennesker betingelsesløst. Man må ikke uddele lussinger overhovedet. Faktisk skal man ikke føle trang til at daske ud.
Ligger der ikke heri, at man skal forkaste alle normer for rigtigt og forkert? For hvis nogen gør noget rigtigt, er det vel naturligt og fornuftigt at bifalde det? Manglende bifald ved forkerte handlinger bliver så en lussing? Så det forkerte skal også bifaldes?
Alternativt skal man bevare et absolut indifferent pokerfjæs i alle situationer? Kropssproget må kontrolleres totalt? Det bliver vel nok hyggeligt?

Absolut ikke fra den virkelige verden - desværre.
Kan man komme til Danmark og vil have andre værdier som det danske , nej.
Kan man kalde sig hellig , bede mange gange om dagen , og så lave noget der er imod danske love og svine folk til ( vantro) , man vil leve på en modsat måde end danske værdier ( det kan KUN give ballade og ufred).
Demokratiet modarbejder mange mennesker ( der er en organisation - ufatteligt at den er lovlig).
Man gør noget som vores præst siger man ikke må ( drab m.m.).
Man kan vælge at gøre noget ved problemerne , og man kan vælge at leve videre i drømmelandet.
Min gud går ikke ind for drab , og at vi mennesker opfører os på en måde , hvor mange mennesker mishandles , og ikke har et godt og rimeligt liv.
Vi kan jo se i andre lande hvordan de tænker , og deres uforståelige børne opdragelse.
De bliver til selvmordere og drab er normalt for dem.
Den gamle " hellige" mand siger i fjernsynet , I skal ofre jeres liv , og I vil ikke fortryde det ???
Der er grænser for , hvad man skal finde sig i.
NU må folk til at vågne op til den virkelige verden.
Danmark er et frit land , for dem der vil ødelægge Danmark og det danske.
Misbruge vores kontanthjælps system er også meget udansk.

....men det lyder altså lidt kliche-agtigt!

De kan nemlig godt give hallucinationer.

Gid drømme nogle gange kunne blive virkelighed - og især sådan en som denne her.
Det, man drømmer, afhænger jo af, hvilken slags menneske man selv er. Det kræver et enormt stort hjerte for andre mennesker, og det har du! Gid der var mange flere af din slags.
Skal vi ikke ønske hinanden lidt mere fred på jorden i det nye år - og en bedre tone i SOL-debatten? Vi har vel lov at drømme!

Tilbeder vi allesammen den samme Gud.
Spred fred,
Samara

Vi beder alle for det samme. Vi ønsker fred...når vi beder om fred sammen, så får vi fred...Det bliver tydeligt at bede til en gud et fjernt sted, hvorend det måtte være og hvilket navn det end måtte have, så er det der sker mesn vi beder....det vi beder om.
Mens vi står side om side, i al vores forskellighed, er der fred...det er det der sker lige i det øjeblik, vi må forsøge i fællesskab at trække ud, forlænge og tage med rundt i livet alle de steder vi måtte komme.
Vi vil altid huske på alle dem, der var til stede, den dag det skete, for det var dem, vi så, da vi lærte at se.....stor indbyrdes forskellighed, men samme grundlæggende behov....fælles basis. Fremover vil vi se stor indbyrdes forskellighed og glædes ved at her er nye medmennesker med nye måder at gøre tingene rigtigt på.
Tror det var sådan noget drømmen sagde....

at drømmen prøvede at fortælle dig/os.
Spred fred min ven,
Samara

er guddommeligt, og det bor inde i menneskerne.
Det er det, der bringer billeder frem i vores bevidsthed, som beskriver resultatet af nogle pocesser i vores underbevidsthed. De processer har et brændstof...en drivkraft....= at drømme
Det stof drømme er gjort af, kommer af kærlighed.
Jeg elsker så mange mennesker, på så mange forskellige mennesker...jeg bliver aldrig mæt af det...
Er man ikke en af de heldigste kartofler på marken, der har fået evnen til at elske?...Den, der gav mig denne evne, elskede mig overalt på jorden og hjalp mig på benene, da jeg vaklede fra barndom ind i de voksnes verden.
Han elskede mig bare. Ikke nogen pant, han skulle have tilbage senere. En far, der betingelsesløst elskede sin datter overalt på jorden. Så døde han.....
En gang lånte jeg 5.000 kr af ham....og da jeg skulle betale dem tilbage, sagde han, jeg skulle give dem til min datter. "Det er den vej det skal gå." sagde han.
Det tog mig mange år at forstå, hvad det var han snakkede om....det var ikke penge han lånte mig...det var kærlighed han gav mig, ved at hjælpe mig i en desperat situation. Den kærlighed skulle jeg ikke give ham tilbage, men til mine unger! Sådan er det med kærlighed...den er ikke noget værd, hvis du gemmer den, eller låner den ud.
Jeg håber du forstår, hvad jeg mener med at det stof, drømme er gjort af kommer af kærlighed. Kærlighed er guddommelig og bor inde i menneskerne. Og så er det jo ligemeget hvordan vi ser ud, og hvilken gud vi tror på, for som en anden også siger i denne tråd...det er fundamentalt den samme gud, vi tror på.
Tror bare min gud han er klædt i sort og er til heavy metal ;oD....men det ved du jo alt om søde Yazz! Vi har sgu nydt det sammen....du gjorde ihvertfald, hvad du kunne, og det bukker jeg mig i støvet for! Du er sgu gået langt for at se andres måder, at gøre tingene rigtigt på.....siger noget meget væsentligt om dig! Du er en af dem, der SER Yazz! Tak for, at der findes mennesker som dig....håber der dukker 1.000vis op af støvet!
Af hele mit hjerte, glædelig nytår til dig og dine

