Lover Bibelen et paradis på jorden?
„PARADISET er blot et andet navn for himmelen,“ hedder det i opslagsværket The World Book Encyclopedia. „Det var i denne betydning Jesus anvendte ordet da han talte til den døende røver på korset.“
Men lovede Jesus Kristus virkelig den døende røver at han skulle komme i et himmelsk paradis? Eller hentydede han til et paradis på jorden?
Der kan ikke herske tvivl om at Jesus fremholdt håbet om himmelsk liv for sine trofaste apostle. Natten før han blev henrettet sagde han: „I min Faders hus er der mange boliger. . . . jeg går min vej for at berede jer en plads. Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jer er.“ Et storslået løfte om liv i himmelen! — Johannes 14:2, 3.
Jesus vil herske i himmelen som konge i Guds rige. Gud har desuden udvalgt enkelte fra menneskeheden til at herske sammen med ham. Bibelen fortæller hvordan Kristus benytter disse udvalgte: „Du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:10; 2 Timoteus 2:11, 12.
Apostelen Johannes skrev at de der er „købt fra jorden“ for at herske sammen med Kristus i himmelen vil udgøre et antal af 144.000. I forhold til alle andre der modtager evigt liv udgør de derfor en „lille hjord“. (Åbenbaringen 14:1-3; Lukas 12:32; Johannes 10:16) Jesus gav følgende løfte til dem der havde fået håbet om at blive taget til himmelen: „Den der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis.“ (Åbenbaringen 2:7; Johannes 16:33; 1 Johannes 5:4) Dette billedlige „Guds paradis“ findes i de usynlige himle.
Men er det da rigtigt at der kun findes et himmelsk paradis, og at alle Jesu disciple kunne se frem til dette paradis? Forbryderen ved siden af Jesus havde ikke sejret over verden ved at leve i vedholdende trofasthed mod Gud, men led døden som en retfærdig straf for sine onde gerninger. Hvilket paradis var det da Jesus lovede ham?
Den anden forbryder der hang ved siden af Jesus, sagde: „Du er Messias, ikke sandt? Frels dig selv og os.“ Men den angrende forbryder irettesatte ham og henvendte sig derpå til Jesus med ordene: „Husk mig når du kommer i dit rige.“ Da var det Jesus fremsatte det bemærkelsesværdige løfte: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:39-43.
Hvor ligger dette lovede paradis? Manges forestilling om dette er blevet påvirket af den måde verset gengives på i talrige bibeloversættelser. I de fleste bibler står der som i Den danske autoriserede oversættelse: „Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.“ Ifølge disse oversættelser skulle Jesus og forbryderen altså samme dag være kommet i Paradiset. Men kan det være rigtigt, når Bibelen siger at Jesus kom i Hades, eller Sheol, ved sin død? Da apostelen Peter siden fortalte at Jesus var blevet oprejst derfra efter tre dages forløb, sagde han: ’Han blev ikke efterladt i Hades [på hebraisk: Sheol]. Denne Jesus har Gud oprejst.’ — Apostelgerninger 2:31, 32; Salme 16:10, NW.
I betragtning af at Jesus tydeligvis befandt sig i Sheol eller Hades (menneskehedens fælles grav) før sin opstandelse, siger Commentary on the Holy Scriptures af J. P. Lange: „Vi må imidlertid ikke forstå dette paradis som det himmelske paradis . . . men som den del af Sheol der er modsat Gehenna, og som også blev kaldt paradis.“
D. D. Whedon giver i sin Commentary on the Gospels nogle baggrundsoplysninger angående denne opfattelse af Paradiset: „Betegnelsen [paradis] blev af den jødiske menighed overført [fra det oprindelige Edens paradis] på den salige del af Hades, eller den mellemliggende tilstand mellem døden og opstandelsen. Det var uden tvivl dette Jesus havde til hensigt at betegne med udtrykket paradis over for den døende røver.“
Skulle Paradiset da være ’en salig del af Hades’? Dette er øjensynlig en antagelse der har sit udspring hos jødiske lærere; det er afgjort ikke noget De hellige hebraiske Skrifter lærer. De fleste nutidige kirkefolk antager ikke det synspunkt at Paradiset er en del af Hades. The Catholic Encyclopedia bemærker: „Ifølge den fremherskende udlægning fra katolske teologer og kommentatorer anvendes Paradiset i denne forbindelse som synonym for de saliges himmel, hvortil røveren skulle ledsage Frelseren.“
Mange protestantiske skribenter erklærer sig enige i dette synspunkt som nogle katolikker anlægger. I sin kommentar The Bible-Work udbryder J. G. Butler: „Hvilken dag for denne døende mand! Morgenen så ham som en dømt forbryder foran den jordiske domstol; før aftenskyggen faldt på Zionshøjen stod han godkendt for himmelens domstol.“
Men lige et øjeblik! Vi har set at Jesus ifølge Bibelen kom i Sheol, eller Hades, da han døde, ikke i himmelen. I tre dage lå han død, uden bevidsthed, i menneskehedens fælles grav. (Prædikeren 9:5, 10) Han kan altså ikke være kommet i himmelen. Bibelen siger da også at Jesus først vendte tilbage til himmelen 40 dage efter sin opstandelse. — Apostelgerninger 1:3, 6-11.
