Livet gør ondt ...

Efter et længere varende parforhold, der fik en dårlig slutning, var jeg så småt begyndt at live op igen. Er begyndt at date igen og se verden fra en lysere side. Men intet varer evigt. Et af mine børn er ramt af en meget alvorlig sygdom. Det lyse er pist væk, selvfølgelig kan det vende tilbage, men opgaven ser meget vanskelig ud. Jeg er tilbage hvor jeg startede, ingen har lovet et problem-frit liv, men hvor er grænsen for hvor tit man kan hive sig selv op igen.

Men et spørgsmål om vilje og en smule rygrad!! Det er altid svært at skulle komme op af de "sorte huller" men man finder som regel en udvej. Jeg tror på du kan kæmpe dig igennem dine problemer og igen nyde livet :-)

Er der selv, og det er svært at komme op igen. Men jeg prøver ALTID at spørge mig selv, hvad det er jeg skal lære af den situation jeg er i. Det er ikke altid jeg kan se det med det samme, men det kommer.....

Vilje og rygrad - jeg synes de begge er til stede, men situationen som den er - et barn på 8 år som måske skal opereres for en skade på hjernen er dog noget ganske specielt.
Jeg svinger fra positiv til det modsatte, men er dog helt klar over hvordan det kan gå. Jeg er helt på den positive side, men hvor længe.

Du har sikkert ret, men det ser unægtelig sort ud lige nu.
Jeg ved vi har verdens bedste sundheds-system, men alligevel - har også hørt nogle skræmmende historier fra denne kant, så helt rolig er man vel aldrig.
Jeg håber - tror - ved at det bliver godt i den sidste ende.
Der er ingen anden udvej.

.....før han er der. Har selv fået dette af vide af min omgangskreds (også ved alvorlig sygdom) hver gang. Ja ja, tænkte/tænker jeg hver gang, det er så nemt at sige. (Hver gang = ret tit). Men det er jo rigtigt hvad de siger. Bl.a. min far fik for 2 år siden af vide da han forlod hospitalet, at de ikke troede på han selv ville gå ud.....Flere gange har det været sådan. Ved også man ikke kan sammenligne forældre med sine børn, men jeg har selv været igennem en alvorlig operation i hjertet, ikke at jeg var syg.....men de ville forebygge. Også svært da jeg ikke følte jeg fejlede noget). Min far har det stadig meget dårligt, men fanden på væggen har indtil nu ikke været her. Og det skal man huske på. Så lad være med at tænke på han er her FØR han er her. Når nogen spørger mig om uvisheden ikke er det værste, svarer jeg tilbage, at nej, det er, at han ikke er her mere. Jeg bliver nød til at minde mig om, at han ER HER (og ikke på "den anden side", når jeg selv er meget bange).

stor hilsen og et kæmpekram til dig og dit barn. Hvor er jeg ked af at høre dette. Jeg har egentlig ikke noget råd til dig, men nogen gange kan vi mennesker mobilisere kræfter, vi ikke troede var mulige og det tror jeg også du kan i dette tilfælde.
Håber sådan, at I kommer hele ud på den anden side.
Venlig hilsen
Valmuen

Tusind tak for dit svar.
Jeg ville ønske du gav dig lidt mere til kende, for du virker som en dejlig person.

...for dine pæne ord.
Føler mig ikke sådan for tiden bla derfor på denne måde. Det er nemmere at løse andres problemer end ens egne :-).
Pas godt på dig og dit barn.
Venlig hilsen
Valmuen

Håber stadig.
Du virker ikke som alle andre.
Det er ingen stats-hemmelighed, blot en adresse.
Hilsen jstae@sol.dk

www.love.dk , her er der en chat , en debat , og mange dejlige mennesker.Har man problemer , er der mange muligheder på internettet , for at komme i kontakt med andre mennesker. V.h.Aabenraamand