Det er ikke fordi jeg skal korrigere dig...du har din måde at se tingene på, men dit svar får mig til at tænke på, hvem det mon er, der har slået dig så mange gange, så du er blevet blind. Det eneste du ser er straf og belønning.... nogen har fortalt dig der ikke er andet... Hvis det er dit syn på verden, hvilket stof er din gud så gjort af? Hvad er det guddommelige?
Og jeg er oprigtigt interesseret i dit svar...

så er det sandheden for dig.
Men det er ikke sandheden for mig. Vi er frie mennesker...vi nyder et privilegie der hedder frihed til at mene nøjagtig, hvad vi vil, og det er lige for os alle.
Den drøm var så stærk at jeg midt om natten måtte skrive den til nogen...den fyldte enormt meget, var nærmest så tung og mættet af indhold, så jeg måtte dele den med andre.
Men du ser, at det lyder som en kliché. Jeg ved ikke hvor dit fokus er, for det kender jeg ikke. Du ser ikke indholdet af selve drømmen, men hvad det LYDER SOM OM. Det må du jo selvom, jeg vil bare sige, at min intention med at skrive indlægget ikke præcis var at fortælle noget, der skulle LYDE på en bestemt måde...men at dele indholdet af min drøm med andre.
Indlægget var også til dig. Du har bare endnu kun fået øje på, hvad det lyder som om, endnu ikke indholdet. Er sikker på det kommer, hvis du stædigt fastholder blikket på det. Tror du vil kunne skelne elementerne fra hinanden lidt efter lidt...
godt nytår

For ikke så længe siden kunne kloge mennesker rumme al vor viden. Det er ikke længere tilfældet.
I dag er den enkelte omgivet af det ukendte. Erkendelsen er spredt ud på mange, da den er så omfattende.
Indlysende er der ingen grund til at antage os ved vejs ende i vor søgen. De nye åbnede døre har også åbenbaret nye lukkede døre.
Individet er omgivet af black-boxes.
Det gamle evige spørgsmål er nu blot en blandt mange.
”Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger for meningsfuldt svar.”
”Resourcerne til kvalificeret behandling af foreliggende data er ikke tilstrækkelige.”
Vælg selv! Ved vi ikke nok? Er vi endnu ikke dygtige nok?
Menneskets behov for svar synes mindre, da man har været nødt til at affinde sig med black-boxes.
De gamle forklaringer virker som resultat af cirkelargumentering. Vi er forfængelige væsener, der gerne vil følge vor egennytte. Følgelig skal vi være enestående med gode grunde til at gøre, som vi vil.
Livet er afgrænset til et tidsrum. Dette gælder både for mennesker og grise. Vi tænker over det med ubehag. Der er ikke megen surhed over tiden før vort liv begyndte. Selvom verden og individet da måtte undvære hinanden ifølge de fleste forklaringer. Mest nærliggende er det at forvente det samme for tiden før som efter livet. Men vi kan ikke affinde os med en afslutning, som vi kan med en begyndelse. Der er jo selvopretholdelsesdriften. Mon ikke sjælen bor i den?
Vor bekymring over afslutningen varer længere end grisens, da vi tænker bedre. Grisen begynder vel først at bruge resourcer på problemet, når den bliver kørt ind gennem porten på Danish Crown? Menneskets svar på det evige spørgsmål er også mere omfattende end grisens. Men grisens blanke besvarelse er lige så korrekt som vor lange. Begge er utilstrækkelige.

Det er bare svært for mig at forstå, da jeg slet ikke er enig i noget af det du siger overhovedet.
Menneskets undren har i alle tider stammet fra spørgsmål der krævede svar...såvel videnskabelige spørgsmål som filosofiske og religiøse spørgsmål.
Vi har alle dage været omgivet af uvidenhed om uendelighed og livets mening. Det lader sig ikke forklare og kortlægge rationelt i een enkelt bane, som er gældende for alle mennesker...forklaringen er individuel, dybt forskellig og op til hvert menneske at søge....sådan har det været altid.
Jeg kan for mit eget vedkommende ikke bidrage med en surhed eller utilfredshed med at mit jordiske liv er begrænset i tid. Jeg bruger det mesn jeg har det, kan ikke andet. At bruge det på, at være sur over at det ikke varer altid er spild af tid, for det ændrer det sig ikke af. Kender mange der har det sådan.
Jeg kan se, vi taler ud fra vidt forskellige livsindstilinger, og så bliver de ord vi bruger til at udtrykke nogle følelsesmæssig værdier, udtryk for noget forskelligt....gør det svært at nærme sig hinanden.
Men jeg drømte bare en drøm, som udtrykte at alle mennesker, religioner og folkeslag har den samme drøm om fred....at fred ikke er et spørgsmål om viden/uvidenhed, belønning/straf men om et fælles behov, drøm og mål for fremtiden. Det må kunne forene de kræfter vi hver især besidder, og anvende den viden vi kan samle i fællesskab til at forhandle os frem og nå til fred....synes det var en god måde at bruge den relativt korte tid vi er her...i stedet for at bruge den på had, modstand og krig....

for de søde ord. Jeg er helt overvældet over at få sådan en tilbagemelding! Jeg bøjer mig ydmygt i støvet og takker for, at jeg har lært dig at kende!
Jo, du kan tro, jeg forstår, hvad du mener. Jeg tror ikke på nogen fysisk gud, men på det guddommelige i mennesket. Det er fuldtændig ligegyldigt, hvilken gud, vi tror på - i sidste ende er det den samme, vi tolker det bare på forskellig måde.
Jeg tror på det gode i mennesket - ok, det har nogle gange givet hårde slag, men som jeg også siger: "Hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere!"