Det er derfor tydeligt at Jesus blot lovede forbryderen at han engang ville blive oprejst i Paradiset, ikke at han ville komme der samme dag. Jesu ord skal derfor rigtigt gengives således: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ Flere bibeloversættelser har denne læsemåde, deriblandt en oversættelse (Lamsa) der i en fodnote siger: „De gamle tekster havde ingen tegnsætning, og skilletegn kan både sættes før og efter i dag.“
Hvor vil det paradis som Jesus lovede forbryderen, da være beliggende? Og hvornår vil vi kunne opleve det?
Husk her på at Gud skabte det oprindelige Edens paradis netop her på jorden. Det er derfor åbenlyst at Gud har haft et paradis på jorden i tanke, et paradis hvor menneskeslægten skulle nyde evigt liv i fred og tryghed. Vil Gud lade denne hensigt forblive uopfyldt? Nej. „Jeg fuldbyrder al min vilje,“ siger han. „Jeg taled og lader det ske.“ (Esajas 46:10, 11) Ja, Gud vil gennemføre hvad han har sat sig for! Og han har givet dette løfte: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Salme 37:29.
Når vi læser Jesu løfte til forbryderen om et paradis, kan vi altså forestille os hele denne jord omskabt til et vidunderligt hjem, som en frugtbar have, netop hvad ordet „paradis“ betyder. Vil det da sige at Jesus vil befinde sig her på jorden i Paradiset sammen med den tidligere forbryder? Nej, Jesus vil være i himmelen og herske som konge over Paradiset på jorden. Han vil være med denne mand i den forstand at han vil oprejse ham fra de døde og sørge for ham både fysisk og åndeligt.
Denne forbryder var selvfølgelig ikke en trofast kristen der havde vundet sejr og gjort sig værdig til et liv som regent sammen med Kristus i himmelen. Han begik onde gerninger, sådan som også millioner af andre mennesker Jesus vil oprejse, har gjort. (Apostelgerninger 24:15) Men disse onde gerninger har de gjort fordi de var uvidende om Guds vilje. I Paradiset vil de derfor blive undervist i Guds vilje, og de vil få lejlighed til at bevise deres kærlighed til Gud ved at gøre hans vilje.
New Catholic Encyclopedia drager den konklusion at Paradiset er „et sted borte fra jorden“, men siger alligevel: „Den fred og fuldkomne retfærdighed der vil blive tilvejebragt af den messianske konge, vil være som i det paradis der er omtalt i Esajas 11:6-11.“ Tænk engang på det vidunderlige paradis der udmales her. Efter en beskrivelse af den messianske konges, Jesu Kristi, herredømme, fortsætter denne betagende profeti i Esajas, kapitel 11, med følgende ord i versene 6 til 9:
„Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“
Hvor vil de paradisiske forhold, der her på så vidunderlig måde oprulles for vore øjne, blive til virkelighed? Kristenhedens religiøse lærere er ikke af den opfattelse at de faktisk vil blive til virkelighed her på jorden. „Alle træk ved det billede Esajas udmaler for os, bærer præg af den nugældende jordiske legemlighed,“ anerkender professor J. P. Lange, men tilføjer så: „I denne sfære kan profetien ikke virkeliggøres. Det må formodes at en ny form for åndelig, herliggjort legemlighed er en forudsætning for dens opfyldelse.“
Men er denne profeti en billedlig beskrivelse af den fred og tryghed mennesker vil kunne opleve i et himmelsk paradis? Nej! Den udmaler forhold her på vor jord. Allerede nu råder der en tilstand af åndelig rigdom, fred og tryghed inden for Jehovas Vidners verdensomspændende organisation, som skildret i så smukke vendinger af Guds profet Esajas. Men kunne det tænkes at sådanne paradisiske forhold til sin tid vil få en udvidet opfyldelse på de fysiske forhold?
