Lykke, kærlighed...hmm

Har lige haft en samtale i telefonen med den mand jeg elsker og som er den mand som er for mig "den eneste ene". Problemet er så bare, at vi har været venner i meget lang tid. Uden sådan at sætte ord på det har jeg altid elsket ham, men fik det sagt forleden. I og med at vi har levet og været sammen som et par gennem et par i et åbenbart "ikke" forhold" har vi dog alligevel formået at være hinandens bedste venner, har haft det bedste sex man kan tænke sig til. I bund og grund har vi ikke været fra hinanden mere end et par dage i den tid vi har kendt hinanden
Men nå, jeg fik sagt de 3 "forbistrede ord" JEG ELSKER DIG... HVAD SKETE DER !!!
Han bakkede fandme ud af både venskab og hvad det end så ellers måtte have været kaldt. Han tog sine ting og afleverede min nøgle og gik...
Indrømmede først nu, at han var bange og ikke anede hvad han skulle sige eller gøre. Kom med en masse forklaringer, som jeg ikke helt forstod...
Bad ham inderligt, at tænke..tænke på om vi ikke bare kunne have det som vi havde haft det...et løst forhold ???
NEJ; NEJ og NEJ...
Nu vil han hverken det ne eller det andet og jeg sidder med et had til mig selv, at jeg overhovedet fik det sagt. Selvfølgelig var det rigtigt at jeg gjorde det.. men det var jo ikke meningen med, at jeg skulle miste ham....
Håber bare på han kommer på andre tanker og lader mig få lov til at vise den kærlighed, som jeg synes jeg kan give..
Men hvorfor fanden skal det da være så svært..
Jeg er så magtesløs og fustreret, at jeg har lyst til at tvinge noget igennem.
Jeg vil bare så gerne have lov til at vise jeg elsker ham, er det så forkert og burde vi dog ikke nok kunne tgae springet, selvom vi begge to er bange oog usikre. Vi har jo da været smamen om så meget i den tid at jeg tror på det....
Men hjælp...er det bare mig der er naiv og tro på at der er ægte kærlighed ??

sig det højt "Jeg elsker ham" - færdig!! Og det udgangspunkt er dit. Det kan han da ikke lave om på.
Lad være med at tigge ham. Vær tavs som graven. Han kommer igen.

også det jeg håber på han vil gøre, men det bliver også en hård tid at komme igennem

gjort det! Sagt de 3 ord. Der skete nøjagtig det samme som hos dig! Han bakkede ud. Hvor hårdt det end var, så forholdt jeg mig tavs. Efter et par uger kom han igen og fortalte hvor "bange" han blev for de ord, fordi han ikke lige kunne sige det samme og om vi ikke bla bla bla bla.. Men jeg har lukket af og vil IKKE genoptage forholdet igen med én som i bund og grund kun er ude efter sex og intet andet åbenbart. Han kan finde sig en anden, så kan han lære det kan han!!! *g*
I dag - et par mdr. efter, har jeg det fint og har også fundet ud af at mine følelser ikke bundede så dybt som jeg i første omgang troede.
Håber du finder ud af hvad der er bedst for dig! Held og lykke til...

Er hvad han er... Syntes bare han lyder lidt som en type jeg desværre også kender! De vil gerne have mælken men gider ikke købe koen (undskyld men det var lige det eksempel jeg kunne komme på)
Måske er det ægte kærlighed, men så er det kun fra din side, havde han følt det samme var du ikke alene nu.
Som en anden skrev her, lad ham være, du fortjener bedre.