Liv på standby pga. forelskelse

Jeg har gennem godt 6 år kendt denne pige, og faldt for hende allerede i starten af vores venskab. Hun har haft flere forhold i de seks år jeg har kendt hende, mens jeg kun har haft et pga mine følelser for hende. Vi går begge i gymnasium nu, og hun er et år yngre end mig.
Vi har det altid godt når vi er sammen, men det kommer aldrig ud over det venskabelige.
Jeg havde en veninde for 3 år siden som jeg havde forklaret situationen, og hun prøvede at hjælpe mig. Hun skrev faktisk sms beskeder til mig om hvad jeg skulle gøre når jeg var sammen med hende jeg er forelsket i. Jeg kunne bare ikke tage skridtet.
En af mine venner sagde engang til mig da vi snakkede om hende at man har mod til at gå i krig med livet på spil, men ikke mod til at fortælle en enkelt pige om ens følelser for hende. Man kan så spørge sig selv om hvad man taber og vinder mest ved.
Jeg er virkelig træt af at sætte mit liv på standby pga hende, og nej, jeg kan ikke komme videre uden hende. Når jeg går i byen har jeg svært ved at være sammen med piger pga. hende. Pt. har hun kæreste på, og har faktisk ingen ide om hun elsker ham eller ej.
Alt denne hjælp som mine venner har givet mig har dog imod alle forventninger ikke forandret noget, så jeg tænkte at jeg ville udvide min horisont til andre end mine venner, måske har DU svaret?
/Viggo

- er du vel nødsaget til at få det til at virke med hende? Piger forelsker sig ikke i "den forstående fyr" - de bruger ham som reserveveninde, så den titel skal du først af med.
- Hvor du skal få modet fra? For det er vel det, det her handler om, kan jeg ikke svare dig på, men når du indser nødvendigheden, så tager du dig vel sammen.
- Nu er der gået næsten 6 år, skal der gå 6 mere? Husk det aldrig er det vi gør vi fortryder, men det vi ikke fik gjort, da tid var.

Det er nok det store problem, da det er grunden til vi ikke er sammen nu. Jeg har jo som sagt haft muligheden før, men kan ikke tage mig sammen, selvom der så skal gå 6 år til.
Tak for rådet med "den forstående fyr", den vej har jeg ikke set på det før..
Mit problem er at jeg på en eller anden måde skal få fjernet min blokering med at snakke om mine følelser med hende. Hvordan gør jeg det?

- for jeg har ikke selv den blokering, men hvis jeg skal gøre noget jeg er "bange for", så forstiller jeg mig worst case og genenmtænker så, hvordan jeg vil takle den situation hvis den opstår. Så holder jeg i reglen op med at være bange for at den indtræder.

Det har jeg så heller ikke gjort før.. Du er jo fuld med guldkorn :)
Så kommer det næste problem bare.. hun har kæreste på, og jeg har ikke i sinde at ødelægge hendes forhold, hun skal være lykkelig!

- så klø du bare på.
- Vil du virkelig overlade hendes lykke til en konkurrent? Var det da ikke bedre at deltage aktivt selv?

Så længe hun er lykkelig, er jeg glad. Jeg bliver dog først lykkelig når vi er sammen i et lykkeligt forhold. Derfor ville det være meget bedre hvis jeg deltog aktivt selv.. men der er jo også noget der heder moral.. hvad kan jeg tillade mig?
Og det der bekymrer mig meget er om det ikke kan ødelægge alt at jeg fortæller hende at jeg godt kan lide hende mens hun er i et forhold og sandsynligvis har følelser for en anden?

Du er simpelthen nød til at fortælle hende hvad du føler... måske har hun de samme og følelser og måske ikke men uanset hvad er det bedre at kende svaret. Lad os sige at hun har de samme følelser for dig... så er alt jo godt... hvis ikke... jamen så kan du da komme videre og jeg ved godt du ikke tror du kan komme videre men det kan du... du er ikke den eneste der har prøvet at være ullykelig forelsket... det gør utrolig ondt og det tager langtid at komme over det men man kommer for det meste over det før eller senere og lige pluselig møder du måske en pige du synes er i nu mere fantastisk. fortæl hende hvad det er du føler... jeg ved det måske ikke lyder som et godt råd men jeg tror virkelig det er det bedste at gøre... så går du jo heller ikke rundt om 10 år og tænker, gad vide om hun kunne lide mig? øv hvorfor spurgte jeg hende ikke?

Det ville klart være det bedste, og jeg vil også meget hellere kunne side i min dagli stue med hende om 10 år og takke jer for at jeg fik snakket med hende, men som du nok har læst ovenfor, er det ikke så ligetil for mig at fortælle en pige at jeg virkelig godt kan lide hende..
Hvis jeg får løst det ene problem, ser det ud til at de andre går op uden problemer.. Så.. hvis du har et råd/nogle erfaringer om hvordan man åbner mere op overfor, for mig, en pige, ville det være den største hjælp du kunne give mig!

Jeg kan sagtens følge dig... du er bange for at ligne en eller anden menneskelig form for fedtmulle og at hun skal grine af dig... det er ikke sjovt og generthed kan være et stort problem for mange... personligt høre jeg også til den generte type... ikke så meget med pigerne... så længe jeg bare kender dem... men folk jeg ikke kender. Jeg synes du skulle skrive dine følelser ned og så sende eller give dem til hende... på den måde kan du fortælle hende hvad du virkelig føler og samtidig får hun en meget bedre ide om hvad du mener fordi det ofte er nemmere at udtrykke sig i et brev... det virker også bedre fordi du ikke sidder med svedige håndflade, rystende hænder og stammende fortæller hende hvad du føler... i et brev kan man også bedre overveje og vægte ordene så det kan faktisk virkelig være guld værd. I virkeligheden handler det ikke om hvordan du får det sagt men OM du får det sagt. held og lykke og glædelig jul

Jeg kan jo egentligt bedst lide at fortælle folk ting når jeg står foran dem, og er i kontakt med dem, men jeg kan jo ikke, så derfor må det være løsningen som du kom med der er optimal for mig.
Tak for hjælpen, og god jul til dig også :)