De fleste af dem der inden for kristenheden giver sig af med religionsundervisning, vil sikkert gøre nar af forestillingen om at Gud vil få dyrene til at leve fredeligt sammen med hinanden og med mennesker. Men vi kan have tillid til at den almægtige Gud vil udvirke sådanne forandringer i dyreriget. Som en bibelkommentator har bemærket angående denne bibelprofeti: „Hvis alt blot er billedligt, hvad er da meningen med så udførlige udtalelser om forandringen hos dyrene? Det viser sig også at vi her har en parallelisme til, eller sammenligning med, tilstandene før menneskets syndefald. Før synden kom ind i verden var dyrene menneskets hjælpere og blev navngivet af mennesket. Alt hvad Gud havde gjort var godt. I det mindste var fjendskab mellem mennesket og dyrene noget ukendt.“
Ja, hvilke vidunderlige ligheder er der ikke mellem denne profetiske beskrivelse hos Esajas af Messias’ styre og de forhold der herskede i Edens have! Dér fandtes rigeligt af „Jehovas kundskab“, idet Gud utvivlsomt havde fortroligt samkvem med sin fuldkomne søn på jorden, Adam. Bibelen fortæller udtrykkeligt at dyrene fik „alle grønne urter til føde“. De åd ikke hinanden. (1 Mosebog 1:30) Og dyrene underkastede sig mennesket Adam og adlød befalingen om at komme hen til ham for at få navn. — 1 Mosebog 2:19, 20.
Hvor storslået vil det ikke være at se en sådan harmoni og tryghed på ny præge hele jorden! Hvilken forret vil det ikke være at opleve et herligt paradis på jorden hvor alle elsker hinanden, og hvor denne fred mellem mennesker endda modsvares af at fjendskabet i dyreriget bringes til ophør! Ja, Bibelen lover virkelig et paradis på jorden!
Men lovede Jesus Kristus virkelig den døende røver at han skulle komme i et himmelsk paradis? Eller hentydede han til et paradis på jorden?
Der kan ikke herske tvivl om at Jesus fremholdt håbet om himmelsk liv for sine trofaste apostle. Natten før han blev henrettet sagde han: „I min Faders hus er der mange boliger. . . . jeg går min vej for at berede jer en plads. Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jer er.“ Et storslået løfte om liv i himmelen! — Johannes 14:2, 3.
Jesus vil herske i himmelen som konge i Guds rige. Gud har desuden udvalgt enkelte fra menneskeheden til at herske sammen med ham. Bibelen fortæller hvordan Kristus benytter disse udvalgte: „Du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:10; 2 Timoteus 2:11, 12.
Apostelen Johannes skrev at de der er „købt fra jorden“ for at herske sammen med Kristus i himmelen vil udgøre et antal af 144.000. I forhold til alle andre der modtager evigt liv udgør de derfor en „lille hjord“. (Åbenbaringen 14:1-3; Lukas 12:32; Johannes 10:16) Jesus gav følgende løfte til dem der havde fået håbet om at blive taget til himmelen: „Den der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis.“ (Åbenbaringen 2:7; Johannes 16:33; 1 Johannes 5:4) Dette billedlige „Guds paradis“ findes i de usynlige himle.
Men er det da rigtigt at der kun findes et himmelsk paradis, og at alle Jesu disciple kunne se frem til dette paradis? Forbryderen ved siden af Jesus havde ikke sejret over verden ved at leve i vedholdende trofasthed mod Gud, men led døden som en retfærdig straf for sine onde gerninger. Hvilket paradis var det da Jesus lovede ham?
Den anden forbryder der hang ved siden af Jesus, sagde: „Du er Messias, ikke sandt? Frels dig selv og os.“ Men den angrende forbryder irettesatte ham og henvendte sig derpå til Jesus med ordene: „Husk mig når du kommer i dit rige.“ Da var det Jesus fremsatte det bemærkelsesværdige løfte: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:39-43.
