hvordan hjælper jeg dem?
hej [sol]
jeg har 2 problemer med sjovt nok 2 venner som jeg virkelig ikke ved hvordan jeg kan hjælpe dem.
1) har en veninde jeg har gået meget op af, hun blev gravid og fik sig en søn. jeg blev gudfadder til ham og alt var så dejligt.
så flyttede hun til jylland over til sin kæreste og skulle til at begynde på et helt nyt liv og skulle til at få sig en uddannelse. men desværre var lykken kort. hendes søn døjet meget med ukontroleret næse blod og hun styrtede til lægevagten så snart han fejlede det mindste, en dag hvor hun havde lagt ham til middags lur, og da hun skulle op og se til ham, var han hel hvis i hovedet og reageret ikke når de talte til ham, så hun stytede til tlf og ringede 112 og han kom så hurtigt som muligt på hospitalet. desværre døde han efter 2 døgn og min veninde var helt knust (han blev kun13 måneder). nu der gået lidt over 1 år siden han døde, og min veninde sørger stadig meget (hvilket jeg godt kan forstå) hun ringer tit til mig, og nogen gange glad for hun føler hans ånd er der og trøster hende, andre gange ringer hun og er ked af det fordi hun har haft marit om sin søn skriger på hjælp efter hende. jeg prøver hver gang at trøste hende, men føler snart ikke jeg rigtig kan sige noget mere, hun køre rundt i det samme hele tiden og ved seriøs ikke hvordan jeg kan hjælpe hende, har forslået hun nok skulle søge en psykolog, men det nægter hun for hendes kæreste har også været gennem det, han blev smidt på lykkepiller og det ødelagde ham og det ville hun ikke igennem. en dag ringede hun også til mig at hendes nye arbejde havde været onde over for hende fordi de ikke sagde til hende (det gør mig ondt det med din søn) da hun på 1 års dagen for hans død var meget deprimeret over det, hun havde kun arbejdet der i en uge. jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til hende, er der nogen der ved hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende? om jeg kan give hende nogle gode råd til at tackle det der er sket??.
2) har også en anden veninde som jeg gerne ville hjælpe.
hun er 25 år, på kontant hjælp og har ingen uddannelse, men går på kurser fordi hun ikke er psykisk stærk, og på ordblinds kurser.
hun er så ked af hun ikke kan finde sig en fast kæreste.
da jeg lærte hende at kende var hun sammen med en, men hun gik fra ham da han var hende utro, og siden da er det gået galt for hende, hun har mange elskere/en gangs knald (hun siger det fordi "jeg skal bare havde et knald")
en dag da vi var sammen kom det på bordet, hun sagde hun var ked af der hvor hun er nu, alle hendes vendiner havde kæreste, nogen havde børn og de fleste var i gang med en uddannelse, og hun var ked af hun ikke rigtig er kommet videre og var også meget ked af hun ikke kunne finde sig en rigtig kæreste, og hun bare havde opgivet håbet, så nu satsede hun på at hun vil finde sig en rig elsker der kunne over øse hende med penge.
hendes mål var ellers at inden hun blev 25, ville hun havde et barn, kæreste og et ordenlig sted at bo.
jeg prøver fortvivlet at hjælpe hende, hun er blevet vist frem for nogle af mine drenge venner, men det endte galt, hun knaldet 2 af dem og bag efter svinet dem til og har skabt lidt drama over det.
for en ugen side ville jeg gerne havde haft hende med i byen, men hun sagde hun ikke ville i byen og feste i det næste gode lange tid, så jeg tog afsted selv sammen med nogle andre venner, så var jeg også afsted igår, men så blev hun lidt sur på mig over jeg ikke havde inviteret hende med, jeg sagde til hende at det var fordi hun havde sagt hun ikke vil ud i lang tid så svarede hun bare "ja men tror at ikke at jeg måske ville ha godt af at komme lidt ud?" jeg aner ikke hvordan jeg skal hjælpe hende.
har forslået en del som nok ville hjælpe men hun vil ikke rigtig følge mit råd. og begynder snart at føle at hun er lidt sur på mig fordi det går godt for mig. og hver gang jeg vil hjælpe hende så det som om hun ikke rigtig vil høre efter mig, jeg glad for hende og syns virkeligt det syndt for hende. men hvad kan jeg gøre?
jeg har 2 problemer med sjovt nok 2 venner som jeg virkelig ikke ved hvordan jeg kan hjælpe dem.
