Lockout og børnepasning.

Hvad er egenligt den "rigtige" måde at gøre det på som forælder?
Der er jo masser af børnefamilier hvor bedsteforældrene enten selv har job endnu, eller er for "gamle/syge" til at have et barn fuldtid - sådan i mange uger af gangen i al fald.
Forælderen kan jo melde sig selv syg, men mange arbejdspladser forlanger lægeerklæring efter nogle dage, som jo forlængst er gået... Og det er langt fra alle arbejdspladser hvor det er muligt at have barn med på job.
Ligeledes er der også langt fra alle forældregrupper som har fundet sammen og en slags fælles pasning.
Nu er jeg "så heldig" at være på kontanthjælp, så der er såmænd tid nok. Men strengt taget betyder det jo at jeg ikke "står til rådighed for arbejdsmarkedet" som man jo ellers skal. Eller findes der en "regel" i loven om kontanthjælp som siger at såfremt kommunen ikke kan tilbyde pasning (herunder skolegang/sfo) til børnene så har man lov til selv at passe barnet, altså uden at få trukket i kontanthjælpen?
Det er jo i princippet kommunens opgave jeg udfører for dem så længe lockouten varer?
Og hvad i alverden gør familier, hvor begge forældre har fuldtidsjob, og den øvrigt familie af forskellige årsager også har travlt i dagtimerne?

Glem nu for en gangs skyld, hvad der er kommunens opgave.
Og tro det eller ej - folk i arbejde ER faktisk i stand til at tage vare på sig selv og sine.
I en kortere periode er de fleste i stand til at få det hele til at passe.
Hjemmearbejdsdage, bedsteforældre, venner, forældregrupper, feriedage, børn med på arbejde osv osv osv.
Og når man tænker på, at under halvdelen af danskerne er i arbejde, kan det jo ikke være det helt store problem.
Og det er jo også det vi ser i øjeblikket. Der er jo ikke det helt store forældreopråb/hyl. Folk kan generelt godt få det til at spille - og der er jo iflg. meningsmålingerne en vis forståelse for, at folkeskolelærerne skal komme ind i kampen og præsterer på linie med andre offentlige ansatte (oooh ulykke for vi ved jo alle, hvor HÅRDT de pukler......)
Selvfølgelig findes der enkelte forældre rundt omkring, som ikke har et fleksibelt arbejde og som ikke har venner/familie til at hjælpe, og som ikke har mere ferie tilbage.
Og det er rigtig rigtig surt.
Men endnu har jeg ikke hørt om, at nogle er blevet afskediget pga. mgl. børnepasningsmulighed under lock-outen.
Så derfor: så slemt er det ikke. 😃
(og lærerne ved det - og de ved, at slaget allerede er tabt. Man kan nu bare undre sig over, at regeringen endnu ikke har foretaget et lovindgreb).

Ja heldigvis lykkedes det da for de fleste at finde alternativer.
Nu taler jeg jo netop også om de forældre hvor der IKKE lige er en "mormor" eller lign som kan tage over. Der er jo rigtig mange familier hvor besteforældrene stadig enten arbejde, eller er for syge, eller endda er døde...
Og langt de fleste børnefamilier omkring ens egen alder - jamen de har jo præcist samme problem, skal man så bare sygemelde sig selv på skift en forældregruppe imellem? - og lade den "syge" passe 4-5 forældres børn af gangen...
Det er jo en ret så uholdbare situation, og der er sikkert også en del forældre som ikke bryder sig om at ens barn bliver passet et nyt sted hver dag...
Og det er vist snarere undtagelsen en reglen at det er OK at have barn med på job. Produktiviteten vil utvivlsomt falde kraftigt, og jeg skal fx ikke have en 6-årig med op i en kran, eller arbejde med farlige maskiner på en fabrik og lign.
Jeg blander mig ikke som sådan i konflikten. Jeg spørger bare til hvad "den rigtige måde" er at gøre det på for dem som IKKE har alternative pasningsmuligheder på hverdage i dagtimerne, og ens job ikke egner sig til at barnet kommer med?
du nævner en række muligheder, men der er altså masser af situationer hvor hjemmearbejdsplads ikke dur (på fabrik fx), bedsteforældre og venner, som selv har samme problem, forældregrupper... de steder hvor det kan fungere... (men det kræver jo igen at der er nogle voksne som har fri og et sted at gøre det), feridage (det er langt fra alle arbejdspladser hvor man sådan bare kan tage ferie fra den ene uge til den anden), og igen børn med på arbejde, det kan lade sig gøre NOGLE steder, men langt fra alle.

Det med at "sygemelde" sig for at passe junior, kan give bagslag.
For har du for meget sygefravær. Kan du blive fyret for det.
Hvad man så skal gøre skal jeg ikke kunne sige. Men arbejdsgivere er ikke dummere end at de ved hvorfor nogen pludselig bliver "syge".