Hvor ligger dette lovede paradis? Manges forestilling om dette er blevet påvirket af den måde verset gengives på i talrige bibeloversættelser. I de fleste bibler står der som i Den danske autoriserede oversættelse: „Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.“ Ifølge disse oversættelser skulle Jesus og forbryderen altså samme dag være kommet i Paradiset. Men kan det være rigtigt, når Bibelen siger at Jesus kom i Hades, eller Sheol, ved sin død? Da apostelen Peter siden fortalte at Jesus var blevet oprejst derfra efter tre dages forløb, sagde han: ’Han blev ikke efterladt i Hades [på hebraisk: Sheol]. Denne Jesus har Gud oprejst.’ — Apostelgerninger 2:31, 32; Salme 16:10, NW.
I betragtning af at Jesus tydeligvis befandt sig i Sheol eller Hades (menneskehedens fælles grav) før sin opstandelse, siger Commentary on the Holy Scriptures af J. P. Lange: „Vi må imidlertid ikke forstå dette paradis som det himmelske paradis . . . men som den del af Sheol der er modsat Gehenna, og som også blev kaldt paradis.“
D. D. Whedon giver i sin Commentary on the Gospels nogle baggrundsoplysninger angående denne opfattelse af Paradiset: „Betegnelsen [paradis] blev af den jødiske menighed overført [fra det oprindelige Edens paradis] på den salige del af Hades, eller den mellemliggende tilstand mellem døden og opstandelsen. Det var uden tvivl dette Jesus havde til hensigt at betegne med udtrykket paradis over for den døende røver.“
Skulle Paradiset da være ’en salig del af Hades’? Dette er øjensynlig en antagelse der har sit udspring hos jødiske lærere; det er afgjort ikke noget De hellige hebraiske Skrifter lærer. De fleste nutidige kirkefolk antager ikke det synspunkt at Paradiset er en del af Hades. The Catholic Encyclopedia bemærker: „Ifølge den fremherskende udlægning fra katolske teologer og kommentatorer anvendes Paradiset i denne forbindelse som synonym for de saliges himmel, hvortil røveren skulle ledsage Frelseren.“
Mange protestantiske skribenter erklærer sig enige i dette synspunkt som nogle katolikker anlægger. I sin kommentar The Bible-Work udbryder J. G. Butler: „Hvilken dag for denne døende mand! Morgenen så ham som en dømt forbryder foran den jordiske domstol; før aftenskyggen faldt på Zionshøjen stod han godkendt for himmelens domstol.“
Men lige et øjeblik! Vi har set at Jesus ifølge Bibelen kom i Sheol, eller Hades, da han døde, ikke i himmelen. I tre dage lå han død, uden bevidsthed, i menneskehedens fælles grav. (Prædikeren 9:5, 10) Han kan altså ikke være kommet i himmelen. Bibelen siger da også at Jesus først vendte tilbage til himmelen 40 dage efter sin opstandelse. — Apostelgerninger 1:3, 6-11.
Det er derfor tydeligt at Jesus blot lovede forbryderen at han engang ville blive oprejst i Paradiset, ikke at han ville komme der samme dag. Jesu ord skal derfor rigtigt gengives således: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ Flere bibeloversættelser har denne læsemåde, deriblandt en oversættelse (Lamsa) der i en fodnote siger: „De gamle tekster havde ingen tegnsætning, og skilletegn kan både sættes før og efter i dag.“
Hvor vil det paradis som Jesus lovede forbryderen, da være beliggende? Og hvornår vil vi kunne opleve det?
Husk her på at Gud skabte det oprindelige Edens paradis netop her på jorden. Det er derfor åbenlyst at Gud har haft et paradis på jorden i tanke, et paradis hvor menneskeslægten skulle nyde evigt liv i fred og tryghed. Vil Gud lade denne hensigt forblive uopfyldt? Nej. „Jeg fuldbyrder al min vilje,“ siger han. „Jeg taled og lader det ske.“ (Esajas 46:10, 11) Ja, Gud vil gennemføre hvad han har sat sig for! Og han har givet dette løfte: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Salme 37:29.
