Livet efter livet?

Hvornår holder det op? Jeg tror mindre og mindre på, at jeg kan holde til det her meget længere... Fremtid, ambitioner, mål synes at smuldre mellem hænderne på mig. Det bliver mere og mere ligegyldigt og mindre og mindre vigtigt... Mere ligegyldigt og mindre vigtigt, idet det synes længere væk, uoverskueligt og mere sløret. Jeg kan acceptere min situation, og jeg forbander den hver dag, hver time, hvert minut. Jeg plejede nu at forbande den mere, end jeg gør for tiden. Maaske grundet det faktum, at jeg, bit by bit, accepterer det her helvede... Og hvad så? Where do we go from here? Accepterer man bare, at sådan er livet, too bad at man lige befinder sig i 'den uheldige gruppe', og så lever sit liv derefter? - "Next..." Den problemløse himmel trækker godt nok lige lovligt meget... men hvad så med problemerne? Forsvinder de? Og i så fald ikke, hvad er så meningen med den såkaldte 'problemløse himmel'? Er det ikke netop derfor, at nogle folk som mig vælger den sti? Det ER for let, men HVORFOR leve et liv i helvede? What good does that make in the long run? An eternity - it would seem - of unhappiness? At kæmpe hver evig eneste dag for at holde hovedet oprejst og hele tiden forbande sit sind langt væk? Det synes jo som den perfekte løsning... Og dog, hvis vi nu ser bort fra det faktum - blot et øjeblik - at man gennem sin rationelle side godt ved, at ens (u)gerning vil have sin indflydelse på pårørende, hvad så med det øjeblik man rent faktisk tager skridtet og fører sin længsel, sin obsession ud i livet? BANG! - Hvad så?? Lad os antage, at der ER et liv efter - livet og døden. ER det reelt problemløst, eller er det blot en fantasiforestilling, vi besidder? Er det blot en menneskelige forsvarsmekanisme? For at tænke den tanke giver os jo ALTID valget. Vi har ALTID et valg. Ja, selv hvis det virkelig kommer ned til liv og død, så ER der, trods alt, et valg.
(...)
Eller forsvinder man bare? Ligesom når man bliver født. Går man fra at eksistere til ikke at eksistere? Eller - den idylliske ide - bliver man til en engel med små vinger, møder sine afdøde slægtninge, catcher up og lever sit liv i al lykke i al evighed? ER der en gud? Er vi vores egen gud? Og hvis der reelt ER en gud, kommer man så i himlen, hvis man aldrig rigtigt har haft faith? Hvis man tager skridtet 'før ens tid', vil man så få et glimt af, hvordan ens liv KUNNE have været, hvis man ikke havde været en kujon? (som nogle ville udtrykke det)
(...)
Så mange spørgsmål, og jeg kunne jo blive ved - ligesom hvilket andet levende menneske kunne. Og dog... - nærdødsoplevelser, er det det pure opspind? Vi har science, og alligevel er der ting, vi ikke kan forklare, - ting, der videnskabeligt ikke kan forklares. Clair-voyante, der opløser mord, folk, der kommer i kontakt med deres afdøde pårørende. Er det tilfældigheder? Man vil jo gerne tro på, at alt er godt efter døden, - specielt når man mister. Man kan være nok så ateistisk, men hvis ens kære dør, vil man jo gerne et eller andet sted tro på, at de nu er et bedre sted, at de kigger ned til en og er med en gennem livet, selvom de ikke er der in blood and flesh. Man kan altså være nok så skeptisk overfor teorien - 'mere mellem himmel og jord' - men når man rammes emotionelt, er det jo generelt den rareste tanke. Man tænker vel ikke - "Nå, han har levet sit liv, han er død og helt væk, og jeg skal aldrig se ham igen," om en person, man har elsket. Man tænker jo nok nærmere, at man helt sikkert vil se personen igen, når ens egen tid kommer, at personen har det godt, og at vedkommende er et meget bedre sted og boltrer sig med eventuelle andre afdøde venner / slægtninge. Forsvarsmekanisme ftw, - disse tanker trøster og lindrer og dulmer den - tilsyneladende - ubærlige og uendelige smerte or sorg.
- "Er der et liv efter døden, tror du, Helena?"
- Jeg aner det ærligt talt ikke. Om man bare forsvinder eller, eller om der virkelig ER liv efter døden, er mig en gåde. Jeg kan ikke hævde, at jeg tror mere på det ene eller det andet, - for jeg aner det ikke.
-----
- "Lad os sige, at en af dine forældre tragisk dør i en trafikulykke - er der et liv efter døden?"
- Så absolut! Mine forældre kommer i himlen, og de kigger ned til mig hver dag, og har det bare skidegodt. De har små englevinger, og de er blevet reunited med resten af familien deroppe. De har mødt deres bedsteforældre påny og alle vores gamle kæledyr osv. Ja, SELVFOELGELIG er der et liv efter døden! Tsk!
Helt ærligt, der er da nogen forskel på disse to svar på det samme spørgsmål. Og de to svar er lige præcis de svar, jeg ville give i de forskellige situationer, no doubt about it.
Gad vide, hvad mine forældre ville sige om mig? ...
---
Blot nogle tanker. Hvad tror du, der sker, når vi dør? Det er jo et tabu-belagt emne, skønt det er noget, vi alle har tilfælles...

Der er et liv her på jorden, og vi
skal herned mange mange gange. Det
har jeg selv oplevet, og det har du
sikkert også. Men nogle glemmer det
bare igen.
Dit "helvede" er bare en prøvelse, som
du selv har bedt om. Måske du kunne
lave noget om i dit liv, så vil det
med garanti blomstre op igen. ;o)
Ingen ting går som planlagt, og det
er vi heldigvis rigtig gode til at
tilpasse os. Ellers var der ingen
udfordringer i livet. ;o)
Tænk positivt, og se det fra den anden
side. Der er nemlig mere end en vinkel
på livet, end vores eget ego.
Held og lykke

Er fulstændig enig med dig.
Tak mange gange.
Livets skole hernede
på jorden.Vi vælger selv,Ja!
Har ikke flere ord til dit
meget flotte og klogt svar. :=))

Muslimerne tror på , at man kan dræbe en masse mennesker , og herefter komme i paradiset , det tror jeg nu ikke på - det er ulogisk.
Jeg tror på at det er meget vigtigt , at man lever et rimeligt godt liv , er hjælpsom , tænker lidt på sine medmennesker , og opfører sig på en rimelig måde hele tiden.
Spiritisterne beviser , at der er " et eller andet" som ikke kan forklares. De snakker med afdøde , og det kan ikke være aftalt hvad man snakker om - levende mennesker.
Jeg har set noget " unaturligt" i fjernsynet , det er utroligt hvad der blev berettet om.
Lever man et rimeligt liv , tror jeg på , at der er en belønning på den ene eller anden måde.
Der har været beviser i fjernsynet om , at nogen mennesker havde levet før - hypnose.
Lev et rimeligt godt liv , og det kommer een til gode på den ene eller anden måde.

Det kunne vist ikke gøres meget kortere. ;o)