Ja heldigvis lykkedes det da for de fleste at finde alternativer.
Nu taler jeg jo netop også om de forældre hvor der IKKE lige er en "mormor" eller lign som kan tage over. Der er jo rigtig mange familier hvor besteforældrene stadig enten arbejde, eller er for syge, eller endda er døde...
Og langt de fleste børnefamilier omkring ens egen alder - jamen de har jo præcist samme problem, skal man så bare sygemelde sig selv på skift en forældregruppe imellem? - og lade den "syge" passe 4-5 forældres børn af gangen...
Det er jo en ret så uholdbare situation, og der er sikkert også en del forældre som ikke bryder sig om at ens barn bliver passet et nyt sted hver dag...
Og det er vist snarere undtagelsen en reglen at det er OK at have barn med på job. Produktiviteten vil utvivlsomt falde kraftigt, og jeg skal fx ikke have en 6-årig med op i en kran, eller arbejde med farlige maskiner på en fabrik og lign.
Jeg blander mig ikke som sådan i konflikten. Jeg spørger bare til hvad "den rigtige måde" er at gøre det på for dem som IKKE har alternative pasningsmuligheder på hverdage i dagtimerne, og ens job ikke egner sig til at barnet kommer med?
du nævner en række muligheder, men der er altså masser af situationer hvor hjemmearbejdsplads ikke dur (på fabrik fx), bedsteforældre og venner, som selv har samme problem, forældregrupper... de steder hvor det kan fungere... (men det kræver jo igen at der er nogle voksne som har fri og et sted at gøre det), feridage (det er langt fra alle arbejdspladser hvor man sådan bare kan tage ferie fra den ene uge til den anden), og igen børn med på arbejde, det kan lade sig gøre NOGLE steder, men langt fra alle.

Hej igen
Det lader til, at vi er enige om, at det er absolut et fåtal, der har et egentligt problem.
Og endnu er INGEN blevet fyret.....
Joda! Som jeg skriver, er der ganske få, der ikke har bedsteforældrer, hjemmearbejdsplads osv, men sjovt nok er stadig ingen fyret.
"Sygemelde sig" lader til at være din "løsning".
Jeg tror faktisk ikke, at der er særligt mange der sygemelder sig i denne periode - af samme årsag 😉
Og skulle der være en enkelt eller to der gør det alligevel - ...... ja indtil videre er der jo ingen der er blevet fyret.
Hør nu her. Arbejdsgivere som lønmodtagere har jo generelt behov for hinanden, og i denne situation er der jo en vis forståelse. Arbejdsgiver samt lønmodtager har begge børn i samme situation, og det hjælper ikke stort at fyre en. For når de så skal ansætte en anden, må de alligevel ikke spørge ind til, om de har børn.....
Hvilket konflikten taget i betragtning jo også er enormt kortsigtet.
Den rigtige måde spørger du?
Når netværket ikke længere kan hjælpe, ferien er brugt, afspadseringen er slut, hjemmearbejdet ikke længere rækker osv osv osv. Så snakker man med chefen. Arbejder halve dage, inddrager weekend, bedøver ungen 😉 , tager en time om aftenen, tager afspadsering på forskud osv osv
DET er den rigtige måde 🙂

Ligefrem bedøver ungen? Det tror jeg godt socialforsorgen vil høre mere om... *gys*

Man kunne jo godt undre om det er lovligt, at passe familiens børn og hvad med naboens? Skal der betales skat af det?
Platoon

nogle få skole holder åben for børnepasning bare ikke undervisning, nogle holder lidt åben og nogle holder helt lukket.
Vi holder vores hjemmme og hjemmeunderviser dem, jeg har ferie og derefter arbejder jeg hjemmefra, men det kan ikke undgåes at det går ud over børn alene det de savner deres venner, selv om jeg har 2 ekstra.
Alle jeg har snakket med har fundet løsninger uden de store problemer.

Mne derfor må det geren stoppe især for de ældre der snart skal op til eksame.

Vi ved vidst alle godt at afgangsprøven i 9. betyder utroligt lidt.
Jeg vil meget hellere have de yngste tilbage i skolen. Har en på 9 år, og hun mangler sgu sin faste rutine, og sine kammerater, hun synes påskeferien har varet alt for længe!...
Men en knægt eller en pige på 16 - giv dem en PC og internet, så ville de ønske påskeferien varede for evigt!
Og jeg vælger ikke side hverken for eller imod lærere eller KL, der skal bare være undervisning til ALLE børn, det står rent faktisk i loven!
Det er for latterligt at det går ud over børnene at KL og lærerne ikke kan komme til enighed...!