Når vi læser Jesu løfte til forbryderen om et paradis, kan vi altså forestille os hele denne jord omskabt til et vidunderligt hjem, som en frugtbar have, netop hvad ordet „paradis“ betyder. Vil det da sige at Jesus vil befinde sig her på jorden i Paradiset sammen med den tidligere forbryder? Nej, Jesus vil være i himmelen og herske som konge over Paradiset på jorden. Han vil være med denne mand i den forstand at han vil oprejse ham fra de døde og sørge for ham både fysisk og åndeligt.
Denne forbryder var selvfølgelig ikke en trofast kristen der havde vundet sejr og gjort sig værdig til et liv som regent sammen med Kristus i himmelen. Han begik onde gerninger, sådan som også millioner af andre mennesker Jesus vil oprejse, har gjort. (Apostelgerninger 24:15) Men disse onde gerninger har de gjort fordi de var uvidende om Guds vilje. I Paradiset vil de derfor blive undervist i Guds vilje, og de vil få lejlighed til at bevise deres kærlighed til Gud ved at gøre hans vilje.
New Catholic Encyclopedia drager den konklusion at Paradiset er „et sted borte fra jorden“, men siger alligevel: „Den fred og fuldkomne retfærdighed der vil blive tilvejebragt af den messianske konge, vil være som i det paradis der er omtalt i Esajas 11:6-11.“ Tænk engang på det vidunderlige paradis der udmales her. Efter en beskrivelse af den messianske konges, Jesu Kristi, herredømme, fortsætter denne betagende profeti i Esajas, kapitel 11, med følgende ord i versene 6 til 9:
„Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“
Hvor vil de paradisiske forhold, der her på så vidunderlig måde oprulles for vore øjne, blive til virkelighed? Kristenhedens religiøse lærere er ikke af den opfattelse at de faktisk vil blive til virkelighed her på jorden. „Alle træk ved det billede Esajas udmaler for os, bærer præg af den nugældende jordiske legemlighed,“ anerkender professor J. P. Lange, men tilføjer så: „I denne sfære kan profetien ikke virkeliggøres. Det må formodes at en ny form for åndelig, herliggjort legemlighed er en forudsætning for dens opfyldelse.“
Men er denne profeti en billedlig beskrivelse af den fred og tryghed mennesker vil kunne opleve i et himmelsk paradis? Nej! Den udmaler forhold her på vor jord. Allerede nu råder der en tilstand af åndelig rigdom, fred og tryghed inden for Jehovas Vidners verdensomspændende organisation, som skildret i så smukke vendinger af Guds profet Esajas. Men kunne det tænkes at sådanne paradisiske forhold til sin tid vil få en udvidet opfyldelse på de fysiske forhold?
De fleste af dem der inden for kristenheden giver sig af med religionsundervisning, vil sikkert gøre nar af forestillingen om at Gud vil få dyrene til at leve fredeligt sammen med hinanden og med mennesker. Men vi kan have tillid til at den almægtige Gud vil udvirke sådanne forandringer i dyreriget. Som en bibelkommentator har bemærket angående denne bibelprofeti: „Hvis alt blot er billedligt, hvad er da meningen med så udførlige udtalelser om forandringen hos dyrene? Det viser sig også at vi her har en parallelisme til, eller sammenligning med, tilstandene før menneskets syndefald. Før synden kom ind i verden var dyrene menneskets hjælpere og blev navngivet af mennesket. Alt hvad Gud havde gjort var godt. I det mindste var fjendskab mellem mennesket og dyrene noget ukendt.“
Ja, hvilke vidunderlige ligheder er der ikke mellem denne profetiske beskrivelse hos Esajas af Messias’ styre og de forhold der herskede i Edens have! Dér fandtes rigeligt af „Jehovas kundskab“, idet Gud utvivlsomt havde fortroligt samkvem med sin fuldkomne søn på jorden, Adam. Bibelen fortæller udtrykkeligt at dyrene fik „alle grønne urter til føde“. De åd ikke hinanden. (1 Mosebog 1:30) Og dyrene underkastede sig mennesket Adam og adlød befalingen om at komme hen til ham for at få navn. — 1 Mosebog 2:19, 20.
Hvor storslået vil det ikke være at se en sådan harmoni og tryghed på ny præge hele jorden! Hvilken forret vil det ikke være at opleve et herligt paradis på jorden hvor alle elsker hinanden, og hvor denne fred mellem mennesker endda modsvares af at fjendskabet i dyreriget bringes til ophør! Ja, Bibelen lover virkelig et paradis på jorden!