Left over
`
Jeg er aldrig blevet rigtigt elsket, men blev skabt i kærlighed
jeg er ensom, svag og usikker – men har ikke mistet min ærlighed
Jeg har aldrig oplevet kærligheden og ville ønske jeg ku fjerne det savn
at vide at jeg sikkert aldrig finder den – at jeg ikke kender dens navn
Jeg har ofte fået at vide at jeg ser grim ud, ikke har nogen bryster, kroget næse, bleg hhud,,,
Hvor skal jeg starte henne, hvor meget plastik skal der under min hud
Det hele er så nyttesløst, føler jeg bare venter på at tiden rinder ud og jeg bliver fri
fra et liv fyldt med sorg og mangel på empati
Jeg længes.
tilføjet af Glad Q for tiden
Left over
🙁 Du lyder til at være i trist humør. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men fat mod!
Hvis du blev skabt i kærlighed og bare én gang i glimt har kendt nogen, der elskede hinanden, ved du også, hvad kærlighed er, - og selv om den kan have mange former, skal du nok genkende i hvert fald nogle af dens former, når du møder dem gennem livet. Og det vil du gøre, hvis du er et kærligt menneske, og det lyder det til, du er.
Det kan være svært at savne berøring, knus og omsorg, specielt hvis man er ung og usikker på sit udseende. Kender det godt - man synes, alle andre har det hele. Men surprise! - hvis du kommer til at tale med dem, vil du opdage, at næsten alle har ét eller andet stort problem, som de tit tror, de er de eneste der har. Er det ikke udseendet, er det alt muligt andet. Sorg og længsel kommer til alle liv før eller senere. Som en digter siger: "Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hovede, men lad dem ikke bygge rede i dit hår!"
Så gør, hvad du må for at komme til at føle dig mere sikker, pynte på dit udseende, hvis det da er nødvendigt, komme ud og møde andre - måske nogen i samme situation, måske nogle helt andre, - men gå efter nogle søde rare mennesker, der hviler i sig selv og ikke har behov for at "køre på" din usikkerhed.
Gå efter de steder, folk og situationer, der får dig til at føle glæde, lethed og tryghed, og hvis du ikke har fundet dem endnu, så brug din fine længsel som guide til at blive ved med at lede efter dem. Spørg dig selv, mærk efter og stol på dig selv.
Din længsel vil lede dig på vej, - ligesom fysisk smerte er der for at advare os, før vi kommer til skade, er længselen der for at passe på dig og få dig til at blive ved at søge kærligheden. Så vær glad for din længsel, men vend den ikke destruktivt indad, så den rammer dig som dyb sorg. Find din stædige livslyst frem og vend længselen udad i verden, - udforsk livet! Vær en sej opdagelsesrejsende i dit eget liv.
"You are beautiful, no matter what they say..." - lyt til den sang og tro på den og vid, at mange andre har det som du.
tilføjet af det ensomme Q
Left over
Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men fat mod
Jeg er nok ældre end du tror, og søgte egentligt ikke råd, men tak alligevel. Christina Aguileras sang er ikke lige min kop te - så hellere Anouk med Nobody's wife.
tilføjet af Glad Q for tiden
Left over
🙂 Okay, så må du sgu undskylde!
tilføjet af det ensomme Q
Left over
Helt i orden - det er bare lidt pudsigt når folk tror man er en teenager - hvis bare man var det, så ville jeg ikke ha' så mange dårlige oplevelser i baggagen endnu.