1) har en veninde jeg har gået meget op af, hun blev gravid og fik sig en søn. jeg blev gudfadder til ham og alt var så dejligt.
så flyttede hun til jylland over til sin kæreste og skulle til at begynde på et helt nyt liv og skulle til at få sig en uddannelse. men desværre var lykken kort. hendes søn døjet meget med ukontroleret næse blod og hun styrtede til lægevagten så snart han fejlede det mindste, en dag hvor hun havde lagt ham til middags lur, og da hun skulle op og se til ham, var han hel hvis i hovedet og reageret ikke når de talte til ham, så hun stytede til tlf og ringede 112 og han kom så hurtigt som muligt på hospitalet. desværre døde han efter 2 døgn og min veninde var helt knust (han blev kun13 måneder). nu der gået lidt over 1 år siden han døde, og min veninde sørger stadig meget (hvilket jeg godt kan forstå) hun ringer tit til mig, og nogen gange glad for hun føler hans ånd er der og trøster hende, andre gange ringer hun og er ked af det fordi hun har haft marit om sin søn skriger på hjælp efter hende. jeg prøver hver gang at trøste hende, men føler snart ikke jeg rigtig kan sige noget mere, hun køre rundt i det samme hele tiden og ved seriøs ikke hvordan jeg kan hjælpe hende, har forslået hun nok skulle søge en psykolog, men det nægter hun for hendes kæreste har også været gennem det, han blev smidt på lykkepiller og det ødelagde ham og det ville hun ikke igennem. en dag ringede hun også til mig at hendes nye arbejde havde været onde over for hende fordi de ikke sagde til hende (det gør mig ondt det med din søn) da hun på 1 års dagen for hans død var meget deprimeret over det, hun havde kun arbejdet der i en uge. jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til hende, er der nogen der ved hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende? om jeg kan give hende nogle gode råd til at tackle det der er sket??.
2) har også en anden veninde som jeg gerne ville hjælpe.
hun er 25 år, på kontant hjælp og har ingen uddannelse, men går på kurser fordi hun ikke er psykisk stærk, og på ordblinds kurser.
hun er så ked af hun ikke kan finde sig en fast kæreste.
da jeg lærte hende at kende var hun sammen med en, men hun gik fra ham da han var hende utro, og siden da er det gået galt for hende, hun har mange elskere/en gangs knald (hun siger det fordi "jeg skal bare havde et knald")
en dag da vi var sammen kom det på bordet, hun sagde hun var ked af der hvor hun er nu, alle hendes vendiner havde kæreste, nogen havde børn og de fleste var i gang med en uddannelse, og hun var ked af hun ikke rigtig er kommet videre og var også meget ked af hun ikke kunne finde sig en rigtig kæreste, og hun bare havde opgivet håbet, så nu satsede hun på at hun vil finde sig en rig elsker der kunne over øse hende med penge.
hendes mål var ellers at inden hun blev 25, ville hun havde et barn, kæreste og et ordenlig sted at bo.
jeg prøver fortvivlet at hjælpe hende, hun er blevet vist frem for nogle af mine drenge venner, men det endte galt, hun knaldet 2 af dem og bag efter svinet dem til og har skabt lidt drama over det.
for en ugen side ville jeg gerne havde haft hende med i byen, men hun sagde hun ikke ville i byen og feste i det næste gode lange tid, så jeg tog afsted selv sammen med nogle andre venner, så var jeg også afsted igår, men så blev hun lidt sur på mig over jeg ikke havde inviteret hende med, jeg sagde til hende at det var fordi hun havde sagt hun ikke vil ud i lang tid så svarede hun bare "ja men tror at ikke at jeg måske ville ha godt af at komme lidt ud?" jeg aner ikke hvordan jeg skal hjælpe hende.
har forslået en del som nok ville hjælpe men hun vil ikke rigtig følge mit råd. og begynder snart at føle at hun er lidt sur på mig fordi det går godt for mig. og hver gang jeg vil hjælpe hende så det som om hun ikke rigtig vil høre efter mig, jeg glad for hende og syns virkeligt det syndt for hende. men hvad kan jeg gøre?